Kom og vær med når Vestegnsruten fejres med cykelstafet

01. september 2025

Vestegnsruten får nyt liv, og det fejres med en stor cykelstafet langs hele ruten den 5. september

Fredag den 5. september cykler borgere, politikere, foreninger og skoler langs hele Vestegnsruten. En 42 km lang rute, der binder otte kommuner på Københavns Vestegn sammen. Stafetten markerer, at ruten er blevet revitaliseret. Gamle skilte er udskiftet, og stien får nyt liv som et grønt bånd gennem Vestegnen.

Der er start i Ishøj og alle kan være med

Stafetten skydes i gang i Ishøj kl. 8.15  ved Vejleåstien på Ishøjsiden af Vallensbæk Sø. 
Her deltager repræsentanter fra bl.a. Cyklistforbundet, Ishøjs Cykelværksted og Cykling uden Alder. På strækningen i Ishøj får man desuden lejlighed til at få smagsprøver fra ”Det vilde spisekammer” Alle er velkomne til at deltage. Enten ved at cykle med på en strækning eller ved at opleve stemningen og aktiviteterne langs ruten.

En rute fuld af oplevelser

Vestegnsruten blev indviet i 2009 og slynger sig gennem otte kommuner. Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Albertslund og Høje-Taastrup. 
Ruten går forbi både natur- og kulturperler som Vestvolden, Vallensbæk Havn og Brøndby Strand og giver mulighed for at kombinere motion med oplevelser i det grønne.

Program for dagen

08.15 – Start i Ishøj. Se billede herunder
09.00 – Vallensbæk
09.50 – Brøndby Strand
10.30 – Hvidovre
11.25 – Brøndbyøster
12.10 – Rødovre
12.50 – Glostrup
13.35 – Albertslund
14.40 – Høje-Taastrup
16.10 – Albertslund
17.10 – Høje Taastrup
18.00 – Programmet slutter i Høje-Taastrup