Letbanen åbner mellem Ishøj og Rødovre Nord i efteråret 2025
10. september 2024
Hovedstadens Letbane planlægger at åbne for passagerer på strækningen fra Ishøj til Rødovre Nord i efteråret 2025. Anlægget af den nordlige del af banen fortsætter, så hele strækningen kan stå klar i sommeren 2026
I efteråret 2025 kan en del af borgerne langs Letbanen se frem til at komme lettere på tværs af hovedstadsområdet. Hele strækningen bliver dog ikke åbnet fra start bl.a. på grund af udfordringer omkring broerne over Hillerødmotorvejen i Gladsaxe.
“Vi ville gerne have åbnet for drift af letbanen på hele strækningen på én gang. Men når det ikke har været muligt, har vi fokuseret på at levere god kollektiv transport til den del af strækningen, hvor det er muligt, til gavn for de mange passagerer. Samtidig opretholder vi den højfrekvente busdrift på den øvrige del af strækningen, så det er nemt at komme på tværs af hovedstadsområdet med bus og letbane,” siger projektdirektør Henrik Bendsen fra Hovedstadens Letbane.
“Med åbning fra Ishøj til Rødovre Nord vil Letbanen betjene halvdelen af strækningens 28 kilometer, tre ud af seks S-togsstationer og cirka en tredjedel af de passagerrejser, der forventes at være på hele strækningen samtidigt med, at resten af strækningen færdiggøres,” forklarer Henrik Bendsen.
Resten af letbanen åbner i 2026
Når resten af letbanestrækningen først åbnes i 2026, skyldes det først og fremmest en række særlige udfordringer på strækningen i Gladsaxe og ved Buddinge. Anlægget af letbanestrækningen ved broerne over Hillerød-motorvejen har givet projektet ekstraordinært store udfordringer, både mht.
konstruktionerne og da det har været nødvendigt at forlænge trafikomlægningerne for at minimere generne for de øvrige trafikanter på ruten.
“Hensynet til fremkommeligheden for den øvrige trafik har vist sig at være vanskeligt, hvilket har påvirket arbejdets fremdrift. Dette kombineret med en række uforudsete udfordringer i konstruktionsfasen, udskiftning af store mængder blødbundsjord, samt mangel på nødvendigt og specialiseret materiel og ressourcer betyder, at vi ikke kan åbne hele strækningen samtidig,” siger Henrik Bendsen.
Driftserfaringer skal sikre kvalitet fra dag ét
Åbningen af strækningen fra Ishøj til Rødovre Nord giver mulighed for at indhente erfaringer frem mod den komplette åbning af strækningen.
”Med åbningen får vi mulighed for at gøre os erfaringer med driften af banen. Letbaneførerne får rutine i kørsel med passagerer på strækningen, og der kan løbende udføres tekniske optimeringer og tilpasninger. På den måde giver det os et endnu bedre grundlag for en så høj driftsstabilitet, som muligt, når hele strækningen åbner,” siger Henrik Bendsen.
Den sidste strækning skal testes
Inden letbanetogene kan sendes ud på strækningen mellem de første 12 stationer i 2025, skal det sidste anlægs- og skinnearbejde færdiggøres. Samtidig venter en række tests som dem, der i august begyndte i Glostrup.
Testkørslerne er også grundlaget for den endelige myndighedsgodkendelse, hvor Trafikstyrelsen giver tilladelse til at køre med passagerer.
Tilladelsen er afhængig af, at tests og dokumentation er i orden og kan først udstedes kort tid før, at Letbanen er klar til åbning. Af samme grund vil den konkrete åbningsdato blive annonceret i løbet af sommeren 2025.
Læs mere om Hovedstadens Letbane på dinletbane.dk.
Fakta om åbningen af Letbane
- Hovedstadens Letbane åbner for driften på de 12 stationer mellem Ishøj og Rødovre Nord.
- Det forventes, at driften vil foregå med et 10-minutters interval, indtil hele strækningen er i drift.
- Den nordlige del af letbanestrækningen vil fortsat blive betjent med højfrekvent bus, indtil Letbanen åbner på hele strækningen.
- Hovedstadens Letbane er ejet af Region Hovedstaden samt de 11 kommuner Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og LyngbyTaarbæk.
- Hovedstadens Letbane forventes ifølge passagerprognosen at transportere ca. 14 mio. passagerer om året fra 2030.
Spørgsmål og svar om den todelte åbning af Hovedstadens Letbane
Hovedstadens Letbane vil gerne i gang med at køre med passagerer og gøre det lettere at komme på tværs af hovedstaden, også selvom det ikke bliver på hele strækningen til en start.
