• Årshjul for sager i Børne- og Undervisningsudvalget i 2024 er vedhæftet dagsordenen.
• Notat vedr. prioritering af Børne- og Undervisningsudvalgets pejlemærker er vedhæftet dagsordenen.
• Nyt fra dagtilbuds- og skolebestyrelser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

På baggrund af administrationens vurdering har Økonomi- og Planudvalget den 11. marts 2024 besluttet, at der skal udarbejdes et rådighedskatalog med besparelser på 10 mio. kr. i 2025 og 15 mio. kr. i 2026. Det skal bemærkes, at besparelsen, som har virkning i 2025, også indgår i besparelsen i 2026. Fordelingen af besparelsen er som herunder:

Fagudvalgene har drøftet budgettet inden for eget område på møderne i april og maj 2024 med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning rådighedsforslagene skal formuleres.

På udvalgsmøderne i juni forventes fagudvalgene at konkretisere forslag til rådighedskataloget således, at administrationen udarbejder rådighedsforslag.

I forbindelse med budgetarbejdet, herunder udarbejdelsen af rådighedskataloget, kan fagudvalgene også have øje for de fire områder, som indgår i Byrådets vision:

• Sundt og aktivt liv
• Stærkt fællesskab med sammenhold og engagement
• Lokalt ansvar for klima, natur og miljø
• Økonomisk robust kommune med stærk arbejdsstyrke

Materialet vedr. budget 2025 - 2028 fremlægges i høring i anden halvdel af august 2024. 

at udvalget konkretiserer forslag til rådighedskataloget. 

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 11. marts 2024 besluttet, at der i forbindelse med budget 2025 udarbejdes et rådighedskatalog på 10 mio. kr. i 2025 og 15 mio. kr. i 2026 for at have politiske prioriteringsmuligheder. 

Det er aftalt, at fagudvalgene i juni 2024 skal konkretisere forslag til rådighedskataloget, så administrationen kan udarbejde et rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien. 

Med udgangspunkt i antallet af kendte skolestartere til skoleåret 2025/2026, samt de vedtagne kriterier for fleksible skoledistrikter, har administrationen udarbejdet et notat (bilag 1), hvor behovet for regulering af skoledistrikterne til skoleåret 2025/2026 er analyseret.

Analysen af behovet for distriktsregulering for skoleåret 2025/2026 er udarbejdet med udgangspunkt i Styrelsesvedtægten, antallet af kendte skolestartere til skoleåret 2025/2026 (278 elever), samt de vedtagne kriterier og forudsætninger, som fremgår af vedhæftede notat om kriterier og forudsætninger for fleksible skoledistrikter (bilag 2).

Administrationen fremlægger tre modeller for skoledistrikter i skoleåret 2025/2026. Modellerne tager alle udgangspunkt i, at der oprettes 9 børnehaveklasser. De tre modeller for distriktsregulering minder meget om hinanden med kun få forskelle. I alle modellerne har administrationen foreslået distriktsændring mellem Gildbroskolen og Ishøj Skole, mellem Gildbroskolen og Vibeholmskolen og mellem Gildbroskolen og Vejlebroskolen. Forskellen mellem de tre modeller vedrører, hvor distriktsgrænsen mellem Gildbroskolen og Vejlebroskolen skal ligge. De anførte modeller tager afsæt i de mest naturlige distriktsgrænser og i en så jævn fordeling af klassekvotienten som muligt.

Af de tre modeller anbefaler administrationen at vedtage model 1, da der i denne model er børn, som bor lige ved siden af Vejlebroskolen, som rykker til Vejlebroskolens distrikt. Samtidig er model 1 blandt de to modeller, som berører færrest mulige familier.

Udover de fremlagte distriktsændringer er det også muligt at rykke distriktsgrænsen mellem Strandgårdskolen og Vibeholmskolen, således at boligerne i Tjørnelunden, som ved sidste års distriktsregulering blev rykket fra Vibeholmskolens til Strandgårdskolens distrikt, igen hører til Vibeholmskolen. I så fald vil det dog kræve en dispensation fra Børne- og Undervisningsudvalget, idet klassekvotienten i den ene af børnehaveklasserne på Vibeholmskolen vil stige til 26 elever.

