På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 19. marts 2018 blev planen for driftsstedsbesøg og studiedage for indeværende valgperiode vedtaget. Udvalget har besluttet, at hvert driftssted besøger udvalget på et ordinært møde, og at udvalget har studiedage, hvor der aflægges besøg på driftsstederne.

På dette møde er det forældrebestyrelsen i Tvillingehuset, der kommer til en drøftelse med udvalget.

På mødet deltager bestyrelsesformand Agnessa Thovmasian og leder Marianne Gregersen, som gerne vil fortælle om forældrebestyrelsens arbejde med:

• Førstehjælpskursus med forældre og personale.
• Ombygning og strukturændring.
• Legepladsaftaler med forældre og børn.
• En bestyrelse der afspejler forældresammensætningen.
• Parkeringsudfordringer.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

• Årshjul for sager til Børne- og Undervisningsudvalget i 2020 er vedhæftet dagsordenen.
• Nyt fra skolebestyrelserne.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Udvalget ønsker at drøfte 'Hvad har vi lært af corona?' på udvalgsmødet i september 2020. Dette sættes på årshjulet.

I forlængelse af borgmesterens mail til Byrådet af 25. maj 2020 om budget 2021, drøfter fagudvalgene muligheder for at tilvejebringe et økonomisk råderum, herunder hvor administrationen kan kigge hen ved en eventuel sparerunde.

I tids- og handleplanen for arbejdet med budget 2021 var det forudsat, at der skulle afholdes byrådsseminar den 6. og 7. maj. Seminaret blev aflyst pga. den aktuelle situation med Corona og er rykket til den 17. og 18. juni.

Pt. er der nogle store usikkerheder i relation til budget 2021:

• De præcise økonomiske konsekvenser af udligningsreformen kendes ikke pt. KL's tilskudsmodel forventes først opdateret, når der foreligger en økonomiaftale mellem KL og Regeringen for 2021.
• Økonomiaftalen mellem KL og Regeringen blev indgået den 29. maj. Administrationen vil frem mod byrådsseminaret regne på de økonomiske konsekvenser af aftalen for Ishøj Kommune.
• Der er stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af Corona-krisen, både på kort og lang sigt. Ikke mindst ledigheden er steget med deraf følgende øgede udgifter til overførselsindkomster.

Til byrådsseminaret den 17. -18. juni forventes der større klarhed over usikkerhederne. På seminaret gives en orientering om den aktuelle økonomiske situation, herunder den kendte ”bundlinje” i budget 2021. Alt afhængig af ”bundlinjen”, vil der også blive præsenteret forslag til en eventuel spareramme.

For at være på forkant med et eventuelt behov for besparelser opfordres fagudvalgene til at drøfte, hvilke muligheder der er for at tilvejebringe et økonomisk råderum, herunder hvor administrationen kan kigge hen ved en eventuel sparerunde.

Det er selvfølgelig også muligt at drøfte nye ønsker til budgettet, som kan finansieres ved omplacering inden for udvalgets budgetramme.

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter muligheder for at tilvejebringe et økonomisk råderum, herunder hvor administrationen kan kigge hen ved en eventuel sparerunde.

Sagen blev drøftet.

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Lov om kommunernes styrelse, Cirkulære om Budget og Regnskabssystem og revision mv. for kommuner.

Administrationen har foretaget den 1. budgetopfølgning for 2020 på driftsområderne, jf. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune. Det samlede resultatet viser forventede merudgifter på 12,1 mio. kr.

Det fremgår af Økonomiregulativ for Ishøj Kommune, at der skal foretages to budgetopfølgninger om året til politisk forelæggelse. Denne budgetopfølgning er foretaget med udgangspunkt i forbruget pr. 31. marts. 2020.

Som orienteret tidligere på året ved den administrative budgetopfølgning, forventes der i 2020 et økonomisk pres på førtidspension, det specialiserede socialområde og renovationsområdet. Omvendt er der også områder, hvor der tegner sig et mindreforbrug. Samlet set forventes der ved denne budgetopfølgning merudgifter på i alt 12,1 mio. kr. i 2020.

