Præsentation af Campus Ishøj, herunder nuværende og mulige samarbejdsflader mellem NEXT Campus Ishøj og Ishøj Kommune.

Fra NEXT deltager rektor på Sydkystens Gymnasium og NEXT Campus Ishøj Camilla Kofod og pædagoisk konsulent Maybrit Christensen.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

• Årshjulet for sager til Børne- og Undervisningsudvalget i 2021 er vedhæftet dagsordenen til orientering.

• Nyt fra skolebestyrelserne.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Centerchef i Center for Børn og Forebyggelse René Juhl orienterer om status på ophør af det forpligtende samarbejde med Vallensbæk Kommune.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Center for Børn og Forebyggelse (CBF) har siden juli 2019 gennemført projekt Koordineret Sagsbehandling (KOS). Projektet afsluttes med udgangen af 2021. Der er gennemført en erfaringsopsamling fra projektet, som overordnet viser, at der både fra et forældreperspektiv og et fagligt perspektiv er en række klare fordele ved at arbejde med afsæt i KOS-modellen. Den nye organisering af CBF pr. 1. januar 2022, herunder oprettelsen af et tværfagligt ”handicap”-team, bygger videre på de positive erfaringer fra projekt KOS.

I årene forud for opstarten af projekt Koordineret Sagsbehandling (KOS) så CBF en stigning i antallet af komplekse børnehandicapsager. Disse sagsforløb er karakteriserede ved, at de som regel involverer flere fagpersoner på tværs af faggrupper og fagcentre, og at der dermed eksisterer et stort koordinationsbehov i sagerne. Et koordinationsbehov som CBF’s medarbejdere ikke altid havde de nødvendige forudsætninger (organisatorisk, tidsmæssigt og kompetencemæssigt) til at kunne imødekomme på et niveau, som gav barnets forældre en oplevelse af et sammenhængende og koordineret forløb. CBF så derfor et potentiale for at styrke sagsbehandlingen i børnehandicapsager og ansøgte i foråret 2019 om tilskud fra Socialstyrelsens ansøgningspulje til afprøvning af modeller for én koordinerende sagsbehandler for børn og unge med handicap.

Socialstyrelsen gav tilsagn om tilskud til projekt KOS på i alt kr. 2,4 mio. Tilskuddet skal anvendes i perioden 1. juli 2019 til 31. december 2021.

Målgruppen for projekt KOS er familier til 0-6-årige børn, hvor barnets handicap har en karakter, som gør, at man må forvente, at der vil være behov for flere indsatser til barnet og familien, og at disse indsatser typisk vil skulle bevilges efter forskellige lovgivninger (serviceloven, lov om aktiv beskæftigelse, folkeskoleloven, dagtilbudsloven m.fl.). Det er karakteristisk for familierne i projektet, at barnets handicap påvirker familiens trivsel og hverdagsliv i væsentlig grad.

Projekt KOS baserer sig på modellen Én familie – én indgang. Kerneelementerne i projektet omfatter:

• Et tværfagligt kerneteam, som er ansvarlig for at foretage en tværfaglig udredning og analyse af barnets sag.
• En familiekoordinator til alle familier i projektet. Familiekoordinatoren er familiens faste kontaktperson og ansvarlig for at koordinere barnets sag på tværs af faggrupper og fagcentre.
• En systematisk praksis for opstart og drift af sager.
• En organisering af beslutningsgange i børnehandicapsager, som muliggør at der kan træffes helhedsafgørelser på tværs af kommunale centre og afdelinger.

CBF har i sommeren 2021 gennemført en erfaringsopsamling fra projekt KOS. Erfaringsopsamlingen er baseret på data vedr. de 21 børn, som har været indskrevet i projektet samt interview med forældre til fem af de indskrevne børn.

