ART-undervisning

Med ART-undervisning støttes unge i træne sociale færdigheder og selvkontrol 

ART står for Aggression Replacement Training. 

Formålet med ART-undervisningen er at støtte dig i at udvikle dine sociale kompetencer og træne dine evner til selvbeherskelse. ART kan give dig gode redskaber til for eksempel at håndtere vrede følelser, så du undgår at handle med aggression.

Tilbuddet kan benyttes af unge i alderen 13-17 år. 

Tilbuddet  er målrettet unge, der har svage sociale færdigheder, manglende evne til selvbeherskelse og manglende evne til at ræsonnere moralsk og empatisk.

ART er et gruppebaseret forløb, som strækker sig over 30 sessioner. Typisk vil du skulle møde til ART-undervisning tre gange om ugen i ti uger. Der kan være otte til ti deltagere på et ART-hold.

Gennem rollespil og forskellige øvelser træner vi dine evner til at se og forstå andres adfærd og tilpasse dine egne reaktioner, så du undgår at komme i konfliktfyldte situationer.

Et ART-forløb består af tre moduler:

  • Social færdighedstræning (adfærd): Her træner du for eksempel dine evner til at lytte, til at takle kritik, til at forsvare en ven, til at inkludere andre eller til at håndtere gruppepres.
  • Træning i kontrol af vrede (emotion): Her træner du blandt andet din selvkontrol i situationer, som gør dig vred.
  • Træning i moralsk ræsonnement (kognition): Her træner du dine evner til at overveje konsekvenserne af dine handlinger. Vi tager som regel udgangspunkt i et moralsk dilemma, som vi diskuterer i gruppen.

Kontakt Anne-Mette Palm for nærmere info om ART-forløb; apalm@ishoj.dk, tlf. 61 14 60 05.