Grundet coronakrisen er det forventede regnskab forbundet med stor usikkerhed, da der på nuværende tidspunkt ikke er det fulde overblik over afledte økonomiske konsekvenser. Administrationen følger udviklingen tæt, og de økonomiske konsekvenser opgøres løbende og indberettes til KL.

På baggrund af den aktuelle situation foreslår administrationen, at der ved denne budgetopfølgning gives tillægsbevilling til omplacering mellem de områder, hvor mer- og mindreudgifterne er konkret konstaterbare. Dette ikke mindst af styringsmæssige hensyn. De økonomiske konsekvenser af coronakrisen bliver fulgt nøje, og det konkrete tillægsbevillingsbehov vil blive vurderet til næste budgetopfølgning.

Budgetopfølgningen viser samlet set forventede merudgifter på 12,1 mio. kr. De forventede merudgifter fordeler sig med 1,1 mio. kr. indenfor serviceudgiftsrammen og 10,7 mio. kr. udenfor serviceudgiftsrammen samt 0,2 mio. kr. på en finansiel post.

Under Børne- og undervisningsudvalgets områder forventes der mindreudgifter på 6,2 mio. kr. Det indstilles, at der gives tillægsbevilling hertil.

Der er udarbejdet budgetopfølgningsnotat (Bilag A), som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning, herunder resultatet for Børne- og undervisningsudvalgets områder.

Bilag B (Budgetopfølgningsskema) viser en specifikation af den samlede budgetopfølgning.

Bilag C udgør Jobcentrets (Vallensbæk Kommune) budgetopfølgning på de områder, der varetages der.

Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalg for at sikre gennemsigtighed og en fælles information om den økonomiske situation. 

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at budgetopfølgningen godkendes, og at der gives tillægsbevilling i henhold til budgetopfølgningsnotatet (Bilag A) og budgetopfølgningsskemaet (Bilag B).

Tiltrådt.

Som angivet i budgetopfølgningsnotatet (Bilag A) og budgetopfølgningsskemaet (Bilag B).

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune.

Som opfølgning på Børne- og Undervisningsudvalgets behandling af sagen om børnehaveklasser i skoleåret 2020/2021 på mødet den 11. februar, ønskede udvalget en temadrøftelse om klassekvotienter og skoledistrikter, bl.a. med fokus på muligheden for en nedsættelse af klassekvotienten samt fastholdelse af elever inden for eget skoledistrikt. 

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog den 19. september 2011 at indføre princippet om fleksible skoledistrikter. Fleksible skoledistrikter indebærer, at de eksisterende skoledistrikter analyseres hvert år inden indskrivningen af børn i børnehaveklasser. Analysen har til formål at vise, om en justering af skoledistriktsgrænserne giver mulighed for at optimere klassedannelsen i forhold til den vedtagne maksimale klassekvotient på 25.

Af styrelsesvedtægtens bestemmelser vedrørende klassedannelse, fremgår det, at:

”Ved den politiske godkendelse af klassedannelsesplanen er der et max. på 25 elever i hver børnehaveklasse. Børne- og Undervisningsudvalget kan beslutte at dispensere fra denne regel og danne børnehaveklasser med op til 28 elever, der er hjemhørende i den enkelte skoles distrikt med henblik på at undgå oprettelse af ekstra klasser”.

I det bilagte notat analyseres muligheden for og konsekvenserne af to alternative modeller for klassedannelse for børnehaveklasser:

1. Maksimal klassekvotient på 25 elever inden for skoledistriktet og 20 for elever uden for skoledistriktet.
2. Nedsættelse af den maksimale klassekvotient fra 25 til 22.

Analysens beregninger tager udgangspunkt i den vedtagne klassedannelse for børnehaveklasser for skoleåret 2020/21. Resultatet og konsekvenserne af de fremlagte modeller vil altid afhænge af det aktuelle antal elever og deres fordeling på skoledistrikterne.

Administrationen bemærker, at en eventuel ændring af principper for distrikts- og klassedannelse først kan få virkning fra skoleåret 2022/23.  

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter notatet om klassekvotienter og skoledistrikter.