Overordnet viser erfaringsopsamlingen, at der set fra både et forældreperspektiv og et fagligt perspektiv er en række klare fordele ved at arbejde med afsæt i KOS-modellen. Flere forældre beskriver en oplevelse af et forbedret samarbejde med CBF omkring deres barns sag i forbindelse med deltagelsen i projektet, og særligt projektets koordinatorfunktion fremhæves som et element i indsatsen, der har gjort en positiv forskel. Fra et fagligt perspektiv oplever projektets medarbejdere, at deres muligheder for at tilbyde en relevant, rettidig og meningsfuld indsats til familierne er øget.

Erfaringsopsamlingen viser dog også, at det ikke umiddelbart er økonomisk rentabelt at arbejde med afsæt i KOS-modellen, idet der er tydelige økonomiske omkostninger forbundet med at omlægge til en praksis på handicapområdet, hvor rådgivers sagstal er reduceret. CBF vurderer imidlertid, at de store menneskelige fordele, der er forbundet med at tilbyde en styrket indsats til familier til børn med handicap – i form af øget livskvalitet for både børn og familier – i mange tilfælde opvejer de økonomiske omkostninger.

CBF har derfor valgt at videreføre udvalgte elementer fra projekt KOS i centrets nye organisering, som træder i kraft den 1. januar 2022, hvor det forpligtende samarbejde med Vallensbæk Kommune ophører. CBF’s nye organisering indebærer, at der oprettes et tværfagligt ”handicap”-team, hvor sager med familier med børn med handicaprelaterede problematikker varetages. Det tværfaglige handicap-team skal sikre tværfaglig og velkoordineret vejledning og sagsbehandling for familier med børn med funktionsnedsættelser, så forældrene i videst muligt omfang bliver mødt og forstået i deres behov. Dette vil ofte indebære, at en medarbejder i teamet påtager sig en koordinerende funktion i barnets sag.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Af Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne (A20), som er bilagt sagen, fremgår det, at kommunen med udgangspunkt i kommunens overordnede målsætninger for det samlede skolevæsen skal udarbejde en skriftlig redegørelse til kredsen efter vedtagelsen af det kommunale budget og inden ressourceudmeldingen til skolerne. Redegørelsen drøftes på et samarbejdsmøde med kredsen.

Med sagen fremlægges forslag til kommunal redegørelse for skoleåret 2022/23.

Som en del af A20 skal Ishøj Kommune med udgangspunkt i kommunens overordnede målsætninger for det samlede skolevæsen udarbejde en skriftlig redegørelse til Ishøj Lærerkreds. Redegørelsen skal indeholde:

• Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen.
• Kommunale beslutninger, som har konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår, herunder kommunalt initierede projekter, og den forventede andel af arbejdstiden, der medgår hertil.

Det fremgår ikke af A20, hvorvidt redegørelsen er et administrativt eller politisk besluttet dokument. Da der er tale om kommunale overordnede målsætninger, anbefaler administrationen, at redegørelsen initieres af Børne- og Undervisningsudvalget.

Administrationen anbefaler endvidere, at samarbejdsmødet afholdes på administrativt niveau mellem centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse og formanden for Ishøj Lærerkreds. Formanden og centerchefen er desuden enige om, at deltagerkredsen i samarbejdsmødet udvides til også at omfatte tillidsrepræsentanter og skoleledere på kommunens skoler, sådan som det er gældende for de øvrige samarbejdsmøder i samarbejdet om A20.

Af lokalaftalen mellem Ishøj Kommune og Ishøj Lærekreds, som er bilagt sagen fremgår det af tidsplanen for samarbejdsaktiviteter, at den kommunale redegørelse skal afleveres til kredsen senest den 1. december, samt at det efterfølgende samarbejdsmøde mellem kommune og kredsen herom afholdes den 15. december.

Forslaget til den kommunale redegørelse tager afsæt i:

• Ishøj Kommunes uddannelsesmanifestet, vedtaget i forbindelse med budget 2016: ”Karakterniveauet skal over en årrække hæves i folkeskolen, specielt med fokus på fagene dansk og matematik”
• Budgetmål, jf. det vedtagne budget for 2022

 - Indhentning af fagligt efterslæb og trivselsudfordringer som følge af Covid-19.

 - Implementering af Ishøj Kommunes nye retningslinjer for sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud, SFO og skole.

• To-lærerordningen, besluttet i forbindelse med budgetaftalen for 2022 – 2025

Det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i Ishøj Kommune er aftalt som en del af Lokalaftale mellem Ishøj Kommune og Ishøj lærerkreds og er indskrevet i redegørelsen.  

Efter samarbejdsmødet sendes den kommunale redegørelse til skolerne. Punkterne i den kommunale redegørelse indgår herefter i grundlaget for skoleledernes prioriteringer og i skoleplanen for den enkelte skole, som drøftes på samarbejdsmøder mellem skoleleder og TR, jf. A20.

Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne mellem KL og Lærernes Centralorganisation.

Lokalaftale mellem Ishøj Kommune og Ishøj Lærerkreds marts 2021. 

Udgifter forbundet med aktiviteterne i den kommunale redegørelse afholdes inden for eksisterende budget.

Børne- og Undervisningsudvalget godkender den kommunale redegørelse for skoleåret 2022/23.

Godkendt.

Regeringen har sammen med en række af Folketingets partier indgået aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Indholdet i aftalen er blevet til i dialog med parterne i Sammen om Skolen, dvs. Regeringen, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen.

Regeringen har sammen med en række af Folketingets partier indgået aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Indholdet i aftalen er blevet til i dialog med parterne i Sammen om Skolen, dvs. Regeringen, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen.
Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen er vedhæftet dagsordenen.

Det er målet, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal bidrage til en endnu stærkere evalueringskultur i folkeskolen. Ligesom der skal etableres en stærkere opfølgningskultur. At teste eleverne skal skabe gennemsigtighed for elever, forældre, lærere og samfund, og skal danne baggrund for opfølgning over for skoler og i undervisningen.

Aftalen omfatter:

• Lineære test i matematikfærdigheder og læsning erstatter de adaptive nationale test. De nye test indføres i en overgangsperiode, som starter fra november 2022, da det tager flere år at udvikle, afprøve og implementere nyudviklede test. I overgangsperioden skal de nuværende nationale test i læsning og matematik gøres lineære. De nationale færdighedstest træder i kraft fra skoleåret 2026/2027
• Tidlig indsats ift. ordblindhed styrkes og påbegyndes allerede i 1. klasse gennem obligatorisk screeningstest for læsevanskeligheder fra skoleåret 2025/2026, samt anvendelse af risikotest for ordblindhed fra skoleåret 2022/2023.
• Obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i børnehaveklassen fra skoleåret 2024/2025.
• Styrket opsporing af højt begavede elever. Initiativet træder i kraft fra skoleåret 2024/2025.
• Elevplanerne afskaffes gældende fra skoleåret 2022/23 og erstattes af et nyt dialogbaseret redskab kaldet Meddelelsesbog, der rummer få fokuspunkter og skal indgå i den løbende kontakt mellem skole og hjem. Heri vil der være særligt fokus på elever, som har enten særlige udfordringer, eller som har særligt stærke faglige forudsætninger såsom høj begavelse.
• Ændring og forenkling af uddannelsesparathedsvurderingen. Begrebet Ikke uddannelsesparat afskaffes. Initiativet gennemføres gradvist fra foråret 2023 og træder endeligt i kraft fra skoleåret 2024/2025.
• Kvalitetsrapporterne afskaffes med virkning fra skoleåret 2022/23.
• Der etableres opfølgning på skoler, som ikke har tilfredsstillende kvalitet fra skoleåret 2022/23. Det er forventningen, at der bliver tale om op til 10 pct. af skolerne, inkl. skoler i tilsyn. Skolerne udtages til udviklingslisten på baggrund af objektive indikatorer, fx. skolernes løfteevne, bekymrende mistrivsel og elevfravær. Herefter skal Byrådet anvende udviklingsplaner i en opfølgende Skoleudviklingssamtale med skoler på udviklingslisten. Hvis der er meget bekymrende resultater og vedvarende dårlig kvalitet, udtages skolerne som hidtil direkte til tilsyn.

 Administrationen vil løbende orientere udvalget i takt med at de enkelte initiativer i aftalen udmøntes.

Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen af 29. oktober 2021.

Alle initiativer kræver lovændringer og skal derfor lovbehandles i Folketinget.

Aftalen medfører samlet set udgifter på i alt 31,1 mio. kr. i 2022 stigende til 44,8 mio. kr. årligt og varigt fra 2029. Det fremgår ikke af aftalen hvordan de enkelte kommuner kompenseres økonomisk.

Det fremgår ikke af aftalen, hvordan de enkelte kommuner kompenseres økonomisk.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har iværksat et toårigt forsøg med de skriftlige udtræksprøver i fysik/kemi, biologi og geografi i skoleårene 2021/2022 og 2022/2023. Forsøget er iværksat for at afprøve et nyt prøveformat.

Som det fremgår af bilagte brev fra skolelederen på Ishøj Skole, ønsker skolen at deltage i forsøgsordningen. Der er tilmeldingsfrist den 12. november 2021.

Det er et krav for tilmelding til forsøget, at der foreligger en tilkendegivelse fra skolebestyrelsen og fra Byrådet. Skolebestyrelsen på Ishøj Skole har tilkendegivet, at man er positivt indstillet overfor deltagelse i forsøgsordningen. Da Børne- og Undervisningsudvalget har møde den 15. november, som ligger efter tilmeldingsfristen, har formanden for Børne- og Undervisningsudvalget fremsendt en tilkendegivelse til Ishøj Skole. Formandens tilkendegivelse er vedlagt.

STUK har iværksat et toårigt forsøg med de skriftlige udtræksprøver i fysik/kemi, biologi og geografi i skoleårene 2021/2022 og 2022/2023. Forsøget er iværksat som led i implementeringen af den nationale naturvidenskabsstrategi.

Forsøget er iværksat for at afprøve et prøveformat, der både afprøver eleverne i deres færdigheder og viden inden for hvert af de tre naturfag og samtidig i højere grad afprøver naturfagenes kompetenceområder. I forsøget er de nuværende prøver i fysik/kemi, biologi og geografi blevet udvidet med mulighed for at afgive korte tekstsvar og for at anvende simuleringer.

De skriftlige prøver i fysik/kemi, biologi og geografi er udtræksprøver. Det betyder, at skolens 9. klasses elever kun har 60 % sandsynlighed for at trække en af forsøgsprøverne i henholdsvis fysik/kemi, biologi og geografi. Det forhold ændrer forsøgsrammen ikke på. Der er altså ingen garanti for, at de 9. klasser, som er tilmeldt forsøget, komme til prøve i et af de tre naturfag.

Forsøgsordningen og betingelser for deltagelse er yderligere beskrevet i bilagte information fra STUK om forsøg med de skriftlige prøver i fysik/kemi, biologi, og geografi og betingelser for deltagelse.

Ishøj Skole ønsker at ansøge om deltagelse i forsøgsordningen, hvor der er tilmeldingsfrist den 12. november. Det er et krav for tilmelding til forsøget, at der foreligger en tilkendegivelse fra skolebestyrelsen og fra Byrådet. Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget har fremsendt en tilkendegivelse til Ishøj Skole.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

I Ishøj Kommune er det besluttet, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for Ishøj Kommunes dagtilbud hvert andet år. Der er således udarbejdet en kvalitetsrapport for 2021, som har været i høring i dagtilbuddenes forældrebestyrelser i perioden fra 20. september til 25. oktober.

