Vi har fået ny leverandør på diabetesområdet

04. september 2024

Fra den 1. september har vi fået ny leverandør på diabetesområdet og er i gang med at sende breve ud med information til alle, der har en bevilling. Læs her, hvordan du bestiller hos ny leverandør

Ishøj Kommune fik den 1. september en ny leverandør på diabetesområdet. Har du en bevilling til diabeteshjælpemidler, skal du derfor fremadrettet bestille dine hjælpemidler hos OneMed. Inden længe får du også et brev fra os med informationer.

OneMed har fået besked om, hvem der har bevilling til diabeteshjælpemidler i Ishøj Kommune, så de er klar til at tage imod din bestilling fra den 1. september både telefonisk og online. 

Kontaktinformation til OneMed:

Telefon 86 10 91 09 eller mail: info.dk@onemed.com

Åbningstid alle hverdage:

Mandag – torsdag kl. 8-16
Fredag                  kl. 8-15

Sådan bestiller du online hos OneMed 

Du kan også bestille dine produkter online.

Det gør du på OneMeds hjemmeside og logger ind med dit Mit ID.