På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 18. januar 2022 blev den politiske arbejdsplan for Børne- og Undervisningsudvalget i perioden 1. januar 2022 - 31. december 2025 vedtaget, herunder planen for besøg i udvalget.

På mødet deltager leder Winnie Damgaard-Iversen fra Center for Børn og Forebyggelse, hvor hun vil fortælle om nogle af de forebyggende indsatser på 0-6 års området. Det gælder både de tilbud, som er direkte henvendt til børnene og deres forældre samt understøttende indsatser, som dagtilbuddene benytter sig af. Der vil også være en kort orientering om det kommende projekt “Børnenes Hus i Ishøj”.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Præsentationen, der blev fremvist på mødet, er vedhæftet.

Børne- og Undervisningsudvalget.

• Forslag til årshjul for sager i Børne- og Undervisningsudvalget i 2025 er vedhæftet (Bilag 1)
• Årshjul for sager i Børne- og Undervisningsudvalget i 2024 er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 2)
• Notat vedr. prioritering af Børne- og Undervisningsudvalgets pejlemærker er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 3)
• Nyt fra dagtilbuds- og skolebestyrelser.
• Det foreslås, at Børne- og Undervisningsudvalgets studiedag i 2025 placeres den 27. november fra kl. 8.00 - 14.00
• På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget i november 2024 blev det besluttet, at møderne i Dagtilbudsforum i 2025 placeres torsdag den 27. marts kl. 17.00 - 19.00, og at mødet i Ishøj Skole Forum i foråret placeres torsdag den 3. april. På møderne i foråret findes der en nye datoer for møderne i efteråret. Det foreslås, at mødet i efteråret bliver et fælles møde for Dagtilbudsforum og Ishøj Skoleforum, og at det placeres den 3. oktober fra kl. 17.00 - 19.00.

• at årshjul for sager i Børne- og Undervisningsudvalget godkendes
• at Børne- og Undervisningsudvalgets studiedag placeres den 27. november 2025.
• at der bliver et fælles møde for Dagtilbudsforum og Ishøj Skoleforum, og at det placeres den 3. oktober fra kl. 17.00 - 19.00.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Som en del af A20 skal Ishøj Kommune med udgangspunkt i kommunens overordnede målsætninger for det samlede skolevæsen udarbejde en skriftlig redegørelse til Ishøj Lærerkreds. Redegørelsen skal indeholde:

• Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen

• Kommunale beslutninger, som har konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter, og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil.

Den kommunale redegørelse tager afsæt i følgende:

• Ishøj Kommunes uddannelsesmanifestet, vedtaget i forbindelse med budget 2016: ”Karakterniveauet skal over en årrække hæves i folkeskolen, specielt med fokus på fagene dansk og matematik”.

• Budgetmål, jf. det vedtagne budget for 2025, herunder udvikling af specialtilbud i dagtilbud og skoler inder strategien Stærke Fællesskaber.

• Fælles kommunale indsatsområder, som har konsekvenser for prioritering af lærernes arbejdstid.

Af lokalaftalen mellem Ishøj Kommune og Ishøj Lærerkreds fremgår det af tidsplanen for samarbejdsaktiviteter som følge af arbejdstidsaftalen A20 i Ishøj Kommune, at den kommunale redegørelse skal afleveres til kredsen senest den 1. december. (Bilag 3)

Efter samarbejdsmødet sendes den kommunale redegørelse til skolerne. Punkterne i den kommunale redegørelse indgår herefter i grundlaget for skoleledernes prioriteringer og i skoleplanen for den enkelte skole, som drøftes på samarbejdsmøder mellem skoleleder og tillidsrepræsentant, jf. A20.

Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne mellem KL og Lærernes Centralorganisation.

Lokalaftale mellem Ishøj Kommune og Ishøj Lærerkreds marts 2021.

Udgifter forbundet med aktiviteterne i den kommunale redegørelse afholdes inden for det eksisterende budget.

at den kommunale redegørelse for skoleåret 2025/26 tages til efterretning

Børne- og Undervisningsudvalget.

Af Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne (A20) fremgår det, at kommunen med udgangspunkt i kommunens overordnede målsætninger for det samlede skolevæsen skal udarbejde en skriftlig redegørelse til lærerkredsen efter vedtagelsen af det kommunale budget og inden ressourceudmeldingen til skolerne. (Bilag 1)

Redegørelsen drøftes på et samarbejdsmøde med lærerkredsen. Med sagen fremlægges den kommunale redegørelse for skoleåret 2024/25 til orientering. (Bilag 2)

Formålet med skoleudviklingssamtaler er at skabe en ramme for en tillidsfuld og faglig dialog mellem skolen og administrationen. Intentionen er at styrke den fælles viden og forståelse af skolens udfordringer, udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes. Skoleudviklingssamtalerne skal dermed understøtte fælles refleksion og samarbejde om skolens og kommunens opgaveløsning i forhold til de fælles udfordringer og styrke den pædagogiske udvikling.

Rammer for samtalen
Med udgangspunkt i Børne- og Undervisningsministeriets vejledning for skoleudviklingssamtaler og Ishøj Kommunes proces for skoleudviklingssamtaler er der følgende ramme for skoleudviklingssamtalerne i skoleåret 2024/25:

• Skolen samler kvantitative og kvalitative data (der tilbydes hjælp fra administrationen) og identificerer styrker og udfordringer og udviklingsområder.
• Skolen drøfter udviklingsområder med skolebestyrelse og elevråd.
• Skolen beskriver mål, udviklings- og indsatsområder for kommende skoleår.
• Skolen samler kvantitative og kvalitative data, der følger op på mål og indsatsområder fra sidste års skoleudviklingssamtale.
• Skolelederen sender en beskrivelse af de udviklings- og indsatsområder mv., der ønskes drøftet, til Centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse senest 14 dage før samtalen.
• Skoleudviklingssamtalerne afholdes i februar/marts 2025.
• Skolelederen udarbejder et kort referat af udviklingssamtalen, der offentliggøres på skolens hjemmeside.
• Børne- og Undervisningsudvalget orienteres i april 2025.

Udover skolernes egne lokale punkter, som kan variere, har skoleledergruppen bedt om at følgende indgår i skoleudviklingssamtalerne på alle skolerne i skoleåret 2024/25:

• Fælles læsetest i indskolingen.
• Folkeskolens Nationale Overgangstests (det er et krav i lovgivningen, at resultaterne fra de obligatoriske test i dansk og matematik inddrages i samtalen).
• Løfteevne i forhold til skolens socioøkonomiske reference.
• Overgang til ungdomsuddannelse.
• Elevtrivsel.

På byrådets møde den 6. december 2022 blev det besluttet, at administrationen inddrager Børne- og Undervisningsudvalgets fokusområder og eventuelle indsatsområder i budgettet og den kommunale redegørelse i skoleudviklingssamtalen, hvor det er relevant for skolerne. Administrationen har derfor foreslået et punkt om skolens arbejde med stærke fællesskaber. Baggrunden for dette er Børne- og Undervisningsudvalgets strategi om Stærke Fællesskaber, som følges op med lokale udviklingsplaner på skolerne i 2024/25. Administrationen har derudover foreslået et punkt om skolens arbejde med ”Den gode modtagelse af nye medarbejdere”. Baggrunden herfor er tiltrækning og nærvær som strategisk indsatsområde i Ishøj Kommune samt det udarbejdede fælles grundlag for modtagelse af nye medarbejdere, som skal ud at leve på alle arbejdspladser i Ishøj Kommune.

Årshjul for samarbejdsaktiviteter som følge af arbejdstidsaftalen A20 er tænkt ind i processen for skoleudviklingssamtaler.

Folkeskoleloven.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at den fælles ramme til skoleudviklingssamtaler 2024/25 godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Processen for skoleudviklingssamtaler i Ishøj Kommune blev behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 15. december 2022. Skoleudviklingssamtalerne skal tage afsæt i skolens udviklingsområder og i, hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes.

Der orienteres om de fælles punkter for skoleudviklingssamtalerne, der foreslås af skolelederne og administrationen. Børne- og Undervisningsministeriets vejledning for skoleudviklingssamtaler og Ishøj Kommunes proces for skoleudviklingssamtaler er bilagt sagen. (Bilag 1 og 2)

Omgørelsesprocenten tager udgangspunkt i de klager, som Ankestyrelsen har behandlet i det år, Danmarkskortet vedrører. Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser således andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Socialområdet dækker alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse.

Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men ikke om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Den viser dermed, om dem der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage eller har ret til at få genbehandlet deres sag.

Omgørelsesprocenten omfatter derimod ikke oplysninger om de sager i kommunerne, som ikke påklages til Ankestyrelsen. Den viser dermed ikke, hvor stor en del af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne, som indeholder fejl eller som påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling.

Danmarkskortet 2024 viser, at Ankestyrelsen i 2023 har behandlet 38 sager i Ishøj Kommune indenfor servicelovens områder - 15 sager fra Center for Børn og Forebyggelse og 23 sager fra Center for Voksne og Velfærd. På området under Center for Børn og Forebyggelse er 4 sager ændret, og 3 sager er hjemvist. På området under Center for Voksne og Velfærd er 1 sag ændret, og 6 sager er hjemvist. Administrationen har vedlagt en gennemgang af omgørelsesprocenterne for hele socialområdet. (Bilag 2, tabel 3).

I 2023 var den samlede omgørelsesprocent på socialområdet i Ishøj Kommune 36,8 %, hvilket er 1,8 % lavere end landsgennemsnittet og 2,7 % lavere end sidste år i Ishøj Kommune. Omgørelsesprocenter for 2019 - 2023 kan ses i bilag 2. Der skal tages højde for, at der pga. det lave sagsantal i Ishøj let sker større procentvise udsving i opgørelsen.

Omgørelsesprocenten i Ishøj Kommune er højere end i de øvrige Vestegnskommuner med undtagelse af Vallensbæk Kommune. (Bilag 2, tabel 2)

Danmarkskortet viser desuden, at der er sket et fald i antallet af klagesager i Ishøj Kommune i forhold til forrige år. Ankestyrelsen har modtaget 66 sager i 2019, 74 sager i 2020, 52 sager i 2021, 43 sager i 2022 og 38 sager i 2023. (Bilag 2, tabel 1)

Til brug for den kommende behandling af og opfølgning på Danmarkskortet 2024 skal byrådet have drøftelse og behandle Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på socialområdet, herunder børne- og voksenhandicapområdet.

Stillingsstagen til en handleplan vedrørende Danmarkskortet 2024
Byrådet skal tage stilling til behovet for at udarbejde en handleplan til Ankestyrelsen med udgangspunkt i drøftelsen af Danmarkskortet for 2024. Beslutter byrådet, at der ikke skal udarbejdes en handleplan, skal Ankestyrelsen orienteres herom.

Ishøj Byråd vedtog i 2023 en handleplan for udvikling af sagsarbejdet. Indholdet i handleplanen var at nedbringe antallet af hjemviste eller omgjorte sager fra Ankestyrelsen. Ishøj Kommune har haft øget fokus på klagesager samt på Ankestyrelsens afgørelser med henblik på at følge dem tæt, eftersom dette indeholder et vigtigt læringsperspektiv i forhold til at styrke kvaliteten i kommunens afgørelser på servicelovens områder. Derudover har administrationen løbede arbejdet med indsatser, der kan understøtte, at kvaliteten øges i samtlige afgørelser, der træffes, hvilket ligeledes skal medvirke til at nedbringe omgørelsesprocenten, f.eks. via undervisning vedrørende de juridiske rammer for sagsbehandling og afgørelsespraksis samt gennem en styrkelse af læringskulturen hos medarbejderne.

Dette ser ud til at have haft en god virkning, idet der ses en nedgang i antallet af afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen. Administrationen vil derfor foreslå, at den nuværende handleplan forlænges med henblik på, at den gode læring og udviklingen af sagsbehandlingen i kommunen fortsætter.

Serviceloven og retssikkerhedslovens § 79 b.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at der ikke udarbejdes en handleplan vedr. Danmarkskortet 2024, og at Ankestyrelsen orienteres herom.

Byrådet.

Af orienteringen fra Ankestyrelsen fremgår det, at byrådet skal behandle Danmarkskortet 2024 over omgørelsesprocenter på socialområdet i 2023 på et møde inden udgangen af januar 2025 samt anbefale, hvorvidt der skal udarbejdes en handleplan på baggrund af Danmarkskortet over omgørelsesprocenter. Dette følger af retssikkerhedslovens § 79 b. Orienteringen fra Ankestyrelsen er vedhæftet. (Bilag 1)

Sagen sendes til orientering i Udsatterådet og Handicaprådet.

