Byrådet besluttede på mødet den 29. april at igangsætte en erfaringsopsamling for indeværende byrådsperiode med henblik på at sikre en god onboarding af det nye byråd.

Erfaringsopsamlingen består af tre trin:

1. En spørgeskemaundersøgelse (som er gennemført).
2. Udvalgsdrøftelse af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen samt udvalgte temaer.
3. Opsamling på resultaterne af ovenstående for hele byrådet.

Denne sag danner således afsæt for trin 2.

Erfaringsopsamlingen omhandler følgende temaer:

• Arbejdsvilkår
  • Administrationens betjening
  • Møder
  • Tid til det politiske arbejde
  • Adgang til viden
  • Teknisk udstyr
• Arbejdsformer og roller
  • Processer, møder, samarbejde og dialogformer
• Introduktion i byråd og udvalg

Direktionssekretær Marie-Louise Lassen deltager under punktet med henblik på at samle op på udvalgets drøftelser.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at udvalget drøfter erfaringerne med udvalgsarbejdet i denne byrådsperiode.

Drøftet og taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget skal samle op på erfaringer med udvalgsarbejdet i indeværende byrådsperiode.

• Årshjul for sager i Børne- og Undervisningsudvalget i 2025 er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 1)
• Nyt fra dagtilbuds- og skolebestyrelser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet den 13. marts orienteret om, at den administrative budgetopfølgning pr. 31. januar 2025, viste et forventet udgiftspres på 10,3 mio. kr. indenfor servicerammen. Ved første budgetopfølgning som blev forelagt Børne- og Undervisningsudvalget på mødet i maj måned var der fortsat en forventning om merforbrug på udvalgets budgetområde. Merforbrug skyldes fortrinsvis udfordringen med at holde budgettet på det specialiserede børne- og ungeområde. I henhold til de gældende principper for byrådets budgetstyring, skal der findes kompenserende besparelser inden for Børne- og Undervisningsudvalget område.

I den forbindelse har administrationen udarbejdet forslag til kompenserende besparelser på i alt kr. 6,1 mio.

Center for Dagtilbud og Uddannelse
De kompenserende besparelser i Dagtilbud og Uddannelse på i alt 4,0 mio. kr. finansieres ved midlertidigt kvalificeret ansættelsesstop på skoler, SFO og administrationen på rådhuset fra 25. juni 2025 og resten af 2025 og ved tilbageholdenhed med aktiviteter og indkøb for dagtilbud, skoler inkl. SFO og i administrationen på Rådhuset fra den 25. juni 2025 og resten af 2025. (Bilag 1)

Center for Børn og Forebyggelse
De kompenserende besparelser i Center for Børn- og Forebyggelse på i alt 2,1 mio. kr. finansieres ved kvalificeret ansættelsesstop og tilbageholdenhed med aktiviteter og indkøb i resten af 2025 og fordeles efter nedenstående model. (Bilag 2)

• Tandplejen: kr. 300.000
• Familieværkstedet: kr. 250.000
• CBF på Rådhuset: kr. 1.226.000
• Tandreguleringen: kr. 300.000

Forslag til kompenserende besvarelser har været i høring i skolebestyrelser/dagtilbudsbestyrelser og i MED-regi. De indkomne høringssvar høringsvar og et kort notat er vedhæftet dagsorden. (Bilag 3, 4 og 5)

Den kommunale styrelseslov.

Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem revision.

Resultatet af budgetopfølgningen pr. 31. marts 2025 fremgår af nedenstående tabel.

at de kompenserende besparelser på Børne- og Undervisningsudvalgets område godkendes.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at besparelserne gennemføres i den rækkefølge, som er beskrevet i bilag 5 (Notat vedr. kompenserende besparelser på Børne- og Undervisningsudvalgets område) i det omfang Byrådet finder det nødvendigt. Børne- og Undervisningsudvalget vil desuden anbefale, at man forstyrrer driften på området mindst muligt.

Byrådet.

I sagen fremlægges forslag til kompenserende besparelser i 2025 på Børne- og Undervisningsudvalgets område efter høring med henblik på godkendelse.

På møderne i april og maj 2025 drøftede udvalget mulige rådighedsforslag til budget 2026 på baggrund af beslutningen på Økonomi- og Planudvalgets møde den 17. marts 2025 om at udarbejde et rådighedskatalog på 10,0 mio. kr.

I nogle fagudvalg er der behov for at fortsætte arbejdet med drøftelser vedr. rådighedskataloget på mødet i juni. Forventningen er, at der på dette udvalgsmøde træffes beslutning om, hvilke besparelsesforslag fagudvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger. Administrationen vil herefter forberede rådighedskataloget og sende det til høring medio august.

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune samt den vedtagne Budgetproces 2026 - 2029

Materialet vedr. budget 2026 - 2029 fremlægges i forbindelse med høringen i sidste halvdel af august 2025.

at der træffes beslutning om, hvilke forslag der skal indgå i rådighedskataloget til budget 2026.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Fortsatte drøftelser og beslutning vedr. rådighedsforslag til budget 2026.

Principperne afspejler Børne- og Undervisningsudvalgets strategier om et sundt og aktivt liv for børn og unge samt, at alle børn skal være en del af et fællesskab. Dette afspejles i Ishøj Kommunes vision 2025 om "Fælles om mulighedernes Ishøj".