Formålet med kvalitetsrapporten for Ishøj Kommunes dagtilbud er at give information om en række væsentlige forhold i dagtilbuddenes virke og udvikling samt at fungere som baggrund for dialog om status og udvikling i kommunens dagtilbud. Samtidig indgår kvalitetsrapporten som en del af det samlede tilsyn med kommunens dagtilbud.

Ifølge dagtilbudsloven skal Byrådet sikre, at udviklingen på dagtilbudsområdet drøftes politisk mindst hvert andet år med udgangspunkt i, hvordan kommunens rammer for dagtilbud og eventuelle prioriterede indsatser for området bidrager til, at dagtilbuddene kan opfylde de krav, der følger af loven. Drøftelsen sker i forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten, som udarbejdes hvert andet år.

Center for Dagtilbud og Uddannelse har ansvaret for udarbejdelse af kvalitetsrapporten, herunder indsamlingen af relevante data og informationer.

Kvalitetsrapporten har været i høring i forældrebestyrelserne i perioden fra den 20. september til den 25. oktober. De indkomne høringssvar er samlet i bilagte notat.

Hovedparten af forældrebestyrelserne tager rapporten til efterretning. Børnehuset Ørnebo spørger i deres høringssvar til, hvordan kvalitetsrapporten bruges til at kvalitetssikre området og, hvordan Byrådet understøtter, at dagtilbud i Ishøj Kommune kan opfylde de krav, der stilles til området. Forældrebestyrelsen anbefaler desuden en mere uddybende evaluering af, hvordan madordningen bidrager med kvalitetsløft for kommunens børn og anbefaler et fokus på, hvordan man fortsætter med at understøtte en opkvalificering på førstehjælp for det pædagogiske personale. Ligeledes nævnes sygefravær som en udfordring, og der spørges til, hvordan det politiske udvalg bruger og understøtter daginstitutionernes erfaringer fra Coronatiden.

Dagplejens forældrebestyrelse kommenterer, at der ikke er tilknyttet sprogpædagoger og støtte- og ressourcepædagoger til dagplejen, ligesom det i høringssvaret fremhæves, at dagplejen ikke er nævnt i kvalitetsrapportens beskrivelse af antal uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter.

Forslag til svar til forældrebestyrelserne i Børnehuset Ørnebo og Dagplejen er bilagt sagen.

Efter høringen foreslår administrationen følgende rettelser i kvalitetsrapporten:

• Afsnit 8.4 om støtte- og ressourcepædagoger og specialgrupper side 28 tilrettes således, at det fremgår, at arbejdet med børn som har særlige behov, indgår systematisk i dagtilbuddenes daglige pædagogiske praksis, og som en del af arbejdet med den pædagogiske læreplan. Arbejdet med børn med særlige behov understøttes af støtteressourcepædagoger og andre faggrupper med særlig viden på området ansat i Center for Børn og Forebyggelse.
• Der tilføjes en tabel på side 32 om uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter i dagplejen.

Rettelserne er indskrevet i kvalitetsrapporten, som er bilagt sagen.

Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik og Ishøj Kommunes strategi for dagtilbudsområdet. 

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

• kvalitetsrapport for dagtilbud 2021 med de foreslåede ændringer tages til efterretning.
• udkast til svarbreve til forældrebestyrelserne i dagplejen og Ørnebo godkendes.

Taget til efterretning.

Tiltrådt.

Administrationen har foretaget 2. budgetopfølgning 2021, jf. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune. Det samlede resultatet af budgetopfølgningen viser forventede mindreudgifter på driften - både indenfor og udenfor serviceudgiftsrammen.

Det fremgår af Økonomiregulativ for Ishøj Kommune, at der skal foretages to budgetopfølgninger om året til politisk forelæggelse. Denne 2. budgetopfølgning er foretaget med udgangspunkt i forbruget pr. 31. august. 2021.

Da der dels resterer 4 måneder af budgetåret, og dels er følger af Covid-19, er opgørelse af det forventede regnskab forbundet med større usikkerhed end normalt. Administrationen følger udviklingen løbende, herunder de økonomiske konsekvenser af Covid-19.

