Gruppemøder
Søskendegrupperne mødes én gang om måneden i to timer.
Tilmelding til søskendegruppe
Du kan henvende dig til din rådgiver i Center for Børn og Forebyggelse og bede om at blive visiteret til en søskendegruppe.
Du kan også henvende dig direkte til Familieværkstedet, hvis du som ung ønsker at deltage i en søskendegruppe, eller hvis du som forælder har et barn, som du mener, vil profitere af at deltage i en søskendegruppe.
Familieværkstedet inviterer til en indledende familiesamtale, hvor børn, unge og forældre kan høre om tilbuddet. Det er også her, at vi sammen afdækker om tilbuddet er relevant for dig eller dit barn. Herefter kan gruppeforløbet starte - dog med det forbehold, at der starter nye medlemmer i grupperne en gang i kvartalet.
Forløbet afsluttes med en familiesamtale eller fælles gruppeafslutning.
Hvis der under forløbet viser sig et behov for en familiesamtale, er dette også muligt.
Varigheden af forløbet vil afhænge af en individuel vurdering – dog maksimalt et år.