Hovedpunkterne i høringssvarene er, at der ønskes understøttelse til lokal oversættelser af principperne til praksis.

Høringssvarene har givet anledning til præcisering i princip 4. Rettelsen fremgår af bilag 2. Alle høringssvarene samt bemærkningerne til høringssvarene er vedlagt som bilag 3. Vedlagt sagen er et dokument med de opdaterede principper, hvori ændringen er indarbejdet.

Principperne bliver layoutet og fremlægges til endelig godkendelse i byrådet den 24. juni 2025.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at principperne for mad og måltider for dagtilbud og skoler bliver godkendt med forslåede præciseringer og ændringer.

Tiltrådt.

Byrådet.

Med udgangspunkt i Børne- og Undervisningsudvalgets prioritering blev det besluttet at opdatere principper for mad og måltider (tidligere ernæringsprincipper) for dagtilbud og skoler i Ishøj Kommune. De opdaterede principper for mad og måltider for dagtilbud og skoler blev sendt i høring den 11. april 2025. De tilrettede principper fremlægges til endelig godkendelse. (Bilag 1)

På baggrund af høringssvarene fra skolebestyrelserne er følgende rettet i Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen:

• I bilag 2, afsnit 2.3 er tidsrummet i første punkt opdateret til at være i overensstemmelse med Lokalaftalen mellem Ishøj Kommune og Ishøj Lærerkreds (kl. 7.30-16.30).
• Formuleringen i styrelsesvedtægtens bilag 5, afsnit 5.4 er ændret til årgang frem for klasse.
• I bilag 7 punkt 7.1 vedr. nedordning slettes formuleringen med 40 timer. Ansvaret for nedordning placeres lokalt hos skoleledelsen på den enkelte skole.

Ishøj Fælleselevråd angiver, at de er glade for at være inddraget i høringsprocessen, og tager styrelsesvedtægten til efterretning uden yderligere bemærkninger.

På baggrund af høringssvarene fra forældrebestyrelserne i dagtilbud er følgende rettet i Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes dagtilbud:

• Gennemlæsning og tilrettelse af styrelsesvedtægten for at øge læsevenligheden.
• § 2 Forældrebestyrelsens sammensætning: Der er ændret i det første afsnit, så det er tydeligt, at det er 5 forældrerepræsentanter og 2 repræsentanter blandt medarbejderne. I afsnit 4 er tilføjet, hvornår medarbejderne har stemmeret, og hvad de kan stemme om.
• § 9 Tilsyn og §10 Pladskriterier: Afsnittet er gennemlæst og holdt op imod gældende lovgivning.

De reviderede styrelsesvedtægter med rettelsesmarkeringer er vedlagt som bilag 1 og 2. Høringssvar fra skolebestyrelser og Ishøj Fælleselevråd samt forældrebestyrelser er vedlagt som bilag 3 og 4.

Folkeskoleloven §§ 40 og 41 og dagtilbudsloven § 14.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

1. at styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes Skolevæsen godkendes.
2. at styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes Dagtilbud godkendes

Tiltrådt.

Byrådet.

Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes dagtilbud blev den 6. februar 2025 forelagt for Børne- og Undervisningsudvalget, mens styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen blev forelagt for Børne- og Undervisningsudvalget i en revideret udgave den 13. marts 2025. Styrelsesvedtægterne har været i høring i henholdsvis forældrebestyrelserne i dagtilbuddene og i skolebestyrelserne samt Ishøj Fælleselevråd frem til den 10. maj 2025. De to styrelsesvedtægter fremlægges til godkendelse.

Med udgangspunkt i antallet af kendte skolestartere til skoleåret 2026/2027, samt de vedtagne kriterier for fleksible skoledistrikter, har administrationen udarbejdet et notat, hvor behovet for regulering af skoledistrikterne til skoleåret 2026/2027 er analyseret. (Bilag 1)

Analysen af behovet for distriktsregulering for skoleåret 2026/2027 er udarbejdet med udgangspunkt i Styrelsesvedtægten, herunder det ændrede klasseloft, antallet af kendte skolestartere til skoleåret 2026/2027 (308 elever), samt de vedtagne kriterier og forudsætninger, som fremgår af vedhæftede notat om kriterier og forudsætninger for fleksible skoledistrikter. (Bilag 2)

Administrationen fremlægger tre grundmodeller for skoledistrikter i skoleåret 2026/2027 (model 1, 2 og 3) samt en variation af hver grundmodel, hvor der foreslås en yderligere distriktsændring (model 1a, 2a og 3a). Modellerne tager alle udgangspunkt i, at der dannes 11 børnehaveklasser, og at Vejlebroskolens distrikt skal gøres mindre for at undgå oprettelse af tre spor. Model 2, 2a, 3 og 3a tager desuden udgangspunkt i at lægge distriktsgrænserne mere naturligt i forhold til store veje og et forsøg på at undgå at opdele boligkvarterer i forskellige distrikter. Disse modeller vil have den fordel, at der for beboerne vil være en større forudsigelighed i, hvilken skole deres børn hører til, og at legekammerater fra samme boligområde kommer på samme skole. En ulempe er, at disse modeller lægger op til større distriktsændringer, hvilket medfører at flere søskendebørn vil overgå til skoledistrikter, som er forskellige fra deres ældre søskendes.

