På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 18. januar 2022 blev den politiske arbejdsplan for Børne- og Undervisningsudvalget i perioden 1. januar 2022 - 31. december 2025 vedtaget, herunder planen for besøg i udvalget.

På dette møde er det Ishøj Skole, der kommer til en drøftelse med udvalget. Præsentationen fra Ishøj Skole vil omhandle:

• 'Stærke fællesskaber', herunder arbejdet med indsatserne 'Hjerterum' og 'Handleplansstruktur for børn med udfordringer og mistrivsel'.
•  Skærm i undervisning og sfo, herunder arbejdet med undervisningsministeriets anbefalinger og forældrenes holdning til skærm i skole og sfo.

Under punktet deltager formand for skolebestyrelsen Camilla Ankersen, skoleleder Lars Halmø, sfo- og indskolingsleder Katja Carstensen samt inklusions- og trivselsvejleder Lisa Majkilde.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

• Årshjul for sager i Børne- og Undervisningsudvalget i 2025 er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 1)
• Nyt fra dagtilbuds- og skolebestyrelser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Folkeskoleforligskredsen indgik den 29. oktober 2021 en politisk aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem. Aftalen betød, at de tidligere kvalitetsrapporter blev erstattet af årlige skoleudviklingssamtaler fra skoleåret 2022/23.

Med aftalen om Folkeskolens Kvalitetsprogram den 19. marts 2024 skal en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen tilbydes at deltage i skoleudviklingssamtalen fra skoleåret 2025/26. Skolelederne vil inden sommerferien behandle dette punkt og beslutte en proces herfor.

Erfaringerne fra de første to år med skoleudviklingssamtalerne er, at deltagerkredsen med vejledere, ressourcepersoner og ledere skaber en god ramme for en bred og inddragende dialog om skolens udvikling.

Formålet med skoleudviklingssamtalerne er at skabe en tillidsfuld og faglig dialog om udvikling af skolen og derigennem styrke den fælles viden og refleksion om skolens udfordringer og udviklingspotentialer. Skoleudviklingssamtalerne tager afsæt i skolens egne udviklingsområder, og Center for Dagtilbud og Uddannelse supplerer med temaer/udviklingspunkter på baggrund af politisk besluttede fokusområder, indsatsområder i budgettet og den kommunale redegørelse. Skoleudviklingssamtalerne skal pege på konkrete indsatser og løsninger, der skal understøtte skolens fortsatte arbejde. Skolernes notater fra samtalen fremgår af bilag 1 - 6.

Nedenfor redegøres for de mest centrale temaer i skoleudviklingssamtalerne i relation til det politiske fokusområde Stærke Fællesskaber.

Alle skoler har for kommende skoleår opstillet konkrete målsætninger rettet mod at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Skolerne arbejder med dette på forskellig vis, men fokus er på at skabe inkluderende læringsmiljøer i almenundervisningen og styrke den faglige og sociale trivsel, herunder:

• Udvikling og styrkelse af sprogudviklende didaktikker
• Særlige trivselsindsatser på udvalgte årgange/klasser
• Fællesskabende didaktikker/didaktiske fællesskaber
• Nedbringe elevfravær gennem lokale fleksible tilbud
• Styrket faglig ledelse, udvikling af vejlederrollen og kompetenceudvikling
• Styrket tværfagligt samarbejde

Næste års skoleudviklingssamtaler afholdes i foråret 2026. I efteråret 2025 fremlægges der en sag for Børne- og Undervisningsudvalget vedr. forslag til ramme/temaer for de kommende skoleudviklingssamtaler samt en status på inddragelsen af en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen.

Folkeskolelovens § 40a om skoleudviklingssamtaler.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte den 5. december 2024 den fælles ramme for skoleudviklingssamtaler i Ishøj Kommune for skoleåret 2024/25. Med denne sag gives en status på de gennemførte skoleudviklingssamtaler.

Under punktet deltager skoleleder på Ishøj Skole Lars Peter Halmø og skoleleder på Strandgårdskolen Jan Poulsen Mindegaard.

På budgetseminaret den 5. marts 2025 blev der givet en status på kommunens økonomiske situation og udvikling. Derudover blev der drøftet fokusområder, som skal indgå i administrationens budgetarbejde som forberedelse af oplæg til budget 2026 - 2029.

Den økonomiske status er på nuværende tidspunkt ikke kendt, da størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt i juni måned.

På trods af de mange usikkerheder, der foreligger, er det administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog, der dels kan håndtere eventuelle budgetmæssige ubalancer, og dels kan håndtere eventuelle politiske ønsker til budget 2026. Det er vurderingen, at et rådighedskatalog vedr. servicerammeudgifterne på 10 mio. kr., vil kunne indgå i det politiske drøftelser som grundlag for at overholde servicerammen, jf. Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Administrationen fremlagde nedenstående fordeling på budgetseminaret, og efterfølgende for Økonomi- og Planudvalget. Modellen for fordeling af fagudvalgenes bidrag til rådighedskataloget blev godkendt. Modellen tager afsæt i fagudvalgenes andel af servicerammen i budget 2025, korrigeret for enkelte ikke påvirkelige poster, som fx udgifter til tjenestemandspensioner.