Børne- og Undervisningsudvalget ønsker at invitere skolebestyrelser 0g skoleledelser til et visionsmøde om skoledagens og undervisningens organisering. Mødet er planlagt til den 29. september 2020.

De fremlagte modeller indebærer betydelige merudgifter på enten kort eller lang sigt afhængig af indfasningsmodel.

Med udgangspunkt i antallet af kendte skolestartere i skoleåret 2021/2022, samt de vedtagne kriterier for fleksible skoledistrikter, har administrationen analyseret behovet for regulering af skoledistrikterne til skoleåret 2021/2022. Det fremgår af analysen, hvordan børnehaveklasserne fordeles mellem Ishøj Skole, Vibeholmskolen, Gildbroskolen, Strandgårdskolen og Vejlebroskolen.

Af styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen bilag 5, stk. 5.6 om fleksible skoledistrikter fremgår det, at Børne- og Undervisningsudvalget på mødet i juni skal behandle forslag til antal børnehaveklasser og distriktsreguleringer.

Analysen af behovet for distriktsregulering for skoleåret 2021/2022 er udarbejdet med udgangspunkt i styrelsesvedtægten, antallet af kendte skolestartere til skoleåret 2021/2022 (298 elever), samt de vedtagne kriterier og forudsætninger, som fremgår af vedhæftede notat om kriterier og forudsætninger for fleksible skoledistrikter.

Administrationen fremlægger to modeller for skoledistrikter i skoleåret 2021/2022. Model 1 er baseret på de nuværende skoledistrikter og har 11 børnehaveklasser, fordelt med én klasse på Ishøj Skole, to klasser på Vibeholmskolen og Gildbroskolen og tre klasser på Strandgårdskolen og Vejlebroskolen. Model 2 har 10 børnehaveklasser fordelt med én klasse på Ishøj Skole, to klasser på Vibeholmskolen, Gildbroskolen og Strandgårdskolen samt tre klasser på Vejlebroskolen.

Modellerne tager afsæt i de mest naturlige distriktsgrænser og i en så jævn fordeling af klassekvotienten som muligt.

Det skal nævnes, at erfaringen viser, at der løbende sker ændringer som følge af bl.a. til- og fraflytninger i perioden fra vedtagelsen af skoledistrikterne til klassedannelsen i februar og igen frem til skolestart i august. Erfaringen viser endvidere, at der er en del forældre, som ved skoleindskrivningen i november ønsker en anden skole end deres distriktsskole.

Ifølge folkeskolelovens § 40, stk. 2, pkt. 3 skal ændringer af skoledistrikter behandles og vedtages i Byrådet efter at have været i høring i skolebestyrelserne. Dette krav bortfalder, hvis der træffes beslutning om ikke at ændre på skoledistrikterne.  

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter de fremlagte skoledistriktsmodeller og beslutter at sende én eller begge modeller i høring i skolebestyrelserne.

Udvalget besluttede at sende begge modeller i høring.

Der er i budgettet afsat økonomi til 11 børnehaveklasser.

Folkeskoleloven § 40, stk. 2, pkt. 3.

Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen bilag 5. 

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede den 12. februar og den 20. maj 2019 justering af folkeskoleloven og den deraf følgende mulighed for at afkorte skoleugen. Byrådet besluttede den 4. juni at godkendelse om afkortning af skoleugen delegeres til Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at

• skolerne, jf. folkeskolelovens § 16d, kan søge om at få afkortet skoleugen med op til to timer om ugen.
• den samlede undervisningstid i indskolingen vedbliver at være 1.200 timer.
• udskyde ændringer på 4., 5. og 6. årgang til skoleåret 2020/2021, idet en afkortning af skoleugen for disse klassetrin vil betyde ekstra udgifter til udvidelse af åbningstiden i sfo2.

Denne sag omhandler beslutning vedrørende muligheden for nedsættelse af undervisningstiden på 4. – 6. klassetrin.