Det skal nævnes, at erfaringen viser, at der løbende sker ændringer som følge af bl.a. til- og fraflytninger i perioden fra vedtagelsen af skoledistrikterne til klassedannelsen i februar og igen frem til skolestart i august. Erfaringen viser desuden, at der er en del forældre, som ved skoleindskrivningen i november ønsker en anden skole end distriktsskolen. Bestemmelsen om et klasseloftet på 23 for indskrivning af elever uden for pågældende skoles eget distrikt vil dog medføre at færre kommende skolestartere end hidtil får opfyldt deres ønske om andre skoler end distriktsskolen.

Er det ikke muligt at imødekomme alle ønsker fra forældre, som ønsker en anden skole end distriktskolen, vil optagelse i børnehaveklasse ske efter følgende prioriterede kriterier:

1. De elever, som har søskende på den ønskede skole.
2. De elever, der bor nærmest den ønskede skole.
3. De elever, der har gået i dagtilbud i det ønskede skoledistrikt.

Hvis der er flere ansøgere til en skole, end der er plads til, oprettes der venteliste på skolen.

Ifølge folkeskolelovens § 40, stk. 2, pkt. 3 skal ændringer af skoledistrikter behandles og vedtages i byrådet efter at have været i høring i skolebestyrelserne. Dette krav bortfalder, hvis der træffes beslutning om ikke at ændre på skoledistrikterne.

Folkeskoleloven § 36, stk. 3 og Folkeskoleloven § 40, stk. 2, pkt. 3.
Lov om ændring af lov om folkeloven § 1, punkt 1.
Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen bilag 5, stk. 5.4 og 5.6.

Ifølge lov om ændring af lov om folkeloven § 1, punkt 1, må elevtallet i børnehaveklassen og på 1. og 2. klassetrin ved skoleårets begyndelse ikke overstige 26. Byrådet kan dog i særlige tilfælde tillade et højre elevtal, dog ikke over 28. Lovgivningen træder i kraft pr. 1. august 2024. Fra 3. - 9. klasse må elevtallet ved skoleårets begyndelse ikke overstige 28. Byrådet kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.

Som følge af ændringer i Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen, fremgår det nu af bilag 5, stk. 5.4, at elever kan optages på anden skole end distriktsskolen, hvis klassekvotienten i en aktuel klasse på den ønskede skole er under 23.

Der er i budgettet afsat økonomi til 10 børnehaveklasser. De fremlagte modeller indeholder 11 børnehaveklasser.

at de fremlagte modeller for skoledistrikter sendes i høring i skolebestyrelserne.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at sende model 1, 2 og 3 i høring (a-modellerne sendes ikke i høring).

Til referatet er vedhæftet opdateret bilag og kort, som blev fremlagt på mødet samt høringsmaterialet i anonymiseret form.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Af Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen om fleksible skoledistrikter fremgår det, at Børne- og Undervisningsudvalget på mødet i juni skal behandle forslag til antal børnehaveklasser og distriktsreguleringer. Administrationen fremlægger tre grundmodeller, samt en alternativ version af hver af de tre grundmodeller og indstiller, at de fremlagte modeller for skoledistrikter sendes i høring i skolebestyrelserne.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 13. oktober 2022 skoleferier og fridage til og med skoleåret 2025/2026. Der skal nu træffes beslutning om placeringen af ferier og fridage for de kommende tre skoleår. Udgangspunktet for forslagene er folkeskolelovens § 14a, hvoraf det fremgår, at skoleåret (formelt) begynder den 1. august, og at elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Desuden fremgår følgende af Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen:

• Der kan ikke placeres fridage på de dage, der er afsat til folkeskolens afsluttende prøver.
• Sommerferien er normalt ca. 6 uger.
• Efterårsferien af en uges varighed placeres som i Undervisningsministeriets vejledende ferieplan (uge 42).
• Vinterferie af en uges varighed placeres i uge 8.
• 1. maj og Grundlovsdag er fridage.
• Fredag efter Kr. Himmelfartsdag er fridag.
• Juleferie, påskeferie og pinseferie placeres som i Undervisningsministeriets vejledende ferieplan. Om nødvendigt afkortes juleferien, påskeferien eller sommerferien.
• Der planlægges med lang påskeferie således, at mandag, tirsdag og onsdag inden påske er ferie/fridage.

Skolernes feriekalender, herunder første skoledag efter sommerferien, fastsættes af Børne- og Undervisningsudvalget, jf. delegationsplanen for Børne- og Undervisningsudvalgets område, vedtaget af Byrådet den 7. juni 2022.

Der er ikke lovgivningsmæssige krav om antallet af skoledage. Lovgivningen forholder sig derimod til antallet af undervisningstimer i skoleåret. I administrationens forslag er der 200 skoledage i de tre skoleår.

Forslag til skolekalendere og oversigt over skoleferier og feriedage er vedhæftet. (Bilag 1 - 3). Administrationen har markeret mulige lukkedage med gult, som tilsammen med feriedagene sikrer et skoleår på 200 skoledage.