Fremdriften i projektet viser, at det vil være muligt at åbne Letbanen på strækningen fra Ishøj til Rødovre Nord i efteråret 2025.
Når hele letbanestrækningen ikke åbnes i 2025, skyldes det, at projektet ikke har haft den nødvendige fremdrift på strækningen i Gladsaxe.
Anlægget af letbanestrækningen ved broen over Hillerødmotorvejen har givet udfordringer ligesom omfattende udskiftning af blødbundsjord, og komplekse omlægninger af vejkryds i kommunen har påvirket arbejdets fremdrift.
Disse forhold koblet med udsving i forsynings – og leverancekæder, mangel på specialiseret arbejdskraft og det nødvendige materiel gør, at det nu ikke er muligt at fremskynde arbejdet yderligere, så der kan åbnes samtidig på hele strækningen.
Ved at åbne den sydlige strækning før den nordlige kan Hovedstadens Letbane levere god kollektiv transport til den del af strækningen, hvor det er muligt, til gavn for de mange passagerer, der gerne vil benytte skinnebåren trafik.
Samtidig betyder en todelt åbning, at arbejdet med at vænne passagererne til et nyt transportmiddel kan begynde tidligt.
Desuden får Hovedstadens Letbane mulighed for at gøre sig erfaringer med den delvise drift.
På den måde giver det Hovedstadens Letbane et endnu bedre grundlag for en så høj driftsstabilitet som muligt, når hele strækningen åbner.
Anlægsarbejdet og skinnelægningen er langt fremskreden på den sydlige del af letbanestrækningen, ligesom der allerede nu foregår testkørsel på strækningen mellem Rødovre Nord og Glostrup Station.
Det er derfor Hovedstadens Letbanes vurdering, at det er muligt at åbne 12 stationer på den sydlige strækning i efteråret 2025.
Både driftsmæssigt og kommercielt vil det, som situationen ser ud nu, være en fordel for både ejerkommuner og passagerer med en todelt åbning af Letbanen.
Med åbning på den sydlige del af strækningen til og med Rødovre Nord vil Letbanen betjene halvdelen af strækningens 28 kilometer, tre ud af seks S-togsstationer og cirka en tredjedel af de passagerrejser, der forventes at være på hele strækningen.
Det er ikke muligt at få betjening af Herlev Hospital med i første etape, idet der ikke er et sporskifte umiddelbart efter Herlev Hospital, hvilket er forudsætningen for at vende letbanetoget.
Det forventes, at driften vil foregå med et 10-minutters interval, da tidsforbruget ved at ”vende” toget er større end på den fulde strækning, hvor anlægget er indrettet til det.
Mens Hovedstadens Letbane betjener den sydlige del af strækningen, fortsætter anlægsarbejde og testkørsel på den resterende del af strækningen, så Hovedstadens Letbane i sommeren 2026 kan åbne for passagerer hele vejen til Lundtofte.
Den nordlige strækning vil efter åbningen af den sydlige strækning fortsat blive betjent af de nuværende linje 300S og 180-181, indtil letbanen også går i drift her.
300S er en højfrekvent buslinje som i myldretiden kører hver 7-8. min.
I takt med at anlægsarbejdet på vejbanen på den nordlige strækning bliver færdig vil fremdriften for busserne blive forbedret.
Det betyder kortere rejsetid og bedre forhold for passagerne i busserne.
Nej. Hovedstadens Letbane forventer, at byggeriet kan færdiggøres med det gældende anlægsbudget, der er godkendt af letbanens ejere.
En todelt åbning betyder, at der er nogle forhold – bl.a. sikkerhedsgodkendelserne - som skal ske ad flere omgange.
Gevinsten ved at åbne for den sydlige strækning og dermed levere højklasset kollektiv transport til passagererne hurtigst muligt opvejer dog klart dette forhold.
Den nordlige del af letbanestrækningen vil fortsat blive betjent med højfrekvent bus, indtil Letbanen åbner på hele strækningen.
Frem til den fulde åbning af Letbanen i sommeren 2026 vil der komme færre passagerindtægter end forventet, ligesom der vil være udgifter til at opretholde busbetjeningen af den nordlige del af strækningen i
første halvår 2026.
Størrelsen af disse udgifter er dog af en karakter, så det ikke påvirker Letbanens totaløkonomi, som fortsat holder sig, inden for den samlede økonomi besluttet af ejerne og indeholdt i ejernes betalingsplaner.