På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 18. januar 2022 blev den politiske arbejdsplan for Børne- og Undervisningsudvalget i perioden 1. januar 2022 - 31. december 2025 vedtaget, herunder planen for besøg i udvalget.

På dette møde er det Regnbuen, der kommer til en drøftelse med udvalget. Præsentationen fra Regnbuen vil bl.a. indeholde omhandle arbejdet med sproglig udvikling i Regnbuen.

Under punktet deltager formand for forældrebestyrelsen Camilla List og dagtilbudsleder Annette Lacota.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

• Årshjul for sager i Børne- og Undervisningsudvalget i 2025 er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 1)
• Nyt fra dagtilbuds- og skolebestyrelser.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Den økonomiske status er stadigvæk ikke kendt, da størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt i juni måned. Det er dog administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog, der dels kan håndtere eventuelle budgetmæssige ubalancer, og dels kan håndtere eventuelle politiske ønsker til budget 2026. Det er vurderingen, at et rådighedskatalog vedr. servicerammeudgifterne på 10 mio. kr. vil kunne indgå i det politiske drøftelser som grundlag for at overholde servicerammen, jf. Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Administrationen fremlagde nedenstående fordeling på budgetseminaret og efterfølgende for Økonomi- og Planudvalget. Fordeling af fagudvalgenes bidrag til rådighedskataloget blev godkendt. Fordelingen tager afsæt i fagudvalgenes andel af servicerammen i budget 2025, korrigeret for enkelte ikke påvirkelige poster, som fx udgifter til tjenestemandspensioner.

Med den politiske tidsplan er det aftalt, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i april og maj med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres. På udvalgsmøderne i april er der taget en indledende drøftelse af, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med forberedelsen af rådighedskataloget. På dette udvalgsmøde konkretiseres retningen og dermed, hvilke områder fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder konkrete besparelsesforslag på. Der arbejdes henimod, at der på udvalgsmøderne i maj træffes beslutning om, hvilke besparelsesforslag fagudvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger. I nogle fagudvalg kan det blive nødvendigt at inddrage mødet i juni.

Proces- og tidsplan for det fremadrettede arbejde med rådighedskataloget for budget 2026:

• 16. juni - Deadline for indmeldelse af rådighedsforslag med udfyldte skemaer til Økonomistyring og Analyse.
• 24. juni - Temamøde for Byrådet og HovedMED vedr. økonomiaftalen for 2025.
• 24. juni - Direktionen gennemgår det samlede rådighedskatalog med henblik på udsendelse til høring medio august.
• 15. august - Budgetmaterialet sendes til høring i råd, nævn og MED-udvalg med høringsfrist den 4. september.

Indkomne høringssvar udsendes til byrådet, når de er samlet i slutningen af uge 36.

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune samt den vedtagne Budgetproces 2026 - 2029

Materialet vedr. budget 2026 - 2029 fremlægges i forbindelse med høringen i sidste halvdel af august 2025.

at udvalget beslutter i hvilken retning, administrationen skal arbejde med konkretisering af forslag til rådighedskataloget.

Børne- og Undervisningsudvalget

Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 17. marts 2025 besluttet, at der i forbindelse med budget 2026 udarbejdes et rådighedskatalog på 10,0 mio. kr. for at have prioriteringsmuligheder i 2026. Arbejdet blev igangsat på Økonomi- og Planudvalgets møde i april 2024 og fortsætter på udvalgsmøderne i maj og eventuelt juni. På udvalgsmøderne drøfter udvalgene budget 2026 med henblik på, at administrationen kan udarbejde rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien.

Formålet med analysen er at kortlægge mulighederne for udvidelse af skolernes nuværende skolemadsordninger. Analysen blev gennemført med inddragelse af repræsentanter fra forældrebestyrelser, medarbejdere, skoleledere, køkkenledere og fælleselevråd. Analysen har afdækket de eksisterende skolemadsordninger og kapacitet på skolerne, undersøgt forskellige mulige modeller for skolemad og analyseret fremtidige kapacitetsbehov ved de forskellige modeller. På et temamøde for byrådet den 29. april 2025 blev de foreløbigeresultater af undersøgelsen fremlagt.

Analysen (bilag 1) tager udgangspunkt i en analyse af andre kommuners skolemadsmodeller, en bred inddragelse af interessenter i Ishøj Kommune samt en kapacitetsanalyse, hvor der på den baggrund er identificeret følgende foretrukne modeller for en evt. udvidelse af skolemad i Ishøj Kommune:

• Model 1: Gratis skolemad til alle med fællesspisning ved holddeling i kantinen.
• Model 1.a: Gratis skolemad til alle med fællesspisning i klassen.
• Model 2: Skolemad med tilskud med fællesspisning ved holddeling i kantinen.
• Model 2.a: Skolemad med tilskud med fællesspisning i klasserne.
• Model 3: Gratis skolemad til klassetrinsgruppe (indskoling, mellemtrin eller udskoling) med spisning i kantinen.
• Model 3. a: Gratis skolemad til klassetrinsgruppe (indskoling, mellemtrin eller udskoling) med spisning i klassen.

Ambitionen med modellerne er, at alle børn skal have mulighed for at få et sundt frokostmåltid. Model 1 og 1.a kræver begge, at der ansættes flere medarbejdere, og der investeres i inventar og en udvidelse af køkken og kantiner. Modellen kan skaleres i form af enten gratis skolemad til alle skoleelever på alle klassetrin eller til en klassetrinsgruppe (indskoling, mellemtrin eller udskoling). Afhængig af hvilken model, der vælges kan det være nødvendigt med en indfasningsperiode i takt med kapacitetsudvidelser.

Model 2 og 2.a. vurderer administrationen ikke adskiller sig væsentligt fra den nuværende model i forhold til skolernes køkken- og kantinekapacitet, idet det vurderes, at der fortsat vil være ca. 1/3 elever, der benytter sig af muligheden for at købe et måltid ved en model, hvor er gives tilskud til tilskudsberettigede husstande. Etableringsomkostninger og løbende driftsomkostninger ved etablering af de forskellige løsninger fremgår af bilag. 2.

National forsøgsordning for skolemad

Byrådet besluttede den 29. april 2025 at sende en ansøgning til deltagelse i den nationale forsøgsordning for skolemad. Administrationen har på nuværende tidspunkt ikke fået besked om, hvorvidt der er skoler, der er udtaget til at deltage i forsøgsordningen de næste tre år. Det økonomiske tilskud fra en eventuel deltagelse i den nationale forsøgsordning er derfor ikke fraregnet i analysens økonomiberegning. Samlet i den periode, hvor forsøgsordningen forløber, vil økonomien balancere, da tilskuddet svarer til udgiften.

Aftale om national forsøgsordning med skolemad.

Både etablerings og løbende driftsomkostninger ved at servere skolemad til eleverne i Ishøj afhænger meget af, hvilken model der vælges. Omkostningerne ved de forskellige løsninger fremgår af bilag. 2.

at analysen tages til efterretning.

Byrådet.

I denne sag orienteres der om resultaterne af analysen vedr. skolemad, som blev besluttet med vedtagelsen af budget 2025.

Elever i 7. og 8. klasse, og deres forældre, har fået informationsmateriale vedr. juniormesterlære og en invitation til at deltage i et fælles informationsmøde om juniormesterlære via AULA samt via uddeling af pjece og postkort i klasserne. Der har derudover været en nyhed om juniormesterlære og informationsmødet på både kommunens hjemmeside og Facebookprofil.

Den 30. april blev informationsmødet om juniormesterlære afholdt for interesserede elever og forældre. Kun én forælder deltog. Det forventes derfor, at der i skoleåret 2025/26 er ganske lav tilslutning til juniormesterlære i Ishøj.

I sagen om juniormesterlære på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 10. april anbefalede administrationen, at der udvikles en udvidet model for juniormesterlære, hvis der er stor elevopbakning til ordningen, hvilket vil kræve et budgetudvidelsesforslag. Med den lave interesse, der er vist fra elever og forældre i 7. og 8. klasse, anbefaler administrationen at vente med at lave et budgetudvidelsesforslag til/hvis der kommer større elevopbakning.

Børne- og Undervisningsudvalget vil løbende blive orienteret om elevopbakning til juniormesterlære i Ishøj Kommune.

Folkeskoleloven §§9a, 14, stk. 5 og 14, stk. 6, BEK nr. 322 af 20/03/2025.

Finansieringen findes inden for den eksisterende ramme for Folkeskolens Kvalitetsprogram.

administrationen ikke udarbejder et budgetudvidelsesforslag for juniormesterlære til budget 2026

Børne- og Undervisningsudvalget.

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 10. april tiltrådte udvalget administrationens anbefalinger om en lokal model for juniormesterlære i skoleåret 2025/26, samt at administrationen udarbejder et budgetudvidelsesforslag til budget 2026.

Formålet med 1. budgetopfølgning er at vurdere, om de økonomiske forudsætninger fra budgetvedtagelsen fortsat holder, eller om der er sket ændringer, der har væsentlige økonomiske konsekvenser for dette budgetår. 1. budgetopfølgning 2025 viser et forventet udgiftspres på 11,0 mio. kr. indenfor servicerammen, som primært vedrører:

• Et forventet merforbrug på specialundervisningen på 4,2 mio. kr., hvilket skyldes en betydelig stigning i aktivitet. Det svarer til en stigning på 6 børn, der modtager specialundervisning. Udgifterne til kørsel er også betydeligt højere end budgetteret.
• Aflastning Ishøjgård har budget svarende til 89% belægning - svarende til gennemsnittet af 2022 og 2023 - der er dog reelt over 100% belægning. Denne fulde belægning forventes hele året, hvilket giver forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. Administrationen følger og overholder KKR-rammeaftalen.
• På området for administration og centrale funktioner forventes et merforbrug på samlet 2,8 mio. kr., hvilket hovedsageligt handler om et forventet merforbrug til udbetaling af forsikringserstatninger svarende til regnskab 2024.

Det forventede merforbrug udenfor servicerammen, udgør 5,3 mio. kr. og vedrører primært:

• I 2025 forventes der en tilgang på ca. 100 borgere på førtidspension, hvilket svarer til et merforbrug på 4,3 mio. kr.
• Øgede udgifter til Tabt Arbejdsfortjeneste giver et forventet merforbrug på 1,0 mio. kr. Antallet af modtagere er stort set uændret, men borgerne modtager mere i kompensation end forudsat.

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

1. at 1. budgetopfølgning 2025 tages til efterretning
2. at budgetneutrale omplaceringer foretages, så budgetter både i 2025 og fremadrettet bliver retvisende jvf. bilag

3. at administrationen frem mod 2. budgetopfølgning udarbejder forslag til kompenserende tiltag, der vil sikre, at Ishøj Kommune overholder den med regeringen indgåede servicerammeaftale for 2025 samt Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Byrådet.

Forventet regnskab ved 1. budgetopfølgning 2025 viser et merforbrug på 16,3 mio. kr., hvoraf 11,0 mio. kr. er indenfor servicerammen mens 5,3 mio. kr. er udenfor servicerammen.

Hertil kommer budgetneutrale omplaceringer, som administrationen indstiller udføres med henblik på at opnå et mere retvisende budget 2025.

På mødet fremlægges forslag til kompenserende besparelser med henblik på drøftelse af, hvilke forslag administrationen skal arbejde videre med. På Børne- og Undervisningsudvalget i juni vil de udvalgte forslag blive fremlagt for udvalget med henblik på efterfølgende godkendelse i Byrådet.

Hvis nogle af forslagene har indhold, der skal forelægges i skolebestyrelser/dagstilbudsbestyrelser og i MED-regi, vil administrationen sende forslagene i høring forud for behandlingen i Børne- og Undervisningsudvalget den 10. juni. Eventuelle høringssvar bliver eftersendt til Børne- og Undervisningsudvalget til drøftelsen på juni-mødet, da der vil være en meget kort periode, hvor der kan planlægges møder på skoler og i dagtilbud.

Den kommunale styrelseslov.

Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem revision.

Der er pr. 31. marts 2025 udarbejdet endnu en budgetopfølgning. Resultatet af budgetopfølgningen pr. 31. marts 2025 vises i nedenstående tabel.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet den 13. marts orienteret om, at den administrative budgetopfølgning pr. 31. januar 2025, viste et forventet udgiftspres på 10,3 mio. kr. indenfor servicerammen. Det blev på mødet besluttet, at skal udarbejdes forslag til kompenserende besparelser, der kan dække merforbruget inden for eget område. Under punktet fremlægges forslag til kompenserende besparelser.

Flere kommuner udskyder opstarten i SFO fra april/maj til august. Det er eksempelvis praksis i Hillerød, Faxe og Nordfyns kommuner og fra 2026 også i Herlev Kommune, ud fra et ønske om at forbedre børnenes trivsel, relationelle stabilitet og i det hele taget styrke sammenhængende overgange mellem dagtilbud og skole.

