Referat
Børne- og Undervisningsudvalget tirsdag den 9. august 2022 kl. 16.15

Mødelokale Tårnbjerget

Resume

Byrådsmedlem Ole Wedel-Brandt (Ø) har den 7. juli 2022 meddelt kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen, at han er fraværende i perioden fra den 16. august til og med den 30. september 2022 grundet en planlagt operation. 1. suppleant Anja Skjoldborg Hansen indkaldes til Ishøj Byråd i Ole Wedel-Brandts fraværsperiode.

I Ole Wedel-Brandts fravær foreslås udpegning af midlertidig ny næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget. Det foreslås, at byrådsmedlem Kalbiye Yüksel (F) bliver udpeget som næstformand i fraværsperioden, mens Anja Skjoldborg Hansen indtræder som menigt medlem af Børne- og Undervisningsudvalget.

Sagsfremstilling

På det konstituerende møde den 9. december 2021 blev følgende valgt til Børne- og Undervisningsudvalget for valgperioden 1. januar 2022 - 31. december 2025:

Valgt blev:

Parti:

1. Fmd. Kasper Bjering Søby Jensen

A

2. Næstfmd. Ole Wedel-Brandt

Ø

3. Kalbiye Yüksel

F

4. Milishia Moradi

L

5. Selcuk Mehmet Özcan

A


I den periode Ole Wedel-Brandt er fraværende foreslås det, at Byrådsmedlem Kalbiye Yüksel (F) indtræder som næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget. Anja Skjoldborg Hansen, som er stedfortræder for Ole Wedel-Brandt, vil i samme periode indtræde i Børne- og Undervisningsudvalget som menigt medlem.

Lovgrundlag

Lov om kommuners styrelse og Forretningsorden for stående udvalg.

Økonomi

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelse af kommunale hverv.

Indstilling


at Børne- og Undervisningsudvalget vedtager en midlertidig konstituering, så Kalbiye Yüksel udpeges som næstformand for Børne- og Undervisningsudvalget i den periode Ole Wedel-Brandt er fraværende.


Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Ishøj Byråd.