På grundlag af den aktuelle situation foreslår administrationen, at der ved denne budgetopfølgning gives tillægsbevilling til omplacering mellem de områder, hvor mer- og mindreudgifterne er konkret konstaterbare. Dette ikke mindst af styringsmæssige hensyn.

Udover nedenstående forslag til tillægsbevillinger foreslår administrationen, at der af styringsmæssige hensyn gives budgetneutrale omplaceringer mellem områder, hvor mer- og mindreudgifter er konkret konstaterbare, se Bilag B.

På baggrund af 2. budgetopfølgning 2021 forventes samlet set:

• Mindreudgifter indenfor serviceudgiftsrammen på 9,8 mio. kr., som søges tillægsbevilget. Heraf udgør uforbrugte puljer 6,2 mio. kr.
• Mindreudgifter udenfor serviceudgiftsrammen på 30,7 mio. kr., som søges tillægsbevilget. Heraf udgør uforbrugte puljer 21,6 mio. kr.

• Covid-19 relaterede merudgifter er opgjort til 8,8 mio. kr., som ikke søges tillægsbevilget.
• Der forventes ca. 65 mio. kr. i mindreudgifter på anlægsområdet. Uforbrugte anlægsmidler vil i forbindelse med regnskab 2021 blive søgt videreført til 2022.

Forventede mindreudgifter på Jobcentrets område udgør i alt 5,5 mio. kr. (udenfor serviceudgiftsrammen), mindreudgifter på 6 mio. kr. under Social- og Sundhedsudvalgets områder og merudgifter på 0,5 mio. kr. under Økonomi- og Planudvalgets områder.

Der er udarbejdet budgetopfølgningsnotat (Bilag A), som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning, herunder resultatet for Børne- og Undervisningsudvalgets områder.

Bilag B (Budgetopfølgningsskema) viser en specifikation af den samlede budgetopfølgning.

Bilag C udgør Jobcentrets (Vallensbæk Kommune) budgetopfølgning på de områder, der varetages der.

Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalg for at sikre gennemsigtighed og en fælles information om den økonomiske situation.

Under Børne- og Undervisningsudvalgets områder forventes der i alt mindreudgifter på 11,5 mio. kr. Det indstilles, at der gives tillægsbevilling hertil.

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune.

Som angivet i budgetopfølgningsnotatet (Bilag A) og budgetopfølgningsskemaet (Bilag B).

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at budgetopfølgningen godkendes, og at der gives tillægsbevilling i henhold til budgetopfølgningsnotatet (Bilag A) og budgetopfølgningsskemaet (Bilag B).

Godkendt.

På mødet gives en orientering om verserende klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

• Administrationen orienterer om den aktuelle corona-situation.
• Orientering om tidsplanen for skolernes kvalitetsrapport 2021:
  Uge 1: Forslag til skolernes kvalitetsrapport 2021 sendes i administrativ høring hos skolebestyrelserne. Rapporten sendes samtidig til Børne- og Undervisningsudvalgets medlemmer.
  Uge 4: Frist for høring.
  Februar: Kvalitetsrapporten behandles i Børne- og Undervisningsudvalget.
  Marts: Kvalitetsrapporten behandles i Byrådet og offentliggøres herefter.
• Nationalt initiativ for de mest udsatte børns trivsel og læring efter COVID-19 - puljemidler fra Socialstyrelsen
  Regeringen har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne i september 2021 indgået aftale om initiativet ”Nationalt initiativ for de mest udsatte børns trivsel og læring efter COVID-19”.
  
