Vi arbejder på at udbedre manglende gadebelysning
13. september 2024
Har du også lagt mærke til den manglende gadebelysning i området omkring Vildtbaneparken og Bredekærs Vænge?
Under arbejdet med at grave fiber ned er der desværre sket skader på kablerne til gadebelysningen, hvilket betyder, at der mange steder er manglende eller ustabil belysning.
Ishøj kommunen og Andel Lumen er klar over problematikken og arbejder på højtryk for at løse udfordringen i samarbejde med Bornfiber, som graver fiber ned.
Da udbedringen kræver nyt gravearbejde, kan der desværre gå op til 2-3 uger, før problemet er helt løst.
Sagen har høj prioritet hos alle, og vi løser problemet, så hurtigt vi kan.