Kom på Daghøjskole for pårørende til mennesker med demens

14. september 2023

På Daghøjskolen får man som pårørende viden om, hvad der skal til for at ”passe på selv selv” og styrke sig mentalt som pårørende.

Herudover vil man som pårørende få viden om demens og redskaber til at kunne kommunikere og støtte sin demensramte pårørende.

Undervisningen varetages bl.a. af demenspsykologer, metakognitive terapeuter og kropsterapeuter. Herudover vil der være frivillige og kommunale medarbejdere til stede.

Der er mulighed for, at din pårørende med demens kan deltage i aktiviteter med andre demensramte på daghøjskolen, hvis I har behov for aflastning.

Undervisningen foregår i grupper, og det er gratis at deltage.

Der er et begrænset antal pladser. Som udgangspunkt kan man kun deltage, hvis man ikke har deltaget før.

Hvornår?
Daghøjskolen afvikles mandag den 27. november, tirsdag den 28. november og torsdag den 30. november 2023 kl. 9-14 samt fredag den 1. december 2023 kl. 9-13.

Daghøjskolen finder sted på forskellige lokationer i Ishøj.

Tilmelding og spørgsmål:
Tilmelding og visitering sker via Visitationen i Center for Voksne og Velfærd tlf. 4357 6991 (mandag til onsdag og fredag kl. 8.30-10 samt torsdag kl. 14-15).

Spørgsmål kan rettes til frivilligkonsulent Ane Katrine Jensen tlf. 2572 5107.

Se det fulde program for daghøjskolen her