Det skal nævnes, at erfaringen viser, at der løbende sker ændringer som følge af bl.a. til- og fraflytninger i perioden fra vedtagelsen af skoledistrikterne til klassedannelsen i februar og igen frem til skolestart i august. Erfaringen viser desuden, at der er en del forældre, som ved skoleindskrivningen i november ønsker en anden skole end distriktsskolen.

Er det ikke muligt at imødekomme alle ønsker fra forældre, som ønsker en anden skole end distriktskolen, vil optagelse i børnehaveklasse ske efter følgende prioriterede kriterier:

1. De elever, som har søskende på den ønskede skole.
2. De elever, der bor nærmest den ønskede skole.
3. De elever, der har gået i dagtilbud i det ønskede skoledistrikt.

Hvis der er flere ansøgere til en skole, end der er plads til, oprettes der venteliste på skolen.

Ifølge folkeskolelovens § 40, stk. 2, pkt. 3 skal ændringer af skoledistrikter behandles og vedtages i Byrådet efter at have været i høring i skolebestyrelserne. Dette krav bortfalder, hvis der træffes beslutning om ikke at ændre på skoledistrikterne.

Folkeskoleloven § 40, stk. 2, pkt. 3.
Lov om ændring af lov om folkeloven § 1, punkt 1.
Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen bilag 5, stk. 5.4 og 5.6.

Ifølge lov om ændring af lov om folkeloven § 1, punkt 1, må elevtallet i børnehaveklassen og på 1. og 2. klassetrin ved skoleårets begyndelse ikke overstige 26. Byrådet kan dog i særlige tilfælde tillade et højre elevtal, dog ikke over 28. Lovgivningen træder i kraft pr. 1. august 2024. Fra 3. - 9. klasse må elevtallet ved skoleårets begyndelse ikke overstige 28. Byrådet kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.

Der er i budgettet afsat økonomi til 10 børnehaveklasser. De fremlagte modeller indeholder 9 børnehaveklasser.

• at de fremlagte modeller sendes i høring i skolebestyrelserne, og at model 1 anbefales til vedtagelse.

Tiltrådt.

Alle tre forslag sendes i høring.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Af Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen om fleksible skoledistrikter fremgår det, at Børne- og Undervisningsudvalget på mødet i juni skal behandle forslag til antal børnehaveklasser og distriktsreguleringer. Administrationen fremlægger tre modeller, og indstiller, at de fremlagte modeller sendes i høring i skolebestyrelserne, og at model 1 anbefales til vedtagelse.

Børne- og Undervisningsudvalget bliver løbende orienteret om status på børnehaveklasser for skoleåret 2024/2025. I forbindelse med orienteringerne har der løbende været et lavt elevtal på Strandgårdskolen. I status på dannelse af børnehaveklasser i skoleåret 2024/2025 (bilag 1), er klassekvotienten på Strandgårdskolen 13.

Ifølge lov om ændring af lov om folkeloven § 1, punkt 1, må elevtallet i børnehaveklassen og på 1. og 2. klassetrin ved skoleårets begyndelse ikke overstige 26. Byrådet kan dog i særlige tilfælde tillade et højre elevtal, dog ikke over 28. Lovgivningen træder i kraft pr. 1. august 2024. Fra 3. - 9. klasse må elevtallet ved skoleårets begyndelse ikke overstige 28. Byrådet kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.

I Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen fremgår det, at ved den politiske godkendelse af klassedannelsesplanen er der et maksimum på 25 elever i hver børnehaveklasse. Børne- og Undervisningsudvalget kan beslutte at dispensere fra denne regel og danne børnehaveklasser med op til 28 elever. Ved en sammenlægning af børnehaveklasserne på Strandgårdskolen vil klassekvotienten blive 26.

Det fremgår videre af styrelsesvedtægten, at på et klassetrin med to klasser, hvor den gennemsnitlige klassekvotient er under 14, skal der ske en klassesammenlægning. På denne baggrund sammenlægges de to børnehaveklasser på Strandgårdskolen i skoleåret 2024/2025.

Folkeskoleloven § 17.

Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen bilag 5, stk. 5.1

Lov om ændring af lov om folkeloven § 1, punkt 1

En børnehaveklasse på Strandgårdskolen koster 963.769 kr. årligt i 2024-priser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Af Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen fremgår det, at på et klassetrin med to klasser, hvor den gennemsnitlige klassekvotient er under 14, skal der ske en klassesammenlægning. Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om sammenlægning af børnehaveklasserne på Strandgårdskolen i skoleåret 2024/2025.

Baggrund

Den 8. februar 2024 blev det vedtaget af Folketinget, at uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) afskaffes, hvilket betyder, at elever i 8., 9. og 10. klasse ikke længere skal vurderes på deres uddannelsesparathed forud for optagelse på en ungdomsuddannelse. Eleverne skal i stedet vurderes på, om de har behov for en særligt målrettet skole- og vejledningsindsats (herefter benævnt ”udvidet vejledningsindsats”). De centralt fastsatte regler for vurdering erstattes af lokal frihed til at tilrettelægge en vejledningsproces. Lovændringen medfører derudover, at kravene til den kommunale sammenhængende plan for vejledning skærpes. Kommunerne skal beskrive, hvordan de vil tilrettelægge en udvidet vejledningsindsats for de elever, som har behov for det, og herunder udvikle et identifikationsværktøj til at identificere, hvilke elever, der har behov for en udvidet vejledningsindsats. Den sammenhængende plan for vejledning går nu fra 7.-10. klasse.

Som følge af lovændringen den 8. februar er samarbejdsaftalen mellem Ishøj Grundskolevejledning (IGV) og skolerne i Ishøj blevet revideret for at sikre, at vejledningsaktiviteter og samarbejdspraksis lever op til de nye krav i loven. Der er derudover udviklet et lokalt identifikationsværktøj med inddragelse af både ledere, vejledere, lærere og elever fra skolerne i Ishøj.

Identifikationsværktøj
Det er centralt besluttet, at identifikationsværktøjet skal indeholde standpunktskarakterer, men derudover er der lokal frihed til udvælgelse af kriterier.

Identifikationsværktøjet består af seks kriterier:

1. Mødestabilitet
2. Arbejdsindsats
3. Sociale forudsætninger
4. Ønsker
5. Særlige behov
6. Karakterer.

Hvert kriterie har et eller flere underpunkter, som konkretiserer kriteriet. Underpunkterne ’scores’ fra 1 - 4, hvor 1 betyder, at kriteriet slet ikke er opfyldt, og 4 betyder, at kriteriet i høj grad er opfyldt. I vedlagte bilag 2 illustreres de seks kriterier i identifikationsværktøjet samt de tilhørende underpunkter.

I den nu afskaffede UPV foretog skolen vurderingen af elevens uddannelsesparathed. I det nye lokale identifikationsværktøj i Ishøj inddrages eleven i vurderingen af sig selv inden for kriterierne mødestabilitet, arbejdsindsats og sociale forudsætninger, og indgår i en dialog herom med klasselæreren. Der afholdes efterfølgende en identifikationskonference, hvor elevernes vejledningsbehov identificeres af primærlærerne og den tilknyttede uddannelsesvejleder (UU-vejleder) fra Ishøj Grundskolevejledning ud fra identifikationsværktøjet. Herefter inddrages elev og forældre til en skole/hjemsamtale, hvor der etableres et samarbejde om vejledningsindsatsen. Identifikationsværktøjet anvendes to gange årligt.

En uddybning af identifikationsværktøjet kan ses i bilag 1 (kriterier samt underpunkter), i bilag 2 (proces for arbejdet med identifikationsværktøjet) og bilag 3 (notat om identifikationsværktøjet). Det foreslås, at identifikationsværktøjet evalueres i foråret 2025.

En visuel udgave af den reviderede samarbejdsaftale mellem IGV og skolerne i Ishøj er vedlagt som bilag 4. I samarbejdsaftalen fremgår det, hvilke vejledningsaktiviteter, der er i løbet af skoleåret, hvornår de er placeret, samt hvem der har ansvaret for de forskellige aktiviteter.

Administrationen arbejder på en løsning på, hvordan aftaler om en udvidet vejledningsindsats mellem eleven, forældre og skolen skriftliggøres, jf. lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love.

Lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at identifikationsværktøjet godkendes.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Med baggrund i, at uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes som følge af en lovændring, fremlægges et nyt identifikationsværktøj, der har til formål at identificere, hvilke elever, der har behov for en udvidet vejledningsindsats.

Dagplejen står over for rekrutteringsudfordringer og har derfor en ledig dagplejestilling. En nuværende medarbejder har udtrykt interesse for stillingen, men vedkommende har i øjeblikket ikke en egnet bolig til formålet. For at løse denne situation, foreslår dagplejen at oprette en stordagpleje.

En stordagpleje vil give den nye dagplejer mulighed for at arbejde sammen med en kollega i kollegaens private bolig, hvilket vil sikre, at pasningsopgaven kan varetages effektivt. Inden en sådan stordagpleje kan oprettes, skal Børne- og Undervisningsudvalget i henhold til dagtilbudsloven § 21, stk. 2 og § 22, beslutte, om dagplejen må modtage op til otte børn i samme bolig. Normeringen i dagplejen er ifølge styrelsesvedtægterne fire børn pr. voksen. Derudover skal udvalget godkende den private bolig, før den kan tages i brug.

Administrationen har anmodet dagplejens bestyrelse og MED-udvalg om en udtalelse angående forslaget om etablering af en midlertidig stordagpleje. (Bilag 1 og 2) Dagplejens forældrebestyrelse og MED-udvalget udviser generelt en positiv holdning over for dette forslag og ser værdien i potentielle fordele og synergieffekter, især med hensyn til samarbejde og faglig udvikling mellem de to dagplejere, der hver især besidder individuelle styrker. Desuden vil det muliggøre større fællesskaber samtidig med, at aktiviteter kan gennemføres i mindre grupper.

Bestyrelsen og MED-udvalget ønsker dog at fremhæve følgende refleksioner, som bør tages i betragtning i tilfælde af oprettelsen af en stordagpleje:

• Det er afgørende, at de fysiske faciliteter i dagplejehjemmene opgraderes til at rumme otte børn og to voksne dagligt, herunder især på vinterdage, hvor alle skal kunne opholde sig indendørs. Der bør fastlægges tydelige retningslinjer vedrørende håndteringen af to børnegrupper under samme tag.
• Der skal være tilstrækkelig plads i Gæstehuset til at imødekomme potentielt otte børn på én gang, hvis en dagplejer er syg eller har fridag.
• Ligesom det allerede er praksis i dagplejen, er det vigtigt, at forældre til potentielle børn i stordagplejen har mulighed for at vælge denne form for pasning til eller fra.

Administrationen anbefaler, med baggrund i dagtilbudsloven og udtalelserne, som er fremsendt af forældrebestyrelsen og MED-udvalget, at Børne- og Undervisningsudvalget godkender midlertidig oprettelsen af en stordagpleje.

Dagtilbudsloven §§ 21, stk. 2 og 22.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at der gives en midlertidig godkendelse til en stordagpleje, indtil den pågældende medarbejder har fundet en egnet bolig.

Tiltrådt.
Bekymringer fra dagtilbudsbestyrelser oversendes til Center for Dagtilbud og Uddannelse med henblik på det videre arbejde med punkterne.

Børne - og Undervisningsudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget skal tage stilling til administrationens indstilling om oprettelse af en stordagpleje i henhold til dagtilbudsloven §§ 21, stk. 2. og 22.

Med aftalen om 10-årsplanen for psykiatri fra september 2022 blev det besluttet at oprette et let tilgængeligt tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel i alle kommuner. Med aftalen er der i regi af Sundhedsstyrelsen sammen med Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) udarbejdet faglige rammer for det kommunale tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel, hvor det bl.a. fremgår, at de kommunale tilbud skal være baseret på "dokumenteret, manualbaseret behandling". I denne forbindelse nævnes indsatsen STIME, som er en behandlingsindsats, der er udviklet i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og kommunerne i de to regioner.

Ishøj Kommune har siden 2021 haft lettilgængelige behandlingstilbud på baggrund af projektet "Lettere behandling i PPR", som sluttede i 2023. Projektet var finansieret af en pulje fra Social- og Boligstyrelsen, hvor formålet netop var at tilbyde lettere behandlingstilbud til børn og unge. I projektet blev der udelukkende anvendt behandlingsmetoder, som har en dokumenteret effekt.

Det foreslås i denne sag at videreføre dele af behandlingstilbuddene fra dette projekt, som indbefatter angsttilbuddene "Cool Kids", "Chilled", "Back-to-School" og "Få styr på angsten". Disse indsatser vil fortsat blive udbudt i et samarbejde med Vallensbæk Kommune. De nævnte indsatser vil blive supplereret med elementer fra STIME (se ovenfor), når den ny lovgivning bliver implementeret. Herudover bemærkes det, at Ishøj Kommune også har et anonymt behandlingstilbud for unge mellem 15 og 25, hvor der tilbydes kortere samtaleforløb hos en psykolog. Alle nævnte lettilgængelige indsatser understøtter temaet i byrådets vision om Sunde og aktive liv samt Strategi for sunde liv for børn og unge i Ishøj, hvor mistrivsel blandt børn og unge er ét af fokusområderne

Målgruppen for STIME er børn og unge i alderen 3 - 17 år, der mistrives og har et nedsat funktionsniveau. Behandlingen er organiseret i fem spor, der afspejler forskellige målgrupper:​ (1) selvskade, (2) spiseforstyrrelser, (3) angst (4) uro/opmærksomhedsvanskeligheder/impulsivitet og (5) tvangstanker. Det er aftalt med Region Hovedstaden, at Ishøj Kommune opstarter implementering af STIME i løbet af efteråret 2024. Da der i STIME er indbygget et forpligtigende samarbejde med regionen, sikres gode arbejdsgange mellem Ishøj Kommune og Region Hovedstaden. Det tætte samarbejde mellem kommuner og regioner er også et krav i den nye lovgivning. Der kan læses mere om STIME via dette link: STIME (psykiatri-regionh.dk).

Implementering af STIME tager ca. 1 år, hvor der pågår opkvalificering af behandlingsansvarlige fagpersoner, afprøvning af forløb, vejledning til læringsmiljøerne, udarbejde arbejdsgange m.m. De involverede fagpersoner kommer således til at bruge en del tid på at tilegne sig metoder og lære nye arbejdsgange, og der bliver brug en del koordinering og ledelse af processen.

"Lettilgængeligt Behandling" er tilføjet i sundhedsloven som § 126a, hvor det bl.a. fremgår: "Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri udredning og behandling til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Udredning og behandling efter 1. pkt. skal tilbydes i sammenhæng med anden relevant hjælp efter denne lov eller anden relevant lovgivning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe udredning og behandling i henhold til stk. 1 ved at etablere tilbuddet på egne institutioner eller ved at indgå aftaler herom med andre kommunalbestyrelser." (Bilag 2)

Det er i årene fra 2024 og fremadrettet afsat kr. 247,1 mio. (bilag 2) til kommunerne i aftalen om udmøntning af økonomien mellem regioner og kommuner. Ishøj Kommunes andel i 2024 tilføres i forbindelse med reguleringen af bloktilskuddet. Ishøj Kommunes andel udgør 988.400 kr., hvilket svarer til 0,4 pct.

• at § 126a i sundhedsloven forankres i Center for Børn og Forebyggelse.
• at der indgås samarbejde med Region Hovedstaden om implementering af STIME
• at der oprettes budget til "Lettilgængelig Behandling" under budgetområde B40.30.05, hvor der tilføres et budget på kr. 988.400 i 2024 - samt i overslagårene (2024-niveau).

Tiltrådt.

Byrådet.

Folketinget har d. 23. maj 2024 besluttet den endelig lovgivning under Sundhedsloven for etablering af "Lettilgængeligt Behandling" i kommunerne. Grundlaget for nye kommunale forpligtigelse blev vedtaget som en del af Psykiatriaftalen i 2022, og alle kommuner skal oprette et kommunalt tilbud til børn og unge i mistrivsel. (Bilag 1) Byrådet skal beslutte den organisatoriske forankring af den nye lovgivning samt den økonomiske ramme for etablering og drift.

Puljen om mere uddannet personale skal sikre, at:

• Ufaglært pædagogisk personale bliver bedre klædt på til hverdagen i dagtilbud.
• Ufaglært pædagogisk personale i dagtilbud forbedres, motiveres og afklares til eventuelt senere at kunne gennemføre den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) eller meritpædagoguddannelsen.
• Erfarne pædagogmedhjælpere i dagtilbud og dagplejere kan blive uddannet gennem PAU og meritpædagoguddannelsen.
• Pædagogiske assistenter i dagtilbud og dagplejere, der allerede har en PAU, kan blive uddannet til pædagog gennem meritpædagoguddannelsen.
• Uddannet pædagogisk personale i dagtilbud kan opnå specialisering i relevante pædagogiske temaer.

I tråd med rammerne for opkvalificeringspuljen, foreslår Center for Dagtilbud og Uddannelse, at midlerne fra puljen omsættes til følgende konkrete indsatser med henblik på først og fremmest at få flere uddannede pædagoger, og derudover sikre generel kompetenceudvikling af det pædagogiske personale i kommunens dagtilbud:

• Dækning af studieafgift og delfinansiering af vikarmidler til meritpædagoguddannelsen for 8 medarbejdere. Der afsættes 462.000 kr. af puljen årligt i 2024, 2025 og 2026.
• Opkvalificeringskursus for ca. 40 pædagoger om Ansvar og Følgeskab i pædagogikken ved Københavns Professionshøjskole i 2024. Der afsættes 280.000 kr. i 2024.
• Kompetencegivende uddannelse i Relations- og ressourceorienteret pædagogik ved hjælp af ICDP. Der afsættes 50.000 kr. fra opkvalificeringspuljen i 2024, 2025 og 2026.

I bilag 1 fremgår udmøntning af puljen i Ishøj.

Aftale om minimumsnormeringer af 5. december 2023.

Børne- og Undervisningsministeriet har medio oktober 2023 udmeldt puljen til mere uddannet pædagogisk personale (opkvalificeringspuljen). Puljen er oprindeligt afsat med Aftale om minimumsnormeringer af den 5. december 2023. Puljens samlede økonomiske ramme for hele perioden udmøntes til alle landets kommuner. Ishøj Kommunes andel af midlerne er 280.000 kr. i 2023 med anvendelsesperiode fra 1 august 2023 til 31. juli 2024. I 2024 og 2025 er kommunen tildelt 512.000 kr. pr. år.

at forslag til udmøntning af opkvalificeringspuljen godkendes.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Regeringen har med finansloven for 2023 afsat midler til en opkvalificeringspulje til mere uddannet pædagogisk personale. Puljen blev oprindeligt aftalt som en del af Aftalen om minimumsnormeringer. Det er ambitionen, at midlerne fra opkvalificeringspuljen skal føre til mere uddannet pædagogisk personale i dagtilbud. Byrådet besluttede budgetudmøntningen på mødet i november 2023. Administrationen fremlægger forslag til udmøntning af opkvalificeringspuljen.

I skoleåret 2023/2024 har der været oprettet et hold i nepalesisk modersmålsundervisning med 23 elever fra 1.-3. klasse.

I skoleåret 2024/2025 er der tilmeldinger til to sprog, der tales indenfor EU/EØS. Det drejer sig om 5 tilmeldinger til rumænsk og 3 tilmeldinger til polsk.

Der er tilmeldinger til 5 sprog, der tales uden for EU/EØS. Det drejer sig om 3 tilmeldinger til urdu, 7 tilmeldinger til tyrkisk, 3 tilmeldinger til arabisk, 1 til persisk og 21 tilmeldinger til nepalesisk. Tilmeldingernes fordeling på sprog, og klassetrin fremgår af bilag 1.

Der oprettes, jf. styrelsesvedtægten, kun hold, hvis der er 20 eller flere tilmeldt det samme sprog. Et hold kan højest omfatte tre klassetrin, der følger efter hinanden, jf. bekendtgørelse om modersmålsundervisning. De 21 tilmeldinger til nepalesisk, der ligger inden for 1. - 9. klassetrin og dækker over 7 klassetrin. Hvis der skulle oprettes et hold i nepalesisk over tre klassetrin, ville største hold være med 15 deltagere (1.-3. klasse).

Skolerne har informeret forældrene om tilmeldingsperiode og procedure via Aula. Forældrene har herefter tilmeldt sig modersmålsundervisning digitalt via kommunens hjemmeside. Tilmeldingsperioden var fra den 29. marts til den 17. maj.

Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning § 4, stk. 4.

Af Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes Skolevæsen fremgår det, at ”der oprettes hold i modersmålsundervisning med brugerbetaling i sprog, der tales i lande udenfor EU/EØS, og hvortil der er 20 eller flere tilmeldte. Der tilbydes modersmålsundervisning fra 1. – 9. klasse”.

Modersmålsundervisningen er delvist brugerbetalt. Taksten for det kommende skoleår er på 286 kr. Der gives søskenderabatten på 57 kr. Forældrene er blevet oplyst om taksten i forbindelse med tilmeldingen.

at der ikke oprettes hold i modersmålsundervisning i skoleåret 2024/2025.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Tilmeldingsperioden til modersmålsundervisning udløb den 17. maj. Det indstilles i sagen, at der på baggrund af de indkomne ansøgninger, ikke oprettes hold i modersmålsundervisning i skoleåret 2024/2025.

Ungeprofilen og Sundhedsprofilen skal ses som en del af udmøntning af Byrådets vision 2035, børne- og ungepolitikken, herunder strategien 'Det sunde liv for børn og unge i Ishøj' samt samarbejdet med Center for Sundt liv, som danner udgangspunkt for et fremadrettet strategisk arbejde. Formålet er at fremme sundhed og trivsel blandt børn og unge i Ishøj, og derigennem forebygge overvægt og mistrivsel, som er et af de tre politiske fokusområder på børneområdet.

Sundhedsplejen i Ishøj Kommune tilbyder en udskolingsundersøgelse til alle elever i 9. klasse ved kommunens sundhedsplejersker. Forud for undersøgelsen bliver eleverne bedt om at udfylde et elektronisk spørgeskema, som belyser elevernes trivsel samt sundheds- og risikoadfærd. Resultaterne af denne spørgeskemaundersøgelse opsummeres i en Sundhedsprofil. Rapporten for Sundhedsprofilundersøgelsen sætter særligt fokus på sundhedsfaglige temaer. (Bilag 1)

Blandt eleverne i 7. og 8. klasse gennemføres ligeledes en spørgeskemaundersøgelse hvert år - Ungeprofilundersøgelsen. Denne undersøgelse belyser elevernes trivsel og risikoadfærd. Resultaterne opsummeres i en Ungeprofil. Rapporten for Ungeprofilundersøgelsen sætter særligt fokus på SSP-relevante temaer. (Bilag 2)

Det fremgår af de to notater, at elever i 7. og 8. klasse grundlæggende trives godt både i hjemmet, i fritiden og i skolen. Dog trives eleverne i 9. klasse ringere i forhold til elever i 7. og 8. klasse, hvilket særligt kommer til udtryk via mistrivsel i skolen. Der er kun få elever, der er involveret i forskellige former for risikoadfærd. Dog oplever en andel af eleverne fra Ishøj fortsat problemer i det sociale miljø i skolen. Problemerne varierer fra skole til skole og fra klasse til klasse.

Ungeprofilundersøgelsen viser desuden, at de fleste elever i 7. og 8. klasse har et godt ungdomsliv. Samtidig er tendensen, at svarene fra eleverne i Ishøj på langt de fleste parametre ligner de svar, man finder i resten af Danmark. Et opmærksomhedspunkt sidste år var antallet af elever i 7. og 8. klasse i Ishøj, der røg e-cigaretter. Dette ser ikke ud til at skille sig særligt ud i denne undersøgelse. Et resultat i undersøgelsen er, at elever i 7. og 8. klasse i Ishøj udøver mindre risikoadfærd end på landsplan i forhold til deling af seksuelle billeder, både som "offer" og "gerningsmand", prøve at drikke alkohol og positive holdninger til alkohol, hash og lattergas.

Begge rapporter peger på, at der fortsat er behov for målrettede forebyggende indsatser fra skolesundhedsplejen og SSP i samarbejde med de enkelte skoler. Et andet resultat i begge undersøgelser er, at en langt større andel elever i Ishøj, end på landsplan, aldrig har prøvet at drikke alkohol.

Sundhedsprofilen viser til gengæld en problematisk tendens, hvad angår elever i 9. klasser med overvægt og svær overvægt ligesom sidste undersøgelse. Undersøgelsen viser, at der er sket en stigning i forhold til sidste skoleår i andelen af elever i 9. klasse i Ishøj med overvægtsproblematikker. Ishøj Kommune har igennem mange år placeret sig over landsgennemsnittet, hvad angår andelen af elever med overvægt og svær overvægt. Dog har det i denne undersøgelse ikke været muligt at sammenligne elever i 9. klasse i Ishøj med landsplan, eftersom Den Nationale Børnedatabase ikke har offentliggjort tal for vægt i udskolingen. Sundhedsprofilen viser desuden en positiv udvikling, hvad angår elever i 9. klasse, der er vaccineret mod HPV, men resultatet ligger under landsgennemsnittet.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Sundhedsprofilen for 9. klasse og Ungeprofilen for 7. og 8. klasse i skoleåret 2023/2024 belyser trivsel, helbred, livsstil og risikoadfærd hos elever på henholdsvis 9. klassetrin og på 7. og 8. klassetrin i Ishøj Kommune. Rapporterne er udarbejdet på baggrund af to spørgeskemaundersøgelser blandt eleverne. Resultaterne viser fortsat udfordringer i forhold til overvægt og oplevelser af konflikt i skolemiljøet.

Nyt journalsystem til sager under Barnets Lov (DUBU)
Center for Børn og Forebyggelse har siden 2015 anvendt børnemodulet i SBSYS til håndtering af sager under Serviceloven (nu Barnets Lov). Der har gennem årene været et stadigt stigende krav til systematiseringen af sagsbehandlingen, krav til automatisering af indberetninger til Danmarks Statistik og øget behov for ledelsesinformation. SBSYS blev oprindeligt valgt som journalsystem, da det gav muligheder for en øget koordination i sagerne på tværs af fagområderne, da systemet også kan bruges på en række andre fagområder, men fordelene opvejer ikke længere ulemperne.
Center for Børn og Forebyggelse er derfor i gang med at undersøge muligheden for overgang til DUBU i starten 2025 på de områder, som vedrører Barnets Lov. Der er i øjeblikket 91 kommuner, der anvender DUBU som journalsystem. Prisen er pt. kr. 9,30 pr. borger i kommunen pr. år. Dvs. ca. 214.000 kroner i årlig udgift. Herudover forventes der udgifter til implementering på ca. 107.000 kroner. Overgangen finansieres indenfor rammerne af budgettet på området.

Regnskab 2023 for Tandreguleringen I/S
Regnskabet udviser et merforbrug på knap 0,9 millioner kroner, hvilket fortrinsvis tilskrives merudgifter til behandlingsmaterialer. Tandreguleringen I/S har således haft et betragteligt underskud fire år i træk, hvilket betyder, at Tandreguleringen nu har en negativ egenkapital på knap 4 millioner, hvoraf det meste udgør en gæld til Hvidovre Kommune. Resultatet er selvsagt ikke tilfredsstillende. I forbindelse med den aktuelle analyse, som udføres af BDO, er der fokus på driftseffektiviteten i selskabet, og driftsøkonomien/grundbudgettet vil være ét af fokusområderne i den kommende plan for Tandreguleringen. Regnskabet er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 1)

Brev til børne- og undervisningsministeren vedr. udfordringer i dagtilbudsloven ift. at skabe en positiv udvikling i udsatte boligområder
Ishøj, Århus, Kolding, Esbjerg og Slagelse Kommune er gået sammen om at sende et brev til børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye vedr. udfordringerne i dagtilbudsloven i forhold til at skabe en positiv udvikling i udsatte boligområder. De fem kommuner oplever alle udfordringer som følge af optagelse på Social- Bolig- og Ældreministeriets liste over udsatte boligområder og de bestemmelser, der træder i kraft på dagtilbudsområdet, når et boligområde optages på listen. Brevet til ministeren er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 2)

Status på Chromebook-sagen på skoleområdet
Datatilsynet kom den 30. januar 2024 med en afgørelse, som fastslog, at der ikke er hjemmel i folkeskoleloven til at videregive elevernes personoplysninger med det formål, at Google kan videreudvikle og forbedre sine produkter. Børne- og Undervisningsudvalget er den 7. marts orienteret om status i sagen.
KL har den 31. maj meddelt, at Google vil være i stand til at ændre kontrakter og politikker og udarbejde en løsningsmodel, hvor Google afstår fra at behandle elevernes personfølsomme oplysninger til formål, hvor der ikke er hjemmel, jf. Datatilsynets afgørelse. Google har meddelt, at de vil have udarbejdet de pågældende kontrakter og privatlivspolitikker inden den 24. juni 2024. KL vil gennemgå de reviderede kontrakter og løbende sende disse til underskrift i de berørte kommuner. I forlængelse af dette vil KL orientere Datatilsynet om, at Googles reviderede kontrakter vil sikre, at kommunerne kan overholde Datatilsynets afgørelse.
Ovenstående indikerer, at Google Chromebooks i Ishøj Kommune fortsat kan benyttes på skolerne med det forbehold, at sagen fortsat er under proces. Grundet sagen er indkøb af nye Chromebooks sat på pause, og der vil derfor i en periode være færre og ældre Chromebooks end normalt ved skolestart. KL's plan for imødekommelse af Datatilsynets afgørelse er vedlagt sagen. (Bilag 3)

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.