Byrådet kan efter ansøgning fra skolelederen, og med udtalelse fra skolebestyrelsen, godkende, at afkorte skoleugen med op til to timer i 4. - 9. klasse ved at skære tilsvarende i den understøttende undervisning. Dette kan ske med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen. Godkendelsen gælder for et år, og Byrådet skal føre tilsyn med konverteringen af den understøttende undervisning. Fraviges bestemmelserne om en mindste varighed af undervisningstiden skal Byrådet tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 12. februar 2019 at udskyde ændringer på 4., 5. og 6. årgang til skoleåret 2020/2021, idet en afkortning af skoleugen for disse klassetrin vil betyde ekstra udgifter til udvidelse af åbningstiden i sfo2.

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter muligheden for afkortning af skoleugen for 4. – 6. klasserne.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at åbne for muligheden for at nedsætte det ugentlige timetal for mellemtrinnet. Hvis skolerne ønsker omlægningen med virkning fra kommende skoleår, skal der ansøges inden 1. oktober 2020.

Ishøj Kommune har modtaget 279.000 kr. i DUT kompensation fra staten til dækning af ekstra udgifter i forbindelse med lovændringen. Sfo 2’erne på Ishøj Skole, Vibeholmskolen, Vejlebroskolen og Gildbroskolen er i 2021 samlet normeret til 235 elever (Strandgårdskolen er ikke talt med da den drives som helhedsskole).

En udvidelse af sfo-tiden for de 235 elever, som forventes at være tilmeldt sfo2 i 2020 vil koste ca. 200.000 kr.

Til sammenligning vil en tilsvarende udvidelse af sfo-tiden for de 610 elever, der forventes at være tilmeldt sfo1 (sfo for 0. – 3. klasse) på de fire skoler koste ca. 865.000 kr.

Folkeskolelovens §§ 16 b og d.

Af Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen fremgår det, at ”der oprettes hold i modersmålsundervisning med brugerbetaling i sprog, der tales i lande udenfor EU/EØS, og hvortil der er 20 eller flere tilmeldte. Der tilbydes modersmålsundervisning fra 1. – 9. klasse”.

I skoleåret 2019/2020 har der været oprettet et modersmålsundervisningshold i tyrkisk. I år er der indkommet fem tilmeldinger til modersmålsundervisning i tyrkisk, otte tilmeldinger til urdu samt en enkelt tilmelding til albansk. På den baggrund er der ikke basis for at oprette hold i modersmålsundervisning i skoleåret 2020/2021, jf. styrelsesvedtægtens bestemmelser.

Administrationen kan orientere om, at tilmelding til modersmålsundervisning hidtil har fungeret ved, at klasselæreren har uddelt tilmeldingsskemaer til eleverne, hvorefter de er samlet sammen i udfyldt stand og afleveret til skolens kontor. Center for Dagtilbud og Uddannelse har herefter samlet op på tilmeldingerne. Fra i år er proceduren for tilmelding ændret således, at skolerne har informeret forældrene om tilmeldingsperiode og procedure via Aula. Forældrene har herefter skulle tilmelde sig modersmålsundervisning digitalt. Tilmeldingsperioden har været fra den 29. april til den 14. maj. Grundet få tilmeldinger blev tilmeldingsfristen forlænget til den 28. maj, hvilket ligeledes blev meldt ud på Aula. Endvidere har administrationen bedt modersmålsunderviseren om at kontakte forældre til de nuværende elever. 

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at der ikke oprettes hold i modersmålsundervisning i skoleåret 2020/2021.

Tiltrådt.

På mødet den 18. maj 2020 drøftede Børne- og Undervisningsudvalget forslag om refundering af betalingen for modersmålsundervisningen i perioden fra 16. marts til 12. juni grundet corona-nedlukningen. Udvalget besluttede at genoptage modersmålsundervisningen frem til den 12. juni og afvente beslutningen om tilbagebetaling for ikke afholdt aktivitet til udvalgets møde den 15. juni 2020. Modersmålsundervisningen blev genoptaget med første undervisningsgang den 25. maj.

Grundet Corona har der ikke været afholdt modersmålsundervisning i perioden fra 16. marts - 24. maj 2020.

Prisen for modersmålsundervisning i skoleåret 2019/2020 er 263,00 kr. om måneden.

Der betales fuld pris for første barn, hvorefter der gives søskenderabat for det/de efterfølgende børn på 54 kr.

