Invitation til nye virksomheder
27. september 2024
Ishøj Kommune vil gerne byde nye virksomheder rigtig hjerteligt velkommen
Derfor inviterer vi dig og din virksomhed, som er nystartet eller tilflyttet til Ishøj Kommune efter den 1. januar 2023, til et lille velkomstarrangement:
Onsdag den 9. oktober kl. 16-17.30 i Byrådssalen på Ishøj Rådhus
Vi er glade for, at du har valgt at lægge din virksomhed her i Ishøj, og vi håber, at vi fremover får et godt samarbejde.
Du vil ved arrangementet få mulighed for at:
- Møde Ishøjs borgmester Merete Amdisen samt formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Rasmus Boné.
- Høre om byggesagsbehandlingen i Ishøj Kommune v./ byggesagsbehandler Selcuk Yilmaz.
- Få indblik i mulighederne for at samarbejde med Ishøj Kommune om rekruttering af medarbejdere v. / erhvervs- og beskæftigelseschef Jørgen Dan Pedersen.
- Blive klogere på den gratis rådgivning, din virksomhed kan få fra Erhvervshus Hovedstaden v./ konsulentchef Flemming Troelsen.
Tilmeld dig til arrangementet ved at sende en mail til hniel@ishoj.dk eller ring 2579 5035.