Det skal bemærkes, at vinterferien ligesom i de hidtidige skoleår i henhold til Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen er lagt i uge 8. De fleste kommuner har lagt vinterferien i 7, bortset fra hovedparten af kommunerne i Nordjylland, på Østsjælland og Vestegnen, hvor ferien traditionelt har ligget i uge 8. Skolebestyrelserne bedes i forbindelse med høringen særskilt udtale sig om, de ønsker vinterferien lagt i uge 7 eller 8. I forbindelse med høring af skolekalenderen i 2022, blev skolebestyrelserne bedt om at tage stilling til om vinterferien skulle placeres som hidtil i uge 8 eller i uge 7. I høringssvarene tilkendegav fem skolebestyrelser, at man skulle fastholde vinterferie i uge 8, og to skolebestyrelser kunne se fordele og ulemper ved begge uger.

For SFO’erne gælder det, at SFO1 har lukket tre uger i skolernes sommerferie, og SFO2 har lukket i fire uger i skolernes sommerferie. Én SFO i kommunen holder åbent i lukkeugerne og tilbyder pasning til de børn, som har behov. Der er endvidere vedtaget fire faste lukkedage (juleaftensdag, nytårsaftensdag, Grundlovsdag og fredag efter Kristi Himmelfartsdag). Herudover kan der placeres tre lukkedage. Beslutningen herom er lagt ud til skolebestyrelserne.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 16. oktober 2016 at opfordre til, at SFO’erne koordinerer deres lukkedage med dagtilbuddenes lukkedage og elevernes skolekalender af hensyn til forældrenes planlægning.

Folkeskoleloven § 14a.

Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen, bilag 9.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

1. at forslagene til skoleferier og fridage for skoleåret 2026/2027 - 2028/2029 sendes i høring i skolebestyrelserne og i Ishøj Fælles Elevråd fra den 11. juni til den 1. oktober 2025
2. at skolebestyrelserne i forbindelse med høringen særskilt udtaler sig om, de ønsker vinterferien lagt i uge 7 eller 8

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.

I denne sag fremlægges forslag til elevernes skoleferier og fridage for skoleårene 2026/2027, 2027/2028 og 2028/2029. Administrationen indstiller, at forslagene sendes i høring i skolebestyrelserne og i Ishøj Fælles Elevråd. Forslagene vil ligeledes komme til information og drøftelse i Fælles-MED for Dagtilbud og Uddannelse.

Ifølge delegationsplanen for Børne- og Undervisningsudvalgets område, som blev vedtaget af Byrådet den 7. juni 2022, fastsættes lukkedage af Børne- og Undervisningsudvalget. I Ishøj Kommune er der vedtaget fire faste lukkedage: Juleaftensdag, nytårsaftensdag, Grundlovsdag og fredag efter Kristi Himmelfartsdag. Herudover kan der placeres tre lukkedage.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 17. december 2009, at de tre lukkedage i dagtilbuddene, så vidt det er muligt, placeres mellem jul og nytår. Udvalget besluttede ligeledes, at et fremmøde på under 20 % betegnes som lavt fremmøde i kommunens dagtilbud, og at der ikke kan placeres lukkedage i dagtilbud på dage, hvor fremmødet er over 20 %.

Med undtagelse af den 24. december og den 5. juni er kommunen forpligtet til at tilbyde alternativ pasning på lukkedage for de børn, som har behov for pasning. Der er én daginstitution i kommunen, der holder åbent for de børn, der har behov for pasning. Af hensyn til den alternative pasning er det nødvendigt at koordinere lukkedagene i kommunens dagtilbud.

I 2026 forslår administrationen, at der placeres tre lukkedage mellem jul og nytår.

I 2027 ligger Grundlovsdag på en lørdag. Derfor forslår administrationen, at der placeres fire lukkedage mellem jul og nytår.

I 2028 ligger Grundlovsdag samme dag som 2. Pinsedag. Juleaftensdag og nytårsaftensdag ligger på en søndag. Derfor forslår administrationen, at der placeres tre lukkedage imellem jul og nytår, samt lukkedage mandag, tirsdag og onsdag før påske.

En oversigt over de foreslåede lukkedage er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 1)

Vejledning om dagtilbud kapitel 10.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at forslaget til lukkedage sendes i høring i dagtilbuddenes forældrebestyrelser fra den 11. juni - 1. oktober 2025

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.

I sagen fremlægges forslag til lukkedage i dagtilbud fra 2026 - 2028. Administrationen indstiller, at forslaget til lukkedage i 2026 - 2028 sendes i høring i dagtilbuddenes bestyrelser. Forslaget til lukkedage vil ligeledes komme til information og drøftelse i Fælles-MED for Dagtilbud og Uddannelse.

Ifølge Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes Skolevæsen oprettes der kun hold til modersmålsundervisning, hvis der er 20 eller flere tilmeldt det samme sprog. Et hold kan højest omfatte tre klassetrin, der følger efter hinanden, jf. bekendtgørelse om modersmålsundervisning.

I skoleåret 2025/2026 er der tilmeldinger til tre sprog, der tales indenfor EU/EØS. Der er to tilmeldinger til rumænsk, tre tilmeldinger til polsk og en tilmelding til bulgarsk.

Der er tilmeldinger til fem sprog, der tales uden for EU/EØS. Der er seks tilmeldinger til urdu, seks tilmeldinger til tyrkisk, en tilmelding til arabisk, en tilmelding til pashto og 14 tilmeldinger til nepalesisk. Tilmeldingernes fordeling på sprog og klassetrin fremgår af bilag 1.

Skolerne har informeret forældrene om tilmeldingsperiode og procedure via Aula. Forældrene har herefter tilmeldt sig modersmålsundervisning digitalt via kommunens hjemmeside. Tilmeldingsperioden var fra den 1. april til den 12. maj.

Der har ikke været oprettet hold i modersmålsundervisning i skoleåret 2024/2025.

Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning § 4, stk. 4.

Af Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes Skolevæsen fremgår det, at ”der oprettes hold i modersmålsundervisning med brugerbetaling i sprog, der tales i lande udenfor EU/EØS, og hvortil der er 20 eller flere tilmeldte. Der tilbydes modersmålsundervisning fra 1. – 9. klasse”.

Modersmålsundervisningen er delvist brugerbetalt. Taksten for det kommende skoleår er på 298 kr. Der gives søskenderabatten på 59 kr. Forældrene er blevet oplyst om taksten i forbindelse med tilmeldingen.

at der ikke oprettes hold i modersmålsundervisning i skoleåret 2025/2026.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Tilmeldingsperioden til modersmålsundervisning i skoleåret 2025/2026 udløb den 12. maj. På baggrund af de indkomne ansøgninger, indstilles der til, at der ikke oprettes hold i modersmålsundervisning i skoleåret 2025/2026.

Borgerrådgiverens årsberetning med tilhørende anbefalinger blev godkendt af byrådet den 27. maj 2025. (Bilag 1) På samme møde blev der orienteret om direktionens handleplan, som er udarbejdet på baggrund af borgerrådgiverens anbefalinger og om, at opfølgningen vil ske i de respektive fagudvalg.

I handleplanen er det skitseret, hvordan Center for Voksne og Velfærd og Center for Børn og Forebyggelse vil arbejde videre med de fire anbefalinger fra Borgerrådgiverens beretning. Hovedparten af borgerrådgiverens sager fra 2024 kommer - naturligt nok - fra socialområdet, hvorfor opgaven med følge op på anbefalingerne primært vil ske indenfor disse centre. Handleplanen for Center for Børn og Forebyggelse er vedhæftet. (Bilag 2)

Borgerrådgiverens beretningen er alene baseret på henvendelser i 4. kvartal 2024, og Borgerrådgiverens fire anbefalinger lyder:

• Skab overblik over processen.
• Stå ved fejl – og kom videre.
• Overgange mellem ydelser, typer af hjælp eller centre.
• Rette hjælp – i rette tid – på rette måde.

Udover de specifikke tiltag, der er skitseret i handleplanerne, er der fokus på, at borgerrådgiverens iagttagelser omsættes til læring i organisationen. Det gælder særligt på de områder, hvor antallet af sager indikerer, at der er et udviklingspotentiale. Det kan fx ske ved dialogmøder mellem administrationen og borgerrådgiveren, hvor de relevante sager, der ligger til grund for beretningen, foldes yderligere ud. Borgerrådgiveren inviteres også til et møde med kommunens netværk af jurister med henblik på en drøftelse og forankring af viden i organisationen.

Herudover er organisationen aktuelt i gang med at implementere en digital lovguide, der giver alle kommunens sagsbehandlere adgang til såvel sagsguides, lovgivning, vejledninger og afgørelser indenfor forskellige fagområder (fx socialområdet, beskæftigelsesområdet, personaleområdet m.fl.). Det er således et værktøj, der er udviklet til at understøtte sagsbehandlere i deres daglige arbejde og dermed bidrage til at sikre gode sagsbehandlingsforløb på en række områder.

Borgerrådgivervedtægten.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at handleplanen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

På baggrund af anbefalingerne fra borgerrådgiverens årsberetning for 2024 fremlægges opfølgning på handleplan i Center for Børn og Forebyggelse til godkendelse.

Plejefamiliernes Landsforening skrev den 31. marts 2025 til "Det udvalg i kommunen, som behandler sager om anbringelse af udsatte børn og unge". (Bilag 1). Heri orienteres der om den verserende konflikt mellem KL og PLF. PLF fremfører et ønske om, at plejefamilier får lønmodtagerrettigheder. Formålet er ifølge PLF, at plejefamilier får bedre arbejdsbetingelser, og dermed gør det mere attraktivt at være plejefamilie, og således gør det nemmere for kommunerne at rekruttere plejefamilier.

KL har i et brev til landets borgmestre efterfølgende opfordret til at overveje, at honoreringen af plejefamilier sker efter "gennemsnitsmodellen": "KL har nu afsluttet afdækningen, som viser, at gennemsnitsmodellen giver plejefamilien en større sikkerhed om indkomsten og tillader plejefamilien at fokusere på barnets progression uden at blive sat ned i honorering, og at konfliktniveauet mellem plejefamilie og kommune mindskes." Som det fremgår af skrivelsen fra KL, er det frivilligt, om kommunerne vil anvende denne model til honorering af plejefamilier. (Bilag 2 og 3)

Ishøj Kommune benytter en model, som blev vedtaget af Børne- og Undervisningsudvalget i efteråret 2017, sag 135. (Bilag 4) Formålet med implementeringen af denne model var netop, at plejefamilier vidste, hvad de kunne regne med, når børnene/de unge blev ældre. Som opfølgning på nævnte henvendelser er modellen blevet evalueret i samarbejde med familieplejekonsulenterne, som har den løbende kontakt med plejefamilierne.

Gennemsnitsmodellen honorerer med det samme beløb gennem hele anbringelsen. Det betyder, at modellen ikke tager højde for, om barnet er særligt krævende som lille, når det f.eks. står uden pasningstilbud, eller om barnet over tid udvikler særlige behov eller lignende. Den aldersopdelte model, som Ishøj Kommune benytter sig af tager højde for, at barnet udvikler sig, samtidig med, at modellen også giver ro og stabile ansættelsesforhold for plejefamilierne, da de ved, at de ikke er låst på en honorering resten af anbringelsen. Samtidig ved de også, at aftalen ikke står til løbende genforhandling.

Det er administrationens vurdering, at plejefamilierne lægger stor vægt på den tætte understøttelse, sparring og supervision, som Ishøj Kommune tilbyder, hvilket den eksisterende model i høj grad understøtter. Det fremkommer ved den tætte dialog med plejefamilierne, og kommunens medarbejdere bliver jævnligt mødt af plejefamilier, der ønsker et samarbejde med Ishøj Kommune.

Administrationen anbefaler derfor at den nuværende honoreringsmodel fortsætter, og at der ikke sker et skift til den model, som KL har foreslået.

Barnets Lov.

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

at den nuværende honoreringsmodel for plejefamilier fortsat er gældende i Ishøj Kommune.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om en verserende konflikt mellem Plejefamiliernes Landsforening (PLF) og Kommunernes Landsforening (KL) vedrørende plejefamiliernes arbejdsbetingelser. KL har i den forbindelse anbefalet, at kommunerne anvender "gennemnitsmodellen" som vederlagsmodel for plejefamilier.

Tandreguleringen I/S blev etableret som et fælleskommunalt § 60-selskab i 2012 på baggrund af en beslutning i kommunalbestyrelserne i Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk kommuner. I 2024 er det samlede patientgrundlag (0 - 21-årige) i de seks ejerkommuner 55.085 børn og unge.

Årsresultat for 2024
Regnskabet viser følgende:

• Resultat: -3.972.913 kr.
• Aktiver: 5.662.241 kr.
• Egenkapital: -7.809.014 kr.

Revision af regnskab 2024
BDO, som varetager revisionen af selskabets økonomi, har gennemført en juridisk-kritisk revision af løn- og dispositioner i Tandreguleringen I/S med fokus på personaleomkostningerne. Den udførte forvaltningsrevision omhandler aktivitets- og ressourcestyring, som vedrører Tandreguleringens styring af aktiviteter og ressourcer i forbindelse med driften. Dette skal sikre, at Tandreguleringen anvender midlerne fra ejerkommunerne i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

For årsregnskabet 2024 konstaterer revisionen, at regnskabet for Tandreguleringen I/S for femte år i træk udviser underskud. Årets resultat bevirker, at egenkapitalen fortsat er negativ ved udgangen af 2024. Der er på baggrund af en analyse fra BDO, som blev gennemført i foråret 2024, udarbejdet en implementeringsplan, som både har fokus på nedbringelse af ventelisten samt sikring af effektiv drift af Tandreguleringen I/S. Børne- og Undervisningsudvalget blev orienteret om status for denne plan i maj 2025 (sag 71). Udover implementeringsplanen er der i efteråret 2024 udarbejdet en genopretningsplan for Tandreguleringen I/S, hvor der især er fokus på at nedbringe personaleudgifter i 2025. Revisionens generelle anbefaling er, at der sikres bedre sammenhæng mellem Tandreguleringen I/S' udgifter og indtægter.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

Juridisk-kritisk revision: BDO vurderer, at Tandreguleringens løn- og ansættelsesmæssige dispositioner er i overensstemmelse med gældende overenskomster og aftaler. Organiseringen af ledelsesmæssige og administrative opgaver vurderes som hensigtsmæssig med et tæt samarbejde mellem administrationskommunen og løn- og økonomiafdelingen, hvilket sikrer, at administrationen og sagsbehandlingen afspejler gældende lovgivning og beslutninger.

Forvaltningsrevision: BDO konkluderer, at Tandreguleringen har de nødvendige værktøjer til at styre ressourcerne. Dog er revisionen også opmærksomme på anbefalingerne fra analysen om driften i Tandreguleringen, og bakker op om at anbefalingerne følges. Revisionen konkluderer derfor at Tandreguleringen pt. ikke har en optimal styring af ressourcer, og det anbefales, at ledelsen fremover fokuserer på dette område.

De månedlige kapacitets- og budgetopfølgninger samt genopretningsplanen forventes at sikre en hensigtsmæssig aktivitets- og ressourcestyring fremover.

Håndtering af negativ egenkapital
Ejerkommunerne besluttede i efteråret 2024 at tilføre 6,0 mio. kr. til at nedbringe den negative egenkapital. Den ekstra tilførsel er lagt ind i budgettet for Tandregulering I/S i 2025. Da de foreløbige budgetopfølgninger for 2025 tyder på, at det også bliver vanskeligt at overholde budgettet i 2025, vil egenkapitalen ved udgangen af 2025 forventeligt stadig være negativ. Den aktuelle forventning er, at egenkapital med udgangen af 2025 vil udgøre ca. 3,7 mio. kr. Bestyrelsen er opmærksom på udfordringen og følger derfor udgifterne i Tandreguleringen tæt. Yderligere reduktion af udgifterne i selskabet vil skabe stigende ventelister, da Tandreguleringen I/S ikke kan overholde krav om produktivitet, såfremt personaleudgifterne reduceres yderligere, da der vil mangle behandlingspersonale. Bestyrelsen vil på baggrund af den aktuelle situation udarbejde forslag og indstilling til håndtering af den fortsatte, negative egenkapital i Tandreguleringen I/S.

Årsberetning og regnskab for 2024 er vedhæftet. (Bilag 1 og 2)

Kravene i bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv.

Regnskab for Tandreguleringen I/S fremgår af bilag 2.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om, at årsregnskabet for 2024 for "Fællesskabet Tandreguleringen I/S" er afsluttet og revisionspåtegnet.

Forankring af vedtagne forslag fra Ungebyrådsmødet 2024
Mandag den 28. oktober blev Ungebyrådsmøde 2024 afholdt i Byrådssalen på Ishøj Rådhus. Elever fra 5.-9. klasse på tværs af Ishøjs skoler samt NEXT-elever fra Ishøj deltog på dagen, hvor temaet var ”Hvordan kan unge i Ishøj Kommune medvirke til at skabe mentalt og fysisk sunde liv?” Følgende forslag blev stemt igennem af de unge:

• Forsøg på en skole med en klasse, der møder en time senere i tre måneder.
• Fleksibilitet ind i læsestund, så man kan lave lektier og få hjælp til det.
• Indførsel af KTU (klassens time i udskolingen).
• Indførsel af individuelle trivselssamtaler to gange om året.

De vedtagne forslag er blevet drøftet på skolerne, hvor undervisningsmiljørepræsentanter, elevråd og/eller de elever, der deltog på Ungebyrådsmødet har besluttet, hvilke initiativer der skal afprøves, og hvordan de skal implementeres på skolen. Forslaget Forsøg på en skole med en klasse, der møder en time senere i tre måneder forankres på to, evt. tre skoler med opstart i skoleåret 2025/26. Forslaget Fleksibilitet ind i læsestund, så man kan lave lektier og få hjælp til det forankres på to skoler, hvor læsestunden bl.a. gentænkes, så det bliver muligt at implementere forskelligt fagligt indhold. De øvrige skoler har enten ikke faste bånd med ”læsestund, eller har i forvejen ”studietid”, hvor eleverne kan få hjælp til lektier. Forslaget Indførsel af KTU (Klassens time i udskolingen)
forankres på alle fem skoler. Nogle skoler lægger det ind i læsestunden, mens andre omdanner en lektion til klassens tid. Det bemærkes, at alle skoler pr. 1. august 2025 er forpligtet til at indføre klassens tid, jf. aftale om Skolens Timebank i Folkeskolens Kvalitetsprogram. Forslaget Indførsel af individuelle trivselssamtaler to gange om året forankres på tre skoler, bl.a. forud for skole-hjemsamtaler. Skoler der ikke forankrer dette forslag, har allerede trivselssamtaler på skolen.
Skolerne vil løbende, med inddragelse af elever, evaluere og justere forankringen med udgangspunkt i lokale erfaringer og behov.

Opfølgning på Ishøjs model for uddannelsesvejledning i 7.-10. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet den 10. juni 2024 forelagt et lokalt udviklet identifikationsværktøj, der har til formål at identificere, hvilke elever, der har behov for en udvidet vejledningsindsats i grundskolen. Identifikationsværktøjet blev foreslået evalueret i foråret 2025. Herunder følger de foreløbige punkter fra en løbende evaluering samt plan for evaluering i efteråret 2025.

Identifikationsværktøjet er, efter dialog med udskolingslærere og uddannelsesvejledere, justeret med følgende:

• Ordet ”uddannelsesdialog” bruges som betegnelse for hele processen med identifikation af elever med udvidet vejledningsbehov, dialog mellem lærer/grundskolevejleder samt aftaler om, og opfølgning på, vejledningsaktiviteter.
• Uddannelsesdialogen gennemføres én gang årligt på 9. klassetrin - i efteråret. Uddannelsesdialogen gennemføres fortsat to gange årligt på 7. og 8. klassetrin.
• Lærer/elevsamtaler (selvevaluering og dialog om mødestabilitet, arbejdsindsats og sociale forudsætninger) gennemføres én gang årligt – i efteråret. I foråret følger elev, lærer og uddannelsesvejleder op de aftaler og vejledningsaktiviteter, der blev etableret i lærer/elevsamtalen i efteråret.

I efteråret 2025 udsendes en kort survey til relevante lærere og elever på tværs af skolerne umiddelbart efter skole-hjemsamtalerne. Surveyen har til formål at afdække både elevers og læreres oplevelse af den lokale model for uddannelsesvejledning. Hvis surveyen giver anledning til yderligere, inviteres elever og lærere til fokusgruppeinterviews, hvor deres perspektiver kan udfoldes. Opdateret illustration af den lokale model for identificering af elever med udvidet vejledningsbehov er vedlagt. (Bilag 1)

Status på klassedannelsesplanen
Status på klassedannelsesplanen til skoleåret 2025/2026 er vedhæftet. (Bilag 2)

National forsøgsordning for skolemad
Den 29. april 2025 godkendte byrådet, at administrationen indsendte en ansøgning om tilmelding til den nationale forsøgsordning for skolemad 2025 - 2028. Deltagelsen var betinget af, at skolerne kun deltog, hvis de blev udtrukket til afprøvning af en gratis frokostordning. De tilmeldte skoler var: Strandgårdskolen, Vibeholmskolen, Vejlebroskolen og Ishøj Skole. Den 27. maj 2025 blev listen med de udtrukne skoler offentliggjort, hvoraf det fremgår, at Vibeholmskolen er udtrukket til at deltage i forsøgsordningen. Vibeholmskolen får tildelt et samlet tilskud på 6.511.400 kr. i skoleårene 2025 - 2028 til etablering af en frokostordning for elever i udskolingen, hvor skolen skal tilbyde gratis frokost til udskolingseleverne. (Bilag 3) Vibeholmskolen har i forvejen lokal produktion på skolen, hvorfor midlerne skal fordeles til ansættelse af ekstra køkkenpersonale, køkkeninventar, administration samt råvareudgifter i forbindelse med servering af frokost til eleverne. Forsøget løber fra skoleåret 2025/2026 til og med første halvdel af skoleåret 2028/2029. Den første halvdel af skoleåret 2025/2026 kan anvendes på etablering af frokostordningen.

Kvalitetsundersøgelsen for dagtilbud 3 - 5 årige og lokale indsatser i Ishøj Kommune
Den nationale kvalitetsundersøgelse for dagtilbud for 3 - 5-årige (VIVE og EVA, 2025 på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet) er netop offentliggjort. Det fremgår af undersøgelsen, at der er stor forskel på kvaliteten i landets dagtilbud. Der er 63 procent af børnehaverne, som vurderes at have “tilstrækkelig kvalitet”, mens 28 procent af børnehaverne vurderes at have et pædagogisk læringsmiljø af “utilstrækkelig kvalitet”. Undersøgelsen peger bl.a. på udfordringer i arbejdet med børnefællesskaber, leg og aktiviteter samt i de fysiske rammer – særligt indendørs. Resultaterne bygger ovenpå den nationale kvalitetsundersøgelse for 0-2 årige fra 2023, og de indsatser, der blev sat i gang såvel nationalt som lokalt på den baggrund. (Bilag 4 og 5) Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har på baggrund af undersøgelsen sendt et brev ti landets kommuner.(Bilag 6)

I Ishøj Kommune er der allerede indenfor de seneste år sat en række initiativer i gang, som adresserer mange af de udfordringer, den nationale rapport fremhæver:

• Der er afsat midler i Budget 2025 til en rekrutterings- og fastholdelsespakke, der bl.a. indeholder ekstra tid til pædagogernes forberedelse, kompetenceudvikling, flere meritpædagoger og onboardingindsatser. Den strategiske kompetenceudvikling sætter bl.a. fokus på ICDP (International Child Development Programme), ansvar og følgeskab i pædagogikken og stærke fællesskaber – og kobler viden direkte til den pædagogiske praksis i hverdagen. Kompetenceudviklingen er både målrettet ikke-uddannede og uddannede medarbejdere.

• Det kommunale ressourceteam og kompetencecenter Ishøjgård arbejder praksisnært med at understøtte dagtilbuddene i at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i dagtilbud, som en del af stærke fællesskaber.

• Der er tæt pædagogfaglig ledelse i alle dagtilbud, som har fokus på pædagogisk, praksisnær udvikling.

• Der er ressourcepædagoger fra Center for Børn og Forebyggelse i alle dagtilbud, som arbejder med pædagogisk udvikling.

• Ishøj Kommune har et udviklingsbaseret tilsyn, som løbende identificerer udviklingsområder ift. Ishøj Kommunes kvalitetsparametre (som er udviklet ud fra de nationale læreplanstemaer). Tilsynet har fokus på at forstørre det, der lykkes, og samtidig arbejde målrettet med forbedringsområder inden for de rammer, dagtilbuddene har.

Kvalitetsundersøgelsen er en anledning til at styrke den fælles faglige dialog om dagtilbud og til at fastholde kursen mod højere kvalitet. Derfor vil resultaterne i kvalitetsundersøgelsen blive behandlet både fælles for dagtilbudsledelserne og i de enkelte dagtilbud.
Børne- og Undervisningsudvalget følger kvaliteten i dagtilbud som en del af det politiske årshjul. Herunder også udviklingsområderne i tilsynet. Udvalget får forelagt resultater og indsatsområder i tilsynet som en del af behandling af kvalitetsrapporten på dagtilbud i november 2025.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Mødedeltagere
Kasper Bjering Søby Jensen (A)
Ole Wedel-Brandt (Ø)
Selcuk Mehmet Özcan (A)
Kalbiye Yüksel (F)
Milishia Moradi (L)

Godkendelse af protokol/referat
Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.