Er du barn eller ung under 18 år og har det svært?
Denne side er til dig, der er barn eller ung under 18 år, bor i Ishøj Kommune og gerne vil vide, hvordan du kan få hjælp
Er der noget i din hverdag, derhjemme eller måske i skolen, som gør, at du har det dårligt?
Er du ked af det eller bange meget af tiden?
Har de voksne derhjemme eller i skolen, svært ved at passe på dig?
Eller er der noget andet som gør dig ked af det. Så kan du få hjælp.
Faktisk er det de voksne omkring dig, der har ansvaret for, at du har det godt. Hvis du ikke føler, at du kan få hjælp af de voksne, der er tæt på dig, er der voksne i din kommune, som gerne vil hjælpe dig.
Her på siden kan du se, hvordan du hurtigt og nemt kan få fat i de voksne i din kommune, så du kan få den hjælp, der passer til dig.
Sådan kan du kontakte os:
Er du under 18 år? Har du brug for hjælp? Eller kender du én, der har?
Så kan du ringe på 4357 7578.
Telefonen er åben:
- Mandag, tirsdag og onsdag: kl. 8 – 15.30
- Torsdag: kl. 8 – 17
- Fredag: kl. 8 – 13.30
Der kan godt være lidt kø på telefonen, hvis der er flere, der ringer på samme tid.
Uden for vores åbningstid kan du ringe til vores "sociale døgnvagt". Du kan få fat på vores døgnvagt ved at ringe til politiet på 114 og vente på, at døgnvagten ringer dig op.
Du kan også sende os en besked her:
Det er vigtigt, at du oplyser dit navn og telefonnummer, hvis vi skal ringe dig op efterfølgende.
Hvordan finder kommunen ud af, hvilken hjælp du har brug for?
Vil du gerne vide, hvad det betyder at have en sag i kommunen, hvem du kan møde, og hvilke rettigheder du har?
Så kan du se nogle korte flm om det med Inge, som du måske kender fra Ultra Nyt.