Der er i alt tilmeldt 16 elever til modersmålsundervisningen. Ingen af dem har søskenderabat.

En refundering af betalingen for modersmålsundervisningen i perioden fra 16. marts til 24. maj vil betyde, at forældrene skal refunderes for to måneders betaling, svarende til en samlet merudgift på 8.416 kr. Besluttes det at refundere betalingen vil merudgiften kunne holdes inden for budgettet i Center for Dagtilbud og Uddannelse.

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter, hvorvidt betalingen for modersmålsundervisningen under corona-nedlukningen skal refunderes.

Udvalget besluttede, at der gives tilbagebetaling for den nedlukkede periode.

Der er fortsat stort behov for ekstra ressourcer til særligt støttekrævende børn i dagtilbuddene, hvorfor det foreslås, at opnormeringen af støtte-/ressourcepædagogerne, som blev besluttet i 2018, bliver gjort permanent og fortsat finansieres af restbudgettet på 665.000 kr. (2021-niveau) fra den 9. gruppeordning på Strandgårdsskolen, som ikke er oprettet.  

Fra og med skoleåret 2019/2020 er der oprettet satellit-ordninger på Gildbroskolen og på Ishøj Skole for seks elever med et behov for støtte, som ikke matcher gruppeordningstilbuddet. Satellit-ordningen er oprettet som en permanent ordning finansieret af budgettet til én gruppeordningsklasse på Strandgårdsskolen, der ikke var behov for at oprette. Efter satellit-ordningerne er finansieret, er der et restbudget på 665.000 kr. (2021-niveau). 

I marts 2018 blevet Børne- og Undervisningsudvalget orienteret om, at der i forbindelse med visitation til støtte af førskolebørn var et stort behov for støtte til seks børn, der ikke var budget til inden for den eksisterende budgetramme. Det blev efterfølgende aftalt i administrationen, at Center for Dagtilbud og Uddannelse dækkede udgifterne til denne opnormering i perioden fra august 2018 til og med juni 2019 gennem restbudgettet fra en 9. gruppeordning på Strandgårdsskolen, som ikke blev oprettet.

Der er imidlertid fortsat stort behov for ekstra ressourcer til særligt støttekrævende børn i dagtilbuddene, hvorfor det foreslås, at opnormeringen af støtte-/ressourcepædagogerne bliver gjort permanent og fortsat finansieres af restbudgettet på 665.000 kr. fra den 9. gruppeordning på Strandgårdsskolen, som ikke er oprettet.  

Forslaget betyder en permanent omfordeling af kr. 665.000 fra Center for Dagtilbud og Uddannelse til Center for Børn og Forebyggelse (støtte-/ressourcepædagogerne).

Administrationen foreslår, at omfordelingen indarbejdes i budget 2021 samt overslagsårene.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at

• gøre opnormeringen af støtte-/ressourcekorpset i Center for Børn og Forebyggelse permanent.
• omfordele kr. 665.000 fra Center for Dagtilbud og Uddannelse til støtte-/ressourcekorpset i Center for Børn og Forebyggelse. Omfordelingen indarbejdes i budget 2021 og i overslagsårene.

Tiltrådt.

Det er vurderingen, at Ishøj Kommune har de fornødne faglige kompetencer til at varetage en del af specialundervisningen for voksne på det audiologopædiske område (tale, sprog, høre, stemme). Aktuelt varetages opgaverne i høj grad fra de regionale kommunikationscentre. Forslaget er, at Ishøj Kommune hjemtager denne type opgaver, så de løses af egne medarbejdere i stedet for at tilkøbe disse ydelser hos en leverandør. Først og fremmest vil det skabe et lokalt tilbud, som er mere tilgængeligt for borgerne, og samtidigt give bedre mulighed for at yde en bedre service pga. væsentligt reduceret timepris.

I henhold til lov om specialundervisning til voksne er kommunen forpligtiget til at tilbyde ”at personer med fysiske eller psykiske handicap, [..] efter undervisningspligtens ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning)”. Lovgivningen bruges til en lang række borgere med meget forskellige typer af funktionsnedsættelser – herunder hørehandicap, talevanskeligheder, stemmevanskeligheder, udtalevanskeligheder og andre tilsvarende vanskeligheder. Der tilbydes som regel kortere specialundervisningsforløb i de regionale kommunikationscentre eller andre instanser, som har den fornødne viden og ekspertise på området.

Tale-/hørekonsulentene i Center for Børn og Forebyggelse har gennem årene oparbejdet en mere og mere specialiseret viden på det audiologopædiske børne- og unge-område og bl.a. på baggrund af prøvehandlinger gennemført sammen med voksne med specialundervisningsbehov, er det vurderingen, at flere af de medarbejdere også kan løse de specialiserede funktioner på voksenspecialundervisningsområdet, når det handler om det audiologopædiske fagområde.

De kommunikationscentre, der typisk henvises til, ligger fortrinsvis i Ballerup, Hellerup, Søborg og Indre by/Amager. Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt at opbygge en lokal kapacitet til at håndtere disse borgerens vanskeligheder. Først og fremmest bliver det nemmere for borgerne at møde frem til specialundervisningen. Transporten til tilbuddet vurderes i dag til at være en væsentlig hindring for enkelte borgere. Ishøj Kommune afregner med en timetakst med f.eks. de regionale kommunikationscentre på omkring kr. 1.000 pr. time. Hjemtagelsen af opgaven vil udløse ekstra udgifter til administration, uddannelse, ledelse og andre personalemæssige udgifter i Ishøj Kommune, men det er vurderingen, at opgaverne generelt kan løses væsentligt billigere ved hjemtagelse. Omvendt må der forventes en lidt øget efterspørgsel på ydelserne, da ydelserne bliver mere tilgængelige. I forhold til transportudgiften for borgernes kørsel være en direkte besparelse.

Undervisningen vil i første omgang blive varetaget i nogle af de lokaler, som Center for Børn og Forebyggelse i forvejen har til rådighed. Der vil dog blive arbejdet på at finde egnede lokaler centralt i Ishøj, så det bliver nemt at tilgå for borgerne.

Forslaget er baseret på, at tale-/hørekonsulenterne også varetager voksenspecialundervisning for borgere fra Vallensbæk. Såfremt Vallensbæk i fremtiden ikke ønsker at tilkøbe ydelsen i Ishøj Kommune, vil der naturligvis ske en tilpasning af den personalemæssige kapacitet på området.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at dele af voksenspecialundervisningen hjemtages og varetages af egne tale-/hørekonsulenter i Center for Børn og Forebyggelse.

Tiltrådt.

Budgettet til voksenspecialundervisning i 2020 er kr. 1.269.000 for Ishøj, mens budgettet for Vallensbæk er kr. 1.041.000.

Det audiologopædiske område, som kan hjemtages i dag, er vurderet til at udgøre hhv. kr. 253.800 (Ishøj) og kr. 208.200 (Vallensbæk) af budgettet. Dette budget vil blive afsat til en opnormering af tale-/hørekonsulenterne svarende til 28 timer/uge. I forhold til borgere fra Vallensbæk vil der blive beregnet en takst pr. time, som vil blive afregnet med Vallensbæk Kommune. Ændringen har ingen budgetmæssige konsekvenser for hverken Ishøj eller Vallensbæk kommuner.

Lov om specialundervisning for voksne (LBK nr 787 af 15/06/2015).

På visitationsmødet den 28. maj 2020 var 11 børn indstillet til støttepædagogforanstaltning. Der blev givet tilsagn om støttepædagog til otte børn. To børn fik afslag, da det blev vurderet, at deres problematikker kunne afhjælpes i almen pædagogisk praksis. Tre børn, som var indstillet til specialgruppe, blev tilbudt støttepædagog.

Støtte- og ressourcepædagogkorpset er normeret til 11 støttepædagogpladser. Alle pladser er afsat.

På visitationsmødet den 28. maj 2020 var der indstillet 11 børn til specialgruppe Ishøj/Vallensbæk, heraf to børn fra Vallensbæk og ni børn fra Ishøj. Desuden var to børn indstillet til et specialiseret dagtilbud, men det blev af visitationsudvalget vurderet, at problematikken kan afhjælpes i specialgrupperne. Tre børn fik tilbudt plads i Birkely, som er beliggende i Vallensbæk og syv børn fik tilbudt plads i Piletræet, som er beliggende i Ishøj. Tre børn fik afslag, da det blev vurderet, at der var et behov for støttepædagog.

Antallet af børn i Ishøj Kommunes dagtilbud med behov for plads i specialgruppe oversteg antallet af ledige pladser ved årets visitation til specialpædagogiske foranstaltninger i dagtilbud. Visitationsudvalget har rådighed over fem ledige specialgruppepladser fra august 2020, men som det fremgår af vedhæftede status efter visitation til specialgrupper og støttepædagogforanstaltninger, vurderes det, at yderligere to børn har behov for plads i specialgrupperne. Derfor vurderer administrationen, at der er behov for en periodisk overbelægning, således at syv børn får tilbudt plads i specialgrupperne. Det forventes, at evt. merudgifter til overbelægningen i specialgrupperne, kan finansieres indenfor det aktuelle budget.

Fem børn fra Vallensbæk Kommune og et barn fra Ishøj Kommune forventes at være indskrevet i specialbørnehaver eller specialgrupper i andre kommuner i august 2020.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Forslag til Kommuneplan 2020 har været i høring i 8 uger, og der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af Kommuneplan 2020.

Kommuneplanen er den overordnede plan for den fysiske planlægning i kommunen. I kommuneplanen kan borgere og investorer orientere sig om, hvordan Ishøj Byråd vil realisere de visioner, som byrådet besluttede med Planstrategi 2016 samt byrådets 6 hovedpolitikker. Kommuneplanen sammenfatter således den fysiske udvikling af kommunen i de næste 12 år og tydeliggør, hvilke udviklingsområder, der er i spil.

Af kommuneplanens rammer fremgår de konkrete byggemuligheder, som danner rammen for de efterfølgende lokalplaner. Af kommuneplanens retningslinjer fremgår det, hvordan der vil blive prioriteret indenfor en række fagområder både i lokalplanerne og i sagsbehandlingen samt en redegørelse herfor.

Kommuneplanen opdateres som udgangspunkt hvert 4. år, og i den mellemliggende periode udarbejdes der kommuneplantillæg for enkelte rammeområder ved behov.

Den 11. marts 2020 blev der afholdt et borgermøde, hvor ændringerne af planen blev gennemgået og der var lejlighed til, at få stillet afklarende spørgsmål.

I høringsperioden er der indkommet en række høringssvar og bemærkninger til kommuneplanen. Der er ikke modtaget høringssvar til miljørapporten.

Alle høringssvar fremgår i vedlagte høringsnotat (Bilag).

Ishøj Kommuneplan er digital og kan tilgås med følgende link:
http://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=15 

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at Kommuneplan 2020 vedtages endeligt og bekendtgøres offentligt.

Tiltrådt.

Planlovens kapitel 4.

På mødet gives en mundtlig orientering om verserende klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Intet til punktet.

• Status på genåbningen af dagtilbud og skoler
  Centerchef for Dagtilbud og Uddannelse Susanne Poulsen giver en kort status på mødet. Vedlagt er et bilag om medarbejdere og elevers fravær under Corona.
• Rapporten 'Seksuel og reproduktiv sundhed' er vedhæftet dagsordenen til orientering. Det er Sex og Samfund, der har samlet data, der giver et indblik i den seksuelle og reproduktive sundhed og trivsel i Ishøj Kommune samt i hele Danmark.
• Status på dannelse af børnehaveklasser i skoleåret 2020/2021 er vedhæftet dagsordenen til orientering.
• Elevstatistik pr. 1. juni 2020 er vedhæftet dagsordenen til orientering.
• Resultatet af kommunernes skoletrafiktest er offentliggjort. Skoletrafiktesten måler kommunernes indsatser for børn og unges trafiksikkerhed og fokuserer på kommunens samarbejde med bl.a. skoler og politi om at give børn og unge gode trafikvaner. Der er 93 kommuner, der har deltaget i testen, heriblandt Ishøj Kommune. Der uddeles en guld-cykelhjelm til kommuner med højest antal point samt efterfølgende en grøn, gul, rød og grå cykelhjelm alt efter, hvor mange point, der er opnået i testen. Ishøj Kommune opnåede 64 point og modtog en grøn cykelhjelm. Ishøj Kommune modtog ligeledes en grøn cykelhjelm sidste år. Resultatet er skoletrafiktesten er vedhæftet dagsordenen til orientering.
• Obligatoriske sprogprøver i børnehaveklassen på Strandgårdskolen
  Den 19. august 2019 orienterede administrationen udvalget om den nye lov om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder. Af loven fremgår det bl.a., at elever i børnehaveklasser på skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, mindst en gang inden for de seneste 3 år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse. Består eleven ikke sprogprøven, skal eleven igen undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende skoleår. Strandgårdskolen er omfattet af den nye lov, da Vejleåparken var med på infrastrukturlisten (listen over udsatte boligområder) i 2017 og mere end 30 pct. af skolens elever bor i Vejleåparken. 

