• Notat om prioriteringer af Børne- og Undervisningsudvalgets politiske pejlemærker er vedhæftet dagsordenen.
• Årshjul for Børne- og Undervisningsudvalget er vedhæftet dagsordenen.
• Det foreslås, at studiedagen for Børne- og Undervisningsudvalget i 2023 placeres torsdag den 9. november fra kl. 8.00 - 16.00.
• Studietur for Børne- og Undervisningsudvalget.
• Opsamling fra dialogmødet med dagstilbudsbestyrelserne den 27. april 2023 vedr. etablering af dialogforum på dagtilbudsområdet er vedhæftet dagsordenen.
• Nyt fra skole- og dagtilbudsbestyrelser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Formålet med BO1 er at vurdere om forudsætningerne fra budgetvedtagelsen fortsat holder, eller om der er sket ændringer, som har væsentlige økonomiske konsekvenser - såvel i indeværende som i kommende budgetår.

Servicerammen
Resultatet af BO1/2023 er et forventet større udgiftspres i Center for Voksen og Velfærd (CVV) og Center for Børn og Forebyggelse (CBF) på hhv. 13,4 mio. kr. og 5,7 mio. kr. samt et forventet merforbrug i Center for Ejendomme og Arealer (CEA) på 3,6 mio. kr. og et merforbrug på 2,4 mio. kr. i Center for Byudvikling og Natur (CBN). Omvendt har Center for Beskæftigelse og Erhverv (CBE) et mindreforbrug indenfor servicerammen på 5,3 mio. kr. vedrørende STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse).

Forventningen til et stigende udgiftspres i CVV relaterer sig primært til køb og salg af plejehjemspladser og hjemmehjælp, BPA-ordning samt stigende udgifter til flextrafik grundet flere ture til egne borgere (se bilag 1).

CBF forventer et merforbrug på specialundervisning på 4,5 mio. kr. i 2023, bl.a. baseret på børn med funktionsnedsættelser, som starter i skole i august 2023. Der forventes desuden merudgifter for 1,0 mio. kr. grundet en stigning i antallet af anbringelser. CBN og CEA forventer samlet set et merforbrug på 0,8 mio. kr. som vedrører manglende huslejeindtægter i forbindelse med tomgangsleje af rådhusets etage 4, et merforbrug på 3,2 mio. kr. til bl.a. renovation, hvor en del retteligt er skattefinansierede udgifter samt risiko for en merudgift på 2,0 mio. kr. til forsikringer. Det opgjorte merforbrug på i alt 5,8 mio. kr. i CEA og CBN er forbundet med stor usikkerhed, og administrationen forventer frem mod budgetopfølgning 2, at tallet kan reduceres, og det korrekte omfang afklares.

Ved den administrative budgetopfølgning, blev der identificeret udfordringer for 14,8 mio. kr., og det blev indstillet, at Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget frem mod BO1 skulle udarbejde kompenserende besparelser. Byrådet har den 2. maj 2023 vedtaget fagudvalgenes indstillinger til 11,1 mio. kr. i besparelser i 2023. Samlet set var der et forventet øget udgiftspres indenfor servicerammen på 16,8 mio. kr. ved BO1/2023. De vedtagne besparelser reducerer resultatet af BO1 til et forventet merforbrug på servicerammen på 5,7 mio. kr. i 2023, jf. tabel 1. Administrationen vil frem mod Budgetopfølgning 2 arbejde med at håndtere merforbruget på de berørte områder.

Tabel 1. Forventet regnskabsresultat indenfor servicerammen.

Tal er i 1.000 kr. (-) er mindreforbrug/merindtægt og (+) er merforbrug/mindreindtægt

Udenfor servicerammen
Udenfor servicerammen forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr.

I korte træk består det forventede merforbrug af et øget antal, der forventes at få tilkendt førtidspension (3,0 mio. kr.) og omplacering af en del af STU, hvor aktiviteten rettelig er på en funktion udenfor servicerammen (5,3 mio. kr.). Der forventes desuden øget refusionsindtægter vedrørende særligt dyre enkeltsager (-7,0 mio. kr.).

Likviditet
Den samlede påvirkning af kommunens likviditet er en forventet reduktion på 7,6 mio. kr. i 2023.

