Referat
Børne- og Undervisningsudvalget torsdag den 16. februar 2023 kl. 16.30

Mødelokale Tårnbjerget

Sagsfremstilling

  • Den politiske arbejdsplan for Børne- og Undervisningsudvalget er vedhæftet dagsordenen.
  • Nyt fra skolebestyrelserne.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget har besluttet en række politiske pejlemærker for den indeværende byrådsperiode. Pejlemærkerne fremgår af den politiske arbejdsplan, som forelægges for Børne- og Undervisningsudvalget hver måned. Pejlemærkerne er inddelt i seks kategorier: Generelt, Dagtilbud, Skoler, Ungdomsuddannelse, Sundhed samt Udsatte og sårbare børn.

Pejlemærkerne er udpeget for hele byrådsperioden, der løber fra den 1. januar 2022 - 31. december 2025, og der er derfor dels brug for en vurdering af, om der er behov for en ændring af nogle af de politiske pejlemærker. Dels er der brug en politisk prioritering af, hvad der er vigtigst, at administrationen prioriterer højest i henholdsvis 2023 og 2024.

Administrationen foreslår, at der for hver af de prioriterede pejlemærker gives en status ved udgangen af året.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter og prioriterer de politiske pejlemærker i 2023 og 2024.

Beslutning

De politiske pejlemærker blev drøftet.

Administrationen udarbejder et notat omkring prioriteringer, som forelægges for udvalget i apil 2023.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Beslutningstema

På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 19. januar 2023 blev status på de politiske pejlemærker for Børne- og Undervisningsudvalget forelagt for udvalget. På dette møde drøftes og prioriteres det videre arbejde med de politiske pejlemærker.

Bilag

Sagsfremstilling

Ankestyrelsen fremsendte den 30. november 2022 en kritik til Ishøj Kommune i en skrivelse med overskriften "Høring om mulig tilsynssag” (se vedhæftede bilag). Skrivelsen handler om Ishøj Kommunes praksis i forhold oplysning om sagsbehandlingstider for ydelser på det sociale område. På Ishøj Kommunes hjemmeside var der bl.a. en folder, hvor sagsbehandlingstiden var opgivet på følgende måde: ”Vi giver dig svar inden for 2 uger efter fremskaffelse af nødvendig dokumentation.” Dette var bl.a. gældende for ansøgninger om bevilling af merudgifter (servicelovens, § 41) og tabt arbejdsfortjeneste (servicelovens, § 42), som er gældende på børne- og ungeområdet. Ankestyrelsen gør i skrivelsen opmærksom på, at dette er i strid med Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 3, stk. 2., hvor det fremgår, at ”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Dette præciseres yderligere i Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område i afsnit 39: ”Det fremgår af § 3, stk. 2, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor myndigheden har modtaget en ansøgning og omfatter tiden, indtil afgørelsen er truffet.”

Der er endvidere kommet en henvendelse af den 5. december 2022 fra foreningen ”En million stemmer” ved repræsentant Elizabeth Trøstrup Christensen, hvor foreningen gør opmærksom på selvsamme problemstilling. Se vedhæftede bilag.

På den baggrund indstilles der til beslutning om nye sagsbehandlingstider for de bestemmelser, hvor der er ansøgningsadgang, og hvor Børne- og Undervisningsudvalget har ansvaret. Sagsbehandlingstiderne er baseret på nuværende erfaring i forhold til de aktuelle sagsbehandlingstider. Der vil normalt være en periode, hvor der indhentes nye oplysninger i sagen fra sundhedsvæsenet (praktiserende læge, speciallæger og hospital). Der vil i enkelte sager være længere sagsbehandlingstid, da visse ansøgninger er af en karakter, hvor der er brug for supplerende oplysninger eller undersøgelser. I disse tilfælde skal kommunens følge den bestemmelse, som fremgår af § 3, stk. 2 i Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: ”Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.”

I forhold til fastsættelse af sagsbehandlingstid fremgår det af Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, at ”Der er ikke i retssikkerhedsloven eller dens forarbejder er givet anvisninger på, hvor korte eller hvor lange fristerne kan være. Det er derfor myndighedens opgave at fastsætte fristerne for at træffe afgørelse som led i lokale prioriteringer af, hvordan kommunens samlede ressourcer bedst anvendes. Fristerne kan afhænge af de enkelte sagstyper. En frist kan dog være for lang i forhold til kravet om, at spørgsmål om hjælp skal behandles så hurtigt som muligt. (afsnit 38)

Forslag til sagsbehandlingstider er som følger:

Lov om sociale service

Bestemmelse

Sagsbehandlingstid

Bemærkninger

§ 32, stk. 3: Specialbørnehaver

8 uger

Denne afgørelse vedrører udelukkende beslutning om barnet er i målgruppen for specialbørnehave. Der i øjeblikket lang ventetid på ledige pladser. Ishøj Kommune driver ikke selv specialbørnehaver, men er afhængig af pladser i andre kommuner.

§ 32a: Hjemmetræning

5 måneder

Afgørelse om hjemmetræning forudsætter en børnefaglig undersøgelse, hvor forældrenes kompetence som ”hjemmetræner” afklares. Derfor er sagsbehandlingstiden generel lang.

§ 36: Særlig klubtilbud

14 dage


§ 41: Merudgifter

8 uger

Der er generelt 6 ugers ventetid på relevant dokumentation fra sundhedsvæsnet (læger, speciallæger og hospital).

§42: Tabt Arbejdsfortjeneste

8 uger

Der er generelt 6 ugers ventetid på relevant dokumentation fra sundhedsvæsnet (læger, speciallæger og hospital)

§ 44, jf. 83 personlig hjælp og pleje

8 uger

Ansøgninger sagsbehandles i Center for Voksne og Velfærd. Sagsbehandlingstiden følger således kvalitetsstandarder for ”Personlig Pleje” på voksenområdet.

§ 44, jf. 84, stk. 1: Aflastning i eller uden for hjemmet

4 uger


§ 44, jf. 86, stk. 2: Vedligeholdelsestræning

4 uger


§ 45: Ledsager 15 timer/måned

4 uger


§ 52a: Økonomisk støtte for forebyggende indsats (typisk økonomisk støtte til efterskole)

4 uger


Dagtilbudsloven

Bestemmelse

Sagsbehandlingstid

Bemærkninger

§ 43, stk. 1, nr. 2 Økonomisk fripladstilskud

14 dage



Sagsbehandlingstiderne offentliggøres umiddelbart efter beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget på Ishøj Kommunes hjemmeside og oplyses, når borgerne søger om de nævnte ydelser.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, Bekendtgørelse af lov om social service, Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at sagsbehandlingsfrister for nævnte bestemmelser i serviceloven og dagtilbudsloven godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Beslutningstema

På baggrund af henvendelser bl.a. fra Ankestyrelsen og foreningen ”En million stemmer” er Ishøj Kommune blevet opmærksomme på, at der på kommunens hjemmeside har været sagsbehandlingstider, som ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. På den baggrund indstilles der til ændrede sagsbehandlingstider på bestemmelser i serviceloven og dagtilbudsloven, hvor der ansøgningsadgang.

Bilag

Sagsfremstilling

Etableringen af dialogforum på dagtilbudsområdet skal bl.a. ses som en kvalificering af den nuværende praksis vedr. dialogmøder mellem forældrebestyrelser i dagtilbud og Børne- og Undervisningsudvalget i Ishøj Kommune. Det foreslås, at dialogforum etableres pr. 2. november 2023 og erstatter de hidtidige dialogmøder mellem Børne- og Undervisningsudvalget og forældrebestyrelserne på dagtilbudsområdet.

Det foreslås, at dialogforum mødes to gange årligt med nedenstående formål:

  • At drøfte udvikling af dagtilbud og dagtilbudspolitik i Ishøj Kommune
  • At understøtte udviklingen af Ishøj Kommunes dagtilbudsområde i et samarbejde præget af tillid og ejerskab på alle niveauer
  • At sætte en fælles retning og bidrage til en varig positiv udvikling gennem dialog og samarbejde. 

Det foreslås, at dialogforum på dagtilbudsområdet består af en bred repræsentation af aktører forankret på dagtilbudsområdet, og at der kan inviteres øvrige aktører, når det findes relevant for de emner, som drøftes.

Dialogforum ledes af Børne- og Undervisningsudvalgets formand, og der udarbejdes dagsorden i samarbejde med velfærdsdirektøren og centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse.

Administrationen foreslår, at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter etablering af dialogforum med forældrebestyrelserne ved det førstkomne dialogmøde. Administrationen vil sideløbende drøfte forslaget med Fælles-MED for Dagtilbud og Uddannelse. På baggrund af drøftelser i Fælles-MED samt på møde med forældrebestyrelserne forelægges endeligt forslag til etablering af dialogforum på dagtilbudsområdet til endelig godkendelse i Børne- og Undervisningsudvalget i efteråret 2023.

Lovgrundlag

Etableringen af dialogforum på dagtilbudsområdet har ikke et ophæng i lovgivningen, men skriver sig ind i Ishøj Kommunes beslutning om at kvalificere samarbejdet mellem dagtilbudsbestyrelser og politikere i Ishøj Kommune

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at etablering af dialogforum for dagtilbud i Ishøj Kommune drøftes med dagtilbudsbestyrelserne ved det førstkomne dialogmøde med henblik på etablering pr. 2. november 2023.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget drøftede den 15. december 2022 etablering af dialogforum på dagtilbudsområdet, hvor relevante aktører i dagtilbud drøfter dagtilbudsområdets udfordringer og sammen bidrager til mulige løsninger. Udvalget besluttede, at administrationen udarbejder forslag til etablering af dialogforum på dagtilbudsområdet samt kommissorium for dialogforum til forelæggelse på et kommende møde i Børne- og Undervisningsudvalget. Udkast til kommissorium er bilagt sagen.

Bilag

Sagsfremstilling

I drøftelserne om valg af model for placeringen og antallet af børnehaveklasser kan indgå overvejelser om følgende:

  • Antallet af forældre, der får eller ikke får opfyldt deres skoleønske.
  • Klassekvotienter, fx. om de fordeler sig nogenlunde ligeligt, eller om der er skoler, der vil få en meget lav klassekvotient, mens andre skoler har en meget høj klassekvotient. Den maksimale klassekvotient er på 25 elever.
  • Elevvandringer, dvs. om der vil være skoledistrikter, som afgiver et stort antal elever til øvrige skoler.
  • Skolernes fysiske kapacitet i forhold til antallet af elever i skolens distrikt.
  • Økonomi, fx. ved besparelser ved etablering af færre børnehaveklasser end budgetlagt.

Byrådet besluttede på mødet den 23. juni 2022, at udgangspunktet for skoledistriktsreguleringen var oprettelse af 10 børnehaveklasser, fordelt med en klasse på Ishøj Skole, to klasser på Vibeholmskolen, Gildbroskolen og Vejlebroskolen, og tre klasser på Strandgårdskolen.

Efter afslutningen af den digitale skoleindskrivning har administrationen regnet på mulige placeringer af børnehaveklasserne. I bilagte notat om klassedannelse beskriver administrationen to modeller for placeringen af børnehaveklasser. Begge modeller bygger på, at der oprettes 10 børnehaveklasser. Modellerne er følgende:

  • Model 1: Én klasse på Ishøj Skole, tre klasser på Vibeholmskolen og to klasser på de resterende skoler. Den gennemsnitlige klassekvotient er i denne model 22,8. Der er 44 forældre, som får opfyldt deres 1. prioritetsønske, mens 15 får opfyldt deres 2. prioritetsønske.
  • Model 2: Én klasse på Ishøj Skole, tre klasser på Strandgårdskolen og to klasser på de resterende skoler. Den gennemsnitlige klassekvotient er i denne model 22,8. Der er 23 forældre, som får opfyldt deres 1. prioritetsønske, mens 18 får opfyldt deres 2. prioritetsønske.

Model 2 kan være vanskelig at realisere, da der ifølge styrelsesvedtægten skal ske klassesammenlægninger, hvis der er 54 elever på en årgang. På Strandgårdskolen er der pt. 52 elever. På den baggrund anbefaler administrationen, at model 1 vedtages til dannelse af børnehaveklasser i skoleåret 2023/2024.

Det skal bemærkes, at tidligere års erfaring viser, at antallet af skolestartere ændrer sig fra klassedannelsesplanens vedtagelse frem til skolestart i august. Årsagerne kan bl.a. være til- og fraflytninger, og at der er forældre, som ikke får opfyldt deres skoleønske og i stedet træffer et andet skolevalg.

Økonomi

Der er økonomi til 11 børnehaveklasser i budgettet.

Indstilling

at model 1 vedtages.

Beslutning

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog model 2.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Beslutningstema

Hvert år i november er der indskrivning til børnehaveklasse. Indskrivningen foregår via digital selvbetjening. Skoleindskrivningen er nu afsluttet, og administrationen præsenterer i sagen modeller for placeringen og antallet af børnehaveklasser. Modellerne er beskrevet i bilag 1.

Der er i februar 2023 indskrevet 226 elever til start i børnehaveklasse på Ishøj Kommunes fem folkeskoler. Det er tre elever flere end samme tidspunkt sidste år.

Bilag

Sagsfremstilling

I december 2022 blev der udarbejdet en fremskrivning af de forventede udgifter i 2023 på anbringelsesområdet og på specialundervisningsområdet. Denne fremskrivning danner grundlag for den administrative budgetopfølgning i januar 2023. Beregningen viser, at der forventes merudgifter på ca. 6,9 mio.

Vedhæftede notat er udarbejdet som nærmere redegørelse i forhold til den forventning, som blev beregnet i august 2022.

På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet i april vil administrationen fremlægge forslag til håndtering af merforbrugene.

Økonomi

Der forventes merudgifter på 6,9 mio kr. i forhold til den beregning, der blev udarbejdet i august 2022, som viste, at der var balance i regnskabet.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Beslutningstema

I denne sag gives en status på forventede udgifter til anbringelser og specialundervisning i 2023.

Bilag

Sagsfremstilling

Som plejefamilie udbetales der et beløb til kost, logi og andre daglige fornødenheder. Dette beløb kaldes for omkostningsbeløb eller omkostningsandel. Det er ikke præcist fastsat i lovgivningen, eller på anden vis beskrevet centralt (f.eks. hos Kommuners Landsforening), hvilke udgifter, der er omfattet af kost, logi og andre daglige fornødenheder. Dvs. hvilke udgifter, som skal dækkes indenfor dette beløb, og hvilke udgifter, der kan søges særskilt til.

Indstillingen er baseret på hidtidige retningslinjer i Ishøj Kommune, som er opdateret til mere nutidige forventninger og krav. Der har i forbindelse med opdateringen været en opmærksomhed på kvalitetsstandarder på området i andre kommuner.

Kvalitetsstandarderne er indskrevet i vedhæftede dokument med overskriften: "Kvalitetsstandard for omkostningsbeløb for plejefamilier ansat i Ishøj Kommune".

I tilknytning hertil indstilles der til godkendelse af kvalitetsstandarder for de udgifter, der kan være i forbindelse med anbringelse af et barn. Denne er benævnt "Kvalitetsstandarder og takster til følgeudgifter til anbragte børn og unge". Denne beskriver de forskellige følgeudgifter og ydelser, som kan være aktuelle i forbindelse med anbringelse af børn og unge og gælder alle anbragte børn og unge i plejefamilier på opholdssteder og på døgninstitutioner.

Opdateringen er ligeledes baseret på nutidige krav og forventninger, og der har også i dette tilfælde været en opmærksomhed på kvalitetsstandarder i andre kommuner på området.

Lovgrundlag

Servicelovens kapitel 11 - Særlig støtte til børn og unge.

Økonomi

Forslaget vil give let forøgede udgifter, da taksterne er hævet på flere områder til et rimeligt niveau i 2023. Taksterne har være uændrede i en del år. Ændringerne anses som væsentlige for at fastholde det gode samarbejde med plejefamilierne samt tiltrække nye plejefamilier. Endvidere er muligheden for barnepige udvidet i særlige tilfælde for at reducere behovet for aflastning på aflastningsinstitutioner.

Indstilling

at 'Kvalitetsstandarder og takster til følgeudgifter til anbragte børn og unge' og 'Kvalitetsstandard for omkostningsbeløb for plejefamilier ansat i Ishøj Kommune' godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Beslutningstema

Når børn og unge anbringes, vil der altid være følgeudgifter til anbringelsen. Der er fastsat overordnede regler på området, men det er kommunen, som præciserer det kommunale serviceniveau. Der indstilles i sagen til, at der træffes politisk beslutning for det kommunale serviceniveau for henholdsvis omkostningsbeløb til plejefamilier samt følgeudgifter for alle anbragte børn og unge.

Bilag

Sagsfremstilling

Statistikken baserer sig på elever, hvor der er lavet en underretning og efterfølgende er truffet beslutning om at trække i børne- og ungeydelsen.

Af notatet fremgår det bl.a., at Gildbroskolen og Vibeholmskolen havde flere elever med mindst 15 pct. ulovligt elevfravær i 2021 end i 2022. Omvendt ses det, at Strandgårdskolen har haft flere elever med mindst 15 pct. ulovligt elevfravær i 2022 end i 2021. På Vejlebroskolen er der flest elever, der har haft mindst 15 pct. ulovligt elevfravær ved overgangen mellem 4. kvartal af 2021 og 1. kvartal af 2022.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har offentliggjort en rapport om ulovligt elevfravær. Rapporten beskriver elevernes ulovlige fravær før og efter loven om ulovligt elevfravær trådte i kraft. I vedhæftede bilag 2 ses en kommuneoversigt over ulovligt elevfravær før og efter loven trådte i kraft (rapportens figur 3.2 på side 43). Det fremgår heraf, at Ishøj har haft en markant fald i elevfravær. Link til rapporten https://www.vive.dk/media/pure/18842/16520079

Lovgrundlag

Folkeskoleloven § 39, stk. 3, bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen samt lov om social service § 153, stk. 2 og § 155c.

Folkeskoleloven § 32 vedr. undervisningspligt.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 18. januar 2021, at administrationen årligt skal forelægge en uddybende statistik over ulovligt elevfravær.

Det bilagte notat indeholder oplysninger om de elever, som har en ulovlig fraværspct. på 15 eller derover i tidsperioden 3. kvartal af 2020 til 4. kvartal af 2022. Notatet viser forskellige statistikker over antallet af elever med 15 pct. ulovligt fravær eller derover opdelt i tidsperioder og efter elevernes køn, skoler og klassetrin. Notatet viser også antallet af gengangere og procentfordelinger over ulovligt fravær fra 15 pct. til 100 pct. over tid.

Bilag

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 19. oktober 2015, at pladssituationen i kommunens dagtilbud behandles i udvalget på møderne i februar, maj og oktober.

Formålet med den bilagte statistik over dagtilbudspladser er at skabe overblik over udviklingen i, samt behovet for, pladser i kommunens dagtilbud.

Administrationen forventer, at pladsbehovet i 2023 kan rummes inden for den nuværende fysiske kapacitet. Administrationen følger udviklingen tæt.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Beslutningstema

I denne sag fremlægges statistik over dagtilbudspladser samt en belægnings- og ventelisteopgørelse pr. 1. februar 2023.

Bilag

Sagsfremstilling

Anna Danhøj, formand for skolebestyrelsen på Gildbroskolen, ønsker at udtræde af skolebestyrelsen. Skolens leder oplyser, at der vil blive gennemført suppleringsvalg i løbet af februar 2023.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolens § 9.

Delegationsplan for området under Center for Dagtilbud og Uddannelse, godkendt af Byrådet på mødet den 7. juni 2022, hvoraf det fremgår, at meddelelsen skal gives til Børne- og Undervisningsudvalget.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Beslutningstema

En forældrerepræsentant kan udtræde af skolebestyrelsen, når forældrerepræsentanten skriftligt har meddelt Børne- og Undervisningsudvalget sit ønske om udtræden og har modtaget en bekræftelse på udtrædelsen.

Sagsfremstilling

På mødet gives en mundtlig orientering om verserende klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget

Sagsfremstilling

Brev til Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye vedr. folkeskolen
Borgmester Merete Amdisen har sendt vedhæftede brev til Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye vedr. det nuværende kvalitetstilsyn, den kommende udviklingsliste, og deres betydning for løsningen af den kommunale opgave med at drive folkeskolerne.

Redegørelser fra Gildbroskolen og Vejlebroskolen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet den 19. januar orienteret om, at Gildbroskolen og Vejlebroskolen skal indsende redegørelser til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, da skolerne skiller sig ud på kvalitetstilsynets indikatorer for mulige parallelsamfundsproblematikker. Redegørelserne skal danne baggrund for styrelsens vurdering af, om skolerne skal udtages til tilsyn. Redegørelserne fra skolerne er indsendt til styrelsen og er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Ungebyrådsmøde
Der afholdes Ungebyrådsmøde torsdag den 27. april 2023 i byrådssalen. Programmet for dagen er under udarbejdelse.

Brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet
Indenrigs- og Sundhedsministeriets benchmarkenhed har udarbejdet en analyse af forældrenes tilfredshed med deres barns dagtilbud - både på tværs af kommuner og på tværs af dagtilbuddene inden for hver kommune. Forældrenes tilfredshed med deres barns dagtilbud varierer på kommuneniveau fra 3,9 til 4,5 på en skala fra 1 til 5, hvor landsgennemsnittet er 4,3. Der er således en forholdsvis høj tilfredshed med dagtilbuddene i alle kommuner, men der er også forskelle kommunerne imellem. 
Forældretilfredsheden i Ishøj ligger på 4,2 baseret på 484 besvarelser. I analysens bilag 1 fremgår kommuneresultater og i bilag 2 fremgår kommunefordelte nøgletal.
Analysen kan læses her.

Status på Google Chromebook-sagen
På mødet gives en mundtlig orientering om status på Google Chromebook-sagen.

Elevstatistik
Elevstatistik af 1. februar 2023 er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Rekrutteringsudfordringer af psykologer
Center for Børn og Forebyggelse mangler at få besat to - tre psykologstillinger (ud af 11 - 12 stillinger). Situationen har været således siden efteråret, hvor tre af psykologerne stoppede af forskellige grunde. Der har indtil videre været to ansættelsesrunder, hvor det ikke er lykkes at ansætte nogen. Når det er svært at ansætte, skyldes det først og fremmest en meget høj efterspørgsel på psykologer i samfundet. Dagtilbuddene og skolerne er orienteret om situationen, og at det betyder reduceret understøttelse af personalet, indtil de ledige stillinger er besat. Lovpligtige opgaver vil i perioden bliver prioriteret.

Opsporing, tilbud og indsatser til børn og unge af psykisk syge forældre
I midten af januar 2023 udkom en rapport, der er udarbejdet af Syddansk Universitet, som viser, at børn af forældre med psykiske sygdomme får dårligere karakterer i skolen, har en større risiko for at blive anbragt og risiko for selv at få psykiske problemer. I den forbindelse er administrationen blevet spurgt til, hvilke tilbud og indsatser, Ishøj Kommune har til denne gruppe af børn, unge og deres familier. Dette er beskrevet i vedhæftede notat.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Indstilling

at referatet godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.