Rotter og andre skadedyr

Efter du har har anmeldt rotter, vil rottebekæmperen efterfølgende ringe dig op for at aftale et besøg på din ejendom. Bemærk at det kun er kommunens rottebekæmper, der må anvende rottegift. 

I første omgang kommer rottebekæmperen ud og stiller smækfælder op. Hvis rotterne ikke er fanget efter et par dage og føden er væk, har de helt sikkert været i nærheden af fælden. 

Rotten lægger sig til at dø et eller andet sted, fx i isoleringer i vægge eller på lofter. Da den ikke er til at finde, går der ca. 4-6 uger, før rotten er indtørret. I den periode kan man være plaget af lugtgener.

Rottebekæmperen kan sprøjte området med en speciel disinfektionsvæske, som fjerner lugtbakterier og tager toppen af lugtgenerne.

Har du rotter i eller omkring dit hjem, vil du oftest kunne finde flere tegn på den ubudne gæst.

Her kan du læse mere om tegn på rotter, og hvordan du forebygger dem i dit hjem

Rotter er alvorlige skadedyr, der hvert år ødelægger inventar, rørledninger og kloakrør, elinstallationer, isolering og meget andet for millioner af kroner. Og så kan fødevarer til både mennesker og dyr blive spist af rotter eller ødelagt på grund af risiko for smitsomme sygdomme.

De økonomiske skader er dog i mange tilfælde slet ikke det værste, for rotter kan være bærere af mindst 55 forskellige smitsomme sygdomme, hvoraf nogle er direkte livstruende.

Rotten er en gnaver, der er altædende. Den er, hvad man kalder en opportunist, så den prøver også gerne nye ting af. Samtidigt er rotten snu, altid på vagt og bange for nye ting, hvilket kan betyde, at der går lang tid, inden den går i en rottefælde.

Rotten kan gnave sig igennem de fleste materialer, der er blødere end jern, og den kan løfte op til 1,2 kilo. 

Rotten kræver ikke meget. Hvis der er føde, vand og mulighed for at bygge rede, vil rotten slå sig ned. To rotter kan i teorien blive til 900 på et år, så det er vigtigt at sikre sig bedst muligt mod besøg af rotter.

Her kan du se 10 simple råd, som kan mindske risikoen for, at du får rotter i eller omkring dit hjem.

1. Stil ikke madvarer i haven eller på altanen og sørg for, at al mad i huset er opbevaret i lukkede beholdere, hvis du har rotter inde i hjemmet.
2. Sørg for at holde rent og ryddeligt ved affaldsspande, containere og lignende.
3. Fjern rod udendørs, så du undgår gemmesteder og reder for rotterne. Dette gælder også indendørs, hvis du har fået rotten ind i boligen.
4. Sørg for at der ikke gror hæk helt op af muren, da det giver skjulepladser for rotter.
5. Sørg for at reparere huller i bl.a. murværk og kloakledninger, så rotten ikke kan komme ind.
6. Skru afløbsriste fast, afprop ubenyttede kloakstik skal og sørg for, at kloakbrønddæksler er hele og ligger rigtigt på brønden.
7. Tagnedløb skal sluttes med kappe ved jorden.
8. Fodrer du fugle, er det bedst at bruge fritstående foderbrætter, kun én kornsort og fodre så lidt som muligt ad gangen for at undgå spild.
9. Har du høns eller andet husdyrhold udenfor, skal du være opmærksom på, at de vil tiltrække rotter, da føden er let tilgængelig.
10. Overvej at købe sikring med rottespærre fra hovedkloak til din ejendoms kloak. 

Her kan du se mere om, hvordan du forebygger rotteangreb. 

Gennem de sidste år er antallet af rotter vokset ganske voldsomt. For at undgå en stigning i antallet af rotter er der udarbejdet en handlingsplan, som skal gøre det mere effektivt både at forebygge og bekæmpe rotter.

• Se Ishøj Kommunes rottehandlingsplan 2022-2024

Du kan i rottehandlingsplanen læse mere om indsatser for bl.a.:

• At nedbringe antallet af rotteanmeldelser i Ishøj

• At mindske muligheden for at rotter i kloakken

• At nedbringe giftforbruget i Ishøj.

• At bidrage med information og vejledning, der forebygger rotters forekomst.

Sådan slipper du for rotter, når du holder høns

• Opbevar foder i en lukket rottesikret beholder eller tønde. Hvis du vil sikre den ekstra, så hæv tønden over jorden, gerne på noget af metal.
• Fjern foderrester ved dagens afslutning eller oftere.
• Hold hønsehus og -gård fri fra tæt beplantning.

Retningslinjer når du skal bygge hønsehuse/-bure

• Undgå tæt beplantning, der hvor du placerer hønsehuset og -gården.
• Hønsehuset/-buret skal som minimum være hævet 35-40 cm over jorden for ikke at give rotterne et skjulested.
• Indhegningen til hønsegården skal rottesikres ned til en dybde på minimum 60 cm under terræn.
• Hegnet skal have et net med maskevidde under 2 cm.
• Kontakt evt. den kommunale bygningsmyndighed for lovlig og korrekt placering af hønsehus.

