Referat
Børne- og Undervisningsudvalget mandag den 16. januar 2017 kl. 17.30

Rådhuset - mødelokale 2E

Resume

’Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for udskolingselever’ belyser trivsel, helbred og livsstil blandt udskolingselever i 4 - 5 danske kommuner (herunder Ishøj Kommune) i skoleårene 2014/15 og 2015/16 (fem kommuner indgik i sundhedsprofilen i 2014/15,og fire kommuner indgik i undersøgelsen i 2015/16). ’Sundhedsprofil 9. klasse’ belyser samme emner blandt 9. klasseelever i Ishøj Kommune i skoleåret 2015/16.

Sagsfremstilling

Den Fælleskommunale Sundhedsprofil viser, at 94 % af de deltagende unge i skoleåret 2014/15 trives godt eller meget godt på tidspunktet for besvarelsen. Til sammenligning viser sundhedsprofilen for Ishøj Kommune, at 87 % af 9. klasseeleverne fra Ishøj Kommune i 2015/16 trives godt eller meget godt. Der er stor forskel på, hvordan eleverne trives skolerne imellem.

Sundhedsprofilerne belyser desuden følgende forhold:

-          Social kompetence

-          Trivsel i skolen og i hjemmet

-          Selvvurderet helbred

-          Sundhedsadfærd, herunder spisevaner, overvægt, fysisk aktivitet, rygning samt hash- og alkoholforbrug

 

'Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever' og 'Sundhedsprofil 9. klasse' er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag