Nu kan du stille op som kandidat til Seniorrådet
18. august 2025
Ældre borgere i Ishøj Kommune får nu muligheden for at gøre en forskel. Kandidatopstillingen til Seniorrådet er åben frem til 15. september
Er du fyldt 60 år og bosat i Ishøj Kommune, har du nu mulighed for at stille op som kandidat til kommunens Seniorråd.
Valget afholdes den 18. november 2025, og hvis du vil stille op som kandidat, skal du melde dig senest den 15. september 2025.
Seniorrådet fungerer som talerør for Ishøjs ældre borgere og rådgiver både byrådet og administrationen i spørgsmål, der vedrører ældres vilkår. Rådet tager del i høringer, kommer med forslag og bidrager med viden og erfaring i politiske beslutningsprocesser.
Seniorrådet består af syv medlemmer, der vælges for en fireårig periode.
Du kan må læse mere seniorrådets arbejde og opstilling til seniorrådsvalget på ishoj.dk/seniorråd.