Administrationen har undersøgt, hvad det vil betyde i en Ishøj-kontekst at udsætte SFO-opstarten til august i stedet for den 1. april, som er tilfældet i dag. Overgangen fra børnehave til skole er en af de mest betydningsfulde overgange i et menneskes liv. Med den nuværende model i Ishøj, starter børn ofte i en særlig førskolegruppe i dagtilbuddet, hvorefter de pr. 1. april kommer i tidlig SFO og starter i egentlig skole primo august. Børnene oplever således i mange tilfælde tre institutionelle skift på få måneder. Det betyder også skift i relationen til primære voksne og kan skabe utryghed – særligt for børn i sårbare positioner.

Et centralt argument for at fjerne førskoleordningen er således ønsket om at give børn færre skift, en mere sammenhængende opvækst og en tryg overgang til skole. Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut (EVA, 2020) trives børn bedre og er mere skoleparate, når de får lov at blive i dagtilbuddet lidt længere. En nordisk undersøgelse (Nordic Education Study, 2019) viser tilsvarende, at børn med senere skolestart klarer sig bedre både fagligt og socialt. En analyse fra VIVE (2021) dokumenterer desuden, at børn, som starter i forårs-SFO, i gennemsnit trives dårligere i 0. klasse end børn, der kommer direkte fra børnehaven.

Omvendt er der også visse fordele ved en tidlig skolestart. Nogle børn og familier oplever det som trygt, at barnet får mulighed for at “lande” på skolen med de nye klassekammerater i god tid før skolestart, og der kan være pædagogisk potentiale i det tætte samarbejde mellem skole og dagtilbud i denne overgangsfase. Desuden kan forældres logistik og forventninger spille en rolle for opbakningen til en tidlig skolestart.

En væsentlig udfordring ved at afskaffe førskoleordningen er, at det vil skabe et øget pres på dagtilbuddenes kapacitet. Når børn bliver i børnehaven nogle måneder længere, skal kommunen sikre tilstrækkelig plads og pædagogisk personale. Samtidig kræver det en velkoordineret overgangsstrategi mellem dagtilbud og skole for at sikre, at barnet mødes af en sammenhængende indsats ved skolestart.

En udsættelse af overgangen til SFO fra april til maj vil ikke have nogen væsentlig faglig værdi, da det ikke reducerer antallet af overgange/skift.

Administrationen vurderer, at en model, hvor børn bliver i børnehaven frem til skolestart i august, med stor sandsynlighed, understøtter børns trivsel, kontinuitet og skoleparathed, især når overgangen organiseres i tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole. I Ishøj Kommune er der et solidt overgangssamarbejde, som skal udvikles i en evt. ny model for overgang mellem dagtilbud og skole.

Lokale udfordringer ved at starte i SFO i august
Den tidlige indskrivning i SFO giver en god udnyttelse af SFO-lokalerne, da det typisk er sådan, at antallet af indmeldte børn i særligt SFO II falder fra skolestart i august frem mod slutningen af skoleåret i juni. Der er således plads til flere børn i SFO'erne omkring april, og det er også her presset på daginstitutionspladser er størst. Børnetallet svinger fra år til år, men allerede i dag er maksimumskapaciteten i børnehaverne overskredet i marts måned, men det kan institutionerne kompensere for, da der er luft op til maksimum kapaciteten i vuggestuerne. Hvis opstarten i SFO'erne udskydes, vil der dog, vurderet på baggrund af børnetallet fra 2022 til 2024, mangle omkring 120 børnehavepladser i august. De 120 manglende børnehavepladser kan kun delvist opvejes af kapacitet i vuggestuerne. Generelt, og på langt sigt, kan en vuggestueplads kompensere for to manglende børnehavepladser og omvendt. Men pladserne er ikke fuldt fleksible på kort sigt, da børnesammensætningen har betydning for bygningsindretningen og møbleringen; eksempelvis er der forskellige behov i forhold til bord/stole størrelser toiletforhold osv. Hvor mange pladser, der konkret vil være behov for at udvide med, forudsætter en nærmere gennemgang af daginstitutionernes bygningsmasse.

Der er gode pædagogiske grunde til at se nærmere på overgangen mellem dagtilbud og skole, men det giver en udfordring i forhold til dagtilbudsområdets kapacitet, som skal løses, før man kan udsætte overgangen til SFO til august. Administrationen fremlægger her tre modeller, som Børne- og undervisningsudvalget kan træffe beslutning om, skal indgå som udvidelsesforslag til budget 2026:

• Model 1: Der bygges en ny institution, der kan rumme kapacitet svarende til 120 ekstra børnehavebørn. Administrationen forventer tidligst, at et nyt dagtilbud kan være klar i 2028. Administrationen anbefaler ikke denne model, idet den er langsommelig og dyr, samtidig med, at den ikke udnytter kommunens nuværende bygningskapacitet effektivt.

• Model 2: Der foretages en undersøgelse af udnyttelsesmulighederne af den eksisterende bygningskapacitet i sammenhæng med en undersøgelse af "Attraktive dagtilbud og skoler med høj kvalitet", hvor der både ses på mulighederne for en bedre udnyttelse af kommunens kvadratmetre og på den faglige udvikling af attraktive skoler, SFO og dagtilbud. I en sådan undersøgelse skal der inddrages interessenter på området samt forskningsmæssig viden. På baggrund af undersøgelsen vil administrationen fremlægge et politisk beslutningsgrundlag til budget 2027 om fremtidige sammenhængende overgange mellem dagtilbud og skoler med henblik på en eventuel udvidelse af nye sammenhængende overgange i hele kommunen.

• Model 3: Der træffes en principbeslutning om nye sammenhængende overgange på alle kommunens skoler pr. august 2028, hvor tidlig SFO erstattes af længere tid i dagtilbud og opstart i skole og SFO i august. Der træffes samtidig beslutning om opstart på én af kommunens skoler allerede fra august 2026, og med udarbejdelse af undersøgelsen som beskrevet i model 2.

Administrationen har foreløbigt vurderet omkostningerne ved de forskellige modeller:

• Model 1: Omkostningerne til et institutionsbyggeri vurderes at være på ca. 50 mio. kr. Hertil kommer omkostninger til grund og udearealer. Det skal understreges, at de samlede omkostninger altid vil kræve en grundig analyse af den konkrete udformning og placering, hvorfor estimatet alene angiver et prisleje for nybygning. Der vil oveni etableringsprisen følge årlige bygningsdriftsudgifter, som opvarmning og pasning af udeareal og udgifter til vedligehold, som også vil være meget bygningsafhængige.
  Udover udfordringen med at finansiere bygning og drift heraf vil det koste ca. 2 mio. kr. ekstra pr. år i daginstitutionsdrift at udsætte skift til SFO frem til august, da SFO-børn er billigere end børnehavebørn.

• Model 2: Omkostningerne til en undersøgelse vurderes at være på 600.000 kr.
• Model 3: Omkostningerne til opstart på én skole pr. august 2026 vurderes at være på 500.000 kr. til ombygning og indretning af eksisterende kommunale kvadratmeter, 400.000 kr. årligt i ekstra daginstitutionsdrift ved at udsætte skift til SFO til august, da SFO børn er billigere end børnehavebørn. Omkostningerne vil afhænge af, hvilken skole der vælges. Derudover vil der være omkostninger på 600.000 kr. til en undersøgelse i 2026 samt 300.000 kr. til implementering i 2027.

at der udarbejdes et udvidelsesforslag til budget 2026 med udgangspunkt i en af de tre skitserede modeller

Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget skal beslutte, om administrationen skal udarbejde et udvidelsesforslag til budget 2026 om ændrede overgange mellem dagtilbud og skole.

På grund af ændrede dækningsgrader har overgangen til minimumsnormeringer pr. 1. januar 2024 ikke medført den forventede stigning i antallet af indmeldte helårsvuggestuebørn i kommunens dagtilbud i 2024. Ligeledes er antallet af helårsbørnehavebørn ikke faldet så meget i 2024 som forventet.

Dagtilbuddenes kapacitet forventes at være udfordret på vuggestueområdet fra 2029 til 2033. Pladsmanglen i forhold til vuggestuernes makskapacitet forventes at vokse fra 21 manglende pladser i 2029 til 84 manglende pladser i 2033.

Der forventes dog et overskud af børnehavepladser i alle årene fra 2025 til 2033. Overskuddet forventes at være særligt stort i årene 2029 til 2031, hvor der forventes at være et overskud på mellem 109 og 147 pladser.

Overskuddet af børnehavepladser forventes at kunne modvirke underskuddet af vuggestuepladser til og med 2031, således at dagtilbuddene samlet set forventes at kunne holde antallet af indskrevne helårsbørn (opgjort i børneenheder) inden for deres makskapacitet. I 2032 og 2033 forventes det, at der vil mangle pladser til henholdsvis 46 og 71 enheder.

Dagtilbudsprognosen er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 1)

Dagtilbudsprognosens forventede børnetal anvendes til at fastlægge dagtilbuddenes børnenormeringer og budgetter samt budgetterne for forældrebetaling, frit valg i/fra andre kommuner mv. i 2026 og overslagsårene.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

En gang om året fremlægger administrationen en dagtilbudsprognose for Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbudsprognosen er udarbejdet på baggrund af Ishøj Kommunes befolkningsprognose for 2025 - 2033. Prognosen fortæller om det fremtidige pladsbehov i dagtilbuddene.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 19. oktober 2015, at pladssituationen i kommunens dagtilbud behandles i udvalget på møderne i februar, maj og oktober.

Formålet med vedhæftede statistik over dagtilbudspladser er at skabe overblik over udviklingen i, samt behovet for, pladser i kommunes dagtilbud.

Administrationen forventer, at pladsbehovet i 2025 kan rummes inden for den nuværende fysiske kapacitet. Administrationen følger udviklingen tæt.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

I denne sag fremlægges statistik over dagtilbudspladser samt en belægnings- og ventelisteopgørelse pr. 1. maj 2025.

Baggrund
Dialogforum for Dagtilbud blev etableret den 2. november 2023 med henblik på at understøtte udviklingen af kvalitet i dagtilbud og styrke dialogen og samarbejdet mellem de relevante aktører på dagtilbudsområdet. Forummet har til formål at drøfte tilstand og udviklingen af dagtilbud i Ishøj Kommune.

Ishøj Skoleforum blev etableret den 1. januar 2023 som en lokal forankring af det nationale initiativ for folkeskolens parter ”Sammen om Skolen.” Forummets formål er at være et rådgivende organ og drøfte tilstanden og udviklingen af skolevæsenet i Ishøj kommune. Begge fora består af faste og valgte repræsentanter, herunder medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget, dagtilbuds- og skoleledere, medarbejderrepræsentanter fra dagtilbud og skoler, fælles tillidsrepræsentanter samt repræsentanter fra forældre- og skolebestyrelser. (Bilag 1 og 2)

Evalueringen er gennemført på møderne i Dialogforum for Dagtilbud og Ishøj Skoleforum henholdsvis den 27. marts. og den 3. april. Her blev deltagerne præsenteret for en række refleksionsspørgsmål med henblik på at indsamle erfaringer og perspektiver på indhold, relevans og struktur i de to foraer. Derudover fik deltagerne mulighed for at komme med deres input til mulige forbedringer.

Dialogforum for Dagtilbud
Evalueringen viser, at deltagerne generelt oplever en høj grad af relevans og udbytte af møderne. Der er tilfredshed med balancen mellem faglige oplæg, dialog og refleksion, men der peges på en række forslag til forbedringer af forummets rammer og struktur.

• Mødernes varighed forslås forlænget til 2,5 – 3 timer.

• Nogle medlemmer af Ishøj Skoleforum fremhæver, at det med den faste deltagerkreds med to faste forældrerepræsentanter fra hver skole har løftet kvaliteten på møderne pga. kontinutiteten
• Andre medlemmer af Ishøj Skoleforum ønsker, at der kan deltage flere forældre fra skolebestyrelsen, så flere fra forældrebestyrelserne kan deltage.

• Det opfordres til, at deltagelsen til dialogmøderne prioriteres aktivt af alle deltagere.
• Der bør anvendes navneskilte, og deltagerne bør placeres på tværs af institutionerne af hensyn til videndeling.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående at,

• der indføres navneskilte/bordkort fremadrettet med navn og institution
• deltagerne bliver placeret blandet og på tværs af institutioner
• mødernes varighed fastholdes, da det vurderes, at den nuværende tidsramme giver en passende balance mellem fagligt indhold og dialog
• at deltagerantallet fra forældrebestyrelserne fastholdes med to faste forældrerepræsentanter, som vælges af forældrebestyrelsen på det første møde i forældrebestyrelsen, og at der kan sendes suppleanter, såfremt de valgte er forhindrede.

Ishøj Skoleforum
Evalueringen af Ishøj Skoleforum viser, at deltagerne oplever møderne som relevante, hvor der er mulighed for at bringe egne perspektiver i spil og blive lyttet til. Det er oplevelsen, at forummet har fået et klart løft i forhold til tidligere dialogmøder, hvilket tilskrives den faste deltagerkreds og de relevante, aktuelle temaer. Deltagerne har peget på en række forskellige opmærksomhedspunkter, der kan være med til at forbedre Ishøj Skoleforums indhold og struktur.