  Som følge af aftalen er der afsat midler til indsatser i 25 kommuner. Der er afsat 1.944.645,00 kr. til Ishøj Kommune. 1.337.526,83 kr. er finansieret af Novo Nordisk Fonden og 607.118,17 kr. er finansieret af statslige midler. Da vi skal tilbagebetale momsrefusion ved modtagelse af drifts- og anlægstilskud fra fonde mv., svarende til 17,5% af tilskuddet fra Novo Nordisk, svarer tilskuddet reelt til 1.710.578 kr. Ishøj Kommune skal finde midler indenfor egen ramme til at finansiere fondsmomsen
  
  Midlerne skal anvendes i perioden 15. november 2021 – 31. december 2022.
  Projektbeskrivelse, implementeringsplan og budget skal indsendes senest 1. marts 2022. Deadline for besked til styrelsen om vi ønsker at modtage midler fra puljen var den 5. november
  
  Forud for iværksættelsen af indsatserne skal der gennemføres en lokal kommunal screening af, hvilke børn på hvilke skoler, der ligger inden for målgruppen og deres behov. Herefter skal der udarbejdes og indsendes en projektbeskrivelse, en implementeringsplan og et budget. Det fremgår endvidere, at det skal registreres, hvilke elever der indgår i indsatsen i en model fra Socialstyrelsen, således at indsatsen kan evalueres.
  
  Målgruppen for tilskuddet er de mest udsatte børn i folkeskolerne. Midlerne kan anvendes til bestemte tiltag som er beskrevet i bilagte materiale.
  
  Puljen har et relevant formål, men organiseringen, det administrative omfang og tidsperspektivet er stærkt udfordrende.
  
  Den tidsmæssige udfordring består dels i, at puljen er bevilget på tværs af skoleår, hvor aktiviteterne og lærernes opgaver for indeværende skoleår er fastlagt. Hertil kommer, at det vil være særdeles vanskeligt, bl.a. på grund af rekrutteringsvanskeligheder, at nå at anvende midlerne inden for den fastsatte tidsramme, der reelt strækker sig fra indsendelsen af projektbeskrivelsen senest 1. marts til 31.december, hvor eleverne har ferie og fridage
  svarende til ca. 9 uger i perioden.
  
  Administrationen har af ovenstående grunde valgt at sende en mail til Socialstyrelsen, som står for puljen, med nedenstående ordlyd.
  
  Ishøj Kommune takker for initiativet, hvor såvel formål som målgruppe er særdeles relevant. Ishøj Kommune vil gerne deltage, men det er vores vurdering, at de omfattende administrative opgaver, der er forbundet med puljen, ikke står mål med selve indsatsen i projektet. Derfor vil det være en forudsætning for vores deltagelse, at der sker en reduktion af de administrative opgaver, der er tilknyttet en deltagelse.
  Endelig gør vi opmærksom på, at puljen er bevilget på tværs af skoleår, og at det vil være særdeles vanskeligt at nå at anvende midlerne inden for den fastsatte tidsramme, der reelt strækker sig fra indsendelsen af projektbeskrivelsen senest 1. marts til 31.12., ikke mindst fordi eleverne har ferie og fridage
  svarende til ca. 9 uger i perioden. Socialstyrelsen har den 1.11.2021 meddelt Ishøj Kommune, at midlerne skal anvendes inden 31.12.2022. Hvis dette ændres således, at midlerne kan anvendes i skoleåret 2022/2023, er vi meget interesserede i at deltage.
• Ansøgning til Socialstyrelsen
  Center for Børn og Forebyggelse (CBF) har afsendt en ansøgning til Socialstyrelsens ansøgningspulje til mestringsprogram til børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Der er ansøgt om kr. 1.552.075, og midlerne skal anvendes i perioden 1. januar 2022 til 30. november 2023.
  
  Formålet med ansøgningen er at videreudvikle viden og kompetencer blandt medarbejdere i CBF's PPR-funktion og Familieværksted til at arbejde med børns mestring. Målgruppen for ansøgningen er børn i alderen 8 til 14 år. Børnene i målgruppen er blandt andet karakteriseret ved, at deres skolegang, fritidsliv og/eller familieliv påvirkes negativt af deres udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelse. Der er ansøgt om støtte fra ansøgningspuljen til at indgå i arbejdet med at afprøve (og deltage i modningen af) et mestringsprogram, som omfatter et gruppeforløb for børnene samt et kompetenceforløb for børnenes forældre eller andre primære voksne omkring barnet.
• Sundhedsprofil for børn født i 2019 i Ishøj Kommune
  Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet en sundhedsprofil for børn født i 2019 i Ishøj Kommune baseret på data fra Databasen Børns Sundhed. I rapporten sammenholdes data fra Ishøj Kommune med data fra de øvrige kommuner, som er tilmeldt databasen. Sundhedsprofilen viser forekomsten og udviklingen inden for udvalgte områder vedrørende børnenes sundhed, trivsel og udvikling ved at sammenligne med tidligere år, hele populationen og de andre kommuner. De mest markante resultater angår emnerne amning og overvægt. I Ishøj Kommune ligger andelen af børn, som ammes fuldt i mindst fire måneder, væsentligt under gennemsnittet for de kommuner, som er tilmeldt databasen, mens andelen af børn med overvægt/svær overvægt i seks- til ti-måneders alderen ligger noget over gennemsnittet.
• Temarapport vedr. børns sundhed, trivsel og udvikling i udsatte boligområder
  Statens Institut for Folkesundhed har udgivet en temarapport vedr. sundhed, trivsel og udvikling i det første leveår blandt børn i udsatte boligområder. Rapporten er baseret på data fra Databasen Børns Sundhed. Rapporten viser overordnet, at det at bo i et udsat boligområde ikke ser ud til at have særskilt betydning for børns sundhed, trivsel og udvikling i det første leveår. Ulighed i sundhed, trivsel og udvikling hos børn kan i høj grad forklares med forældrenes individuelle socioøkonomiske status og sociodemografi. Ifølge Transport- og Boligministeriet var der pr. 1. december 2020 ingen boligområder i Ishøj Kommune, som opfyldte kriterierne for ”et udsat boligområde”.
• Daginstitutionernes løftepotentiale
  DEA har i oktober 2021 udgivet bilagte rapport om dagtilbuds løfteevne. I rapporten undersøges det, hvilken betydning daginstitutionen har for, hvordan børnene forventes at klare sig i de nationale tests i indskolingen. Rapporten kigger på den del af daginstitutionernes rolle, der er relateret til børnenes overgang til skolen og til at styrke deres muligheder for at klare sig godt fagligt. Som indikatorer for hhv. faglige resultater og trivsel anvender undersøgelsen resultater fra de nationale test i 2. og 3. klasse, samt ulovligt fravær i børnehaveklassen.
  
  Rapporten konkluderer bl.a., at
  • Daginstitutionen påvirker børnenes forventede resultater i dansk, matematik og trivsel.
  • Det har en betydning for børnenes resultater i indskolingen, om de går i en af de daginstitutioner, der løfter børnene mest, på tværs af de socioøkonomiske referencer. Særligt for børn med lave forventede resultater er der et potentiale for, at børnene kan løftes af daginstitutionen.
  • Der er lille sammenhæng mellem løftepotentiale og normeringer. De daginstitutioner, der er tættest på at løfte børnegruppen mest muligt, er karakteriseret ved at have lidt færre børn per fuldtidsansat pædagogisk personale og lidt færre børn per ansat med en pædagoguddannelse. Der er ingen forskel mellem de institutioner, der har en ansat med en pædagogiske assistentuddannelse, og dem der ikke har.
  • Integrerede institutioner løfter ofte børnene mere i dansk end børnehaver med samme børnegruppe gør.

Center for Dagtilbud og Uddannelse vil i samarbejde med dagtilbudslederne dykke dybere ned i analysen med henblik på, at blive klogere på de indikatorer, der bidrager mest til at løfte børnene i vores dagtilbud.
https://dea.nu/i-farver/publikationer/daginstitutioners-loftepotentiale/

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, vil vi ved virtuelle møder oprette et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at referatet godkendes.

Tiltrådt.