Lokalplaner i Ishøj
Du kan finde alle lokalplaner og planforslag i høring på Ishøj kommunes digitale planportal her.
Byrådet vedtog d. 30. oktober 2024 at sende forslag til lokalplan 2.04 for Ørnekærs Vænge Syd, kommuneplantillæg nr. 5 og miljørapport i offentlig høring.
Formålet med lokalplanen er at lovliggøre etagebebyggelsen, Bovieran, med 55 seniorboliger samt 12 rækkehuse i den sydlige del af boligområdet Ørnekærs Vænge. De to boligbyggerier blev opført i henhold til lokalplan 1.88 Ørnekærs Vænge Syd, som blev vedtaget i september 2019. Planklagenævnet ophævede medio december 2021 Ishøj Kommunes afgørelse, idet de vurderede at der skulle udarbejdes en miljørapport, der beskriver planens potentielle miljøpåvirkninger ift. trafikstøj.
Lokalplanen for området giver mulighed for et etagebyggeri for seniorer, som vil bo i et fællesskab og en rækkehusbebyggelse. I lokalplanområdet er der medtaget en del af den grønne kile, således at der kan sikres en god overgang fra bebyggelsen til det rekreative. Denne lokalplan er ledsaget af en miljørapport, der viser, at arealet er støjbelastet. Lokalplanen har derfor også til hensigt at muliggøre at der i lokalplanområdet kan anvendes de afskærmende foranstaltninger, der er behov for, for at nedbringe støjen.
Planforslaget sendes i offentlig høring i 9 uger indtil d. 1. januar 2024.
I høringsperioden er det muligt at komme med forslag og kommentarer. Efter høringsperiodens afslutning vil byrådet behandle de indkomne høringssvar og eventuelle ændringer vil blive indarbejdet, inden planforslaget vedtages endeligt.
Link til planforslaget:
https://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/115
Dit høringssvar kan skrives i den digitale lokalplan, ved at klikke på ’Din kommentar’ i højre side af forslaget.
Teknik- og Bygningsudvalget i Ishøj Kommune vedtog den 10. september 2024; Lokalplan 2.02 Boligbebyggelse Jægerbuen, Jægergården.
Lokalplan har været i offentlig høring i 4 uger fra den 30. maj til den 27. juni 2024.
I høringsperioden er der modtaget 14 høringssvar. Høringssvarene har ført til enkelte justeringer i forhold til højde på hegn, tydeliggørelse af materialevalg og sti samt præcisering af farver med farvekoder i bestemmelserne.
Lokalplanen kan læses på Ishøj Kommunes hjemmeside: Her
Klagevejledning
Hvis du ønsker at klage over vedtagelsen af denne lokalplan, kan du klage til Planklagenævnet.
Du klager via Klageportalen, som du finder via Nævnenes Hus. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Ishøj Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du indbetale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
Gennem Klageportalen sendes din klage automatisk først til Ishøj Kommune. Hvis Ishøj Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videreforsendelsen.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget. Hvis du ønsker at blive fritaget, skal du sende en begrundet anmodning til Nævnenes Hus, som træffer afgørelsen. Se betingelserne på Nævnenes Hus.
Fristen for et eventuelt søgsmål ved domstolene er seks måneder fra dags dato jævnfør § 62 stk. 1 i Lov om planlægning.
Ishøj Byråd vedtog den 18. dec. 2023 Lokalplan 2.01, Boliger, Industriskellet 9-13 og Kommuneplantillæg nr. 3.
Lokalplan, Kommuneplantillæg samt Miljørapport har været i offentlig høring i 8 uger fra den 4. okt. til den 29. nov. 2023.
I høringsperioden er der ikke modtaget indsigelser.
Nye muligheder med ændret kommuneplanramme samt lokalplan
Lokalplanen omfatter Industriskellet 9-13 og muliggør etablering af boligbebyggelse, café/mindre butik og kreative værksteder.
Med lokalplanen muliggøres etablering af ca. 140 boliger, som opføres som henholdsvis rækkehuse og etageboliger. Lokalplanområdet ligger stationsnært – ca. 900 meter fra Ishøj Station.
Lokalplanen er udarbejdet efter de principper, som er fastlagt i helhedsplanen for området, der blev vedtaget i oktober 2022.
Ændringer i lokalplan
Ishøj Byråd har ønsket at det ifht. bestemmelsen om grønne tage blev specificeret at det betyder beplantede tage. Grønne tage er således konsekvensrettet og udskiftet med beplantede tage.
Miljørapport
Iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer samt af konkrete projekter har Ishøj Kommune udarbejdet en miljørapport, der belyser miljøpåvirkningerne i forhold til et eksisterende autolakerværksted. I henhold til loven offentliggøres nedenfor en sammenfattende redegørelse.
Link til PDF med sammenfattende redegørelse
Klagevejledning
Hvis du ønsker, kan du klage til Planklagenævnet, kan du klage via Klageportalen, som du finder via Nævnenes Hus. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Ishøj Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du indbetale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800, - kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
Gennem Klageportalen sendes din klage automatisk først til Ishøj Kommune. Hvis Ishøj Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videreforsendelsen.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget. Hvis du ønsker at blive fritaget, skal du sende en begrundet anmodning til Nævnenes Hus, som træffer afgørelsen. Se betingelserne på Nævnenes Hus.
Fristen for et eventuelt søgsmål ved domstolene er seks måneder fra dags dato jævnfør § 62 stk. 1 i Lov om planlægning.
Lokalplan, kommuneplantillæg, miljørapport samt sammenfattende redegørelse kan læses på Ishøj kommunes hjemmeside: www.ishoj.dk/lokalplan