Referat
Børne- og Undervisningsudvalget tirsdag den 10. juni 2025 kl. 16.30

Mødelokale Tårnbjerget

Sagsfremstilling

Ishøj Skole har 29 elever på nuværende 1. årgang fra juni 2025. Ifølge folkeskoleloven må elevtallet i børnehaveklassen og på 1. og 2. klassetrin ved skoleårets start ikke overstige 26. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal på de nævnte klassetrin, dog ikke over 28 elever. I Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen fremgår det, at beslutningskompetencen for at dele klasser er delegeret til administrationen.  

Lovgrundlag

Folkeskoleloven § 17.

Økonomi

I 2025 koster en ekstra klasse 316.000 kr. fra august - december 2025 (5/12).

Herefter indregnes den ekstra klasse i de fremtidige budgetter.

Indstilling

at ekstrabevilling på 316.000 kr. til oprettelse af en ekstra 2. klasse på Ishøj Skole med opstart i skoleåret 2025/2026 godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

I sagen indstilles der til godkendelse af ekstrabevilling i 2025 til oprettelse af en ekstra 2. klasse på Ishøj Skole med opstart i skoleåret 2025/2026. 

Sagsfremstilling

Mødedeltagere
Kasper Bjering Søby Jensen (A)
Ole Wedel-Brandt (Ø)
Selcuk Mehmet Özcan (A)
Kalbiye Yüksel (F)
Milishia Moradi (L)

Godkendelse af protokol/referat
Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Indstilling

at referatet godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.