Vidste du at det er billigere at forebygge rotter end, at reparere, når de først har været på besøg?

Rotter bygger reder på tørre steder, og derfor elsker de vores overdækkede arealer. Især under hævede terrasser oplever vi ofte problemer, da rotter uforstyrret kan leve herunder. Desuden oplever vi ofte problemer med rotter i forbindelse med f.eks. skure, legehuse m.m.

Kort sagt steder, der ikke har et støbt fundament.

Du har pligt til at rottesikre din ejendom

Det er din pligt, som grundejer, at rottesikre din ejendom, så rotterne ikke slår sig ned hos dig – det gælder også for terrasser og småbygninger. Når først rotten har slået sig ned, kan du blive påbudt at udføre sikring. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dine haveprojekter, så rotters levemuligheder begrænses mest muligt.

Hvad kan du gøre for ikke at få rotter?

Nedenunder kan du se eksempler på, hvordan du kan sikre dig, at rotterne ikke flytter ind på din ejendom:

• Sikringen kan udføres med volierenet eller eternitplader.
• Sikring med volierenettet vinkles 90 grader, så sikringen går 30cm ned i jorden og 30cm ud fra terrasse eller bygning. Maskestørrelsen skal maksimalt være 1x1 centimeter, da rotter kan komme igennem huller svarende til en 2-krone. Hvis du også vil sikre mod de fleste mus, skal maskestørrelsen ikke være større end 0,5x0,5 centimeter.
• Sikring med eternitplader skal gå langs hele terrassens eller bygningens kant og 60cm ned i jorden.
• Små skure, som ikke sikres med net eller plader, skal gerne ligge frit og hævet 30cm over jorden, så rotter ikke kan søge ly bagved og nedenunder.
• Det vil være en god ide at muliggøre inspektion under en hævet terrasse, da man ellers kan risikere at skulle bryde den op i forbindelse med bekæmpelse.

Husk at alle har pligt til, at anmelde rotter – også når det ikke er hjemme hos dig selv.

Hold øje med tegn på rotter og anmeld dem med det samme, så kommunen kan sætte en effektiv bekæmpelse i gang hurtigt. Tegnene kan f.eks. være huller i plænen, ekskrementer og gnavmærker i træværket.

Det er kommunens pligt at bekæmpe rotterne. Rottebekæmpelsen er betalt over ejendomsskatten, og du vil derfor ikke modtage en regning for bekæmpelsen.

Du kan anmelde rotter på borger.dk eller her på kommunens hjemmeside.

For mere information om kommunens rottebekæmpelse kan du her på hjemmesiden finde flere gode råd til rottesikring, kommunens handlingsplan, lovgivningen og anden information.

Læs også mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Den vilde have er lækker – også for rotterne. Husk at gøre det lidt besværligt for dem, hvor det er muligt, og hold øje med tegn på rotter, så vi hurtigt kan få sat en bekæmpelse i gang.

Rotten skal bruge gemmesteder, føde og vand, for at overleve og finder den alle tre ting et sted, vil den slå sig ned. Det kan være en udfordring, hvis du ønsker en vild have til gavn for biodiversiteten, da den vilde have typisk byder på alle tre ting, til stor glæde for rotten.

Du behøver dog ikke have en helt trimmet have, da der er flere muligheder, for at rottesikre lidt i vildskaben.

• Undgå at planter gror lige op ad muren – rotten foretrækker at løbe hvor den kan være i skjul, så ved at holde planterne godt væk fra muren, undgår du, at de løber nær murværket og får fred til at gnave sig ind i boligen.
• Fjern nedfaldsfrugt - hvis du gerne vil lade havens fugle få frugten, kan den lægges op på et rottesikret foderbræt.
• Vær opmærksom – følg med i hvad der sker i din have, så spotter du hurtigere tegn på rotter, som f.eks. huller uden muldskud i plænen.
• Smid ikke fødevarer på komposten - slet ikke kød. Bruger du komposten til dine grøntsager, kan du anskaffe dig en rottesikret kompostbeholder til dette.

Hvis du får rotter, kan du hjælpe bekæmpelsen på vej ved at fjerne alt tilgængeligt foder, det til pindsvinet, det til fuglene og det til alle de andre dyr du har i haven, og slå høj bevoksning ned. Den vilde have tåler, at du er lidt hård ved den ind i mellem, og den skal nok komme sig fint igen, efter du er af med rotterne.

Som borger skal du huske at melde det til kommunen, når du ser en rotte, eller tegn på rotter. Som grundejer har du også pligt til at renholde og rottesikre din ejendom.

Til gengæld er det kommunens pligt at bekæmpe rotterne og da det allerede er betalt over ejendomsskatten, vil du ikke få en regning for bekæmpelsen.

Som grundejer er det faktisk din pligt at vedligeholde din kloak, dette er også med til at forebygge rotter. Derfor er det en god ide lige at se ned i din kloak- og tagnedløbsbrønd ind i mellem.

I spildevandssystemet kan du se på banketten (bunden af kloakbrønden) om der ligger lidt grus, sten, jord eller små stykker af beton / ler. Dette kan være tegn på at din kloak er i stykker.

I regnvandssystemet skal der altid stå vand i bunden af nedløbsbrønden. Er brønden tom for vand, kan der være noget galt.

Sunke fliser og huller i jorden kan også være tegn på at systemet er i stykker.

Tjek om din faldstammeudluftning er sikret, da rotter ofte bruger disse til at komme på loftet.

Sørg for at tagnedløbet slutter tæt ved jorden, så rotten ikke kan bruge det til at komme op på taget.

Tjek din forsikring – er din kloak dækket af forsikringen, så hvis den går i stykker, bliver det ordnet? Og gælder det både rørene og kloakbrønden?

Du har mulighed for at sikre dit kloaksystem på forskellig vis. Tal med en autoriseret kloakmester om hvad der kan lade sig gøre hos dig.

Husk når du køber nyt hus er kloakken oftest mindst ligeså gammel som. Det kan derfor være en god idé, at få en kloakmester til at lave en tv-inspektion af kloakken inden du køber huset.

Mus er ubehagelige at have i sin ejendom, da de kan gnave i fx elektriske installationer og forurene madvarer.

Mus kan komme ind i boliger via ganske små smuthuller. Det er derfor vigtigt at sørge for, at boligen er helt tæt.

Hvis musene er sluppet ind, bør du i første omgang forsøge at fange dem ved hjælp af musefælder. Rosiner er gode at putte i fælderne, da de er velegnede til at lokke de mest almindelige danske musearter til.

Du bør ikke bruge musegift, da det kan resultere i, at døde mus kommer til at ligge steder, hvor du ikke kan få fat i dem.

Ræve er ikke skadedyr, men en del ræve er ramt af ræveskab. Skabmiden er ikke farlig, og det er meget sjældent, at den overføres til mennesker. Hvis uheldet skulle være ude, vil symptomerne være en stærk kløe, som kan kureres medicinsk.

Har du mistanke om at være smittet efter kontakt med en skabinficeret ræv eller hund, bør du søge læge.

Kontakt en rævebekæmper for yderligere oplysninger.

Er du generet af vilde eller herreløse katte og ønsker dem indfanget skal du ringe direkte til Kattens Værn på tlf. 3888 1200 - udgifterne betales af kommunen.

I egen - og ikke mindst i kattenes - interesse opfordrer vi derfor katteejere til, at ejere lader deres katte bære halsbånd med oplysning om ejers navn og adresse.

Vi opfordrer også katteejere til at lade deres tamme katte øremærke, så vi kan undgå fejltagelser.

Her kan du læse mere om vilde katte på Kattens Værns hjemmeside

Her kan du læse en pjece fra Dyrenes Beskyttelse om herreløse katte.

Hvepse

Hvepse, også kaldet gedehamse, er nyttige dyr, som ikke skader. Til gengæld kan de være så generende, at det er bedst at fjerne boet. Gedehamsene går til grunde om efteråret, og aktiviteten ebber ud i oktober.

Hvis du ikke selv kan fjerne hvepseboet, kan du kontakte et firma, der tager sig af skadedyrsbekæmpelse.

Bier

Bier er nyttige for bestøvningen af planter, buske og træer, og de producerer honning.

Hvis du får problemer med en bisværm, som har forvildet sig ind i din have, kan du kontakte en biavler fra Danmarks Biavlerforening. 

Klik her for at få oplyst nærmeste biavlerforening.

Mår

Hvis du har problemer med husmår, kan du få råd og vejledning hos Naturstyrelsens vildtkonsulent. 

Andre skadedyr

Hvis du konstaterer andre skadedyr, må du selv rekvirere hjælp hos en skadesdyrsbekæmper.

Du kan finde gode råd om, hvordan du selv bekæmper skadedyr på:

• Miljøstyrelsens hjemmeside
  Tryk på "Hjem og have" i menuen og vælg "Skadedyr".

Den iberiske skovsnegl, også kaldet dræbersnegl, er siden 1997 blevet et stigende problem for mange haveejere, fordi den raserer både prydplanterne og køkkenhaven.

Der er desuden fare for, at den fortrænger den sorte skovsnegl og dermed forrykker balancen i den danske natur.

Den iberiske skovsnegl har ingen direkte effekt på menneskers sundhed. Undgå dog at spise grøntsager med snegleslim, som kan indeholde E coli bakterier.

De fleste snegle gør ingen skade, og de bør ikke bekæmpes.

Ved hjælp af sneglenøglen på Miljøstyrelsens hjemmeside kan du finde ud, hvilken slags snegle du har i din have. Du kan også finde gode råd om forebyggelse og bekæmpelse af den iberiske skovsnegl.

• Her kan du læse en guide til at identificere den iberiske skovsnegl
• Her kan du læse mere om den iberiske skovsnegl