Strandgårdskolen har arbejdet intensivt med eleverne i børnehaveklassen, og alle elever har nu bestået sprogprøven.

• Finansloven for 2020 giver midler til ansættelse af flere lærere
  Regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2020 har besluttet at styrke folkeskolen. Derfor har regeringen og aftalepartierne afsat 275 millioner kroner i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. fra 2023 og frem. Midlerne skal fortrinsvis anvendes til ansættelse af lærere i undervisningstilbud etableret under folkeskoleloven. Den foreløbige beregning af midler, der er meldt ud fra ministeriet er, at Ishøj Kommunes andel af puljen i 2020 er i alt 1.1 mio. kr. svarende til i alt. ca. to lærere. Midlerne modtages formentlig i forbindelse med fordelingen af DUT-midler i august, hvorefter midlerne kan fordeles ud på skolerne efter elevtal. Der er endnu ikke taget stilling til udmøntningen af midlerne fra 2021 og frem. Aftalen er vedhæftet dagsordenen.
• Fejl i dagtilbudsprognosens kapacitetsopgørelse
  Administrationen fremlagde Dagtilbudsprognosen for 2020 – 2027 for Børne- og Undervisningsudvalget på udvalgsmødet den 18. maj. Der er efterfølgende konstateret en fejl i dagtilbudsprognosens kapacitetsopgørelse, som vises på prognosens side 11. Fejlen består i, at de 20 ekstra pladser, som er etableret i Femkanten ikke er regnet med i institutionernes maksimale kapacitet. Det betyder, at bygningsbehovet bliver 20 pladser mindre end vist i prognosens kapacitetsopgørelse, og at behovet for ekstra pladser rykkes til 2024.

Som det fremgår af rammeprojektet for institutionsbyggeriet forventes den nye institution at stå færdig i sommeren 2023, hvilket kapacitetsmæssigt passer med den stigende mangel på pladser fra og med 2024. Rettelsesblad til dagtilbudsprognosen afsnit 3.4 - Fremtidige behov for dagtilbudspladser, er vedhæftet dagsordenen.
Fejlen ændrer ikke på den øvrige del af dagtilbudsprognosen.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Administrationen orienterede om følgende under punktet:

Pulje til sommeraktiviteter for børn og unge i 2020 som følge af COVID-19
Regeringen har den 9. juni 2020 indgået aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, de frie grønne løsgængere og Partiet Fremad om at afsætte midler til en pulje til sommeraktiviteter for børn og unge i alderen 6-17 år. Ishøj Kommune vil få tildelt 800.000 kr.  Aktiviteterne i sommeraktivitetsforløbene skal falde inden for følgende formål:

• De skal bidrage til at lukke de faglige huller, der kan være opstået hos nogle børn og unge som følge af skolelukningen.
• De skal understøtte et socialt/trivselsmæssigt formål med fokus på børn og unges deltagelse i fællesskaber samt understøtte deres interesser i øvrigt og udfordre dem til at prøve nye og anderledes aktiviteter.

Center for Kultur og Fritid, Center for Børn og Forebyggelse og Center for Dagtilbud og Uddannelse tilrettelægger i fællesskab sommeraktiviteter.