• Deltagerne vil gerne have en opfølgning på, hvordan deres input til Ishøj Skoleforum anvendes.
• Der skal være fokus på færre temaer på møderne for at sikre tilstrækkelig tid til dialoger og drøftelser.
• Der skal sendes bilag ud med dagsorden, så deltagerne har mulighed for at forberede sig.
• Dagsorden for Ishøj Skoleforum bør fremsendes tidligere end hidtil – gerne 1 - 2 måneder før mødet.
• Nogle medlemmer af Ishøj Skoleforum fremhæver, at det med den faste deltagerkreds med to faste forældrerepræsentanter fra hver skole har løftet kvaliteten på møderne pga. kontinuiteten.
• Andre medlemmer af Ishøj Skoleforum ønsker, at der kan deltage flere forældre fra skolebestyrelsen, så flere perspektiver bliver inddraget i drøftelserne.
• Der blev stillet forslag om at etablere et forældreforum på tværs af skolebestyrelserne, som kan understøtte sparringen og den fælles opgaveløsning blandt skolebestyrelserne.

Administrationen anbefaler på baggrund af ovenstående, at

• der etableres en fast procedure, hvor administrationen forelægger en status over de tiltag, der er iværksat som følge af input fra Ishøj Skoleforum. Dette præsenteres på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet senest en måned før afholdelse af næste møde i forummet, så udvalget kan orientere deltagerne ved det kommende møde i Ishøj Skoleforum
• dagsorden for Ishøj Skoleforum sendes ud 3-4 uger før mødet afholdes
• dagsorden ledsages af relevante bilag om mødets tema.
• der kommer færre temaer på møderne
• Skoleforums forslag om at nedsætte et forældreråd sendes i høring i skolebestyrelserne med henblik en tilbagemelding om, hvorvidt der er interesse for et forældreråd samt formål, indhold og deltagere for et eventuelt forældreforum

• deltagerantallet fra skolebestyrelserne fastholdes med to faste forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen, som vælges af skolebestyrelsen, og at der kan sendes suppleanter, såfremt de valgte er forhindret.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at anbefalingerne for Dialogforum for Dagtilbud og Ishøj Skoleforum godkendes.

Børne - og Undervisningsudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget skal ifølge kommissoriet for Dialogforum for Dagtilbud og Ishøj Skoleforum evaluere struktur, indhold og virkning i de to fora. I denne sag præsenteres de væsentligste hovedpointer og anbefalinger fra evalueringen med henblik på, at udvalget kan træffe beslutning om eventuelle justeringer.

Ishøj Kommune har ansøgt Nordea-fondens pulje 'Naturens mødesteder' om tilskud til to projekter: 'Naturens Virkelige Mødesteder – Stærke fællesskaber' og 'Naturens Vild Mad Mødesteder'. Nordea-fonden har bevilliget 571.000 kr. til 'Naturens Virkelige Mødesteder' og 543.000 kr. til 'Naturens Vild Mad Mødesteder'. Projektbeskrivelserne er vedhæftet. (Bilag 1 og 2)

Projekt 'Naturens Virkelige Mødesteder' understøtter etableringen og brugen af 15 mødesteder i naturen i Ishøj Kommune. Igennem projektet øges det lokale kendskab til den nære natur, og der etableres 15 konkrete mødesteder markeret med en rød signaturbænk. Brugen af mødestederne understøttes gennem kurser for lærere og pædagoger samt cykelvogne med grej til aktiviteter. Stederne formidles desuden via fysiske og elektroniske kort. De 15 mødesteder udvælges efter en brugerinddragende proces og med fokus på tilgængelighed uden det er nødvendigt f.eks. at køre i bil. Den primære målgruppe er de kommunalt ansatte voksne, som skal tage andre voksne og børn med ud i naturen. Der anvendes bæredygtige certificerede materialer til at fremstille de 15 signaturbænke. Det er udelukkende bænke, der sætte op, og ikke skraldespande til bænke. Projektet forestås af Ishøj Naturcenter i samarbejde med Ishøjgård, Center for Voksne og Velfærd og Center for Beskæftigelse og Erhverv. Center for Ejendomme og Arealer har ligeledes været inddraget i forhold til vedligehold. Det samlede projektbeløb er på 836.000 kr., hvoraf Nordea Fondens tilskud er på 571.000 kr.

Formålet med projektet 'Naturens Vild Mad Mødesteder' er at anvende tilberedning af mad i naturen som et redskab til at skabe stærke fællesskaber, større naturforståelse og til at invitere flere borgere ud i naturen. Af projektbeskrivelsen fremgår: 'Vi skal anvende den nære natur, bruge det der virker, og udbrede det til andre! Mange flere skal mødes i naturen om Vild Mad måltidet. Vild Mad projektet har vist sig at virke særdeles godt i Danske Naturparker'.

Projektet udvikler og etablerer fem 'VILD MAD-sankeruter' og tre 'VILD MAD-mødesteder' i Ishøj i et samarbejde mellem Ishøj Naturcenter og elever på 5. og 6. klassetrin på kommunens fem folkeskoler og specialskole. Gennem guidede sanketure, tilberedning af vild mad i mobile køkkener, offentlige arrangementer samt fysisk markering og digital registrering af sankeruter og mødesteder involveres elever og lærere aktivt i projektet. Derudover udvikles et gratis hæfte med 40 opskrifter på "vild mad" og info om 30-40 spiselige vilde planter, tangarter, fisk og skaldyr, som kan sankes lokalt på strækningen fra Kystagerparken (Hvidovre) i nord til Ølsømagle Rev i syd. Målet er at få flere borgere ud i naturen, øge naturforståelsen og kendskabet til den lokale natur. Det samlede projektbeløb er på 814.000 kr., hvoraf Nordea Fondens tilskud er på 543.000 kr.

Den samlede indtægtsbevilling er i alt 1.114.000 kr., som er belagt med fondsmoms på 17,5 %. Fondsmomsen afholdes indenfor udgiftsbevillingen til projekterne. Det resterende beløb på i alt 536.000 kr. finansieres via klimapuljen, naturmillionen og de involverede centres ramme.

1. at der meddeles tillægsbevilling til samlede merindtægter på 1.114.000 kr. i 2025 til Ishøj Naturcenter på budgetområde B40.10.10
2. at der meddeles tillægsbevilling til samlede merudgifter på 1.114.000 kr. i 2025 til Ishøj Naturcenter på budgetområde B40.10.10.

Byrådet.

Byrådet forelægges to projekter til godkendelse, som Ishøj Naturcenter har ansøgt og fået midler til.

Børne- og Undervisningsudvalget bliver løbende orienteret om status på børnehaveklasser for skoleåret 2025/2026. I forbindelse med orienteringerne har der været et højt elevtal til den kommende børnehaveklasse på Ishøj Skole.

Ifølge bekendtgørelse af lov om folkeskolen § 17, må elevtallet i børnehaveklasser ved skoleårets begyndelse ikke overstige 26. Der kan dog i særlige tilfælde tillades et højere elevtal, dog ikke over 28 elever.

I Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen fremgår det, at ved den politiske godkendelse af klassedannelsesplanen er der et maksimum på 25 elever i hver børnehaveklasse. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 6. februar at dispensere fra denne regel og danne en børnehaveklasse med op til 28 elever på Ishøj Skole.

På Ishøj Skole er der pt. 29 distriktselever i den kommende børnehaveklasse, og det er derfor nødvendigt at oprette en børnehaveklasse mere.

Status på klassedannelsesplanen er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 1)

Folkeskoleloven § 17.

Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen bilag 5, stk. 5.1.

 En børnehaveklasse på Ishøj Skole koster 1.005.115 kr. årligt i 2025-priser.

1. at der gives en tillægsbevilling i 2025 til Ishøj skole på 419.000 kr. svarende til udgiften til den ekstra børnehaveklasse fra august til og med december 2025.
2. at konsekvensen af den ekstra klasse indarbejdes i de tekniske korrektioner i budget 2026 og fremefter.

Byrådet.

Af Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen fremgår det, at Børne- og Undervisningsudvalget kan dispensere fra reglen om 25 elever i hver børnehaveklasse og danne børnehaveklasser med op til 28 elever, der er hjemmehørende i den enkelte skoles distrikt. Ishøj Skole har til kommende børnehaveklasse i skoleåret 2025/2026 pt. 29 distriktselever, hvorfor det er nødvendigt at oprette en klasse mere. Der indstilles til, at den ekstra klasse finansieres via en tillægsbevilling.

Baggrund
Gruppevejledning er et nyt initiativ i den sammenhængende plan for vejledning i Ishøj Kommune.

Gruppevejledning vurderes at have en positiv effekt på:

• Elevernes refleksionsrum i forhold til valg af ungdomsuddannelse
• Udvidelse af elevernes horisont i forhold til valg af ungdomsuddannelse
• Små grupper forventes at skabe større tryghed til at udforske andre uddannelsesveje end de traditionelle ungdomsuddannelser
• Eleverne kan få udfordret deres idéer ved at lytte til de andre elevers perspektiver og spørgsmål
• Større oplysning hos den enkelte og dermed et mere velovervejet uddannelsesvalg.

Udmøntning
Udmøntningen af obligatorisk gruppevejledning foregår i regi af Ishøj Grundskolevejledning, som arbejder med den sammenhængende plan for vejledning i 7.-10. klasse og varetager undervisningen i faget ”Uddannelse og Job" på skolerne.

Uddannelsesvejlederne i Ishøj Grundskolevejledning er hver tilknyttet 2 - 3 skoler. Gruppevejledningen i 8. og 9. klasse varetages af den uddannelsesvejleder, som i forvejen er tilknyttet skolen.

Organisering af gruppevejledning:

• Hver gruppe består af fem elever

• En gruppevejledning varer en time
• En af klassens primærlærere sammensætter grupperne, da de har det største kendskab til eleverne.

Gruppevejledning påbegyndes fra skoleåret 2025/26.

Bekendtgørelse om vejledning af unge om valg af ungdomsuddannelse og erhverv §§ 5 og 6.

Der er i budgetforliget 2025 afsat 71.000 kr. årligt til gruppevejledning. Midlerne er tilført grundskolevejledningen, som håndterer gruppevejledningen.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

I forbindelse med budgetforliget for 2025 blev det besluttet at afsætte midler til obligatorisk gruppevejledning i 8. og 9. klasse. Det blev besluttet at udvide vejledningsindsatsen med en obligatorisk gruppevejledning i 8. klasse og to obligatoriske gruppevejledninger i 9. klasse, hvoraf en placeres lige før efterårsferien og en placeres før tilmeldingsfristen til ungdomsuddannelse. I sagen fremlægges udmøntningsplanen for obligatorisk gruppevejledning.

På dagtilbuds- og skoleområdet arbejdes der kontinuerligt med at skabe høj kvalitet. Derfor arbejdes der strategisk og målrettet med kompetenceudvikling af pædagogisk personale og ledelser. Den strategiske kompetenceudvikling understøtter Byrådets vision, børne- og ungepolitikken, uddannelsesmanifestet, dagtilbudslovens formålsparagraf, det nationale pædagogiske grundlag, dagtilbudsstrategien, fælles strategiske indsatsområder og ny national lovgivning.

Målet med de strategiske kompetenceudviklingsplaner er derudover at bidrage til at fastholde dygtige medarbejdere og tiltrække nye kompetente medarbejdere til Ishøjs dagtilbud og skoler.

I de strategiske kompetenceudviklingsplaner arbejdes der med følgende to overskrifter, som er rammesættende for de overordnede målsætninger på dagtilbuds- og skoleområdet i Ishøj:

• Stærke fællesskaber
• Høj kvalitet i dagtilbud og skole

De to overskrifter skal ikke ses som to adskilte elementer, men som en synergi, hvor samspillet fremmer en helhedsorienteret tilgang til børn og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Under hver overskrift er en række kompetenceudviklingsforløb, som udgør fælles strategiske indsatsområder på tværs af henholdsvis dagtilbuddene og skolerne i Ishøj. Udover de fælles forløb er der også lokal kompetenceudvikling på skolerne og i dagtilbuddene.

Revidering af de strategiske kompetenceudviklingsplaner for 2025 - 2026
De flerårige strategiske kompetenceudviklingsplaner for skole- og dagtilbudsområdet er som planlagt revideret midtvejs i de flerårige planer med udgangspunkt i følgende:

• Beskrivelsen af de flerårige forløb er justeret med fokus på en kort beskrivelse af det hidtidige forløb og øget fokus på, hvordan udviklingsforløbet tilrettelægges fremover.
• Tilføjelse af enkelte nye kompetenceudviklingsforløb under ”Stærke Fællesskaber”.
• Tydeliggørelse af, hvordan de forskellige kompetenceudviklingsforløb under overskriften ”Høj faglig kvalitet” kobler sig til strategien Stærke Fællesskaber.
• Tilføjelse af kapitel 3 om fællesskabende didaktikker/pædagogik.
• Mindre redaktionelle ændringer og opdateringer, herunder f.eks. økonomi og sletning af udgåede forløb.