I den politiske tidsplan er det aftalt, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i april og maj med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres. På udvalgsmøderne i april skal der tages en indledende drøftelse af, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med forberedelsen af rådighedskataloget. På udvalgsmøderne i maj konkretiseres retningen og dermed, hvilke områder fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder konkrete besparelsesforslag på. Der arbejdes henimod, at der på udvalgsmøderne i maj træffes beslutning om, hvilke besparelsesforslag fagudvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger. I nogle fagudvalg kan det blive nødvendigt at inddrage mødet i juni.

Proces- og tidsplan for det fremadrettede arbejde med rådighedskataloget for budget 2026:

• 16. juni - Deadline for indmeldelse af rådighedsforslag med udfyldte skemaer til Økonomistyring og Analyse.
• 24. juni - Temamøde for Byrådet og HovedMED vedr. økonomiaftalen for 2025.
• 24. juni - Direktionen gennemgår det samlede rådighedskatalog med henblik på udsendelse til høring medio august.
• 15. august - Budgetmaterialet sendes til høring i råd, nævn og MED-udvalg med høringsfrist den 4. september.

Indkomne høringssvar udsendes til Byrådet, når de er samlet i slutningen af uge 36.

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune samt den vedtagne budgetprocedure 2026 - 2029.

Materialet vedr. budget 2026 - 2029 fremlægges i forbindelse med høringen i sidste halvdel af august 2025.

at der træffes beslutning om, i hvilken retning administrationen skal arbejde med rådighedskataloget, herunder hvad fagudvalget gerne vil have præsenteret på udvalgsmødet i maj.

Udvalget drøftede forslag til besparelser.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 17. marts 2025 besluttet, at der i forbindelse med budget 2026 udarbejdes et rådighedskatalog på 10,0 mio. kr. for at have prioriteringsmuligheder i 2026.

Arbejdet blev igangsat på Økonomi- og Planudvalgets møde i marts og fortsætter på udvalgsmøderne i april og maj. På udvalgsmøderne i april - maj drøfter udvalgene budget 2026 med henblik på, at administrationen kan udarbejde rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien.
Administrationen har udarbejdet et notat med udvalgte nøgletal. (Bilag 1)

Principperne for mad og måltider for dagtilbud og skoler blev behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 13. marts 2025. Principperne for mad og måltider er tilrettet efter udvalgets bemærkninger. (Bilag 1)

Følgende ændringer er foretaget:

• Ernæringsprincipperne skifter navn til "Principper for mad og måltider"
• Antallet af principper for mad og måltider reduceres fra 9 til 4 principper
• Følgende principper fjernes: 2. Regelmæssige måltider, 4. Økologi, 5. Madmod og madglæde, 7. Deltagelse i madlavning, 8. Mindre sukkerforbrug og 9.Specialkost
• Følgende tilføjes: Måltidsfællesskab og maddannelse samt bæredygtighed og omverdensbevidsthed

Nogle af de tidligere selvstændige principper, såsom sukkerforbrug og specialkost, indgår nu i de nye principper, og økologi er ændret til bæredygtighed (Bilag 2). Principperne er formuleret på et overordnet niveau for at give medarbejderne fleksible rammer til at anvende dem i praksis.

Den kommende proces
Efter endt høringsperiode fremlægges de eventuelle justerede principper for mad og måltider og de indkomne høringssvar for udvalget forud for den endelig godkendelse i Ishøj Byråd. Det forventes, at principperne for mad og måltider for både dagtilbud og skoler fremlægges til vedtagelse i Børne- og Undervisningsudvalget den 10. juni 2025 og i Byrådet den 24. juni 2025. Udkast til høringsbrev er vedhæftet. (Bilag 3)

Økonomien skal håndteres inden for de økonomiske rammer.

at de opdaterede principper for mad og måltider for dagtilbud og skoler i Ishøj Kommune sendes i høring hos dagtilbuds- og skolebestyrelserne med høringsfrist den 23. maj 2025.

Kasper Bjering Søby Jensen (A) fremsatte nedenstående ændringsforslag, som blev tiltrådt af Børne- og Undervisningsudvalget.

Princip 3: Mangfoldighed og tradition
Måltiderne skal samlet set afspejle Ishøjs mangfoldighed og danske traditioner. Vi serverer alle typer mad, men tager hensyn til børns kulturelle baggrund, samt lægeligt begrundede kostbehov og allergier. Det er f.eks. altid muligt at tilvælge et måltid uden svinekød eller oksekød, men begge dele indgår alle steder i den samlede kødservering. Vi stræber efter et inkluderende måltid, hvor maden afspejler den lokale mangfoldighed og giver indsigt i dansk madkultur, blandt andet ved højtider.

Vi anerkender, at overgangen mellem hjem, dagtilbud og skole kan være udfordrende for både børn og forældre, også når det gælder måltider og madvaner. Vi stræber derfor efter at skabe en fælles forståelse og et samarbejde omkring børns måltider, både i forhold til madpakker og de måltider, der serveres i dagtilbud og skole.”

Herudover besluttede udvalget, at høringsbrevet skal tilpasses, så dagtilbuddene som led i høringen har mulighed for at sende materialet rundt til bestyrelsesmedlemmerne pr. mail eller vælge at holde ekstraordinært møde.

Børne- og Undervisningsudvalget.

De opdaterede principper for mad og måltider (tidligere ernæringsprincipper) for dagtilbud og skoler i Ishøj Kommune forelægges for Børne- og Undervisningsudvalget med henblik på beslutning om udsendelse i høring hos dagtilbuds- og skolebestyrelserne.

Den nationale forsøgsordning har til formål at undersøge forskellige måder at organisere skolemadsordninger på og herigennem få mere viden om skolemads betydning for elevers sundhed, læring og trivsel. Forsøget vil løbe fra skoleåret 2025/2026 til og med første halvdel af skoleåret 2028/2029. I forsøgsordningen vil deltagende skoler modtage tilskud til etablering og drift af skolemadsordningerne.

Skoler tilmeldes forsøgsordningen med enten indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen. Resterende klassetrin betegnes som sammenligningsgrupper. Midlerne udmøntes gennem ansøgningen, hvor skolerne udvælges ved lodtrækning til deltagelse samt til afprøvning af en af de tre finansieringsmodeller:

• Tilskud på 53 kr. pr. elev pr. skoledag: Ingen forældrebetaling.
• Tilskud på 38 kr. pr. elev pr. skoledag: Forældrebetaling på 15 kr. pr. måltid.
• Tilskud på 28 kr. pr. elev pr. skoledag: Forældrebetaling på 25 kr. pr. måltid.

Byrådet har med vedtagelsen af budget 2025 besluttet, at der skal igangsættes en analyse, som har til formål at skabe et velunderbygget grundlag for at pege på mulige løsningsmodeller til udvidelse af skolernes kantineordninger. Til dagsordenen er vedhæftet et baggrundsnotat, der indeholder en foreløbig redegørelse for kantinekapaciteten samt lokale forhold i relation til implementeringen af forsøgsordningen. (Bilag 1)

På byrådets møde i april er der en temadrøftelse om skolemad, hvor administrationen vil fremlægge de foreløbige resultater af den lokale analyse af skolemad.

Skolemadsmodeller
Det er administrationens anbefaling, at der fremsendes en ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet om deltagelse i den nationale forsøgsordning for kommunens interesserede skoler. Deltagelsen er betinget af muligheden for, at skolerne kun deltager med den gratis model. Følgende skoler har angivet ønske om ansøgning:

• Strandgårdskolen, Vibeholmskolen og Vejlebroskolen har angivet, at de ikke har præference for at deltage med en bestemt klassetrinsgruppe (åben angivelse giver større mulighed for udtræk).
• Ishøj skole har angivet, at de ønsker tilmelding til forsøgsordningen med udskolingsgruppen.

Ved ansøgning følger det af formålet, at deltagelsen skal understøtte den nuværende ordning og dermed ikke må gå ud over kantinetilbuddet til de øvrige.

I forbindelse med ansøgningen er det vurderingen, at der er behov for at se nærmere på køkkenrammerne i forhold til en vurdering af køkkenkapaciteten på skolerne i forbindelse med deltagelsen i forsøgsordningen. Her vurderes en professionel analyse at være nødvendig i forbindelse med en omkostningsvurdering. Denne udgift indgår i budgetopfølgningen. Yderligere bør tilskudsmidlerne udmøntes til administration, ledelse og koordinering.

Puljen finansieres på finanslovens § 20.29.26.10. National forsøgsordning for skolemad.

Det statslige tilskud afhænger af, hvilken finansieringsmodel skolerne udtrækkes til at afprøve:

• For skoler, der afprøver modellen uden forældrebetaling, vil det helårlige tilskudsbeløb pr. elev være 10.600 kr. (2025-niveau).
• For skoler, der afprøver modellen med forældrebetaling på 15 kr., vil det helårlige tilskudsbeløb pr. elev være 7.600 kr. (2025-niveau).
• For skoler, der afprøver modellen med forældrebetaling på 25 kr., vil det helårlige tilskudsbeløb pr. elev være 5.600 kr. (2025-niveau).

Administrationen anbefaler, at Ishøj Kommune meddeler ministeriet, at vi kun ønsker at deltage med skoler, såfremt de udtrækkes til finansieringsmodellen uden forældrebetaling. Det er vurderingen, at ordningen ellers ligger for tæt op af Ishøj Kommunes nuværende model.

Tilskuddet til en folkeskole beregnes hvert år på baggrund af elevtallet pr. 1. april 2025. Den statslige pulje skal finansiere:

• Overhead: Administration, ledelse og koordinering
• Anlægsudgifter og inventar
• Ekstra køkkenpersonale

at administrationen fremsender en ansøgning til ministeriet for de interesserede skoler, og denne deltagelse er betinget af, at skolerne kun deltager med modellen uden forældrebetaling.

Tiltrådt.

Byrådet

Børne- og Undervisningsudvalget skal træffe beslutning om, hvorvidt administrationen skal sende en ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet om deltagelse i den nationale forsøgsordning for skolemad. Beslutningen er baseret på aftalen om finansloven for 2025, hvor regeringen og aftalepartierne afsatte 854 mio. kr. til forsøgsordningen.

Baggrund
Fra skoleåret 2025/2026 kan elever i 8. og 9. klasse vælge at komme i juniormesterlære. Her får de mulighed for at være 1-2 dage om ugen på en virksomhed, erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole. De resterende 3-4 dage får de undervisning i folkeskolen, men i færre fag. Fagene skal som minimum være dansk og matematik. Elever, der vælger at komme i juniormesterlære, afslutter folkeskolen med en afgangseksamen med juniormesterlære i 9. klasse.