Inflationspulje
I budgetforlig 2023 blev der afsat en Inflationspulje på 12,0 mio. kr., hvoraf 1,1 mio. kr. blev anvendt til at nedsætte forældrebetaling til frokostordning for børnehavebørn i 2023. Derudover er der afsat 0,154 mio. kr. til drift af Strandparken 2023. Restbudgettet på puljen er dermed på 10,8 mio. kr.

De forventede afvigelser til budget 2023 kan ses i ”Bilag 1. Ændringsskema BO1 2023.”

Det indstilles at foretage budgetneutrale tillægsbevillinger (omplaceringer), med henblik på at opnå et retvisende budget. Budgetomplaceringerne vil afspejle de forventede merforbrug og de vedtagne kompenserende besparelser (jf. Byrådsmøde d. 2. maj 2023). I "Bilag 2. Budgetneutrale tillægsbevillinger" kan det ses, hvilke budgetområder der søges omplaceringer imellem.

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem revision samt Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Der foretages budgetneutrale omplaceringer indenfor fagudvalgenes budgetområder.

• at budgetopfølgning 1/2023 tages til efterretning.
• at administrationen frem mod Budgetopfølgning 2 arbejder med at håndtere merforbruget på de berørte områder.
• at inflationspuljen fastholdes til evt. imødegåelse af høje energipriser med mere.
• at der gives budgetneutrale tillægsbevillinger i henhold til bilag 2. Budgetneutrale tillægsbevillinger.

Tiltrådt.

Byrådet.

Resultatet af budgetopfølgning 1 (BO1) pr. 31. marts 2023 er et forventet udgiftspres indenfor servicerammen på 16,8 mio. kr. samt en udfordring udenfor servicerammen på 1,8 mio. kr. Byrådet vedtog den 2. maj besparelser for 11,1 mio. kr. i 2023, hvilket reducerer presset på servicerammeudgifterne til 5,7 mio. kr., og den forventede reduktion af kommunens likviditet i 2023 er dermed 7,6 mio. kr.

Det er stadigvæk for tidligt at vurdere den økonomiske situation for 2024, da størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt ultimo juni 2023. Men vi er dog kommet tættere på i forhold til marts måned, hvor vi gik igang med at drøfte forslag til rådighedskataloget. Byrådets beslutning om, at der skal udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. med følgende fordeling på udvalgsniveau, gælder stadigvæk:

I den politiske tidsplan er det aftalt, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i marts - maj med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres.

På udvalgsmøderne i marts er der taget en indledende drøftelse af, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med forberedelsen af rådighedskataloget.

På udvalgsmøderne i april konkretiseredes retningen og dermed, hvilke områder fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder konkrete besparelsesforslag på.

På udvalgsmøderne i maj træffes endelig beslutning, om hvilke besparelsesforslag fagudvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger.

Om nødvendigt kan udvalgsmøderne i juni inddrages til arbejdet med rådighedsforslagene.

Proces- og tidsplan for det fremadrettede arbejde med rådighedskataloget for budget 2024:

• 15. juni: Deadline for aflevering af politiske drifts- og anlægsønsker og ikke udvalgsbehandlede besparelsesforslag vedr. service- og anlægsramme
• 23. juni: Deadline (administrativ) for indmeldelse af rådighedsforslag (overskrifter og beløb, så der kan dannes et samlet overblik)
• 26. juni: Temamøde for Byråd og HovedMED vedr. økonomiaftalen for 2024
• 28. juni: Administrativ frist for fremsendelse af udfyldte skemaer med rådighedsforslag til økonomiafdelingen er senest den 28. juni.
• 28. juni - 4. aug.: Hen over sommeren vil administrationen kvalitetssikre forslag og beregninger. De endelige skemaer til rådighedskataloget skal være færdige den 4. august.
• Uge 32: Direktionen gennemgår det samlede rådighedskatalog.
• 16. aug. - 5. sep.: Budgetmaterialet sendes i høring til den 5. september i råd, brugerbestyrelser og MED-udvalg.

Indkomne høringssvar udsendes til byrådet, når de er samlet i slutningen af uge 36.

at der træffes beslutning, om hvilke besparelsesforslag udvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger.

Børne- og Undervisningsudvalget drøftede mulighederne. Udvalget fortsætter drøftelserne på udvalgsmødet i juni.

Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 27. februar 2023 besluttet, at der i forbindelse med budget 2024 udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. for at have prioriteringsmuligheder i 2024. Arbejdet blev igangsat på udvalgsmøderne i marts og fortsætter på udvalgsmøderne i april og maj. På udvalgsmøderne i marts og april er budget 2024 drøftet med henblik på, at administrationen kan udarbejde rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien. På maj møderne skal udvalgene beslutte hvilke forslag, der skal videre til de politiske forhandlinger.

Kommunens anlægsbudget for 2024 er samlet set 88,6 mio. kr., hvoraf de 21,0 mio. kr. er udbygning af Kærbo, som ligger udenfor anlægsrammen. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at Ishøj Kommunes anlægsbudget er ca. 8,5 mio. kr. over den tekniske anlægsramme, som forventes udmeldt fra Kommunernes Landsforening (KL) 1. juli 2023.

Anlægsbudget 2024 - 2027

* Udmeldes ca. 1. juli 2023

Overskridelse af den tekniske anlægsramme gør sig kun gældende for budget 2024, mens der for overslagsårene forventes at være rum for yderligere anlæg op til ca. 52 mio. kr. i 2027.

Som en del af budgetforberedelsen drøfter fagudvalgene den aktuelle budgetsituation, herunder prioritering af anlægsønsker. Drøftelsen tager udgangspunkt i det vedtagne anlægsbudget (bilag vedhæftet).

Det skal bemærkes, at såfremt et udvalg har nye anlægsønsker, skal disse være politisk initieret, og det skal være afsøgt, om disse nye ønsker kan imødekommes gennem omprioritering inden for udvalgets eksisterende anlægsprojekter. Hertil kommer, at såfremt udvalget har anlægsønsker, skal de være prioriteret, således at anlægsrammen i 2024 kan søges overholdt.

Nye anlæg har ofte afledte driftsudgifter, herunder vedligeholdelsesudgifter, som løfter kommunens serviceudgifter. Disse skal opgøres, således at de kan indgå i den samlede politiske prioritering i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Tilsvarende henledes opmærksomheden på, at anlægsplanen også kan indeholde projekter, der med udgangspunkt i en engangsinvestering kan erstatte andre anlæg, og dermed på sigt reducere kommunens drift- og serviceudgifter.

Vedhæftede bilag viser Ishøj Kommunes investeringsoversigt for 2024 - 2027. Hvert enkelt anlægsprojekts budget fremgår heraf.

Ishøj Kommunes budgetprocedure og Ishøj Kommunes økonomiske politik.

Ingen.

at nye anlægsønsker skal prioriteres, således at Ishøj Kommune kan overholde anlægsrammen i 2024.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Som en del af budgetproceduren indgår, at fagudvalgene skal drøfte investeringsoversigten for budget 2024-2027, herunder prioritering af eventuelle anlægsønsker og omprioriteringsforslag med henblik på overholdelse af anlægsrammen.

Forældrebestyrelserne skal foretage valg om ordningen mindst hvert andet år og højst én gang om året. Den nuværende valgperiode går fra den 1. april 2023 til den 31. marts 2024. I forbindelse med budgetforliget er der givet tilskud til forældrebetalingen i hele perioden. Herefter er der ikke budgetlagt tilskud. Idet tilskuddet til ordningen ikke er varigt, anbefaler administrationen, at et budgetudvidelselsforslag om fortsat tilskud til frokostordningen i budget 2024 og overslagsårene drøftes i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2024.

Taksten er i 2023 fastsat til 575 kr. om måneden. Uden tilskud ville taksten være på ca. 745 kr.

at budgetudvidelselsforslag om fortsat tilskud til frokostordningen i budget 2024 og overslagsårene indgår i budgetforhandlingerne for budget 2024.

Sagen blev sendt tilbage til administrationen.
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at sagen håndteres i udvalgets samlede håndtering af rådighedskataloget.

Byrådet.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2023 blev det besluttet at omlægge frokostordningen for børnehavebørn, så den gik fra at være en del af dagtilbudsydelsen til at være forældrebetalt. I forbindelse med budgetforliget blev det aftalt at afsætte 1 mio. kr. som tilskud til ordningen i 2023, så forældrebetalingen kunne sættes ned. Tilskuddet er ikke aftalt at være varigt.

Formålet med puljen er at give et målrettet løft af det pædagogiske arbejde i daginstitutioner, hvor børnegruppens sociale baggrund gør, at der i højere grad er behov for nærvær og tid med det pædagogiske personale. Puljen skal understøtte, at der er trygge og stimulerende pædagogiske læringsmiljøer i daginstitutionerne og medvirke til, at alle børn uanset baggrund kan trives, lære, udvikles og dannes samt få en god start på livet og videre skolegang.

For at få del i midlerne skal der i en daginstitution være minimum 25 % børn, hvis forældre får mindst 80 % økonomisk fripladstilskud. Fripladstilskuddet opgøres som et nedslag pr. 1. oktober 2022.

Midlerne skal anvendes til at ansætte uddannet pædagogisk personale, dvs. pædagoger og pædagogiske assistenter, og kan i mindre omfang anvendes til relaterede udgifter i direkte tilknytning til det pædagogiske personale, såsom udgifter til kompetenceudvikling, IT mv.

Børnehuset Troldebo modtager 728.350 kr. fra puljen pr. år, mens Femkanten modtager 665.020 kr. pr. år. Den samlede bevilling er dermed på 1.393.370 kr. pr. år.

Der foretages en ekstern evaluering af puljen for perioden 2023 - 2025. Kommuner og daginstitutioner, som opnår tilskud fra puljen, skal bidrage til evalueringen og stille sig til rådighed for evaluator i forbindelse med møder og indsamling af dokumentation.

Den kan oplyses, at Børnehuset Ørnebo, Femkanten og Piletræet i perioden 2019 – 2022 har modtaget i alt knap 8,1 mio. kr. fra puljen.

Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer af 5. december 2020.

Den samlede bevilling udgør 350 mio. kr., hvoraf Ishøj Kommunes andel er på 1.393.370 kr.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at midlerne udmøntes med forbehold for, at bevillingen fastholdes til formålet på finansloven for de enkelte år.

1. at der gives tillægsbevilling til merindtægter på -1.393.370 kr. i 2023 på budgetområde B40.20.05 vedrørende dagtilbud.
2. at der gives tillægsbevilling til merudgifter på 1.393.370 kr. i 2023, på budgetområde B40.20.10 vedrørende dagtilbud, og at bevillingen fordeles med 728.350 kr. til Børnehuset Troldebo og 665.020 kr. til Femkanten.
3. at indtægts- og udgiftsbevillingen i 2024 og 2025 håndteres som tekniske korrektioner i budgetprocessen, idet der er tale om en nulløsning.

Tiltrådt.

Byrådet.

Børne- og Undervisningsministeriet har medio september 2022 udmeldt ansøgningspuljen til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner, 2023-2025. Puljen kaldes også 'Pulje til sociale normeringer'. På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 13. oktober 2022 blev udvalget orienteret om, at administrationen har udarbejdet beregninger, der viser, at Børnehuset Troldebo og Femkanten kan komme i betragtning til at modtage tilskud fra puljen. Grundet Folketingsvalget og det efterfølgende forsinkede finanslovsforlig er der først nu endeligt svar på, at de to institutioner modtager midler fra puljen.

Af årshjulet for sager til Børne- og Undervisningsudvalget i 2023 fremgår det, at der på mødet i maj skal være en temadrøftelse om anbringelser.

Socialfaglig leder i Center for Børn og Forebyggelse Mette Engbæk Jensen deltager under dette punkt

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Oplægget, der blev fremvist på mødet, er vedhæftet referatet.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Folketinget har 28. februar 2023 vedtaget en lov, der afskaffer Store Bededag som en helligdag fra 2024. Sagen vedrører alene antallet af skoledage for eleverne, da Store Bededag bliver en almindelig arbejdsdag for ansatte. Det skal dermed stadig være muligt at få passet sine børn, når Store Bededag afskaffes og bliver en almindelig hverdag.

Lovændringen har ikke indvirkning på antallet af skoledage for skolebørn, og der lægges dermed ikke op til at skolebørn skal have flere skoletimer.

Afsættet for elevernes skolekalender har hidtil været et skoleår på 200 skoledage. Administrationen foreslår, at der også fremover skal være 200 skoledage, og at Store Bededag dermed erstattes af en alternativ fridag for eleverne. Efter drøftelse med skolelederne anbefaler administrationen, at den alternative fridag lægges i forlængelse af den hidtil besluttede juleferie.

De nye feriedage er markeret med grønt i de bilagte kalendere. Det skal bemærkes, at Store Bededag i skoleåret 2025/2026 ville være placeres den 1. maj, hvor elevernes allerede har en fridag. Derfor er der ikke foreslået en alternativ feriedag i dette skoleår.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at forslaget til ændring i elevernes feriekalender sendes i høring i skolebestyrelserne i perioden fra 17. maj - 7. juni 2023.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 14. oktober 2022 elevernes skoleferier og fridage i skoleårene 2023/2024 - 2025/2026. Efter Folketingets beslutning om afskaffelse af Store Bededag som en feriedag, foreslår administrationen, at Store Bededag gøres til en skoledag, som erstattes af en alternativ feriedag.

Kommunalbestyrelserne i Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk kommuner indgik med virkning fra d. 1. januar 2012 aftale om etablering af et kommunalt fællesskab på tandreguleringsområdet.

For regnskabet 2022 konkluderer revisionen (BDO) fra et juridisk-kritisk perspektiv, at Tandreguleringen I/S har en god forretningsgang og beregningsmetode for andre indtægter". Konklusionen fra et forvaltningsmæssigt perspektiv er, at Tandreguleringen I/S har en hensigtsmæssig organisering og styring af mål-og resultatstyring.... at der løbende foretages opfølgning af Tandreguleringen I/S’ målsætninger og resultater, der sikrer en hensigtsmæssig mål-og resultatstyring i forhold til en sparsommelig, produktiv og effektiv forretningsgang." Gennemgangen af regnskabet har ikke givet anledning til anbefalinger fra revisionen.

Resultatet af årsregnskabet viser et merforbrug på næsten 1,1 mio. kr. Det skal ses i lyset af, at der fra bestyrelsens side var en forventning om, at ca. 1/3 af merforbruget i 2021 skulle indhentes i 2022. Dette er således ikke sket - tværtimod er merforbruget blevet større end i 2021, hvilket betyder, at Tandreguleringen I/S på nuværende tidspunkt har en egenkapital -2,8 mio. kroner. Det bliver også bemærket i revisionsrapporten: "Vi henleder dog opmærksomheden på, at Tandreguleringen I/S’s regnskab for tredje år i træk udviser et stort underskud. Årets resultat bevirker, at egenkapitalen fortsat er negativ ved udgangen af 2022."

Bestyrelsen, som består af fagchefer fra de seks ejerkommuner, direktøren for Tandreguleringen I/S, en medarbejderrepræsentant for Tandreguleringen I/S samt en kommuneneutral overtandlægerepræsentant (pt. fra Ishøj) er i gang med at håndtere den manglende balance i tandreguleringens økonomi samt håndtering af en for lang venteliste til behandling af patienter. Det har bl.a. betydet, at der nu er indgået aftrædelsesaftale med den nuværende direktør for Tandreguleringen I/S, og at stillingen forventes genbesat snarest muligt. Bestyrelsen har samtidig indledt samarbejde med medarbejderne for sikre stabil drift i den periode, hvor ansættelse af ny direktør pågår.

Bestyrelsen er endvidere - i samarbejde med medarbejderne i Tandreguleringen I/S, (herunder særligt specialtandlægerne) og de kommunale tandplejere i de seks ejerkommuner - i færd med at lægge en plan for håndtering af ventelisten til tandreguleringen.

Bekendtgørelse om tandpleje og Sundhedsloven.

Budgettet til området er i 2022 på 3.162.000 kr. Den endelige udgift for 2023 afregnes i starten af 2024, hvor det præcise antal behandlede unge fra Ishøj er kendt. Udgiften for Ishøj Kommune til tandregulering blev i 2022 på 2.550.434 kr. Det er derfor pt. forventningen, at Ishøjs andel af de øgede udgifter til Tandreguleringen I/S kan holdes indenfor budgettet.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Årsregnskabet 2022 for "Fællesskabet Tandreguleringen I/S" er afsluttet og er revisionspåtegnet. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger af betydning. Regnskabet viser et merforbrug i 2022 på 1.087.343 kr.

Ishøj Kommune har modtaget Ankestyrelsens ankestatistik for 2022 omhandlende alle sager på social- og beskæftigelsesområdet herunder børneområdet. Det er således primært afgørelser inden for serviceloven og aktivlovens område. Ankestyrelsen udsender ankestatistik to gange om året. Denne anden statistik dækker hele 2022.

Det er ikke muligt at sammenligne denne statistik for 2022 direkte med tidligere år, da statistikken tidligere også vedrørte borgere fra Vallensbæk Kommune på de områder, hvor Ishøj Kommune som følge af det forpligtende samarbejde varetog opgaver inden for det specialiserede socialområde for både børn og voksne. På samme måde har beskæftigelsesområdet været varetaget af Vallensbæk Kommune.

Ankestyrelsen har i 2022 modtaget 82 klagesager vedr. afgørelser truffet af Ishøj Kommune. Heraf 35 sager vedrører Serviceloven, 33 sager vedrører Lov om aktiv socialpolitik, 2 sager vedrører Lov om social pension, 6 sager vedrører Lov om sygedagpenge og 6 sager vedrører øvrige lovområder (Bilag 1, tabel 1). Der kan være flere klagesager, der er indgivet året forinden, men først blev afgjort i 2022, hvilket skal tages med i betragtning. På samme måde kan der være indgivet sager i 2022, som først bliver afgjort i 2023.

Serviceloven og Lov om aktiv socialpolitik er de to områder, der vejer tungest i klagestatistikken både i Ishøj Kommune og på landsplan (Bilag 1, tabel 1+ 2).

Ankestyrelsen har i perioden truffet afgørelse i 80 sager i Ishøj Kommune:

• Heraf er 50 sager stadfæstet
• I 18 sager er der truffet afgørelse om hjemvisning (fornyet behandling i kommunen),
• Syv sager er afgjort med afvisning/henvisning (hvilket betyder at Ankestyrelsen ikke behandler sagen, enten fordi der er klaget for sent eller fordi de ikke er rette rekursmyndighed)
• I fem sager er der sket ændring/ophævelse (Ankestyrelsen har ændret/ophævet kommunens afgørelse).

Fordelingen af disse tal stemmer overordnet set med fordelingen på landsplan. Endelig fremgår det af Ankestyrelsens tal, at Ishøj kommune ligger 2 % over landsgennemsnittet, hvad angår omgørelsessager. (Bilag 1 tabel 4). Grundet det forholdsmæssige lille sagsantal i Ishøj Kommune set i forhold til landstallet, kan det være et tilfældigt udsving.

På beskæftigelsesområdet har der i 2022 ikke været indsendt klagesager.

Retsikkerhedsloven §§76 - 79b

at Ankestyrelsens ankestatistik for 2022 tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om Ankestyrelsens ankestatistik for hele 2022.

Torsdag den 27. april 2023 blev der afholdt Ungebyrådsmøde fra kl. 8.00 - 16.00 i Byrådssalen. Årets tema var: Hvordan kan unge i Ishøj Kommune medvirke til klimabevidste valg med lokal forankring? De unge arbejdede i mindre grupper med at udvikle og kvalificere løsningsforslag, som de udarbejdede sagsfremstillinger på baggrund af. Sagsfremstillingerne blev fremlagt på et Ungebyrådsmøde sidst på dagen, hvor Borgmesteren ledte fremlæggelser, spørgerunder og afstemninger om forslagene.

Der deltog 22 unge på dagen, som fordelte sig med fem elever fra 2.g på NEXT og tre elever fra hver skole: Gildbroskolen, Vejlebroskolen, Strandgårdskolen, Ishøj Skole, Vibeholmskolen og Ådalens Privatskole (fra 6. – 9. årgang). Grupperne blev dannet på tværs af henholdsvis køn, alder og skoler.

Forslagene, der blev fremlagt var:

• Gruppen Affalds-modstanderne foreslog flere innovative skraldespande rundt omkring i hele Ishøj og en affaldsdag for alle skoler i Ishøj. Forslaget blev stemt igennem
• Gruppen De Fire Klimamusketerer ønskede at fremme klimabevidstheden blandt unge i Ishøj gennem indførelse af klimauger og klimaprojekter/konkurrencer i grundskolen. Forslaget blev ikke stemt igennem
• Gruppen Grønnere Ishøj havde fokus på at bidrage til at ændre unges adfærd, og gøre unge mere bevidste omkring deres tøjforbrug samt at gøre det sejere at gå i genbrugstøj. Forslaget var at indføre et genbrugsmodeshow, og bruge influencere til at gøre det mere attraktivt at gå med genbrugstøj. Forslaget blev ikke stemt igennem.
• Gruppen Klimaudviklings-alliancen havde fokus på mindre madspild og kødfrie dage i kantinerne på skolerne. Forslaget blev stemt igennem.
• Gruppen Ishøjs Unge Grønne ønskede at indføre opladningsstationer på offentlige transportsteder med mulighed for gratis, grøn strøm fra solceller til opladning af telefon, computer m.m. Forslaget blev stemt igennem.

Der er afsat en pulje penge, så de unge i arbejdsgrupper kan arbejde videre med de forslag, der blev stemt igennem med henblik på at kunne realisere dem helt eller delvist.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Orientering om Ungebyrådsmøde

Dagtilbudsprognosen er udarbejdet på baggrund af Ishøj Kommunes befolkningsprognose for 2023 - 2030. Befolkningsprognosen udviser en nedjusteret forventning til antallet af 0 - 6-årige børn i forhold til sidste og forrige års befolkningsprognose. Nedjusteringen er størst for 3-6-årige børn.

Ud over befolkningsprognosen bygger dagtilbudsprognosen på historiske tal for anvendelsesmønstre herunder andelen af kommunens børn, der har været indskrevet i kommunens dagtilbud, aldersfordelingen af børnene i dagtilbuddene og antallet af børn, der passes i andre kommuner og i private pasningsordninger.

Dagtilbudsprognosen viser, at der samlet set forventes at være et kapacitetsoverskud af pladser frem til 2029. Fra år 2024 forventes overskuddet af pladser at falde år for år indtil 2030, hvor der forventes at mangle seks pladser i forhold til dagtilbuddenes nuværende maksimale kapacitet. Det samlede kapacitetsoverskud af dagtilbudspladser dækker over underskud af vuggestuepladser fra år 2026 og et overskud af børnehavepladser, som dækker dette underskud frem til år 2029.

Dagtilbudsprognosen 2023 - 2030 er bilagt dagsordenen. Det skal bemærkes, at prognosen tager højde for de lovbundne minimumsnormeringer som træder i kraft i 2024. Minimumsnormeringerne betyder at alle børn frem til 3 år og 1 måned tæller som vuggestuebørn. Med de nuværende visitationsregler kan vuggestuebørn flyttes til børnehave når de er 2 år og 10 måneder.

Dagtilbudsprognosens forventede børnetal anvendes til at fastlægge dagtilbuddenes børnenormeringer og budgetter, samt budgetterne for forældrebetaling, frit valg i/fra andre kommuner mv. i 2024 og overslagsårene.

at Børne- og Undervisningsudvalget godkender dagtilbudsprognosen for 2023-2030.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Formålet med dagtilbudsprognosen er at skabe overblik over udviklingen i behovet for dagtilbudspladser i kommunens dagtilbud. Prognosen danner grundlag for de kommende års normeringer i dagtilbud og dermed også for budgetlægningen. Hertil kommer at prognosen forudsiger, om pladsbehovet kan rummes inden for den nuværende fysiske kapacitet.

Pladssituationen i kommunens dagtilbud behandles på Børne- og Undervisningsudvalgsmøderne i februar, maj og oktober.

Formålet med statistikken over dagtilbudspladser er at skabe overblik over udviklingen i, samt behovet for, pladser i kommunens dagtilbud.

Administrationen forventer, at pladsbehovet i 2023 kan rummes inden for den nuværende fysiske kapacitet. Det skal dog bemærkes, at antallet af faktiske indmeldte vuggestuebørn har ligget over normeringen siden midt 2022. Administrationen følger udviklingen tæt.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

I denne sag fremlægges statistik over dagtilbudspladser samt en belægnings- og ventelisteopgørelse pr. 1. maj 2023.

Officielt har 89 ukrainere opnået midlertidig opholdstilladelse med en boligplacering i Ishøj Kommune. Der er dog i øjeblikket kun 70 ukrainere, vi har kendskab til, der opholder sig i kommunen, heraf er 48 piger/kvinder og 22 drenge/mænd. Forskellen på tallene kan skyldes, at der er ukrainere, der er hjemrejst, selvom de har opnået midlertidig opholdstilladelse, og at de dermed kan komme tilbage til Ishøj, hvis de på et senere tidspunkt ønsker det.

Blandt de 70 ukrainere, er der 8 børn, der går i skole her i Ishøj.

Af vedhæftede bilag kan ses en mere udførlig status på ukrainerne her i Ishøj Kommune.

L 145 - Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Byrådet.

Præsentation af status for de ukrainere, der har opnået midlertidig opholdstilladelse med en boligplacering i Ishøj Kommune. Sagen forelægges for Børne og Undervisningsudvalget samt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og sendes efterfølgende til orientering i Byrådet.

Klimatænketanken Concito har forhåndsgodkendt Ishøj Kommunes klimaplan, men for at planen kan blive endelig godkendt af Concito og C40, skal klimaplanen godkendes af Ishøj Byråd.

I klimaplanen beskrives det, hvordan Ishøj Kommune vil blive CO2-neutral inden 2050, og hvordan Ishøj vil arbejde på at blive en klimarobust kommune. Se bilag 5.

At være klimarobust betyder, at vi er forberedte på ændrede vejr- og klimaforhold.

Indholdsmæssigt er de væsentligste virkemidler i klimaplanen, som skal gøre Ishøj CO2-neutral, udfasning af olie- og naturgasfyr, udrulning af CO2-neutral fjernvarme og en gradvis elektrificering af person- og varebiler. Administrationen arbejder på en række understøttende virkemidler, se bilag 1 og 2, som også omfatter borgernes forbrug og adfærd. Der arbejdes med disse virkemidler, da forbrugsvarer (tøj, boliginventar, computere mv) er forbundet med væsentlige CO2-udledninger, og dermed kan mere klimavenlige forbrugsmønstre bidrage til, at Ishøj bliver CO2-neutral.

Realiseringen af Ishøj Klimaplan forudsætter et omfattende mobilisering af civilsamfundet og virksomheder. En foreløbig plan for dette er skitseret i klimaplanen.

I bilag 6 ses et notat over det forudgående arbejde med klimaplanen i Ishøj Kommune.

I følge beregningerne af klimaeffekterne af de tiltag, der beskrives i klimaplanen ( se beregningerne i bilag 4) vil Ishøj have reduceret de samlede CO2-udledninger i 2030 med 66 % og med 92 % i 2050, hvis tiltagene realiseres. Reduktionen ligger meget tæt på det nationale mål for 2030 (70 %). Administrationen arbejder på, at identificere tiltag, der kan gøre Ishøj Kommune 100 % CO2-neutral i 2050.

En meget stor andel af Ishøjs samlede CO2-udledning skyldes transit-biltrafik på motorvejene, hvilket gør det svært at reducere disse udledninger, men administrationen vil, blandt andet sammen med nabokommunerne, frem mod 2030 finde virkemidler, der kan reducere de store CO2-udledninger, som er forbundet med motorvejene.

Implementeringen af klimaplanen vil forventeligt skabe merværdi ved blandt andet at fremme demokratisk deltagelse og sundhed. I bilag 3 ses en oversigt over, hvordan indførelsen af klimaplanen konkret forventes at skabe merværdi i Ishøj Kommune.

Ingen.

Udarbejdelsen af klimaplanen afholdes indenfor det afsatte budget til udarbejdelse af DK2020-klimaplanen.

På sigt forventes finansieringsbehov til delelementer i klimaplanen. De vil blive fremlagt til pågældende års budgetforhandlinger. En skitse over forventet fremtidigt finansieringsbehov findes i bilag 1 og 2.

at Klimaplanen, virkemidlerne og merværdierne godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet.

Ishøj Klimaplan 2050, virkemidler og merværdi fremlægges til godkendelse. Såfremt klimaplanen godkendes i Byrådet i juni, sendes den til endelig godkendelse i Concitio og C40, som henholdsvis er en klimatænketank, der er national projektleder på DK2020, og et klima-storbynetværk.

• På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 21. august 2017 blev det besluttet, at valgfag til kommende skoleår skal godkendes i udvalget på mødet i maj, hvis der tilbydes eleverne undervisning i andre fag eller emner, der ligger ud over de nævnte i Folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 5. Ingen af skolerne har tilkendegivet ønsker om nye valgfag til det kommende skoleår.
• Status på dannelse af børnehaveklasser til skoleåret 2023/2024 er vedhæftet dagsordenen til orientering.
• Børne- og Undervisningsudvalget blev på mødet i februar 2023 orienteret om, at Vejlebroskolen og Gildbroskolen skulle indsende redegørelser til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) med henblik på vurdering af, om skolerne skulle udtages til tilsyn i forbindelse med parallelsamfundsproblematikker. Administrationen har modtaget vedhæftede breve fra STUK, hvoraf det fremgår, at ingen af skolerne udtages til tilsyn.
• Albertslund Kommune har ved borgmester Steen Christiansen sendt en forespørgsel til omegnskommuner om at flytte vinterferien, så alle kommunerne afholder vinterferie i uge 7. Udkast til svarbrev til Albertslund Kommune er vedhæftet dagsordenen.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.