Adresser og vejnavne

Adresser og vejnavne

Ishøj Kommune navngiver nye veje, opretter nye adresser og kan ændre i eksisterende adresser. Derfor skal du kontakte os, hvis du opdager fejl eller din GPS ikke kan finde den ønskede adresse.

Hvis du opdager fejl i en adresse

Adresser og vejnavne bruges i mange forskellige digitale platforme, men de kan godt blive vist forskelligt og er ikke altid opdateret. På hjemmesiden www.danmarksadresser kan du altid se de aktuelle og opdaterede adresser i Danmark. Her kan du derfor kontrollere om adressen er registreret korrekt.

Hvis du mener, at din adresse er registreret forkert, det kunne fx være på en forkert matrikel, så skal du sende en mail til byg@ishoj.dk med en beskrivelse af fejlen. Vi vil herefter undersøge sagen, og flytte husnummeret på plads, hvis der er tale om en fejl.

Hvis GPS’en ikke kan finde adressen

Måske har du oplevet, at din GPS ikke kan finde en bestemt adresse. Årsagen er ofte, at GPS’en eller det digitale kort ikke er opdateret med de nyeste adresser og vejnavne.

Her kan kommunen desværre ikke hjælpe, og vi henviser i stedet til Danmarks Adresser for yderligere information.

Link til yderligere informationer