Vejledning Vedrørende Kommunikation (ADHD- eller autismeproblematikker)

Hvis dit barn for nylig er blevet diagnosticeret med ADHD- og/eller autismeproblematikker, kan du få vejledning om kommunikative strategier

Vejledningen vedrørende Kommunikation giver dig redskaber til at styrke dit barns sproglige og kommunikative udvikling.

Familier med børn, der for nyligt er blevet diagnosticeret med autisme- og/eller ADHD.

Familier med børn, der for nylig er blevet diagnosticeret med autisme- og/eller ADHD, kan få et tilbud om en vejledende indsats ved tale-/hørekonsulenterne.

Formålet med tilbuddet er at ruste dig til bedre forståelse af dit barns kommunikative og sproglige udfordringer samt til at få øje på muligheder for udvikling.

Gennem tilbuddet gives der vejledning omkring de muligheder, der er for alternative og støttende kommunikationsformer, som kan være egnede til dit barn. Vejledningen vil ligeledes have fokus på det, der kræves af dig og andre voksne i dit barns omgivelser, for at kunne kommunikere mest hensigtsmæssigt med dit barn.

Vejledningen omfatter blandt andet visuelle kommunikationsformer, der kan fungere som støtte til barnets sprogforståelse.

Vejledningsforløbet

Et vejledningsforløb består typisk af to til fire vejledningsbesøg i hjemmet.

Det er en målsætning, at der anvendes de samme metoder i barnets hjem som i institutionen/skolen.

Ved forløbets afslutning vil konsulenten – med dit samtykke - koordinere med den lokale tale-/hørekonsulent i forhold til det videre forløb.

Du kan kontakte leder for tale-/hørekonsulenterne Kirsten Palmquist, som henviser til vejledningstilbuddet.

Leder af tale-/hørekonsulenterne Kirsten Palmquist Tlf. 2949 8787.