På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 18. januar 2022 blev den politiske arbejdsplan for Børne- og Undervisningsudvalget i perioden 1. januar 2022 - 31. december 2025 vedtaget, herunder planen for besøg i udvalget.

På mødet er det skoleleder på Vejlebroskolen Poul Hau Kyndi Laursen og Alija Ganic, der er medarbejderrepræsentant i skolebestyrelsen, der kommer til en drøftelse med udvalget. Omdrejningspunktet for drøftelsen vil være fokus på arbejdet med børn med særlige behov på Vejlebroskolen og et blik ind i det tværfaglige samarbejde samt nye erfaringer med ressourceteamet.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

• Årshjul for sager i Børne- og Undervisningsudvalget i 2025 er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 1)
• Nyt fra dagtilbuds- og skolebestyrelser.
• Dagsordener til møderne i Dialogforum for Dagtilbud den 27. marts og i Ishøj Skoleforum den 3. april er vedhæftet. (Bilag 2 og 3)

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Baggrund
I juni 2024 ansøgte administrationen om midler fra 'Ansøgningspulje til udbredelse af familiehuse i hele landet', som er en del af reformen 'Børnene Først'. Formålet med puljen er at yde tilskud til støtte og vejledning til sårbare småbørnsfamilier og kommende forældre gennem familiehuse, der skal fungere som én samlet og koordineret indgang til kommunens tilbud på småbørnsområdet.

Administrationen modtog tilsagn om tilskud til oprettelse af 'Børnenes Hus i Ishøj' i oktober 2024 for perioden november 2024 til december 2028. Siden den 5. december 2024, hvor Børne- og Undervisningsudvalget godkendte budgettet, er projektopstarten blevet udskudt grundet forsinkelse i overdragelsen af lejemålet. Administrationen overtager lokalet den 1. juni 2025, hvorefter Børnenes Hus vil blive åbnet hurtigst muligt for forældre og børn i Ishøj Kommune.

Børnenes Hus
Børnenes Hus er et samskabende og nytænkende projekt, der bygger på fem grundprincipper om let adgang, tidlig opsporing, tidlig forebyggelse, tværgående samarbejde og tillidsfuld inddragelse. Formålet og de bærende principper for Børnenes Hus er i overensstemmelse med de strategiske sigtelinjer i Ishøj Kommunes politiske strategier på børne- og ungeområdet: 'Stærke fællesskaber for alle børn og unge' og 'Det sunde liv for børn og unge'.

Børnenes Hus placeres i centralt beliggende lokaler i Ishøj Bycenter. Visionen er at skabe et samlingspunkt for de yngste borgere og deres forældre i et trygt og inspirerende miljø. Huset skal være lettilgængeligt med universelle tilbud, der ikke kræver visitation. Dertil skal huset rumme tidlige forebyggende tilbud, som skal fremme børns trivsel og udvikling i deres hverdagsliv, samt tilbud, der udbydes i samarbejde med civilsamfundsorganisationer. Huset samler eksisterende og nye, endnu ikke afprøvede gruppetilbud. Visionen er desuden at fremme og udvikle nye samarbejdsformer, hvor børn og forældres perspektiver står centralt i samarbejdet.

Formålet med Børnenes Hus er at styrke og kvalificere den helt tidlige opsporing og de forebyggende indsatser på småbørnsområdet gennem en forbedret organisering og koordinering af det tværfaglige samarbejde. Huset skal også bygge bro til andre samarbejdspartnere uden for organisationen, herunder civilsamfundsorganisationer. I den indledende fase er der således indgået samarbejdsaftaler med henholdsvis Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp.

Aftale om reformen Børnene Først.

Der er tildelt 6.067.912 kr. i projektperioden, der løber fra den 1. november 2024 til den 31. december 2028.

at orienteringen tages til efterretning og udviklingsmuligheder drøftes.

Børne- og Undervisningsudvalget.

I sommeren 2025 åbner Børnenes Hus, som har til formål at samle og styrke Ishøj Kommunes tidlige forebyggende indsatser til kommende forældre og småbørnsfamilier med børn i alderen fra 0 - 6 år. Under dette punkt introduceres udvalget for projektet og projektets udviklingsmuligheder. Herudover drøftes navn til huset. Til at præsentere projektet deltager projektlederne Winnie Hedegaard Damgaard-Iversen og Kirsten Winther Palmquist.

Præsentationen er vedhæftet dagsordenen.

