Skoleferier og lukkedage i SFO

Hvornår er der juleferie? Har vi fri Grundlovsdag, og hvornår starter skolen efter sommerferien?

Folkeskolernes skoleferier og feriedage bliver besluttet for tre år af gangen.

Du kan se ferierne og fridage for indeværende skoleår og de kommende skoleår i disse skolekalendere:

Lukkedage i SFO

I Ishøj Kommune er der vedtaget 4 faste lukkedage: Juleaftensdag, Nytårsaftensdag, Grundlovsdag og fredag efter Kristi Himmelfartsdag. Herudover kan skolebestyrelserne på de enkelte skoler placere tre lukkedage. De enkelte SFO’ers lukkedage findes på skolernes hjemmesider.

Lukkeuger i SFO i sommerferien

I Ishøj Kommune er det vedtaget at SFO1 (0. til 3. klasse) holder lukket tre uger i sommerferien, og at SFO2 (4. til 6. klasse) holder lukket fire uger i sommerferien.

Én SFO i kommunen holder åbent i lukkeugerne og tilbyder pasning til de børn, som har behov.

SFO1 (0. til 3. klasse) på Ishøj Skole, Vejlebroskolen, Vibeholmskolen og Strandgårdskolen holder lukket i uge 28, 29 og 30.

SFO2 (4. til 6. klasse) på Ishøj Skole, Vejlebroskolen, Vibeholmskolen og Strandgårdskolen holder lukket i ugerne 28, 29, 30 og 31.

Gildbroskolens SFO holder åbent i alle sommerferieugerne. Alle børn, som har behov for pasning i lukkeugerne og er indmeldt i en af kommunens SFO’er, kan benytte tilbuddet i Gildbroskolens SFO.

Åbningstiden for 4. klasses eleverne i SFO i skolernes ferie er udvidet så de kan komme fra kl. 06.30 ligesom SFO1-børnene. Det gælder for alle skolernes ferier, også de fire lukkeuger i sommerferien.

Center for Dagtilbud og Uddannelse

Ishøj Store Torv 20, 5. sal, 2635 Ishøj

4357 7575

cdu@ishoj.dk