Gadebelysning i Torslunde bliver nu genoprettet

03. februar 2025

Efter mange måneders problemer med manglende gadebelysning i Torslunde, vil der de næste uger være gravearbejder med henblik på at få bugt med fejlene på anlægget

Andel Lumen har meddelt, at de sætter arbejdet med at genoprette belysningen i gang tirsdag den 4. februar.

Kommunen ser sammen med borgerne i landsbyen frem til at gadelygterne igen belyser gaderne i landsbyen.