Baggrund
Forslaget til ‘Ernæringsprincipper 2025 for børn og unge på skole- og dagtilbudsområdet (alderen 0 - 16 år)’ bygger på en revision af ernæringsprincipperne fra 2016 og tager højde for ny viden og erfaringer samt generelle anbefalinger fra Fødevarestyrelsens. Dette er i tråd med byrådets Vision 2025, som bl.a. fokuserer på sunde og aktive liv. Visionen understøtter en helhedsorienteret tilgang til børns og unges trivsel, hvor sund kost er et centralt element. Revideringen understøtter ligeledes strategien "Det sunde liv for børn og unge i Ishøj".

Det er vigtigt, at antallet af principper i den reviderede udgave af ernæringsprincipperne er begrænset, så der er gode muligheder for, at medarbejderne kan udøve deres faglighed i forhold til mad og måltider.

Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Center for Dagtilbud og Uddannelse, Center for Børn og Forebyggelse og Center for Ledelse og Strategi for at sikre helhedsorienterede og tværgående løsninger.

Den videre proces
Forslag til reviderede ernæringsprincipper fremlægges på Børne- og Undervisningsudvalgets møde en 10. april 2025, hvorefter principperne sendes i høring i dagtilbuddenes og skolernes bestyrelser. På baggrund af høringssvarene tilpasses principperne med henblik på endelig vedtagelse i Byrådet i juni 2025.

Ishøj Kommunes ernæringsprincipper for børn og unge fra 2016 er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 2)

Ændringer i ernæringsprincipperne holdes inden for den økonomiske ramme.

at udvalget drøfter oplægget til ernæringsprincipper på skole- og dagtilbudsområdet.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget præsenteres for de første elementer i en revidering af ernæringsprincipper på skole- og dagtilbudsområdet. På mødet vil der være en drøftelse af oplæg med henblik på at kvalificere retningen for de nye ernæringsprincipper, der skal sikre en sund og balanceret kost for børn og unge i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Under punktet deltager faglige leder af sundhedsplejerskerne Winnie Hedegaard Damsgaard-Iversen.

Oplægget, der præsenteres på mødet, er vedhæftet dagsorden. (Bilag 1)

Den administrative budgetopfølgning har til formål at vurdere, om de økonomiske forudsætninger fra budgetvedtagelsen fortsat holder, eller om der er sket ændringer, der har væsentlige økonomiske konsekvenser for indeværende budgetår, samt hvilke konsekvenser det har for kommende budgetår.

Resultatet af den administrative budgetopfølgning 2025 vises i nedenstående tabel med bemærkning om, hvad det skyldes.

Den kommunale styrelseslov.

Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem revision.

Sagen har ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser.

• at den administrative budgetopfølgning 2025 tages til efterretning
• at Børne- og Undervisningsudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget sørger for, at administrationen udarbejder kompenserende tiltag frem mod 1. budgetopfølgning 2025
• at fagudvalgene sikrer, at administrationen overholder den med regeringen indgåede servicerammeaftale 2025, jf. Den Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Byrådet.

Administrationen har udarbejdet en administrativ budgetopfølgning pr. 31. januar 2025, som viser et forventet udgiftspres på 10,3 mio. kr. indenfor servicerammen, hvoraf 1,0 mio. kr. skyldes parallelsamfundslisten.

Udenfor servicerammen forventes et merforbrug på 0,7 mio. kr.

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 12. september 2024 traf udvalget beslutning om opdaterede kriterier og nye ansøgningsfrister for uddeling af midler til frivilligt socialt arbejde. Dette skete som følge af udvidelsen af lovgrundlaget efter Barnets Lov trådte i kraft. I forlængelse heraf traf Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 6. februar 2025 beslutning om, at Børne- og Undervisningsudvalget kan give udtalelse til Social- og Sundhedsudvalget vedr. ansøgninger på børne- og ungeområdet forud for behandling af sager om uddeling af midler til frivilligt socialt arbejde. Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om uddeling af midler på mødet den 13. marts 2025.

Tildelingen af midler sker med særligt fokus på følgende kriterier:

• Initiativer der har Ishøjborgere som medlemmer/brugere/målgruppe.
• Initiativer der har fokus på sårbare borgere eller mennesker i en udsat livssituation.
• Lokal forankring i Ishøj (der kan ydes tilskud til aktiviteter, derfor foregår uden for Ishøj, hvis der er deltagelse af borgere fra kommunen, og der ikke findes et lignende tilbud inden for kommunen.)
• Initiativer der fremmer samarbejdet mellem borgere, frivillige foreninger, netværk, private aktører m.fl.
• Initiativer der er med til at realisere Byrådets vision "Fælles om mulighedernes Ishøj" samt støtter op om Ishøj Kommunes øvrige politikker og strategier.
• Foreninger, grupper, netværk og enkeltpersoner, der yder en frivillig social indsats til gavn for Ishøj Kommunes borgere. En frivilligindsats er en indsats, der kommer andre end en selv til gavn.

Der er ved denne uddeling indkommet i alt 15 ansøgninger, hvoraf seks ansøgninger vedrører børne- og ungeområdet. Der er indkommet ansøgninger for knap 180.000 kr. mere, end der er midler til.

På børne- og ungeområder er der indkommet ansøgninger fra følgende aktører:

1. Epilepsiforeningen kreds København til underholdning og entré for børn og voksne i forbindelse med en weekendtur til Bornholm.

2. Dukkehuse og legetøj til udsatte børn til materialer og legedele til renovering af dukkehuse og legetøj, batterier, legetøj samt opbevaringskasser.

3. Vestegnens Hocky Klub til udarbejdelse af en professionel klubvideo, annoncering på digitale medier og Motivu Premium (digital platform).

4. Fredagshygge i Brohuset til indkøb af fx kaffe og fryseposer samt indkøb i forbindelse med højtider som fx påske og jul.

5. Foreningen for Røde Blodcelle Sygdomme til oprettelse af foreningskonto og gebyrer, til køb af domæne og webhotel, til afholdelse af arrangement med foredragsholder samt tryk af brochurer.

6. Stafet for Livet Ishøj til roll-ups, bannere samt foredrag med Esben Dalgaard.

Ansøgning fra Fredagshygge i Brohuset, Foreningen for Røde Blodcelle Sygdomme samt Stafet for Livet Ishøj vedrører både børne- og ungeområdet samt voksen- og ældreområdet. Derudover er der indkommet yderligere ni ansøgninger på voksen- og ældreområdet.

I vedhæftede notat (bilag 17) præsenteres ansøgerne med oplysninger om initiativet, hvad de søger midler til, hvor meget de søger, og om de tidligere har fået midler samt administrationens indstilling. Derudover er en tabel med overblik over bevillinger ligeledes vedhæftet (bilag 16). De enkelte ansøgninger er ligeledes vedhæftet dagsordenen. (Bilag 1 - 15)

Administrationen foreslår, at midler tildeles således, at 50.760 kr. af de indstillede midler bevilliges til initiativer for børn og unge (ansøgning nr. 1 - 6), og 125.800 kr. af de indstillede midler bevilliges til voksne og ældre (ansøgning nr. 4 - 15). De enkelte indstillede beløb kan ses i bilag 17 og 16.

Lov om Social Service § 18.

Barnets Lov § 17.

Der er i 2025 afsat 428.000 kr. til frivilligt socialt arbejde i Ishøj Kommune. Midlerne fordeles med 1/3 i marts og 2/3 i november. Derudover er der tilbagebetalt 10.278,68 kr. i ubrugte midler. Der er således 152.945 kr. til uddeling i marts 2025.

at der gives udtalelse til Social- og Sundhedsudvalget vedr. ansøgninger om midler til frivilligt socialt arbejde på børne- og ungeområdet.

Børne- og Undervisningsudvalget.

I henhold til Lov om Social Service § 18 og Barnets Lov § 17 er der afsat midler til, at frivillige kan ansøge om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. I Ishøj Kommune kan der ansøges om midler to gange årligt med ansøgningsfrist i henholdsvis februar og oktober. Børne og Undervisningsudvalget forelægges de indkomne ansøgninger og kan give udtalelse til Social- og Sundhedsudvalget vedr. ansøgningerne på børne- og ungeområdet.

Der er i Ishøj Kommune et klasseloft for 0. klasse på 25 elever ved skoleårets begyndelse, jf. styrelsesvedtægten for kommunens skolevæsen, hvilket betyder, at elevtallet i 0. klasserne ikke ved skoleårets begyndelse må overstige 25 elever pr. klasse. Hvis klasserne gør det, skal der oprettes en ekstra klasse. Ishøj Kommune har i mange år haft et lavere klasseloft, end der er på landsplan, hvilket man har vurderet var hensigtsmæssigt ud fra elevsammensætningen i Ishøj Kommunes skoler. Med et lavere klasseloft forøges antallet af voksne omkring børnene, og vurderingen har været, at det lavere klasseloft ved skoleårets begyndelse i 0. klasse giver bedre forudsætninger for at gennemføre undervisningen med et godt udbytte for eleverne.

På landsplan er klasseloftet fra 0. til 2. klasse sænket pr. skoleåret 2024/2025 med to elever fra 28 elever til 26 elever. Derfor har Børne- og Undervisningsudvalget bedt administrationen fremlægge en sag med indstilling om at sænke klasseloftet i Ishøj tilsvarende med to elever.

Det foreslås at sænkelse af klasseloftet fra 25 elever til 23 elever indfases over en 10-årig periode begyndende fra skoleåret 2026/2027, da der ikke er noget ønske om at opsplitte allerede oprettede klasser.

Folkeskoleloven.

En sænkelse af klasseloftet fra 25 elever til 23 elever vil betyde flere klasser. Når det er fuldt indfaset, vurderes det på baggrund af en statistisk vurdering at koste ca. 4,6 mio. kr. pr. år. Beregningen af udgiften til sænkelse af klasseloftet fremgår af bilag 1.

Indfasningen koster 1/10 af beløbet ekstra pr. årgang. I budgetåret 2026 koster det 5/12 af 460.000 kr., i 2027 koster det 460.000 kr. plus 5/12 af 460.000 kr. og fremdeles.

I bilag 2 er økonomien eksemplificeret ud fra klassedannelsen for skoleåret 2025/2026 ud fra et kriterium på 23 elever frem for 25 elever. Et klasseloft på 23 elever ville i 2025/2026 give anledning til enten en klasse mere samlet eller, at der skal dispenseres fra klasseloftet i to tilfælde mod et tilfælde med et klasseloft på 25 elever (eksemplet er vist med en dispensation ekstra på Vejlebroskolen). Klassedannelsen, som blev fremlagt for Børne- og Undervisningsudvalget på mødet i februar, er vedlagt til sammenligning. Der vil herudover med et lavere klasseloft bliver mindre manøvrerum for at imødekomme ønsker gennem det frie skolevalg, idet der med klasseloftet på 25 elever er forældre til 35 børn, der i 2025/2026 ikke får opfyldt deres første ønske, mens der med et klasseloft på 23 elever ville have været forældre til 50 børn, der ikke havde fået opfyldt deres første ønske.

at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter, om der i forbindelse med budgetforhandlingerne skal udarbejdes et budgetforslag for skoleåret 2026/2027 om sænkelse af klasseloftet fra 25 elever til 23 elever ved skoleårets begyndelse i 0. klasse.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og undervisningsudvalget skal drøfte, om Ishøj Kommune fra skoleåret 2026/2027 skal sænke klasseloftet fra de nuværende 25 elever til 23 elever ved skoleårets begyndelse i 0 klasse.

Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen blev behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 6. februar 2025. Styrelsesvedtægten er tilrettet efter udvalgets bemærkninger. (Bilag 1)

Følgende ændringer er foretaget:

• Beskrivelse om ansættelse og afskedigelse af skoleleder er udgået fra vedtægten, da dette ikke er lovpligtigt at inddrage.
• Styrelsesvedtægten er konsekvensrettet med "formand".
• Kapitel 3 er omdøbt fra "Ishøj Fælleselevråd" til "Fælles rådgivende organer" og indeholder nu også en beskrivelse af Ishøj Skoleforum.
• Bilag 5: Der er foretaget ændring vedr. optagelse af elever udenfor skoledistriktet ved både klassedannelsen til 0. klasse og fra 1.-9. klasse, således at der ikke optages nye elever udenfor skoledistriktet, hvis klassekvotienten i en relevant klasse overstiger 23 elever.
• Bilag 9 er tilrettet.

Efter endt høringsperiode fremlægges den eventuelt justerede styrelsesvedtægt og de indkomne høringssvar for udvalget forud for endelig godkendelse i Ishøj Byråd. Styrelsesvedtægterne vil fremover blive revideret én gang årligt og opdateret med eventuel ny lovgivning og/eller relevante kommunale beslutninger fra det foregående år.

Det forventes, at styrelsesvedtægten for både dagtilbud og skoler fremlægges til vedtagelse i Børne- og Undervisningsudvalget og i Byrådet i juni 2025. Udkast til høringsbrev er vedhæftet. (Bilag 2).

Folkeskoleloven §§ 40 og 41.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at den reviderede styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen sendes i høring i skolebestyrelserne og Ishøj Fælleselevråd med høringsfrist den 10. maj 2025.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen forelægges for Børne- og Undervisningsudvalget i en revideret udgave med henblik på beslutning om udsendelse i høring i skolebestyrelserne.

Kommunerne er ifølge folkeskoleloven forpligtet til at tilbyde alle kommunens børn og unge under 18 år optagelse i folkeskolen, hvis de ikke i udlandet har gennemgået en undervisning, der svarer til 10. klasse. Tosprogede elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke ved optagelsen kan deltage i den almindelige undervisning i klassen med et tilstrækkeligt udbytte, skal gives basisundervisning i dansk som andetsprog. I Ishøj Kommune løses ovenstående opgave ved undervisning i modtagelsesklasser, der er placeret på Gildbroskolen. En uddybende beskrivelse af rammerne for arbejdet med modtagelsesklasser fremgår af bilag 1.

Modtagelsesklasserne er inddelt i aldersgrupper, så det er muligt at give eleverne tilbud, der er tilpasset kravene i folkeskoleloven, fx i forhold til fag. Basisundervisning i modtagelsesklasserne strækker sig op mod to års skolegang, men kan i særlige tilfælde udvides, hvis eleven ved optagelsen er over 14 år. Det tilstræbes, at eleverne opholder sig kortest mulig tid i modtagelsesklasserne, så eleverne kan udsluses til deres distriktsskole.

Modtagelsesklasserne på Gildbroskolen er i skoleåret 24/25 opdelt i tre klasser jf. bilag 1 og bilag 2.

I bekendtgørelsen for dansk som andetsprog er det fastsat, at elevtallet i modtagelsesklassen ved skoleårets begyndelse ikke må overstige 12, medmindre klassen undervises af to undervisere eller andet undervisende personale i fællesskab. Kommunalbestyrelsen kan dog godkende, at elevtallet i modtagelsesklasser kan være op til 15 elever ved skoleårets begyndelse, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt i forhold til undervisningens kvalitet. Hvis eleverne derudover har overvejende samme sproglige behov og øvrige forudsætninger, kan kommunalbestyrelsen godkende et elevtal på op til 18 elever ved skoleårets begyndelse. Det skal tilstræbes, at elevtallet ikke bliver højere i løbet af skoleåret.

Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at godkende, at elevtallet hæves. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at delegere sin beslutningskompetence til skolens leder. Det vil i praksis normalt være skolelederen, der vurderer, om det er pædagogisk forsvarligt at hæve elevtallet, og om eleverne overvejende har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger.

Elevtallet i modtagelsesklasser varierer i højere grad end i almenklasser, da elever løbende ind- og udsluses, hvorfor der vil være behov for fleksibilitet i forhold til inddelingen af klasser mv.

I skoleåret 2024/2025 har der været mere end 12 elever i modtageklasserne, og det vurderes derfor, at der i skoleåret 2025/2026 og fremefter er behov for at udvide antallet af klasser fra tre til fem for at leve op til bekendtgørelsens krav. Spredningen i alder og sproglige forudsætninger er for stor til at fortsætte med den nuværende organisering. Elevtallet og de forskellige sprog i nuværende klasser fremgår af bilag 2.

Ishøj Kommune modtager en del elever, der ved ankomsten er 14 år eller derover, og på den baggrund anbefaler administrationen, at en af de to nye klasser er en udvidet modtagelsesklasse. Udvidet modtagelsesklasse er for elever, der er kommet til Danmark efter det 14. år og er mellem 14 og 18 år. Baggrunden for ønsket om en udvidet modtageklasse er, at det er udfordrende at udsluse elever på fx 17-18 år til 9. klasse. Der kan det være en fordel at kunne tilbyde eleverne at gøre dem klar til at tage en afgangsprøve i den udvidede modtageklasse samt arbejde med overgang til ungdomsuddannelse. Eleverne har mulighed for at gå op til fire år i en udvidet modtageklasse. Man vil dog altid fagligt vurdere om og hvornår den enkelte elev kan profitere af at blive udsluset til en almen klasse.

Forslag til ny organisering gældende for skoleåret 2025/2026:

• 0. - 1. årgang (Indskolings modtageklasse 1)
• 2. - 3. årgang (Indskolings modtageklasse 2)
• 4. - 5. årgang (Mellemtrins modtageklasse 1)
• 6. - 7. årgang (Mellemtrins modtageklasse 2)
• 8. - 9. årgang (Udskolings modtageklasse - udvidet modtagerklasse)

Der skal løbende arbejdes med inddelingen i klasser og hold, men på baggrund af de seneste års indskrivning i modtageklasserne, vurderes der behov for fem klasser fremover. Administrationen følger med i antallet af elever i modtageklasser med henblik på om nødvendigt at justere i antallet af klasser. Børne- og Undervisningsudvalget vil årligt på udvalgsmødet i maj behandle en sag om antallet af modtageklasser for det kommende skoleår.

BEK nr. 1053 af 29/06/2016: Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.

Modtagelsesklasserne er i 2025 budgetlagt med 899.275 kr. pr. klasse. Oprettelsen af to ekstra modtageklasser pr. august 2025 betyder således en ekstra udgift på 749.396 kr. i 2025. Administrationen vil frem til 1. budgetopfølgning afsøge mulighederne for at afholde merudgiften i 2025 indenfor budgettet. I 2026 har oprettelsen af klasserne helårseffekt, og de koster således 1.798.550 kr. Udgiften for 2026 indarbejdes i det tekniske budget for 2026.

Til baggrund kan det nævnes, at kommunerne generelt kompenseres via udligningsordningerne via kriteriet om indbyggere fra ikke vestlige lande bl.a. for aldersgruppen 6-16 årige.  

at der pr. 1. august 2025 oprettes to ekstra modtageklasser på Gildbroskolen, og at den ene af de to nye modtageklasser er en udvidet modtageklasse

at administrationen frem til 1. budgetopfølgning afsøger muligheden for at afholde udgifterne i 2025 indenfor budgettet

at merudgiften vedrørende 2026 indarbejdes i det tekniske budget for 2026 og fremad, og at Økonomi- og Planudvalget samt byrådet orienteres om dette

at kompetencen til at organisere modtageklasserne, indenfor lovens rammer, delegeres til skolelederen.

Børne- og Undervisningsudvalget.
Ishøj Byråd i forhold til delegering af kompetence til at organisere modtageklasser.

I sagen indstiller administrationen, at der træffes beslutning om oprettelse af ekstra modtagelsesklasser, organisering af modtagelsesklasserne på Gildbroskolen og delegering af kompetencen til at organisere modtagelsesklasserne.

Ministeriets nye timefordelingsplan
Med Folkeskolens Kvalitetsprogram vil antallet af faglektioner i indskolingen og på mellemtrinnet blive reduceret, og eleverne får færre fag og færre skift i løbet af skoledagen. Både engelsk og billedkunst i 1. klasse, håndværk og design i 4. klasse og natur/teknologi i henholdsvis 2. og 4. klasse reduceres med en ugentlig lektion. Dermed introduceres engelsk og billedkunst først for eleverne i 2. klasse. Elevernes andet sprogfag, som er tysk eller fransk, kommer først på skoleskemaet i 6. klasse frem forfor i 5. klasse. Til gengæld får eleverne en lektion mere i tysk eller fransk i 8. og 9. klasse for at koncentrere undervisningen over færre klassetrin med plads til mere fordybelse.

De ældste elever i udskolingen vil få større mulighed for at forme deres eget skoleskema, når de samlet skal modtage mere undervisning i valgfag. For at skoledagen ikke bliver for lang i udskolingen, reduceres blandt andet antallet af idrætslektioner.

Der vil stadig være et minimumskrav til undervisningstidens samlede længde, som omfatter alt, hvad der indgår i skoledagen, dvs. undervisning i fagene, tid til andre aktiviteter og pauser. Det samlede årlige timetal for indskolingen (bh.klasse - 3. klasse) reduceres med 80 årlige timer fra de nuværende 1.110 timer til 1.030 timer. For mellemtrinnet (4.-6. klasse) og udskolingen (7.-8. klasse) er det samlede årlige timetal uændret, og er dermed fortsat 1.320 timer for mellemtrinnet og 1.400 timer for udskolingen.

Ishøj Kommunes timefordelingsplan
I Ishøj Kommune har der siden 2014 været besluttet en timefordelingsplan, der fulgte minimums- og vejledende timetal fra Folkeskolereformen 2014. Timetallet for børnehaveklassen og 1.-3. klasse har været 1.200 timer i løbet af et skoleår. Timetallet for 1.-3. klassetrin har dog for størstedelen af skolerne i Ishøj været 1.110 timer årligt, da den understøttende undervisning på disse klassetrin er konverteret til særligt to-voksen-ordning, jf. folkeskolelovens § 16e og aftale om at forlænge de udvidede frihedsgrader til skoleåret 2024/2025. Det betyder, at eleverne i børnehaveklassen har haft en længere skoledag end eleverne i 1.-3. klasse. Timetallet for 4.-9. klasse været henholdsvis 1.320 timer og 1.400 timer årligt svarende til ministeriets nuværende og nye timefordelingsplan. (Bilag 1)

Den enkelte skole vil fortsat, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen, kunne ansøge om at afkorte skoledagens samlede længde, således at timerne i timebanken anvendes i den fagopdelte undervisning som fx to-voksenordninger, holddannelse eller co-teaching, til øget åbningstid i SFO og/eller til kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv. og materialer. Kompetencen til at godkende ansøgning om afkortning kan delegeres fra Byrådet til forvaltningen eller skolebestyrelsen/skolelederen, og kan træffes for en hel skole ad gangen.

En afkortning af skoledagen vil have betydning for SFO’ens åbne- og lukketider. Ressourcerne hertil skal findes inden for de ressourcer, der er allokeret til skolens timebank. For nuværende har Ishøj Kommune fælles åbningstid i skolernes SFO'er om morgenen kl. 06.30 og fælles lukketid om eftermiddagen kl. 17.00 mandag til torsdag og kl. 16.30 fredag. Skolerne beslutter selv, hvornår SFO’en åbner om eftermiddagen, afhængig af skoledagens længde.

Udgangspunktet for økonomien til initiativerne i Folkeskolens kvalitetsprogram er, at kommunerne bevarer deres nuværende midler til folkeskoleområdet, og størstedelen af finansieringen af Folkeskolens Kvalitetsprogram dermed skal ske inden for den eksisterende ramme i den enkelte kommune. Finansieringen findes hovedsageligt ved afskaffelse af den understøttende undervisning og nedjustering af antallet af fagtimer. Midlerne til understøttende undervisning samles i en timebank (skolens timebank), som giver større lokal frihed til at træffe beslutning om skoledagens længde og prioritere de ressourcer, der i dag er bundet til den understøttende undervisning. Af bilag 2 fremgår den samlede økonomi i kvalitetsprogrammet inklusiv en omregning til Ishøj Kommunes forventelige andel.

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Folkeskolens kvalitetsprogram vil påvirke, hvordan ressourcerne på skoleområdet anvendes. Der kan således på længere sigt være behov for at justere på tildelingsmodellen, som anvendes til at give skolerne budget. Der er dog behov for at opnå erfaring med, og blive klogere på, organiseringen af valgfag, efterspørgslen på nye tiltag som mesterlære mv. før budgettildelingsmodellen eventuelt justeres.

at beslutningskompetencen vedrørende skoledagens længde delegeres til skolernes ledelse

at det er skolernes ansvar at prioritere ressourcer i timebanken til den øgede åbningstid i SFO, hvis skolen beslutter at afkorte skoledagens længde

at SFO'ernes åbne- og lukketider fortsætter som hidtil.

Ishøj Byråd.

Folkeskoleforligskredsen indgik den 19. marts 2024 aftale om Folkeskolens Kvalitetsprogram "Frihed og fordybelse". Blandt de initiativer, der gælder fra skoleåret 2025/26, er "Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning (timebank)" og "Ny timefordelingsplan". Der skal i den forbindelse tages stilling til skoledagens længde, som fastsætter rammen for, hvor mange undervisningstimer pr. klasse, skolerne skal tildeles til den fagopdelte undervisning på 1.- 9. klassetrin, og hvor mange timer, der skal udmeldes til skolernes timebank.

I indfasningsperioden (2024/25 til 2027/28) kan midlerne, som kommer fra skolens timebank, anvendes til praksisudvikling, herunder afprøvning af pædagogiske og didaktiske metoder og organiseringsformer på udvalgte skoler og klassetrin i kommunen.

Fra skoleåret 2028/2029 skal alle skoler tilbyde en styrket indsats til de ca. 10 pct. mest udfordrede elever i almenklasserne (1.-9. klasse). Målgruppen for initiativet er de ca. 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i den enkelte folkeskoles almenklasser i 1.-9. klasse. Initiativet skal således være med til at skabe stærkere inkluderende læringsmiljøer på almene folkeskoler og skal ikke anses som specialpædagogisk bistand.

Administrationen anbefaler, at alle skoler i Ishøj Kommune får frihed til at udvikle og afprøve pædagogiske og didaktiske metoder og organiseringsformer i indfasningsperioden 2024 - 2028 med henblik på, at alle skoler pr. 2028/2029 kan tilbyde en styrket indsats til de ca. 10 pct. mest udfordrede elever. Administrationen vil i indfasningsperioden sikre forskningsfunderet inspiration og solid databaseret videndeling mellem skolerne med henblik på, at skolerne kan tilrettelægge indsatserne på et solidt vidensgrundlag.

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love § 16a, stk. 2

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at beslutning om organisering af den styrkende indsats delegeres til skolernes ledelse.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Folkeskoleforligskredsen indgik den 19. marts 2024 aftale om Folkeskolens Kvalitetsprogram "Frihed og fordybelse". Blandt initiativerne igangsættes ”Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik” med en indfasningsperiode fra 2024/25 til 2027/28. For skoleårene 2025/26, 2026/27 og 2027/28 kan Byrådet beslutte, hvordan den styrkede indsats organiseres i kommunen.

Orientering om screening og vurdering af folkeskoler i kvalitetstilsynet 2024/25
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udsendt en orientering om screening og vurdering af folkeskoler i kvalitetstilsynet i 2024/25. Det lovbestemte kvalitetstilsyn afskaffes den 1. april 2025. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet gennemfører for skoleåret 2024/2025 alene en screening af folkeskolernes resultater og udtager ingen nye skoler i tilsyn.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser, at Gildbroskolens tilsynssag ikke kan afsluttes, da Gildbroskolen blev udtaget i tilsyn i 2024, og det derfor er for tidligt at vurdere, om der er tale om en stabil udvikling i skolens resultater. Derudover skiller skolen sig ud i screeningen i forhold til andel gode elever i dansk (læsning) i Folkeskolens Nationale Overgangstest. Styrelsens tilsyn med skolen vil ophøre den 1. april 2025, hvor kvalitetstilsynet afskaffes.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser derudover, at Strandgårdskolen, der ikke er i tilsyn, skiller sig ud i screeningen i 2024/25 på andel gode elever i dansk (læsning) i Folkeskolens Nationale Overgangstest.

Brev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med tilhørende bilag er vedhæftet. (Bilag 1, 2 og 3). Administrationen følger op på Gildbroskolens og Strandgårdskolens kvalitetsudvikling på skoleudviklingssamtalerne i februar og marts 2025.

Elevstatistik
Elevstatistik for februar 2025 er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 4)

Status på dannelse af børnehaveklasser til skoleåret 2025/2026
Status på dannelse af børnehaveklasser til skoleåret 2025/2026 er vedhæftet. (Bilag 5)

Temadrøftelse i byrådet
På byrådsmødet den 26. august 2025 bliver der en temadrøftelse om kvalitet og trivsel i folkeskolen.

Orientering om tilsynskadence på dagtilbudsområdet 2024/25
I henhold til gældende lovgivning er det byrådet, der har ansvaret for at sikre, at det pædagogiske indhold i kommunens daginstitutioner lever op til de lovmæssige krav. Administrationen gennemfører derfor både anmeldte og uanmeldte tilsyn med en planlagt kadence på to år, jf. § 5, stk. 3 i dagtilbudsloven og Ishøj Kommunes tilsynsmodel på dagtilbudsområdet. Det har imidlertid ikke været muligt at overholde denne kadence, da en af de tilsynsførende er midlertidigt udlånt til at besætte en vakant lederstilling i en periode på syv måneder i 2023/24. Denne udlånsperiode har medført, at de planlagte tilsyn måtte udsættes, hvilket har ført til en forskydning af den fastlagte tilsynskadence. Desuden har administrationens øgede fokus på arbejdet med parallelsamfund, herunder identificering og håndtering af forhold, der afviger fra de normale pædagogiske rammer i 2024, yderligere påvirket tilsynsprocessen og bidraget til den samlede forskydning af kadencen. Der er på denne baggrund udarbejdet en ny tilsynskadence for gennemførelsen af de kommende fortilsyn i 2025, så en effektiv og lovmedholdelig tilsynsproces fortsat kan sikres.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalget.