Skolernes kvalitetsrapport udarbejdes hvert andet år. Den 3. marts 2020 godkendte Byrådet skolernes kvalitetsrapport for 2020. Den 1. september 2020 godkendte Byrådet endvidere tillæg til kvalitetsrapporten.

Af Børne- og Undervisningsudvalgets årshjul fremgår det, at der på udvalgets møde i februar gives et oplæg om de enkelte skolers kvalitetsrapporter.

Formålet med kvalitetsrapporten er bl.a. at fremme dialogen mellem skoler, administration og politikere om elevernes læring, deres resultater og overgang til ungdomsuddannelser. Samtidigt er det intentionen, at rapporten bruges som et redskab til at følge progressionen i de faglige resultater på skole- og klasseniveau.

På baggrund af den kommunale kvalitetsrapport, er der for første gang i 2020 udarbejdet en kvalitetsrapport for hver enkelt skole. De individuelle skolerapporter stiller skarpt på bemærkelsesværdige resultater på den enkelte skole, og er et internt værktøj til skolernes arbejde med kvalitetsudvikling. De individuelle rapporter indeholder data, som ikke må offentliggøres (jf. folkeskolelovens § 55 b). Udvalgets medlemmer har fået udleveret de enkelte skolers kvalitetsrapporter.

Christina Borup Pedersen fra Center for Dagtilbud og Uddannelse, som har udarbejdet kvalitetsrapporterne, deltager på mødet og holder oplæg om de enkelte skolers kvalitetsrapporter. Oplægget tager udgangspunkt i:

• Konklusionerne fra de enkelte skolers kvalitetsrapporter.
• Den gode historie om resultater, hvor skolerne i Ishøj udmærker sig.

Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen nr. 204 af 13. marts 2020.

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter oplæggets perspektiver

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

• Nyt fra skolebestyrelserne.
• Årshjul for sager til Børne- og Undervisningsudvalget i 2021 er vedhæftet dagsordenen.

Hvert år i november er der indskrivning til børnehaveklasse. Indskrivningen foregår via digital selvbetjening. Skoleindskrivningen er nu afsluttet, og administrationen præsenterer i sagen en model for placeringen og antallet af børnehaveklasser.

Der er i februar 2021 indskrevet 235 elever til start i børnehaveklasse på Ishøj Kommunes fem folkeskoler. Det er 23 elever flere end samme på tidspunkt sidste år.

Byrådet besluttede på mødet den 6. oktober 2020, at udgangspunktet for skoledistriktsreguleringen var oprettelse af 11 børnehaveklasser, fordelt med én klasse på Ishøj Skole, to klasser på Vibeholmskolen og Gildbroskolen samt tre klasser på Strandgårdskolen og Vejlebroskolen. Efter afslutningen af den digitale skoleindskrivning har administrationen regnet på mulige placeringer af børnehaveklasserne. I vedhæftede notat om klassedannelsen foreslår administrationen tre modeller for placeringen af børnehaveklasser. Alle modeller har 10 børnehaveklasser. Antallet af klasser i de foreslåede modeller divergerer fra det fremlagte grundlag for skoledistriktssagen på byrådets møde oktober. Det skyldes en kombination af et ændret elevtal, forældrenes skoleønske (jf. det frie skolevalg) og antallet af elever til privatskoler og skoler uden for kommunerne.

• Model 1: Én klasse på Ishøj Skole, tre klasser på Vejlebroskolen og to klasser på de resterende skoler. Den gennemsnitlige klassekvotient er 23,5. Ud af de 81 elever, som har ønsket en anden skole end distriktsskolen, får 64 opfyldt deres ønske.
• Model 2: Én klasse på Ishøj Skole, tre klasser på Vibeholmskolen og to klasser på de resterende skoler. Den gennemsnitlige klassekvotient er 23,7. Ud af de 81 elever, som har ønsket en anden skole end distriktsskolen, får 60 opfyldt deres ønske.
• Model 3: To klasser på alle skoler. Den gennemsnitlige klassekvotient er 23,5. Ud af de 81 elever, som har ønsket en anden skole end distriktsskolen, får 68 opfyldt deres ønske. Denne model, hvor der er to klasser på Ishøj Skole, vil kræve en tilbygning af et ekstra klasselokale til Ishøj Skoles indskolingshus. En tilbygning vil koste ca. 2,3 mio. kr. Der er ikke afsat midler i anlægsbudgettet til en udbygning.

Administrationen har regnet på en model med oprettelse af 11 klasser. En model med 11 klasser vil imidlertid betyde, at Strandgårdskolen og Gildbroskolen vil få en meget lille klassekvotient på henholdsvis 15 og 18,5, mens Vibeholmskolen og Vejlebroskolen fortsat vil have en klassekvotient på 25.

Det skal bemærkes, at tidligere års erfaring viser, at antallet af skolestartere ændrer sig fra klassedannelsesplanens vedtagelse frem til skolestart i august. Årsagerne kan bl.a. være til- og fraflytninger, og at der er forældre, som ikke får opfyldt deres skoleønske og i stedet træffer et andet skolevalg.

Der er i budgettet afsat økonomi til 11 børnehaveklasser. 

• Børne- og Undervisningsudvalget drøfter og beslutter én af de foreslåede modeller
• Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at midlerne til den 11. børnehaveklasse lægges i kassen.

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven har afsat 275 millioner kroner i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. fra 2023 og frem til et generelt løft af folkeskolen. Midlerne udmøntes gennem en tildelingspulje, som har til formål at sikre, at der bliver ansat flere lærere. Børne- og Undervisningsministeriet har meddelt, at Ishøj Kommune i 2021 modtager godt 1,6 mio. kr. til formålet. Det svarer til ca. tre lærerstillinger.

Af bilagte vejledning fremgår det, at midlerne skal anvendes til løn- og pensionsudgifter til lærere, som varetager en funktion i direkte tilknytning til elever i folkeskolen. Ved folkeskolen forstås alle undervisningstilbud etableret under folkeskoleloven, herunder fx også specialskoler.

Tilskuddet er fordelt til kommunerne efter den enkelte kommunes andel af eleverne i 0. til 9. klasse i skoleåret 2019/2020. Ministeriet har tidligere oplyst, at Kirkebækskolens elever tæller med i tildelingen i Vallensbæk Kommune. Derfor får Kirkebækskolen ikke del i midlerne fra Ishøj Kommune.

Det fremgår ligeledes af vejledningen, at det er op til kommunen at beslutte, hvorledes tilskuddet til ansættelse af flere lærere fordeles. På den baggrund anbefaler administrationen, at midlerne fordeles til folkeskolerne efter det budgetterede elevtallet i 0. - 9. klasse i 2021, samt at skolens ledelse i samarbejde med skolebestyrelsen beslutter principper for, hvordan midlerne anvendes, så de lokalt bidrager mest hensigtsmæssigt til et generelt løft af skolen.

Ishøj Kommune modtager 1.608 mio. kr. til ansættelse af lærere i 2021. Der stilles krav om revisorpåtegnet regnskab for kommunernes anvendelse af midlerne, hvor det dokumenteres, at kommunerne har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med formålet.

Eventuelt uforbrugte dele af det udbetalte tilskud skal tilbagebetales til Børne- og Undervisningsministeriet.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

• der gives en tillægsbevilling til merindtægter på 1.608.000 kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende folkeskoler.
• der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 1.608.000 kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende folkeskoler.
• midlerne fordeles til folkeskolerne efter det budgetterede elevtal i 0. - 9. klasse i 2021.
• skolens ledelse i samarbejde med skolebestyrelsen beslutter principper for, hvordan midlerne anvendes.

Databasen Børns Sundhed har udgivet en temarapport, som belyser forældres psykiske tilstand i barnets første leveår og betydningen heraf for barnets udvikling og trivsel. Rapporten undersøger blandt andet, hvilke socioøkonomiske, graviditets- og fødselsfaktorer, der har indflydelse på, hvem der oplever psykiske vanskeligheder.

Databasen Børns Sundhed udgiver hvert år en temarapport baseret på data, som sundhedsplejerskerne indrapporterer. I år omhandler temarapporten forældres psykiske tilstand i barnets første leveår og betydningen af forældres psykiske vanskeligheder for barnets udvikling og trivsel i det første leveår og ved indskolings- og udskolingsalderen.

Temarapporten ”Forældres psykiske tilstand i barnets første leveår og betydning for barnets udvikling og trivsel” omhandler børn født i 2018, og børn som har deltaget i henholdsvis indskolings- og udskolingsundersøgelse i skoleåret 2019/20. Der indgår data vedr. børn og forældre fra Ishøj Kommune samt 32 andre kommuner. Heraf indrapporterer de 20 kommuner, inkl. Ishøj Kommune, data via journalsystemet Novax. Der indgår ikke data vedr. indskolings- og udskolingsundersøgelsen fra Ishøj Kommune i rapporten.

Psykiske vanskeligheder hos forældre måles ved bemærkning til forældrenes psykiske tilstand og med spørgeskemaet ”Edinburgh Postnatal Depression Scale” (EPDS). En bemærkning til forældrenes psykiske tilstand er et udtryk for, at sundhedsplejersken vurderer, at forældrene udviser tegn på psykiske vanskeligheder, eller at sundhedsplejersken skal være opmærksom på forældrenes psykiske tilstand ved næste besøg. Symptomer på fødselsdepression identificeres ved EPDS-score på 11 eller derover for mødre. I rapporten fokuseres der primært på mødres psykiske vanskeligheder, da data på fædre er begrænset.

I rapporten konkluderes det, at psykiske vanskeligheder ofte forekommer blandt nyblevne mødre, og at socioøkonomiske, graviditets- og fødselsfaktorer har indflydelse på, hvem der oplever psykiske vanskeligheder. Eksempelvis ses højere forekomst af psykiske vanskeligheder hos mødre, hvor forældrene ikke bor sammen, hvor forældrenes højeste fuldførte uddannelse er almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse eller grundskole, og hvor den ene eller begge forældre er uden for arbejdsmarkedet. Omvendt ses en lavere andel af bemærkninger til mors psykiske tilstand, hvis begge forældre er indvandrere eller efterkommere. Der ses højere forekomst af psykiske vanskeligheder hos mødre, som har oplevet graviditets- eller fødselskomplikationer.

Rapportens kommunespecifikke data viser, at Sundhedsplejen i Ishøj, set i forhold til de øvrige Novax-kommuner, gennemfører EPDS-screeninger i en høj andel af kommunens småbørnsfamilier. Samlet er der for Novax-kommunerne gennemført EPDS-screeninger blandt mødre til 66 pct. af de spædbørn, der indgår i undersøgelsen og blandt fædre til 33 pct. af børnene. Til sammenligning er der blandt familier med bopæl i Ishøj Kommune gennemført EPDS-screeninger blandt mødre til 71 pct. spædbørn og fædre til 33 pct. spædbørn. Dette er bemærkelsesværdigt set i lyset af Ishøj Kommunes beboersammensætning og socioøkonomiske profil. Det er desuden sundhedsplejens erfaring, at det i en del etniske minoritetsfamilier er tabubelagt at tale om psykiske vanskeligheder, og at disse familier oftere afviser at besvare EPDS-spørgeskemaer.

Rapportens data viser, at der set i forhold til de øvrige Novax-kommuner er en lidt lavere andel mødre med bopæl i Ishøj Kommune, som udviser tegn på fødselsdepression (dvs. EPDS-score på 11 eller derover). Rapporten viser dog samtidig, at Ishøj har en højere andel børn, hvor der er bemærkninger til mors psykiske tilstand, inden barnet er otte måneder, sammenholdt med den gennemsnitlige Novax-kommune.

Det konkluderes i rapporten fra Børns Sundhed, at børn, der er født af mødre med psykiske vanskeligheder efter fødslen, har en øget sandsynlighed for ikke at trives og udvikle sig optimalt i første leveår og i udskolingsalderen.

Rapporten viser, at det er muligt at identificere sårbare børn i den danske sundhedspleje og tydeliggør vigtigheden af sundhedsplejerskernes arbejde med tidlig opsporing af og fokus på mødres psykiske vanskeligheder i barnets første leveår. I rapporten peges der desuden på et behov for øget fokus på, at fædre og familier med anden etnisk herkomst undersøges for symptomer på fødselsdepression ved hjælp af EPDS-skemaet (da disse grupper er underrepræsenterede i sundhedsplejerskernes data), så det kan sikres, at disse grupper får den nødvendige hjælp og støtte.

Der er for nylig udarbejdet oversættelser af EDPS-spørgeskemaerne til en lang række nye sprog. Det betyder, at Sundhedsplejen i Ishøj Kommune fremover kan gennemføre screeninger blandt etniske minoritetsfamilier på forældrenes eget sprog, hvilket forventes at give en endnu højere besvarelsesprocent, og dermed bedre forudsætninger for at opspore småbørnsforældre i psykisk mistrivsel tidligt i barnets liv.

Hvis en forælder scorer for højt ved EPDS eller Gotland, som er et andet af Sundhedsplejens screeningsredskaber, handler Sundhedsplejen i Ishøj Kommune således:

• Sundhedsplejersken kommer på et ekstra besøg (et såkaldt "lyttebesøg"). Hvis det skønnes nødvendigt, kan der aftales flere besøg.
• Afhængig af situationen kan sundhedsplejersken henvise til egen læge, som kan henvise til privatpraktiserende psykolog - gerne til en psykolog, som har speciale i efterfødselsreaktioner.
• Sundhedsplejen har også mulighed for at henvise familien til Familieværkstedet på Ishøjgård, hvor familien kan modtage 5 anonyme samtaler, og hvis nødvendigt indstilles til et længerevarende forløb.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Det forslås, at opgaver og økonomi i forhold til unge i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) overføres fra Center for Børn og Forebyggelse (CBF) til Ishøj Uddannelse og Job (IUJ) i Center for Dagtilbud og Uddannelse (CDU) pr. 1. januar 2021. Budgetflytningen udgør kr. 327.040 i 2021 og flyttes fra lønbudgettet i CBF til lønbudgettet i IUJ.

Grundtanken med den koordinerede ungeindsats, som blev implementeret i august 2019 i Ishøj Uddannelse og Job, er, at vejlederne og ungekoordinatorerne i højere grad samler opgaven og kompetencen omkring uddannelsesplanen for alle unge i Ishøj Kommune. Da den tidligere STU-konsulent i CBF stoppede i sommeren 2020, gav det grundlag for nye overvejelser om STU-konsulentens funktioner i forhold til opgavevaretagelsen i forhold til IUJ. Konklusionen blev, at det ville være meningsfuldt, at IUJ overtog en større del af afklaringsforløbene omkring evt. kommende unge i STU – herunder især kontakten til de unge selv, deres forældre samt potentielle STU-tilbud. Ydermere havde IUJ på det tidspunkt allerede overtaget stort set alle opfølgninger på unge, som allerede var visiteret til STU. Der blev derfor i efteråret 2020 lagt en plan for overdragelse af opgaver fra CBF til IUJ.

CBF skal ifølge planen stadig håndtere den formelle myndighedsopgave med beslutningerne i forhold til STU, fremsendelse af afgørelser til de unge og forældrene, kontraktstyring med leverandører, håndtering af klager, gennemførelse af den formelle, årlige revisitation samt betaling af fakturaer og økonomistyring.

Forslaget er, at der overføres dele af udgifterne på området svarende til kr. 327.040 (i 2021-priser) fra budgetområde 40.30.05 (funktion 033046) til lønbudgettet i IUJ. Det ekstra budget skal dække øgede udgifter til ansættelse og kvalificering af en vejleder med særlig kompetence og viden i forhold til uddannelsestilbud til unge med særlige behov.

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (LBK nr. 610 af 28/05/2019).

Forslaget er, at der overføres kr. 327.040 (i 2021-priser) fra budgetområde 40.30.05 (funktion 033046) til lønbudgettet i IUJ.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter at overføre et varigt budget på kr. 327.040 fra Center for Børn og Forebyggelse til Ishøj Uddannelse og Job i Center for Dagtilbud og Uddannelse.

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om økonomien på udvalgets område via en regnskabsrapport hvert kvartal.  På dette møde præsenteres den afsluttende regnskabsrapport for 2020 på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

I Center for Dagtilbud og Uddannelse skyldes mindreforbruget i stor udstrækning coronarelaterede forhold samt videreførelser af eksternt finansierede puljer.

I Center for Børn og Forebyggelse skyldes en stor del af mindreforbruget ikke-forbrugte midler til eksternt finansieret projekter samt midler fra investeringspuljen, som er allokeret til forbrug i 2021 og 2022. Mindreforbrug i de eksternt finansierede projekter, skyldes betydeligt mindre aktivitet i flere af projekterne pga. corona-situationen. Herudover har der været vakante stillinger fra ultimo 2020 i projekter, som udløber i foråret 2021, og det har således ikke givet mening at genbesætte stillingerne.

Refusionen for ”særligt dyre enkeltsager” er endnu ikke opgjort, hvilket kan påvirke resultatet for området ”Børn, unge og voksne særlige behov”. – både positiv og negativt. Der er dog i årets løb forsøgt at beregne effekten af refusion for særligt dyre enkeltsager, så budgetterne for området er tilpasset den seneste budgetopfølgning i efteråret.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

På mødet gives en orientering om verserende klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

• Orientering om corona-situationen i dagtilbud og på skoler
  Administrationen orienterer om corona-situationen i dagtilbud og på skoler, herunder tilbagevenden af eleverne i børnehaveklassen til og med 4. klasse.
• Parallelsamfundstilsyn – tilbagemelding fra STUK
  Den 16. november 2020 gav administrationen en meddelelse om tilsyn med parallelsamfundsproblematikker på folkeskoleområdet. Af meddelelsen fremgik det, at Vejlebroskolen, Gildbroskolen og Strandgårdskolen er udtaget til nærmere undersøgelse på baggrund af andelen af elever med ikke-vestlig baggrund. Desuden er Strandgårdskolen udtaget på baggrund af andelen af elever bosiddende i et udsat boligområde inden for de seneste tre år. Vejleåparken var på listen over udsatte boligområder i 2017. Skolerne har indsendt redegørelser til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Administrationen har nu modtaget en tilbagemelding fra STUK som meddeler, at de ikke vurderer, at der er grundlag for at udtage skolerne til tilsyn med parallelsamfundsproblematikker.
  Tilbagemeldingerne fra STUK er vedhæftet dagsordenen.
• Puljen til indfasning af minimumsnormeringer
  Børne- og Undervisningsministeriet har meddelt, at Ishøj Kommune står til at få tildelt ca. 3,6 mio. kr. i 2021 fra ’Puljen til indfasning af minimumsnormeringer’. Det præcise beløb afhænger af, om der er kommuner, som frasiger sig midlerne, hvilket vil bevirke, at de tilmeldte kommuner får en højere tildeling. Hertil kommer øgede indtægter fra forældrebetaling som følge af, at kommunens udgifter til daginstitutionerne stiger.
  
  Puljen har til formål at gøre det muligt for kommuner og daginstitutioner at fortsætte arbejdet med det normeringsløft, der skal føre til lovbundne minimumsnormeringer, og som vil være gældende fra 2024. De lovbundne minimumsnormeringer vil medføre, at der som gennemsnit skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver.
  
  Administrationen har tilkendegivet, at Ishøj Kommune ønsker at få del i midlerne. Ministeriet har meddelt at den præcise bevilling vil blive meldt ud i slutningen af februar. Administrationen forventer derfor at kunne forelægge en bevillingssag til politisk beslutning i marts måned.
• Kontakt til familier under corona-nedlukningen
  På grund af nedlukningen af skoler, fritidstilbud mv. er der en stigende risiko for at børn og unge, som i forvejen er sårbare på grund af sociale forhold eller handicap, lider ekstra overlast i denne tid. Derfor har Center for Børn og Forebyggelse gennemgået alle sager og taget kontakt til alle familier til børn og unge med en sag hos en familierådgiver, en psykolog, en tale-/hørekonsulent, en støtte- og ressourcepædagog eller en fysio- og ergoterapeut. Aktuelt har lidt over 1.500 børn og unge en aktiv sag i Center for Børn og Forebyggelse. Heraf har der været kontakt til familier til ca. 60 pct. af børnene/de unge, mens det i ca. 20 pct af sagerne er blevet vurderet, at det ikke var meningsfuldt at kontakte dem og i ca. 20 pct af sagerne ikke har været muligt at få kontakt endnu. Familiernes reaktioner på at blive kontaktet har helt overvejende været positive, mens enkelte har givet udtryk for undren eller forvirring over at blive kontaktet. Kun I få tilfælde har kontakten affødt opfølgende tiltag i form af bl.a. opfordring til at tilmelde barnet nødpasning og iværksættelse af familiebehandling eller anden form for støtte.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, vil vi ved virtuelle møder oprette et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at referatet godkendes.