For at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal eleven:

• opnå et karaktergennemsnit på mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik i de bundne prøver (mundtlig dansk, skriftlig dansk og skriftlig matematik)
• gennemføre en afsluttende evalueringssamtale om juniormesterlæreforløbet.

Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære giver adgang til erhvervsuddannelserne uden eux.

Ishøj Kommunes model for juniormesterlære
Den enkelte kommune skal inden for den lovgivningsmæssige ramme lave en lokalt tilpasset model for juniormesterlære.

Den foreslåede lokale model for juniormesterlære i Ishøj er en totrinsmodel, som starter lokalt på skolerne og med tiden, såfremt der er stor tilslutning, udvikles som et fælleskommunalt tilbud på tværs af skolerne.

Der er fortsat mange ukendte faktorer i forhold til juniormesterlære med betydning for udviklingen af en lokal juniormesterlæreordning. Herunder hvor stor tilslutningen er blandt udskolingseleverne i Ishøj Kommune. Administrationen anbefaler derfor, at juniormesterlæreordning tilbydes lokalt på skolerne det første år indenfor rammen af almindelig folkeskoledrift. Hvis der er stor elevopbakning til juniormesterlære i Ishøj Kommune, anbefaler administrationen, at der udvikles en udvidet model, hvor elever/forældre tilbydes hjælp til at finde praktikvirksomhed, hvor samarbejde og indhold vedr. praktisk forankret læring udvikles og styrkes, hvor der er dialog og opfølgning mellem elevens virksomhedspraktik og skole, og hvor elever/forældre oplever tæt opfølgning på juniormesterlæreforløbet. Den udvidede model vil kræve en budgetudvidelse i budget 2026.

I det følgende præsenteres den lokale model, jf. bilag 1 for en uddybning af modellen.

Den lokale model i skoleåret 2025/2026:

• Juniormesterlæreordningen udbydes lokalt på hver skole, hvis en eller flere elever ønsker juniormesterlære
• Elever i juniormesterlære modtager undervisning i egen klasse/stamklassen fire dage om ugen kombineret med praktik hos en virksomhed en dag om ugen
• Der undervises i fagene dansk, matematik og engelsk
• Det er, som udgangspunkt, eleven og forældrene, der har ansvaret for at finde en praktikplads
• Hvis eleven og forældrene ikke kan finde eller mister en praktikplads, tilbydes eleven et praktisk undervisningsforløb på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Den lokale model består derudover af en række fælles elementer på tværs af skolerne:

• Udvikling af et samarbejde mellem forskellige kommuner og en erhvervsrettet ungdomsuddannelse om et praktisk undervisningsforløb, såfremt eleven ikke kan finde et praktiksted
• Aftale om fælles ugedag, som elever i juniormesterlære er i praktik eller i et praktisk undervisningsforløb på tværs af skolerne i Ishøj
• Fælles informationsmateriale til elever og forældre (vedlagt som bilag 2).

Målgruppe
Målgruppen for juniormesterlære er elever i 8. og 9. klasse, som:

• er mødestabile, motiverede og har potentiale eller et talent for erhvervspraktiske kompetencer
• er motiverede for at være i erhvervspraktik 1-2 dage om ugen på en lokal virksomhed
• forventer at søge ind på en erhvervsuddannelse, mesterlære eller erhvervsgrunduddannelse efter 9. klasse
• oplever at have det svært i det almene skoletilbud, og som i højere grad har mod på færre fag samt mere praktik på en arbejdsplads

Hvis elever i juniormesterlære ikke ønsker at fortsætte i juniormesterlære, skal eleven tilbydes undervisning efter de almindelige regler. Ishøj Byråd kan fastsætte en frist for hvor sent i 9. klasse elever i juniormesterlæreordning har krav på at kunne overgå til den almindelige undervisning med henblik på at afslutte 9. klasse med folkeskolens afgangseksamen i det pågældende skoleår. Fristen kan ikke ligge før den 1. marts i det pågældende skoleår. I henhold til delegationsplanen for folkeskolen i Ishøj Kommune er beslutninger vedr. anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens 8.- og 9. klasseprøver delegeret fra Ishøj Byråd til administrationen. Administrationen anbefaler, at Ishøj Kommune følger fristen 1. marts i det pågældende skoleår.

Proces for det videre arbejde med juniormesterlære
Når Ishøjs model for juniormesterlære er vedtaget, kan skolerne påbegynde arbejdet med at informere elever og forældre om muligheden for en mere praktisk afslutning af folkeskolen. Der er blevet udarbejdet et fælles informationsmateriale til elever og forældre, som overvejer juniormesterlære. Informationsmaterialet kommer ud til alle skoler i Ishøj.

Der er derudover på skolerne, og i samarbejde med Ishøj Grundskolevejledning, en opmærksomhed på at drøfte muligheden for juniormesterlære med elever, som passer til målgruppebeskrivelsen for juniormesterlære i både 7., 8. og 9. klasse. I forbindelse med uddannelsesdialogen, som følger det lokale identifikationsværktøj, er der på 7. klassetrin fokus på at udfolde muligheden for juniormesterlæreordning i foråret 2025.

De næste skridt i processen er, at:

• uddele informationsmateriale om juniormesterlære til lærere, elever og forældre
• afholde informationsmøder for elever og forældre
• drøfte muligheden for juniormesterlære med specifikke elever i målgruppen
• elever formelt kan tilmelde sig juniormesterlære.

Børne- og Undervisningsudvalget vil løbende blive orienteret om implementering og status på juniormesterlæreordningen i Ishøj, herunder bl.a. elevtilslutning og erfaringer fra praksis.

Folkeskoleloven §§ 9a, 14, stk. 5 og 14, stk. 6, BEK nr 322 af 20/03/2025

Finansieringen af juniormesterlære findes inden for den eksisterende ramme for Folkeskolens Kvalitetsprogram. Herunder også finansieringen af praktiske undervisningsforløb på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Prisen for dette er ikke endeligt afklaret, idet der afsøges samarbejdsmuligheder på tværs af flere kommuner.
Den udvidede model for juniormesterlære med etableringen af en egentlig juniormesterlæreklasse, såfremt der er elever nok til en klasse, vil kræve en budgetudvidelse i budget 2026.

at den lokale model for juniomesterlære implementeres pr. 1. august 2025

at Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at elever i juniormesterlæreordning senest d. 1. marts i 9. klasse har krav på at kunne overgå til den almindelige undervisning med henblik på at afslutte 9. klasse med folkeskolens afgangseksamen i det pågældende skoleår
at administrationen udarbejder et budgetudvidelsesforslag om udvidet model for juniormesterlære til budget 2026.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Den 19. marts 2024 indgik folkeskoleforligskredsen Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse. Aftalen sætter folkeskolen mere fri, så den kan tilpasses lokale behov og vilkår og tilbyde et stærkt fagligt og socialt fællesskab med plads til alle og med høj kvalitet i undervisningen. Aftalen sikrer dertil bedre sammenhæng mellem teoretisk og praktisk undervisning med bedre muligheder for fordybelse og variation.

Den 1. august 2025 træder en række centrale initiativer i kraft, herunder juniormesterlære, lokale valgfag, obligatorisk erhvervspraktik, ny timetalsfordeling, færre prøver, mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin, skolens timebank samt afskaffelse af en række centrale krav.

I denne sag forelægges Børne- og Undervisningsudvalget forslag til den lokale model for juniormesterlære i Ishøj.

Med indførelsen af lokale valgfag får eleverne i udskolingen bedre mulighed for at påvirke deres eget skoleskema. Fra skoleåret 2025/26 indføres et lokalt valgfag i enten 7. og 8. eller 8. og 9. klasse, og fra skoleåret 2027/28 indføres endnu et praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse i tillæg til de eksisterende praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse. Derudover indføres teknologiforståelse som nyt 5. praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse i 2027/28. Valgfagene som indføres i 2027/28 indfases over en periode på to eller flere år.

Der er udviklet en fælles model for udmøntning af lokale valgfag på tværs af skolerne i Ishøj, som både indeholder fælles- og skolespecifikke valgfag. Elever i 6. og 7. klasse på tværs af skolerne i Ishøj er blevet inddraget i udviklingsarbejdet ved at svare på en kort survey om deres ønsker til valgfag.

Modellen fungerer som en 1-årig prøvehandling, hvor særligt elevernes tilslutning til fælles valgfag undersøges med henblik på fremover at få et større fælles afsæt, hvis der er stor opbakning hertil.

Modellen for lokale valgfag i 2025/26 indeholder følgende (bilag 1):

• De lokale valgfag placeres i 7. og 8. klasse
• Der fastlægges 9 hele valgfagsdage, som ligger på samme tid på alle skoler
• Ishøj Ungdomsskole udbyder ”Japansk” og "Musik" som fælles valgfag på tværs af alle skoler
• Ishøj Naturcenter udbyder ”Outdoor - klar til vildmarken” som et fælles valgfag på tværs af alle skoler
• Den enkelte skole udbyder valgfag med udgangspunkt i de kompetencer, der findes på skolen
• Hver skole udarbejder et valgfagskatalog med lokale valgfag på skolen samt de to fælles valgfag, som eleverne kan vælge.

Proces for det videre arbejde med lokale valgfag

Processen med valgfagskatalog og tilmelding til valgfag samstemmes på tværs af skolerne.

Der nedsættes en ny arbejdsgruppe bestående af lærere på tværs af skoler, som skal inddrage ledelses-, lærer- og elevperspektiver på videreudvikling af lokale valgfag på tværs af skolerne. Arbejdsgruppen skal evaluere og kvalificere modellen for lokale valgfag til skoleåret 2026/27.

Børne- og Undervisningsudvalget vil i løbet af efteråret blive orienteret om tilslutningen til de fælles valgfag samt udbuddet af lokale valgfag på skolerne.

Folkeskolelovens § 9.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Den 19. marts 2024 indgik folkeskoleforligskredsen Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse. Aftalen sætter folkeskolen mere fri, så den kan tilpasses lokale behov og vilkår og tilbyde et stærkt fagligt og socialt fællesskab med plads til alle og med høj kvalitet i undervisningen. Aftalen sikrer dertil bedre sammenhæng mellem teoretisk og praktisk undervisning med bedre muligheder for fordybelse og variation.

Den 1. august 2025 træder en række centrale initiativer i kraft, herunder juniormesterlære, lokale valgfag, obligatorisk erhvervspraktik, ny timetalsfordeling, færre prøver, mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin, skolens timebank samt afskaffelse af en række centrale krav. I denne sag forelægges Børne- og Undervisningsudvalget modellen for lokale valgfag i 2025/26.

Erhvervspraktik skal blandt være med til at give eleverne indsigt i egne styrker og interesser og give dem en forståelse for, hvordan hverdagen er på en arbejdsplads. Samtidig skal praktikken udvide elevernes blik for, hvilke veje de kan gå i forhold til fremtidige valg af uddannelse og en eventuel læreplads.

Med aftalen om Folkeskolens Kvalitetsprogram er der fra skoleåret 2025/26 fem dages obligatorisk erhvervspraktik for alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse.

Der er udviklet en fælles model for udmøntning af erhvervspraktik på tværs af skolerne i Ishøj for at sikre en ensartet praksis. Modellen er stort set uændret i forhold til gældende praksis, da skolerne og Ishøj Grundskolevejledning i flere år har samarbejdet tæt om at få udskolingselever i praktik. Der er to ændringer i forhold til nuværende praksis:

1. Der er en fælles praktikperiode på tværs af skolerne i foråret på 8. klassetrin
2. Der udarbejdes en ramme for en formaliseret efterbehandling af praktikken med det formål at understøtte elevernes refleksion og læring efter endt praktikforløb.

Efterbehandlingen vil medføre et mertidsforbrug for uddannelsesvejlederne. Dette håndteres ved at flytte den nuværende lokalt aftalte forberedende undervisning fra 6. årgang til efterbehandling af elevernes praktik på 8. årgang. Der er ikke et krav om den forberedende undervisning på 6. årgang.

Enkelte praktiksteder tager kun elever på 9. klassetrin i praktik. Det vil, ligesom nu, være muligt for elever også at komme en uge i praktik på 9. klassetrin.

Proces for det videre arbejde med obligatorisk erhvervspraktik
Modellen evalueres efter et år med henblik på at undersøge, hvorvidt den skal udvides med eksempelvis øget understøttelse af kommunale praktikker.

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om status på modellen for erhvervspraktik i foråret 2026.

Folkeskoleloven § 9 stk. 3

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at sende sagen til orientering i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget

Den 19. marts 2024 indgik folkeskoleforligskredsen Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse. Aftalen sætter folkeskolen mere fri, så den kan tilpasses lokale behov og vilkår og tilbyde et stærkt fagligt og socialt fællesskab med plads til alle og med høj kvalitet i undervisningen. Aftalen sikrer dertil bedre sammenhæng mellem teoretisk og praktisk undervisning med bedre muligheder for fordybelse og variation.

Den 1. august 2025 træder en række centrale initiativer i kraft, herunder juniormesterlære, lokale valgfag, obligatorisk erhvervspraktik, ny timetalsfordeling, færre prøver, mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin, skolens timebank samt afskaffelse af en række centrale krav.

I denne sag forelægges Børne- og Undervisningsudvalget den lokale model for udmøntning af initiativet obligatorisk erhvervspraktik.

Med de to investeringer i børne- og ungeområdet fra 2024-2028 vil Ishøj Kommune opbygge kompetencer og kapacitet på dagtilbud og i skoler, så færre ressourcer bruges til specialtilbud, og flere bruges til lokale fleksible løsninger i almenområdet. Supplerende er formålet med de to investeringer, foretaget i henholdsvis budget 2024 og 2025, at sikre en kvalificeret, helhedsorienteret og sammenhængende indsats på børne- og ungeområdet, så flere børn og unge har deltagelsesmuligheder i lokale dagtilbud og skoler, og færre segregeres til specialtilbud udenfor Ishøj.

Ressourcer og aktiviteter
Hovedtanken er, at det samlet set er en både billigere og bedre løsning at foretage investeringer i tiltag på almenområdet, som kan give forudsætningerne for, at man kan reducere budgettet til køb af eksterne specialskolepladser, dagbehandlingsplader og transport hertil.

I 2024 og 2025 foretages der samlet set en investering på henholdsvis 0,4 mio. kr. og 0,6 mio. kr. i 2026 er der en netto besparelse på 0,7 mio. kr. som i 2027 og fremefter stiger til 1,8 mio. kr.

Investeringen i budget 2025 sker med det sigte at mindske behovet for køb af specialtilbudspladser i andre kommuner, hvor der i 2024 var en forventning om en udgift på ca. 26 mio. kr. Forslaget indebærer en reduktion af budgettet til eksternt køb på 2,8 mio. kr. i 2025 og 2,2 mio. kr. i overslagsårene, som lægges i en særskilt pulje til investering i lokale løsninger. Investeringen vil være rettet mod både opkvalificering af fagpersoner i dagtilbud og skoler, udvikling af fleksible lokale løsninger for børn og unge med særlige behov samt sikring af, at specialtilbud har de fornødne kompetencer, rammer og ressourcer til at kunne skabe læring og trivsel for de børn og unge, som har behov for et særligt tilrettelagt læringsfællesskab, eller hvor barnets udvikling går i stå.

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde mandag den 19. august 2024 blev det besluttet, at puljemidler til flere hænder i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) supplerer det igangværende arbejde med ”Stærke fællesskaber for alle børn og unge”. De tildelte midler supplerer således de to investeringer i at understøtte i dagtilbud og på skoler med konkret praksisnær support og kompetenceudvikling, bl.a. via Det Kommunale Ressourceteam og Kompetencecenter Ishøjgård. Desuden prioriteres kapacitetsopbygning på tværs af børne- og ungeområdet.

Administrationen følger investeringen tæt i form af evaluering på effekten af igangsatte aktiviteter. Evalueringen af Stærke Fællesskaber baseres på både kvantitative og kvalitative data. Børne- og Undervisningsudvalget vil få forelagt midtvejsevalueringer primo 2026, 2027 og afsluttende evaluering ultimo 2028.

Til dagsordenen er vedhæftet:
Bilag 1 - Oversigt over den forventede besparelse og investeringer i forhold til udmøntningen af Stærke Fællesskaber/de to investeringer i henholdsvis budget 2024 og 2025.
Bilag 2 - Oversigt over de aktiviteter der er igangsat, herunder kompetenceudvikling.

Det vedtagne budget udmøntes. Den samlede økonomi fremgår af bilag 1.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede i december 2023 strategi for Stærke Fællesskaber, som har til hensigt at skabe tydelig retning og mål for inkluderende børne- og ungefællesskaber i dagtilbud og skoler i samarbejde med fritidslivet. I forbindelse med Budget 2024 blev det besluttet at investere i at understøtte strategien Stærke Fællesskaber. I forbindelse med budget 2025 blev det besluttet at udbygge investeringen fra Budget 2024 med henblik på at understøtte strategien yderligere. I denne sag gives en status på økonomien i ”Stærke fællesskaber for alle børn og unge”.

I forbindelse med budgetaftalen for 2025 blev det besluttet at afsætte midler til en rekrutterings- og fastholdelsespakke for pædagoger på dagtilbudsområde i Ishøj Kommune. Denne pakke er udviklet af administrationen og har til formål at styrke kommunens indsats for at tiltrække og fastholde pædagogisk personale i dagtilbuddene. Rekrutteringspakken omfatter tiltag såsom forberedelsestid, kompetenceudvikling og merituddannelse, som skal gøre det mere attraktivt at arbejde i kommunens dagtilbud og forbedre arbejdsforholdene (Bilag 1).

Baggrund
Som led i budgetaftalen for 2025 blev det besluttet at iværksætte en omfattende indsats for rekruttering og fastholdelse af pædagogisk personale. Dette initiativ er baseret på analyser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der viser en stigende udfordring med at rekruttere og fastholde pædagoger i flere kommuner, herunder Ishøj Kommune. Med rekrutteringspakken er målet at imødegå disse udfordringer og opfylde kommunens målsætninger om at sikre en høj andel af uddannede pædagoger.

Rekrutteringspakken indeholder følgende indsatser:

• Én times skemalagt forberedelsestid ugentligt til alle pædagoger
• En mentorordning for nye medarbejdere for at sikre en bedre onboardingproces
• Fælles velkomstmøde i kommunen for pædagogstuderende i 2. og 3. praktik med tematisk oplæg fra KP, Københavns Professionshøjskole
• Kompetenceudviklingsforløb for pædagoger i samarbejde med KP, Københavns Professionshøjskole: ansvar og følgeskab i pædagogikken
• ICDP-kompetenceudviklende forløb for pædagogmedhjælpere, PAU-assistenter og dagplejere
• ICDP-uddannelse for faglige pædagogiske fyrtårne
• ICDP-udannelse for pædagoger
• ICDP-uddannelse for pædagogfaglige ledere
• ICDP-ledelsspor for dagtilbudsledere
• Meritpædagoguddannelse af pædagogmedhjælpere

For at sikre en helhedsorienteret realisering af indsatserne i rekrutteringspakken inddrages følgende aktører i processen:

Efterår 2024:

• Dagtilbudslederne orienteres og inddrages ift. planlægning af forberedelsestid, mentorordning, kompetenceudvikling
• Rekrutteringspakken drøftes på FællesMED
• Dialog med BUPL med henblik på forhandling og indgåelse af ny lokalaftale.

Forår 2025:

• Drøftelse af implementering og opfølgning på tiltagene med dagtilbudslederne.
• Fællesmøde med TR, ledere og BUPL om ny lokalaftale mellem BUPL og Ishøj Kommune
• Drøftelse i Fælles MED om status på tiltagene
• Udmøntningssag på Børne- og Undervisningsudvalgets møde 10. april.

Efterår 2025

• Drøftelse i FællesMED med status på tiltagene
• Drøftelse på dagtilbudsledermøde med status på tiltagene.

Forår 2026:

• Fælles møde med TR, ledere, BUPL med status på implementeringen af lokalaftalen.

Der er med budgetforliget for budget 2025 afsat 1.165.000 kr. i 2025 stigende til 1.495.000 kr. i 2028 til rekrutteringsindsatsen. Af bilag 2. fremgår økonomien til enkeltdelene i rekrutteringspakken.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og undervisningsudvalget forelægges en orientering om udmøntning af rekrutterings- og fastholdelsespakke for pædagoger, der er besluttet som en del af Budget 2025.

Ishøj Kommune har modtaget Ankestyrelsens ankestatistik for 2024 omhandlende alle sager på områderne under Center for Børn og Forebyggelse, Center for Beskæftigelse og Erhverv og Center for Voksne og Velfærd.

Sammenligningsgrundlaget går kun tilbage til 2022, da statistikken tidligere også vedrørte borgere fra Vallensbæk Kommune på de områder, hvor Ishøj Kommune som følge af det forpligtende samarbejde varetog opgaver inden for det specialiserede socialområde, og Vallensbæk Kommune varetog opgaver på beskæftigelsesområdet.

Ankestyrelsen har i 2024 modtaget i alt 66 klagesager fra Ishøj Kommune (80 i 2022 og 88 i 2023), hvoraf:

• 22 sager vedrører Aktivloven (27 sager i 2023)
• 19 sager vedrører Sygedagpengeloven (9 sager i 2023)
• 11 sager vedrører Serviceloven (40 sager i 2023)
• 11 sager vedrørende Barnets lov (0 sager i 2023)
• 2 sager vedrører Lov om social pension (4 sager i 2023)
• 1 sag vedrører Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (fra 2020) (2 sager i 2023)
• 0 sager vedrører Integrationsloven (3 sager i 2023)
• 0 sager vedrører Almenboligloven (2 sager i 2022)
• 0 sager vedrører Boligstøtteloven (1 sag i 2023)
• 0 sager vedrører Dagtilbudsloven (0 sager i 2023)

Aktivloven og Sygedagpengeloven er således de to områder, der vejer tungest i ankestatistikken både i Ishøj Kommune. (Bilag 1)

Sagerne er fordelt bredt på mange forskellige paragraffer, følgende paragraffer omfatter flest sager:

• Sygedagpengeloven § 7 – Uarbejdsdygtighed (11 sager)
• Aktivloven §§ 82-82a - Hjælp til sygebehandling (6 sager)
• Barnets lov § 187 og § 188 - Børn - Forældrebetaling og ungebetaling (4 sager)
• Sygedagpengeloven §§ 54, 56, 57, 58 og 60 - Arbejdsgiverrefusion - øvrige betingelser (3 sager)
• Sygedagpengeloven §§ 24-29 Revurdering og forlængelse (3 sager)
• Serviceloven § 107 - Voksne - midlertidigt botilbud (3 sager)

Af bilag 2 fremgår den øvrige fordeling.

Ankestyrelsen har i perioden truffet afgørelse i 56 sager i Ishøj Kommune:

• Heraf er 41 sager stadfæstet.
• I 8 sager er der truffet afgørelse om hjemvisning (fornyet behandling i kommunen).
• I 7 sager er der sket ændring/ophævelse (Ankestyrelsen har ændret/ophævet kommunens afgørelse).
• 10 sager er afgjort med afvisning/henvisning (hvilket betyder, at Ankestyrelsen ikke behandler sagen, enten fordi der er klaget for sent, eller fordi de ikke er rette rekursmyndighed).

I alt er 10 sager behandlet i Ankestyrelsen i 2024 indenfor Servicelovens paragraffer og en sag er afvist. Af de 10 behandlede sager er 6 afgørelser stadfæstet, ingen afgørelser er ophævet/ændret og 4 er hjemviste til fornyet vurdering. Til sammenligning behandlede Ankestyrelsen 38 sager i 2023 på Servicelovens område.

Tabel 1 – Sager i Ankestyrelsen i perioden 2022-2024

Ishøj Kommune har en omgørelsesprocent på 26,8. Omgørelsesprocenten er siden 2022 faldet hvert år og ligger i år 4,5 procentpoint lavere end på landsplan.

Der kan være flere klagesager, der er indgivet året forinden, men som først blev afgjort i 2024, hvilket skal tages med i betragtning. På samme måde kan der være indgivet sager i 2024, som først bliver afgjort i 2025.

Retssikkerhedsloven §§ 76 - 79b.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at Ankestyrelsens ankestatistik for 2024 tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Udvalget orienteres om Ankestyrelsens ankestatistik 2024 for Ishøj Kommune.

Tip Tab Tynde skifter navn til Fit4Future
Administrationen har tidligere orienteret om, at tilbuddet "Tip Tab Tynde", som er et tilbud til overvægtige børn fra 0. til 6. klasse, vil skifte navn fra den 1. marts 2025 på grund af den stigmatisering, der kan ligge i navnet. Det nye navn er "Fit4Future". Navnet lægger sig op ad andre tilbud i Ishøj Kommune, som har fokus på sundhed og bevægelse: Get2Sport, Move4Kids & Jump4Fun.

Aktindsigt om voldsomme hændelser på skolerne
Byrådet blev den 17. februar 2025 orienteret om en aktindsigt vedr. voldsomme hændelser på skolerne på baggrund af en artikel, der blev bragt i Berlingske Tidende. Svaret til byrådet er vedhæftet sammen med aktindsigtsanmodningen og besvarelsen af aktindsigtsanmodningen. (Bilag 1)

Status på dannelse af børnehaveklasser til skoleåret 2025/2026
Status på dannelse af børnehaveklasser til skoleåret 2025/2026 er vedhæftet. (Bilag 2)

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.