De reviderede strategiske kompetenceudviklingsplaner på dagtilbuds- og skoleområdet er vedhæftet. (Bilag 1 og 2)

Kommunerne har fået tilført statsligt tilskud til kompetenceudvikling af det pædagogiske personale i folkeskolen. Til og med 2025 er der 586.000 kr. til kompetenceudvikling fra det statslige tilskud og 168.000 kr. til kompetenceudvikling fra Center for Dagtilbud og Uddannelses kompetencepulje til skoleområdet i 2025.  

På dagtilbudsområdet er der i 2025 og 2026 afsat 512.000 kr. årligt fra opkvalificeringspuljen. Fra rekrutterings- og fastholdelsespakken er der afsat 1.165.000 kr. i 2025, 1.825.000 kr. i 2026 og 1.425.000 kr. i både 2027 og 2028.

I forbindelse med strategien for stærke fællesskaber er der afsat en række midler til at understøtte ledelsesudvikling og praksisnær kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere på børne- og ungeområdet.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

De strategiske kompetenceudviklingsplaner på dagtilbuds- og skoleområdet er blevet revideret og fremlægges til orientering.

Implementeringsplan
Implementeringsplanen følges, men den er forsinket, da ansættelser af en faglig leder og en projektleder har taget længere tid end forventet. Den faglige leder blev ansat pr. 1. marts, og en projektleder blev ansat pr. 1. april. Der er taget hul på implementeringsplanens øvrige aktiviteter. Andre væsentlige årsager til forsinkelsen er, at det første punkt i implementeringsplanen, offentligt udbud til private tandlæger, har været mere tidskrævende end forventet, og at processerne i forhold til Hvidovres udtræden også har trukket ressourcer væk fra implementeringsplanen.

En central del af implementeringsplanen har været at få sendt et stort antal patienter i behandling via offentligt udbud. Udbuddet er nu afsluttet, hvilket betyder, at 410 patienter får tilbud om at starte behandling hos en ekstern specialtandlæge før sommerferien, og 550 patienter får tilbud om at starte behandling hos en ekstern specialtandlæge mellem august og december i år. Det vil sige, at i alt 960 patienter opstarter behandling hos en ekstern specialtandlæge i 2025. De øvrige 440 patienter starter i behandling hos de eksterne specialtandlæger i 2026.

Der kom bud fra fem leverandører, hvoraf de tre første på listen er under den pris pr. patient, som Tandreguleringen I/S formandskab havde kalkuleret med (kr. 40.000/patient). De tre billigste bud har budt ind med priser på mellem kr. 37.850 – 39.000 pr. patient. Disse tre private tandlæger har klinikker i København, Solrød, Hellerup og Roskilde. Det er aftalt med de tandlæger, som har flere klinikker, at forældrene i et vist omfang får mulighed for at vælge den af klinikkerne, som de foretrækker.

Hvidovres udmeldelse af samarbejdet
Hvidovre Kommune har meddelt, at den ønsker at trække sig fra samarbejdet om Tandreguleringen I/S med udgangen af 2025. De tilbageblevne kommuner har konstitueret et forhandlingsorgan bestående af Ishøj og Tårnby kommuner, som er i gang med forhandlinger med Hvidovre Kommune.

I forhandlingerne er det blevet lagt fast, at:

• Hvidovre-patienter kun undtagelsesvist behandles i Tandreguleringen I/S fra den 1. januar 2026.
• Hvidovre Kommune holder op med at visitere børn til Tandreguleringen pr. 1. august 2025.
• En personaleandel svarende til Hvidovre Kommunes andel af Tandreguleringen I/S virksomhedsoverdrages til Hvidovre Kommune.

Der er ved at blive udarbejdet procesplaner, som sikrer klarhed for patienter og medarbejdere. Desuden er der ved at blive lavet en oversigt over økonomien som grundlag for opgørelse af økonomien på baggrund af regnskab 2025.

Sundhedsloven, Bekendtgørelse om tandpleje.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning

Børne- og Undervisningsudvalget.

I forlængelse af BDO’s undersøgelse af tandreguleringssamarbejdet er der udarbejdet en implementeringsplan. I denne sag gives en status på implementeringsplanen for tandreguleringssamarbejdet (herunder selskabet Tandreguleringen I/S) samt en orientering om status for Hvidovre Kommunes udtræden af samarbejdet.

Beregningen af det forventede antal skoleelever bygger på:

1)     Befolkningsprognosen for 2025-2033, som er godkendt i Byrådet den 29. april 2025.

2)      En fremskrivning af de eksisterende elevtal.

3)      En række anvendelsesmønstre bl.a. relateret til: a) dækningsgrader for børnehaveklasseeleverne, b) de enkelte skolers og klassers fastholdelsesprocent, c) til- og fravalg af kommunens fem folkeskoler, for elever bosiddende i Ishøj såvel som andre kommuner, herunder også, hvor mange elever fra Ishøj, som indmeldes på privatskole.

Udviklingen i det forventede elevantal varierer fra skole til skole:

• På Vejlebroskolen forventes det fremtidige elevantal at stige en del og være mellem 12 og 77 elever højere i de enkelte skoleår sammenlignet med indeværende skoleår.
• På Gildbroskolen forventes elevtallet at være forholdsvist stabilt over årene og ikke afvige synderligt fra nuværende skoleår.
• På Ishøj Skole forventes elevtallet at stige let de første år efterfulgt af et fald i 2028/29 og i 2030/31, når de tosporede årgange på skolen er gået ud af 9. klasse.
• På Strandgårdskolen forventes det fremtidige elevantal at være let faldende hen over de fremtidige skoleår.
• På Vibeholmskolen forventes elevtallet at stige lidt til næste skoleår efterfulgt af et lille fald og herefter en stabilisering af elevtallet.

Samlet for alle fem skoler har elevtallet været stigende over årene og forventes at stige yderligere til næste skoleår. Herefter forventes et mere stabilt antal elever efterfulgt af et fald i skoleårene 2031/32 og 2032/33. Sammenlignet med nuværende skoleår, er der dog ikke tale om store stigninger eller fald i elevtallet samlet for de fem skoler, idet der i skoleårene 2025/26 til 2030/31 forventes at være mellem 28 og 36 flere elever, og i årene 2031/32 og 2032/33 at være henholdsvis 23 og 42 færre elever end i indeværende skoleår.

Administrationen følger elevtallet i kommunen, såvel som på de enkelte skoler, med henblik på vurdering af de mest optimale skoledistriktsinddelinger samt skolernes kapacitet.

Skoleprognosen er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 1)

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Administrationen fremlægger skoleprognose for 2025-2033. Formålet med skoleprognosen er at skabe overblik over udviklingen i behovet for kapacitet på kommunens folkeskoler.

Baggrund

Handicapsagsbarometeret indgår som et væsentligt element i det samlede initiativ vedrørende styrket retssikkerhed og øget tillid på handicapområdet, som følger aftalen om udmøntning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022 - 2025. Formålet med barometret er at tilvejebringe et årligt aktuelt overblik over sagsbehandlingskvaliteten på landsplan på udvalgte bestemmelser i lov om social service.

Handicapsagsbarometeret 2024 består af to selvstændige undersøgelser af henholdsvis servicelovens § 41 (børn og unge) og servicelovens § 100 (voksne). Undersøgelsen er lavet i forhold til afgørelser truffet i 2023 efter servicelovens § 41, og ikke efter barnets lov, som trådte i kraft den 1. januar 2024. Der er tale om den anden rapport i en række på tre årlige undersøgelser, som belyser sagsbehandlingen i ikke-påklagede sager, så datagrundlaget udgøres af et bredt udsnit af kommunale afgørelser uden for klagesystemet.

Ankestyrelsen har gennemgået i alt 385 afslags- og bevillingssager indsendt af alle landets kommuner. Det fremgår af undersøgelsen, at retsgrundlaget er forkert anvendt i 50 procent af sagerne, og 45 procent af sagerne omfatter både bevillinger og afslag. I 39 procent af sagerne vurderes de konstaterede fejl at have væsentlige betydning for afgørelsens rigtighed. Den hyppigst forekommende mangel relaterer sig til udgiftens størrelse, hvorvidt der er tale om en merudgift samt, hvorvidt udgiften er nødvendig. I en fjerdedel af sagerne, opfylder kommunerne ikke kravet til begrundelse, hvor de ikke tilstrækkeligt beskriver de faktiske forhold eller hovedhensyn, der har været bestemmende for afslaget. I 46 procent af sagerne er datoen for ansøgning og afgørelse kendt, men kommunerne overholder ikke deres offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Den gennemsnitlige overskridelse af fristen er 13 uger.

Af Ankestyrelsens erfaringer i perioden 2020 - 2023 fremgår det, at i 40 procent af de i alt 2.932 klagesager vedrørende servicelovens § 41 har Ankestyrelsen enten hjemvist, ændret eller ophævet kommunernes afgørelser. Den samlede rapportering fremgår af bilag 1.

Resultater på børneområdet i Ishøj Kommune
Ishøj Kommune har bidraget med tre sager til undersøgelsen. Ankestyrelsens vurderer, at to af sagerne ville være blevet stadfæstet, mens en sag ville være blevet hjemvist, hvis de var blevet indbragt for Ankestyrelsen. Det vurderes dermed, at sagsbehandlingen i de to undersøgte sager lever op til gældende lovgivning og praksis på området for dækning af nødvendige merudgifter til børn, mens den ene undersøgte sag ikke gør det. Den hjemviste sag mangler oplysninger (officialprincippet) om målgruppevurdering samt udgiftens størrelse. I samtlige tre sager er der foretaget helhedsvurderinger i overensstemmelse med gældende retsprincipper. Der foreligger en bevilling og to delvise bevillinger. Den nærmere Ishøj-specifikke gennemgang af børneområdet fremgår af bilag 2.

Med henblik på at opnå læring fra Ankestyrelsens tilbagemelding har administrationen foretaget en fornyet gennemgang af den hjemviste sag. På baggrund heraf må det konstateres, at kommunen ikke deler Ankestyrelsens vurdering. I den konkrete sag er der gennemført både en grundig målgruppevurdering samt beregninger af merudgifterne, ligesom der er indhentet oplysninger fra relevante samarbejdspartnere for at sikre et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Det skal bemærkes, at Ankestyrelsen i rapporten fremhæver, at undersøgelsens resultater er generaliserbare på tværs af landets kommuner, og at man ikke kan udlede noget om sagsbehandlingskvaliteten i de enkelte kommuner, da det undersøgte grundlag er for lille.

Servicelovens § 41.

Retssikkerhedsloven § 79 a.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

I henhold til retssikkerhedsloven § 79 a skal resultaterne af Ankestyrelsens juridiske serviceeftersyn forelægges til politisk behandling. Børne- og Undervisningsudvalget orienteres på den baggrund om resultaterne i Handicapsagsbarometer 2024 vedrørende sagsbehandling efter servicelovens § 41 om dækning af merudgifter til børn og unge. Sagen sendes til orientering i Handicaprådet.

Borgmesterbrev om trivselskommissionens anbefalinger

KL har udsendt et brev til landets borgmestre om trivselskommissionens anbefalinger og KL's videre skridt. (Bilag 1) Af brevet fremgår det, at KL's Børne- og Undervisningsudvalg vil fortsætte dialogen om, hvordan anbefalingerne kan tages ned lokalt efter kommissionen, har afsluttet sit arbejde.

Orientering om Ankestyrelsens afgørelse vedr. kommunernes behandling af og opfølgning på danmarkskortet 2024
På byrådsmødet i december 2024 blev sagen om danmarkskortet 2024 over omgørelsesprocenter for 2023 på socialområdet, herunder voksen- og børnehandicapsområdet i Ishøj Kommune behandlet. På baggrund af denne opfølgning besluttede byrådet, at der ikke var behov for at udarbejde en handleplan, og sendte referatet af byrådets møde til Ankestyrelsen. Den 2. april 2025 modtog Ishøj Kommune et brev fra Ankestyrelsen, hvoraf det fremgår, at de har gennemgået kommunens behandling af og opfølgning på danmarkskortet 2024. Ankestyrelsen har på baggrund af denne gennemgang besluttet ikke at foretage sig yderligere i forhold til kommunalbestyrelsens behandling og opfølgning af danmarkskortet. Derudover orienterer Ankestyrelsen om, at de skærpede regler er rullet tilbage ved lov nr. 1686 af 30. december 2024. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen fra 1. januar 2025 alene er forpligtet til at behandle danmarkskortet på et kommunalbestyrelsesmøde inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet er offentliggjort. (Bilag 2)

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Mødedeltagere
Kasper Bjering Søby Jensen (A)
Ole Wedel-Brandt (Ø)
Selcuk Mehmet Özcan (A)
Kalbiye Yüksel (F)
Milishia Moradi (L)

Godkendelse af protokol/referat
Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalget.