Opmåling af vandløbet Lille Vejleå
12. juli 2024
Ishøj Kommune gennemfører i 2024 i samarbejde med Greve og Høje-Taastrup kommuner en opmåling af det offentlige vandløb Lille Vejleå
Opmålingen udføres af medarbejdere fra rådgiverfirmaet WSP. Opmålingen forventes opstartet i uge 31.
Er du bredejer til vandløbet, må du meget gerne markere alle dræntilløb og evt. andre rørtilløb, så de kan blive målt ind med beliggenhed, bundkote, rørdimension mv.
I forbindelse med opmålingen har medarbejdere fra WSP af kommunerne fået en bemyndigelse til at færdes til fods langs og i selve vandløbet samt ad kortest mulige vej dertil og -fra og over privat ejendom.
Bemyndigelsen udstedes med hjemmel i vandløbslovens (LBK nr. 1217 af 25/11/2019) § 61, stk. 1.
§ 61, stk. 1
Kommunalbestyrelsen, miljøministeren eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at lade foretage opmålinger, nivellementer og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, som er nødvendige for udarbejdelsen af planer for arbejder, der er omfattet af denne lov.
Bemyndigelsen skal medbringes og legitimation skal forevises på forlangende (vandløbslovens § 57, stk. 3)