Baggrund
I 'Aftale om Børnene Først' fra maj 2021 blev der afsat midler til udbredelse af familiehuse i hele landet. Projektperioden løber fra den 1. november 2024 til 31. december 2028.

Formålet med familiehuse er at støtte og vejlede småbørnsforældre til 0 - 6årige og kommende forældre via én samlet indgang til kommunens tilbud på småbørnsområdet. Familiehuse skal bidrage til et helhedsorienteret løft af kommunernes indsats på småbørnsområdet, så børn, deres familier og kommende forældre sikres tidlig og kvalificeret støtte, når de har brug for det. Administrationen har søgt puljemidler fra pulje til projektet 'Børnenes Hus i Ishøj', og ansøgningen er imødekommet. (Bilag 1)

Udmøntning

Administrationen har beskrevet i ansøgningen, at de tildelte puljemidler anvendes til at styrke den tidlige forebyggende indsats på småbørnsområdet gennem etablering af Børnenes Hus centralt i Ishøj. Puljeansøgningen er vedhæftet. (Bilag 2)

Formålet og de bærende principper for Børnenes Hus er i overensstemmelse med de strategiske sigtelinjer i Ishøj Kommunes 'Stærke fællesskaber for alle børn og unge' og 'Det sunde liv for børn og unge'.

I ansøgningen er det beskrevet, at de tildelte midler understøtter:

• Etablering af Børnenes Hus i centralt beliggende lokaler i Ishøj Bycenter. På længere sigt er det forventningen, at huset flytter placering til Brohuset.
• Organisering og forankring i Center for Børn og Forebyggelse, inkl. projektledelse og -koordinering.
• Ansættelse af en vært for Børnenes Hus, der skal varetage den daglige drift, modtagelse af børn og familier samt koordineringsopgaver.
• Samling af eksisterende og endnu ikke afprøvede gruppetilbud til målgruppen, som varetages af ansatte i CBF og af civilsamfundsaktører.
• Videreudvikling af samarbejdsaftaler med Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Jordemodercenter Ishøj om konkrete tilbud.
• Bidrag til udvikling af samarbejdsformer, hvor børn og forældres perspektiver indgår i driften og udviklingen af Børnenes Hus.
• Etablering af et børnevenligt legemiljø.

Den videre proces
Der oprettes en styregruppe, som fastsætter de nærmere rammer for projektet og sikrer inddragelse af alle involverede parter med henblik på etablering og fremtidig forankring af Børnenes Hus under og efter projektperiodens ophør.

Børnenes Hus etableres centralt i Ishøj Bycenter, og administrationen har påbegyndt dialogen med Center for Ejendomme og Arealer om en fremtidig flytning til Brohuset. Administrationen forventer, at flytningen til Brohuset finder sted indenfor projektperioden.

Sagen til orientering i Handicaprådet.

Puljen finansieres af finanslovens § 15.26.34.10: Ansøgningspuljen til udbredelse til familiehus i hele landet.

Der blev samlet søgt om 6.262.912 kr. Social- og Boligstyrelsen har imødekommet ansøgningen med et reduceret beløb. Tilskuddet udgør i projektperioden i alt 6.067.912 kr.

• der tilføres et budget i Center for Børn og Forebyggelse på 6.067.912 kr. i projektperioden fra 1. november 2024 til 31. december 2028.
• der afholdes udgifter på 6.067.912 kr. i projektperioden fra 1. november 2024 til 31. december 2028.

Byrådet.

Ishøj Kommune er tildelt 6.067.912 kr. fra den statslige pulje til udbredelse af familiehuse i hele landet. Midlerne skal bruges til opstart af 'Børnenes i Hus i Ishøj' i perioden 2024 - 2028. I sagen orienteres om formålet med Børnenes Hus, processen for udmøntningen og beslutning om tildeling af budget til opgaven.

Forældre har ret til søskendetilskud, når de har mere end et barn i husstanden, der går i dagtilbud eller SFO. Tilskuddet gives til de pladser, der er billigst for kommunen. Søskendetilskuddet reducerer forældrebetalingen med 50 % for barn nummer 2,3 osv. Det blev i forbindelse med overgangen til et nyt pladsanvisningssystem i januar 2024 opdaget, at der i det tidligere pladsanvisningssystem ikke blev udbetalt det lovpligtige søskendetilskud for børn, der gik i SFO2 i Ishøj Kommune. Fejlen opstod omkring årsskiftet 2008/2009, hvor kommunen overgik fra at have klubtilbud til SFO2. Fejlen har eksisteret frem til januar 2024, hvor opsætningen i det nye system bevirkede, at der blev ydet søskendetilskud. Skiftet i udbetalingspraksis førte til en henvendelse fra en forælder, hvorefter fejlen blev afdækket.

Det er vurderingen, at fejlen beror på en såkaldt retlig vildfarelse, hvorfor forældelsesfristen ifølge forældelseslovens § 3, stk. 1 er 3 år fra det tidspunkt, kommunen blev opmærksom på fejlen. Kommunen er derfor forpligtet til at tilbagebetale for meget opkrævet forældrebetaling til alle berørte forældre i perioden fra januar 2021 frem til januar 2024. De berørte forældre vil få en individuel besked og udbetaling. Udbetalingen sker på baggrund af sagsbehandling i det tidligere pladsanvisningssystem, og omkostningen forventes at udgøre ca. 750.000 kr., når der er taget højde for pædagogiske og økonomiske fripladser. Udbetalingen betyder isoleret set, at der i 2024 vil være en mindreindtægt på forældrebetaling for SFO. Det vurderes dog at kunne rummes indenfor det samlede budget på skoleområdet.

Folkeskoleloven.
Forældelsesloven.

Isoleret set medfører håndteringen af den manglende søskenderabat en udgift på ca. 750.000 kr., som vurderes at kunne holdes indenfor det samlede budget på skoleområdet.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Der er fejlagtigt ikke udbetalt søskendetilskud til børn i SFO2 i Ishøj Kommune i perioden fra 2009- 2024. Der orienteres om håndteringen og konsekvenserne af den manglende udbetaling af søskendetilskud.

Ishøj Kommune yder et driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitution, jf. § 36 i dagtilbudsloven. Driftstilskuddet beregnes på baggrund af de budgetterede nettodriftsudgifter, jf. § 36, stk. 2 i dagtilbudsloven. På tidspunktet for beregningen af driftstilskuddet for 2024 var finansloven og dermed lønløftet til pædagoger mv. endnu ikke vedtaget. Det var derfor ikke muligt at tage højde for trepartsaftalen, da de økonomiske forudsætninger på beregningstidspunktet ikke var kendte. Af KLs budgetvejledninger fremgår det, at kommunen kan genberegne taksten for 2024, mens kommunerne bør lade de øgede lønomkostninger indgå i takstberegningerne for 2025. På baggrund af henvendelsen fra Ros Privatskole og Børnehave har administrationen genberegnet driftstilskuddet.

Det nuværende driftstilskud er 12.399 kr. pr. måned for vuggestuebørn og 6.172 kr. pr. måned for børnehavebørn. Det genberegnede driftstilskud er 12.494 kr. pr. måned for vuggestuebørn og 6.274 kr. pr. måned for børnehavebørn, hvilket svarer til en stigning på 94 kr. pr. måned for vuggestuebørn og 102 kr. pr. måned for børnehavebørn. Der er aktuelt indskrevet 26 børn i privatinstitutioner, som forventes at have 189 måneder med driftstilskud i hele 2024. Hvis det besluttes at lade privatinstitutionerne få del i trepartsmidlerne, vil det medføre en merudgift for Ishøj Kommune på 19.278 kr.

Administrationen indstiller, at privatinstitutioner ikke får del i trepartsmidlerne fra 2024, da Ishøj Kommune ikke har genberegnet taksterne på baggrund af trepartsmidlerne. Beløbet er, som KL anbefaler, indregnet i 2025. I 2024 er beløbet til de enkelte institutioner særdeles beskedent, men det vil være administrativt krævende at udbetale tilskuddet med tilbagevirkende kraft.

Vedhæftet er brev og faktaark fra Ros Privatskole og Børnehave. (Bilag 1 og 2)

Dagtilbudsloven.

Vælges det at give privatinstitutionerne del i trepartsmidlerne, vil det betyde en merudgift for Ishøj Kommune for 19.278 kr.

at ansøgningen fra Ros Privatskole og Børnehave ikke imødekommes.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Ros Privatskole og Børnehave har fremsendt en anmodning om at få del i midlerne fra trepartsaftalen.

Baggrund
Formålet med forundersøgelsen er at afdække, hvordan frokostordningen kan organiseres i Ishøj Kommune. Formålet er at sikre, at alle elever har mulighed for at få et sundt frokostmåltid, der medvirker til at skabe sunde kostvaner og bidrager til børnenes generelle trivsel og sundhed. Der er pt. kantiner på alle skoler, som er delvist finansieret af et kommunalt tilskud. Det skal undersøges om dette skal suppleres, så alle elever kan få et sundt frokostmåltid.

Den 10. juni 2024 blev der afholdt en landspolitisk høring om skolemad, hvor danske og nordiske eksperter delte deres viden om skolemad i praksis. Det blev anbefalet, at skolemad bliver et redskab, der bruges til at skabe lige muligheder, mere ro i klassen, bedre læring, større trivsel og en grønnere madkultur for de næste generationer.

Den 22. november 2024 indgik regeringen, SF og Radikale Venstre en aftale om finansloven for 2025. Aftalen indeholder blandt andet en forsøgsordning med skolemad i grundskolen. Formålet er at indsamle viden og erfaringer. Der afsættes 104 millioner kroner i 2025 og 250 millioner kroner årligt i perioden 2026 - 2028. Forsøget tilrettelægges under hensyntagen til bl.a. en balanceret geografisk fordeling. Forsøget vil både rumme mulighed for fuldt finansieret skolemad og skolemad med delvis forældrebetaling. Regeringen skal sammen med SF og Radikale Venstre aftale de endelige rammer for udmøntning af midlerne. Derfor vil alle landets kommuner blive inviteret til at byde ind på at være med inden den endelige udvælgelse af, hvilke skoler der skal deltage i forsøget.

Forundersøgelsen
Center for Dagtilbud og Uddannelse har påbegyndt en analyse af, hvordan en ny frokostordningsmodel kan organiseres. I den forbindelse har Center for Dagtilbud og Uddannelse ansat en konsulent til at udarbejde analysen. Den 7. november 2024 blev der afholdt et møde i Ishøj Skoleform, hvor forskellige modeller for en frokostordning blev drøftet sammen med skoleledere og og repræsentanter fra skolernes forældrebestyrelser. Det blev bl.a. pointeret, at fællesspisning kan fremme elevinddragelsen og understøtte fællesskabet. Men at det også er vigtigt, at kvalitet og variation opretholdes, så børnene spiser maden. Hen over det nye år vil forundersøgelsen fortsætte og bestå af:

• En kortlægning af andre kommuners frokostordningsmodeller.
• En vurdering af de nuværende og potentielt fremtidige behov gennem interviews med skolernes elevråd og skoleledere.
• En analyse af den nuværende kantineordning, herunder en vurdering af de logistiske krav, såsom køkkenfaciliteter, levering og distribution af mad.
• En økonomisk vurdering af de forventede omkostninger ved implementering af en hel eller delvist gratis frokostordning.

Aftale om finansloven for 2025.

Byrådet har i budget 2025 afsat 200.000 kr. til forundersøgelsen.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Som led i arbejdet med budgetaftalen for 2025 blev der fremlagt et forslag om en gratis frokostordning til folkeskoleelever i indskolingen og på mellemtrinnet. På baggrund af dette blev forligspartierne enige om, at der skulle afsættes midler til en forundersøgelse af frokostordningen på Ishøj Kommunes folkeskoler (PAR12 i budgetaftale 2025).

Ungebyrådsmøde 2024

Mandag den 28. oktober blev Ungebyrådsmøde 2024 afholdt i Byrådssalen på Ishøj Rådhus. Elever fra 5.-9. klasse på tværs af Ishøjs skoler samt elever fra NEXT i Ishøj deltog på dagen, hvor temaet var ”Hvordan kan unge i Ishøj Kommune medvirke til at skabe mentalt og fysisk sunde liv?” Følgende forslag blev stemt igennem af de unge:

• Forsøg på én skole med en klasse, der møder en time senere i tre måneder.
• Fleksibilitet i læsestunden, så man kan lave lektier og få hjælp til det.
• Indførsel af KTU (klassens time i udskolingen).
• Indførsel af individuelle trivselssamtaler to gange om året.

Efter Ungebyrådsmødet følger en realiseringsproces, hvor forslagene vil blive drøftet på et skoleledermøde og blive bragt tilbage til skolerne, hvor undervisningsmiljørepræsentanter og/eller elevråd kan komme med forslag til, hvilke initiativer de ønsker at afprøve, og hvordan de ønsker at implementere det på deres skole. Børne- og Undervisningsudvalget vil blive orienteret om udmøntningen af forslag inden sommeren 2025.

Opfølgning på forankring af vedtagne forslag fra Ungebyrådsmøde 2023

Forslaget mindre madspild og grønnere mad lokalt på skolerne i Ishøj er forankret ved et samarbejde med Meyers Madhus, hvor Rådhusets kantinemedarbejdere, som del af en prøvehandling, har fået kompetenceudvikling. Derudover har Ishøj Kommune sammen med Meyers Madhus og andre kommuner ansøgt Økologi-fonden om omstilling til mere plantebaseret og økologiske fødevarer i skoler og ældreinstitutioner. Der er endnu ikke givet endeligt tilsagn.

Forslaget innovative skraldespande og fælles affaldssorteringsdag for alle skoler i Ishøj er forankret gennem en fælles affaldssorteringsdag, hvor Vibeholmskolen var pilotskole og Vestforbrænding understøttede processen. Det har bl.a. medvirket til et tættere samarbejde mellem Ishøj Kommune og Vestforbrænding, og der arbejdes på at etablere et årligt besøg på Vestforbrænding. I tillæg hertil er der blevet konstitueret et netværk af unge klimaambassadører på tværs af skolerne.

Forslaget Opladningsstationer i Byrummet, der generer grøn strøm til opladning har for nuværende ikke været muligt at realisere.

Orientering om ændringer i proceduren for udsættelse af undervisningspligten
Center for Dagtilbud og Uddannelse har udarbejdet en ny procedure for udsættelse af undervisningspligten som følge af ændringer i Dagtilbudsloven § 29a. Udsættelse af undervisningspligten har tidligere været et samarbejde med Center for Børn og Forebyggelse i form at en vurdering fra en psykolog, institutionslederen og forældrene. I den nye procedure er det et samarbejde imellem forældre, institutionsleder og skolelederen på barnets distriktsskole. Den fulde proces er beskrevet i bilag 1. I forbindelse med lovændringen vil der også ske ændringer i Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes Skolevæsen.

Folkeskolens kvalitetsprogram
Den 19. marts 2024 indgik folkeskoleforligskredsen Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse. Aftalen sætter folkeskolen mere fri, så den kan tilpasses lokale behov og vilkår og tilbyde et stærkt fagligt og socialt fællesskab med plads til alle og med høj kvalitet i undervisningen. Folketinget behandler fortsat lovforslagene, der udmønter den politiske aftale om Folkeskolens kvalitetsprogram. Det forventes, at lovforslagene bliver vedtaget den 12. december 2024. Beskrivelsen af initiativer skal derfor læses med forbehold for, at lovgivningen vedtages. Fra 1. januar og 1. august 2025 træder en række initiativer i kraft. Disse kan ses i bilag 2 og bilag 3. Juniormesterlære, obligatorisk erhvervspraktik og lokale valgfag kan fremhæves som nogle af de markante initiativer, der træder i kraft i 2025. Derudover afskaffes en række centrale krav, hvilket giver øget mulighed for lokal tilrettelæggelse af skoledagen. På Børne- og Undervisningsudvalgets møde i januar vil der være en temadrøftelse vedr. lokal udmøntning af Folkeskolens Kvalitetsprogram i Ishøj.

Sociale sager i familier med grønlandsk baggrund
Social- og boligministeren har den 19. november fremsendt et brev til landet kommuner. (Bilag 4) I brevet opfordrer ministeren til, at der i sociale sager i familier med grønlandsk baggrund, hvor der udarbejdes forældrekompetenceundersøgelser, konkret tages stilling til, om der kan anvendes andre metoder end de kritiserede tests.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalget.