På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 18. januar 2022 blev den politiske arbejdsplan for Børne- og Undervisningsudvalget i perioden 1. januar 2022 - 31. december 2025 vedtaget, herunder planen for driftsstedsbesøg.

På dette møde er det leder af Ishøj Tandpleje Birgitte Daleng Sindrup, der giver en introduktion til tandplejen.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Besøget er flyttet til mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 17. november 2022.

I Ishøj Kommune er det besluttet, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for Ishøj Kommunes skoler hvert andet år. Skolernes kvalitetsrapport 2022, der er vedhæftet sagen som bilag 1, beskriver i tekst, tal og figurer, hvordan skolevæsenet i Ishøj Kommune klarer sig på en række kvalitetsparametre.

Denne kvalitetsrapport er den sidste af sin slags, da folketingets folkeskoleforligskreds den 29. oktober 2021 har indgået en aftale om, at kvalitetsrapporterne afskaffes.

Rapporten er tænkt som et værktøj til at fremme dialogen mellem skoler, administration og politikere med udgangspunkt i elevernes læring og trivsel. Rapporten skal ligeledes give indblik i den udvikling, eleverne gennemgår for herigennem at belyse, hvorvidt skolerne formår at løfte eleverne.

Kvalitetsrapporten har været i administrativ høring i skolebestyrelserne frem til den 28. januar 2022. Oversigt over de indkomne høringssvar er er vedlagt som bilag 2. Administrationen finder ikke, at høringssvarene giver anledning til ændringer i rapporten.

Skolernes kvalitetsrapport udarbejdes efter bestemmelserne i folkeskolelovens § 40a og bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen nr. 204 af 13. marts 2020.

I bemærkningerne til folkeskolelovens § 40a fremgår det, at fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporter er den 31. marts i lige kalenderår.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at skolernes kvalitetsrapport 2022 godkendes.

Tiltrådt.

Udvalget ønsker, at administrationen forelægger oplæg til indhold i kvalitetsrapport for 2023 for Børne- og undervisningsudvalget, da de nationale krav om udarbejdelse af kvalitetsrapport bortfalder.

Børne- og Undervisningsudvalget godkender den politiske arbejdsplan for perioden 1. januar 2022 - 31. december 2025.

Tiltrådt.

• Formanden orienterer om analyser på velfærdsområderne vedr. sundhed og rekruttering.
• Forslag til politisk arbejdsplan for Børne- og Undervisningsudvalget for perioden 1. januar 2022 - 31. december 2025 er redigeret og fremlægges på mødet.
• Nyt fra skolebestyrelserne.

Den 19. oktober 2020 besluttede Børne- og Undervisningsudvalget en ny struktur og organisering for Ishøj Dagpleje. Det blev samtidig besluttet, at den nye struktur og organisering evalueres efter et år.

Evalueringen er foretaget i dagplejens MED-udvalg den 24. september 2021. Evaluering samt forslag til ændringer af strukturen bilægges sagen.

Den nye struktur indebærer bl.a., at dagplejerne og børnene skal være i dagplejehuset tre dage fordelt på to uger, inddelt i to grupper (ni dagplejere og mellem 27-35 børn). Generelt finder dagplejerne det uhensigtsmæssigt at besøge dagplejehuset i to store grupper. Dette skyldes bl.a. et højt støjniveau og begrænsede fysiske rammer.

Med udgangspunkt i evalueringen anbefaler dagplejen, at dagplejerne fremover skal inddeles i tre grupper, som kommer i dagplejehuset en gang ugentligt.

Som en del af den nye struktur blev det besluttet, at der etableres et gæstedagplejehus, og at gæstedagplejen på den lange bane finder sted i dagplejehuset. Denne målsætning er endnu ikke indfriet. Det skyldes primært tre forhold: Corona-restriktioner, at det ikke har været muligt at frigive medarbejderressourcer til gæstedagplejehuset, og at det nuværende dagplejehus ikke har den nødvendige størrelse og indretning til også at rumme en gæstedagpleje.

Det er svært at få det nuværende gæstedagplejesystem til at hænge sammen, hvorfor det haster med at få etableret et gæstedagplejehus. Det anbefales derfor:

• At gæstedagplejen bemandes inden for den nuværende personalenormering via en omlægning af tre af de nuværende dagplejeres arbejde til gæstedagplejere i dagplejehuset. På sigt er det målet, at minimum to af de tre medarbejdere skal være uddannede pædagoger. Bemandingen af gæstedagplejen drøftes sideløbende i dagplejens MED-udvalg.
• At dagplejen udvides med lokalerne i Østergården 56, der pt. anvendes af Røde Kors og Lokalhistorisk arkiv. Det foreslås, at Røde Kors og dagplejen deler lokalerne, som det er beskrevet i bilagte notat. Det foreslås endvidere, at der arbejdes på at etablere plads til Lokalhistorisk arkivs materialer i kælderen under Strandgårdskolen, samt at Center for Kultur og Fritid indleder en dialog om at finde lokaler, der kan stilles til rådighed som lyd-og-videoredigeringsværksted.

 Administrationen har været i dialog med Røde Kors og Lokalhistorisk arkiv om ovenstående.

Det vurderes, at udgiften til istandsættelse af lokaler, indkøb af inventar mv. til etablering af gæstedagplejehus og etablering af opbevaring for Lokalhistorisk arkiv samlet vil koste ca. 300.000 kr.

Administrationen vurderer, at udgiften til inventar på ca. 150.000 kr. kan dækkes inden for det eksisterende budget i Center for Dagtilbud og Uddannelse.

Der søges om en særskilt anlægsbevilling til istandsættelse af lokaler til gæstedagpleje samt til opbevaring for Lokalhistorisk arkiv på ca. 150.000 kr. Hvis der gives yderligere anlægsbevilling skal dette ses i sammenhæng med det samlede anlægsloft for kommunen, og det skal konkret vurderes, om der er plads i forhold til det samlede forventede anlægsforbrug i de konkrete budgetår. Det vurderes, at beløbet på 150.000 kr. kan indeholdes under anlægsloftet.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at

• dagplejerne inddeles i tre grupper, som kommer i dagplejehuset en gang ugentligt
• gæstedagplejen bemandes inden for den nuværende personalenormering via af en omlægning, og at minimum to af de tre medarbejdere i dagplejehuset på sigt skal være uddannede pædagoger, samt at dette sker ved naturlig afgang
• dagplejen udvides med lokalerne i Østergården 56, der pt. anvendes af Røde Kors og Lokalhistorisk arkiv
• dagplejens åbningstid ensrettes og fastlægges i samarbejde med dagplejens forældrebestyrelse.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at der gives en anlægsbevilling på 150.000 kr. til istandsættelse af lokaler til gæstedagpleje samt til opbevaring for Lokalhistorisk arkiv med finansiering over kassebeholdningen.

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Hvert år i november er der indskrivning til børnehaveklasse. Indskrivningen foregår via digital selvbetjening. Skoleindskrivningen er nu afsluttet, og administrationen præsenterer i sagen modeller for placeringen og antallet af børnehaveklasser. Modellerne er beskrevet i bilag 1.

Der er i februar 2022 indskrevet 223 elever til start i børnehaveklasse på Ishøj Kommunes fem folkeskoler. Det er 12 elever færre end samme tidspunkt sidste år.

I drøftelserne om valg af model for placeringen og antallet af børnehaveklasser kan indgå overvejelser om følgende:

• Antallet af forældre, der får eller ikke får opfyldt deres skoleønske.
• Klassekvotienter, fx. om de fordeler sig nogenlunde ligeligt, eller om der er skoler, der vil få en meget lav klassekvotient, mens andre skoler har en meget høj klassekvotient. Den maksimale klassekvotient er på 25 elever.
• Elevvandringer, dvs. om der vil være skoledistrikter, som afgiver et stort antal elever til øvrige skoler.
• Skolernes fysiske kapacitet i forhold til antallet af elever i skolens distrikt.
• Økonomi, fx. ved besparelser ved etablering af færre børnehaveklasser end budgetlagt.

Byrådet besluttede på mødet den 20. september 2021, at udgangspunktet for skoledistriktsreguleringen var oprettelse af 11 børnehaveklasser, fordelt med 1 klasse på Ishøj Skole, 2 klasser på Vibeholmskolen og Gildbroskolen, samt 3 klasser på Strandgårdskolen og Vejlebroskolen. Efter afslutningen af den digitale skoleindskrivning har administrationen regnet på mulige placeringer af børnehaveklasserne. I vedhæftede notat om klassedannelsen beskriver administrationen 3 modeller for placeringen af børnehaveklasser. En model bygger på, at der oprettes 11 børnehaveklasser, og to modeller bygger på, at der oprettes 10 børnehaveklasser. Modellerne er følgende:

• Model 1: 1 klasse på Ishøj Skole, 2 klasser på Gildbroskolen og Strandgårdskolen, og 3 klasser på Vibeholmskolen og Vejlebroskolen. Den gennemsnitlige klassekvotient er 20,5. 54 forældre får opfyldt deres 1. prioritetsønske, mens 8 får opfyldt deres 2. prioritetsønske.
• Model 2: 1 klasse på Ishøj Skole, 3 klasser på Vibeholmskolen og 2 klasser på de resterende skoler. Den gennemsnitlige klassekvotient er 22,5. 44 forældre får opfyldt deres 1. prioritetsønske, mens 14 får opfyldt deres 2. prioritetsønske.

• Model 3: 1 klasse på Ishøj Skole, 3 klasser på Vejlebroskolen og 2 klasser på de resterende skoler. Den gennemsnitlige klassekvotient er 22,5. 37 forældre får opfyldt deres 1. prioritetsønske, mens 19 får opfyldt deres 2. prioritetsønske.

Det skal bemærkes, at tidligere års erfaring viser, at antallet af skolestartere ændrer sig fra klassedannelsesplanens vedtagelse frem til skolestart i august. Årsagerne kan bl.a. være til- og fraflytninger, og at der er forældre, som ikke får opfyldt deres skoleønske og i stedet træffer et andet skolevalg.

Der er økonomi til 11 børnehaveklasser i budgettet.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter en af de tre fremlagte modeller for dannelse af børnehaveklasser i skoleåret 2022/2023.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at klassedannelsen for børnehaveklasser for skoleåret 2022/2023, skal ske efter model 3, da dette giver den mest ligelige fordeling af elever mellem skolerne.

Ifølge Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes Skolevæsen består skolebestyrelserne af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Hertil kommer, at skolebestyrelsen kan udpege op til 2 repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner og lokale foreninger, som deltager uden stemmeret. Ligeledes kan Byrådet, efter anmodning fra skolebestyrelsen, bestemme, at et af dets medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.

Skolelederne oplever, at det det er svært at rekruttere forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne, og på flere af skolerne er der ikke 7 forældrerepræsentanter. Derfor foreslås det i sagen, at antallet af poster til forældrerepræsentanter sættes ned, under forudsætning af, at der vil være et flertal af poster til forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 14. december 2021 at sende sagen i høring i skolebestyrelserne frem til den 26. januar. Samtlige skolebestyrelser bakker op om ændringsforslaget. Oversigt over høringssvarene er bilagt dagsordenen.

Ifølge folkeskoleloven skal et flertal af medlemmerne i skolebestyrelsen være repræsentanter for forældrene. Hvis antallet af forældrerepræsentanter skal sættes ned, forudsætter det derfor at antallet af repræsentanter for det lokale erhvervsliv, foreninger mv. nedsættes tilsvarende. Hidtil har der ikke været lokale repræsentanter i skolebestyrelserne. Udpegede medlemmer fra Byrådet tæller ikke med som skolebestyrelsesmedlemmer.

Administrationen anbefaler, at § 2 stk. 2 i Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen ændres således, at antallet af forældrerepræsentanter er 5 - 7 afhængig af antallet af repræsentanter for det lokale erhvervsliv, foreninger mv.

Administrationens forslag til ændring fremgår af tabellen nedenfor:

Da Kirkebækskolen er overgået til Vallensbæk Kommune pr. 1. januar 2022 er skolen skrevet ud af paragraffen.

Administrationen bemærker at næste ordinære skolebestyrelsesvalg sættes i gang primo marts 2022. Derfor vil en beslutning om ændring af antallet af forældrerepræsentanter kunne træde i kraft inden valget.

Folkeskoleloven § 42.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at forslaget om ændring af antallet af forældrerepræsentanter godkendes.

Tiltrådt.

Centercheferne fra Center for Børn og Forebyggelse (CBF) og Center for Dagtilbud og Uddannelse (CDU) foreslår en ny fordelingsmodel af midlerne i inklusionspulje 1, som er målrettet elever inkluderet i almenklasser med behov for særlig inkluderende støtte/specialundervisning.

Den nuværende tildelingsmodel, som er tiltrådt i forbindelse med den politiske beslutning om Nye veje i specialundervisning fra 2012, opleves ikke længere hensigtsmæssig. Modellen er ikke tilstrækkelig fleksibel, ligesom der bruges forholdsmæssigt mange ressourcer på administration og visitation, som vurderes at kunne anvendes mere hensigtsmæssigt. På den baggrund foreslås en ny model for fordeling af midler i Inklusionspulje 1.

Midlerne i Inklusionspulje 1 er målrettet elever/klasser med behov for særlig inkluderende støtte/specialundervisning. Den samlede pulje er på 2.924.000 kr. (2022 niveau) svarende til i alt 277 timer.

I den nuværende model tildeles midlerne via visitationsudvalget i CBF til elever, som skolerne har indstillet til støtte, og hvor der er udarbejdet en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), som dokumenterer et specialundervisningsbehov. Den oprindelige tanke var, at hvis der herefter er midler til overs i puljen, fordeles midlerne ud på skolerne efter antal elever i 0. – 9. normalklasser.

Tildelingen til enkelte elever fra puljen er steget med tre elever i 2012/13 og to elever i 2013/14 til 28 elever i 2022/23. Det betyder, at samtlige midler i puljen bliver bundet til specifikke elever, og at der ikke er midler, der kan fordeles til skolerne til at løse inklusionsudfordringer mere fleksibelt, som det ellers var tiltænkt. Det betyder, at det er svært for lederne at lave mere langsigtede planer for støtten til den enkelte elev/klasse. Samtidig bruges der forholdsmæssigt mange ressourcer på administration samt udarbejdelse af beskrivelser og PPV’er. Det tager fx ca. 20 timer at udarbejde en PPV. Det vurderes, at de ressourcer, der anvendes til udarbejdelse af PPV’er er bedre anvendt til supervision og sampraktiserende indsatser med eleverne.

Der foreslås derfor en ny model for fordeling af midlerne i inklusionspulje 1 med følgende udgangspunkt:

• Midlerne i Inklusionspulje 1 fordeles på skolerne på baggrund af elevtal i 0. – 9. normalklasser, og skolelederne får kompetencen til at prioritere ressourcerne.
• Skolerne løfter opgaven med elever/klasser med behov for særlig inkluderende støtte/specialundervisning inden for tildelingen.
• Ressourcer, der frigives fra arbejdet med udarbejdelse af PPV’er, anvendes til supervision og sampraktiserende indsatser på skolerne.

Der kan fortsat udarbejdes nødvendige psykologiske vurderinger af elever uden for rammen af PPV’er, og forældre har fortsat ret til at få foretaget en PPV af deres barn.

Fordelingen af midlerne fra inklusionspulje 1 er pt. ikke ligeligt fordelt på skolerne. Det skyldes, at nogle skoler har indstillet flere elever til støtte end andre skoler. Derfor vil den nye fordelingsmodel belaste nogle skoler mere end andre. Hertil kommer, at der er elever, der allerede har bevilget et antal timers støtte, hvor forældrene vil forvente en revisitering af støttetimerne. Derfor foreslås en etårig overgangsordning i skoleåret 2022/23, hvor skolerne får samme tildeling, som skolerne har i indeværende skoleår. Det foreslås videre, at centercheferne for CDU og CBF i samarbejde med skolelederne evaluerer tildelingsmodellen efter to år.

Folkeskolelovgivningen § 20, stk. 2 (specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand).

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at oplægget til ny fordeling af midler i inklusionspulje 1 sendes i høring i skolebestyrelserne i perioden fra 18. februar til 25. marts 2022

Det vurderes, at økonomien til opførelse af en ny idrætshal med stor spilleflade (håndboldbane) på Vibeholmskolen ikke kan holdes indenfor det afsatte budget. Der skal tages stilling til den videre proces. Sagen behandles sideløbende i Teknik- og Bygningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget.

I februar 2021 gav Byrådet anlægsbevilling på 15 mio. kr. til opførelse af ny idrætshal ved Vibeholmskolen. Der er i forbindelse med budgetforliget for B2021 aftalt, at der skal være plads til baskethal i forbindelse med opførelse af hallen. I forbindelse med projekteringen af den nye idrætshal vurderes det nu, at økonomien ikke holder ifht. det fremlagte projekt med plads til både basketbane og håndboldbane, grundet de enorme prisstigninger indenfor byggeriet i de seneste år.

Det vil sige, der skal tages stilling til, om der skal arbejdes videre med et mindre projekt indenfor den afsatte bevilling, eller om der skal gives yderligere bevilling. Byggemarkedet er i højkonjunktur og præget af et højt prisniveau. Det er derfor også en mulighed at udskyde byggeriet og vente til en evt. periode uden højkonjunktur eller undlade halbyggeriet.

Samtidig peger Vibeholmskolen på, at de mister meget af deres grønne udearealer, hvilket skal ses i lyset af de store indgreb i skolens grønne areal med støjvold, udbygning af "Krudthuset" og flytning af "Byggerens" legeplads og dertil opførelsen af hallen. Hallen var planlagt til at indeholde stor spilleflade (håndboldbane) - og desuden indtegning af professionel basketbane. Skolen vurderer, at de har behov svarerende til en basketbane. Kultur og Fritid har oplyst, at der er et behov for en hal med den store spilleflade (håndboldbane) for at fremtidssikre fritidsbrugernes muligheder.

Administrationen har set på mulighederne for at reducere spillefladen i hallen, så den kun rummer en baskethal for at spare penge, så det samlede budget kan overholdes.

Administrationen har desuden fået udarbejdet visualiseringer af en stor og en lille hal for at vise konsekvenserne for udearealerne. Der lægges vægt på, hvor stor en fodboldbane, der vil være plads til i de to forslag. Visualiseringerne fremgår af bilag C.

Der er umiddelbart tre scenarier: 1) at der gives supplerende bevilling til at opføre den planlagte hal. 2) at der opføres en mindre hal (basketbane) indenfor det eksisterende budget eller 3) at halbyggeriet udskydes.

Det foreslås, at skolebestyrelsen på Vibeholmskolen og Folkeoplysningsudvalget høres om løsningen, hvorefter udvalgene tager endelig beslutning til hallens omfang og evt. justeringer ift. anlægsbevilling på møder i april.

Hvis man ønsker at fastholde den oprindelige indstilling, hvor der lægges op til en idrætshal med stor spilleflade (håndboldbane), scenarie1, vurderes det, at økonomien samlet udgør 22 mio., og derved overskrides den oprindelige økonomiramme med 7 mio. kr. Økonomien til den store hal fremgår af bilag B. Hvis der gives yderligere anlægsbevilling, skal dette ses i sammenhæng med det samlede anlægsloft for kommunen, og det skal konkret vurderes, om der er plads i forhold til det samlede forventede anlægsforbrug i de konkrete budgetår, da en evt. merudgift vil belaste anlægsloftet.

Hvis man reducerer arealet, så spillefladen rummer en basketbane, vurderes det, at den oprindelige økonomiramme på 15 mio. kan overholdes.
Markedet er i højkonjunktur, og derfor er prisniveauet for større byggerier svært at forudsige.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at der træffes principiel beslutning om, at projektet udarbejdes og udbydes, så hal med basketfaciliteter kan opføres indenfor den afsatte bevilling, og at denne beslutning sendes i høring hos skolebestyrelsen på Vibeholmskolen og i Folkeoplysningsudvalget, hvorefter udvalgene endelig tager stilling til omfanget og evt. bevilling hertil.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at sagen sendes i høring hos skolebestyrelsen på Vibeholmskolen og i Folkeoplysningsudvalget, hvorefter udvalgene tager endelig stilling til omfanget og eventuel bevilling hertil.

Børne- og Undervisningsudvalget gør opmærksom på, at det er vigtigt at inddrage Vibeholmskolens bekymring i forhold til det store halbyggeri.

Udkast til Strategi for ladeinfrastruktur i Ishøj fremlægges til politisk drøftelse. På baggrund af input fra fagudvalgene samt byrådet forventes det, at en ladestanderstrategi kan fremlægges til endelig politisk beslutning i marts eller april 2022.

Ishøj Kommune ønsker at fremme grøn mobilitet gennem etablering af flest mulige ladestandere til opladning af elbiler. En kommende ladestanderstrategi skal beskrive, hvordan denne udrulning kan ske, herunder hvilke redskaber og roller, kommunen kan gøre brug af.
Strategien har i særlig grad fokus på, hvordan kommunen understøtter, at der etableres tilstrækkeligt med offentligt tilgængelige ladestandere i byrummet. Derudover skal strategien bidrage til at sikre, at kommunen nu og i fremtiden har tilstrækkelig ladestanderkapacitet til opladning af kommunens egen bilflåde.

Opsummering af handlinger strategien afstedkommer:

• udarbejdelse af en plan for, hvordan og hvornår kommunens bilflåde kan omstilles til nulemissionskøretøjer.
• arbejde for at have en nulemissionsflåde inden udgangen af 2025, i det omfang det er økonomisk realistisk og teknologisk muligt. Nulemission er et mål i DK2020 klimamålsætningen.
• løbende frem mod 2025 opstille ladestandere ved kommunens bygninger med mere end 20 parkeringspladser.
• stille de kommunale ladestandere tilgængelige for offentligheden, under hensyntagen til kommunens eget behov for opladning.
• sikre at lovgivningen om ladestandere bliver overholdt igennem byggesagsbehandlingen.
• sørge for den nødvendige parkeringsregulering og skiltning ved ladestandere opstillet på kommunal grund, så ladeinfrastrukturen bliver udnyttet optimalt.
• sørge for et strategisk udbud af kommunal ladeinfrastruktur, så det under gældende lovgivning dækker flest mulige behov.

Ishøj Kommune vil herudover i forbindelse med DK2020 overveje følgende initiativer:

• udbredelse af generel information til borgere, virksomheder og boligforeninger om elbiler og den offentlige tilgængelige ladeinfrastruktur i kommunen.
• yderligere dialog med boligforeningerne og hjælpe dem med at få svar på de spørgsmål, de har i forhold til opstilling af ladestandere.
• i dialog med det lokale erhvervsliv udbrede viden blandt kommunens virksomheder om Ladestanderbekendtgørelsen, elbiler, omstilling af en bilflåde og opstilling af ladestandere.

Sagen behandles sideløbende i Teknik- og Bygningsudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Ladestanderbekendtgørelsen og kommende AFI-lovgivning (sidstnævnte er under behandling i Folketinget og forventes at træde i kraft d. 1. april 2022).

Foreløbige undersøgelser tyder på, at kommunen gennem et offentligt udbud kan sikre, at der opstilles et tilstrækkeligt antal ladestandere på markedsvilkår i Ishøj Kommune. Dette vil i givet fald betyde, at strategien kan realiseres med ganske begrænsede omkostninger for Ishøj Kommune. Der arbejdes pt. på yderligere at afdække mulighederne for, at markedet leverer det ønskede antal ladestandere. Et konkret budgetforslag ventes fremlagt ifm. strategiens endelige vedtagelse.

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter Strategi for ladeinfrastruktur i Ishøj.

Børne- og Undervisningsudvalget tager sagen til efterretning og synes det er godt, at borgere såvel som personale kan få glæde af ladestandere i tilknytning til skoler og dagtilbud.

Ishøjlisten indstiller, at der etableres infrastruktur, således at firmaer kan etablere ladestandere bag ved parkeringspladsen ved Aldi, Idrætscentret, Ishøj Station, Strandparken og Ishøj Havn. De eksisterende ladestandere bevares og åbnes, så borgerne frit kan benytte sig af dem.

På mødet d. 16. juni 2021 tiltrådte KKR Hovedstaden en indstilling om, at alle hovedstadskommuner har besluttede uddannelsesstrategier klar i februar 2022. Uddannelsesstrategierne skal danne grundlag for en styrket fælleskommunal indsats i KKR i den kommende valgperiode med henblik på at handle på de aktuelle og forventede rekrutteringsudfordringer på velfærdsområderne i hovedstadskommunerne.

Uddannelsesstrategien beskriver de pejlemærker, der er for at tiltrække og fastholde elever/studerende indenfor velfærdsuddannelserne. Strategien redegør ligeledes for, hvilke indsatser, der allerede støtter op om at nå dette mål, samt hvor der kan sættes yderligere ind både lokalt og centralt.

Med henblik på at følge indsatserne for at uddanne flere indenfor velfærdsområderne nedsættes en følgegruppe bestående af tillidsrepræsentanter, ledere og fagfolk fra de relevante fagområder. Kommissorie for følgegruppen udarbejdes.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orientering om arbejdet med uddannelsesstrategien til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om økonomien på udvalgets område via en regnskabsrapport hvert kvartal. På dette møde præsenteres den afsluttende regnskabsrapport for 2021 på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Center for Dagtilbud og Uddannelse (CDU)
I Center for Dagtilbud og Uddannelse skyldes mindreforbruget primært færre midler til befordring af elever grundet Covid-19, færre udgifter til EGU grundet Covid-19 samt ikke anvendte midler til projekt "Børn og Familier i fokus" (Budgetforlig 2021 - aftalt videreført til 2022 mellem forligspartierne).

Center for Børn og Forebyggelse (CBF)
Personale og drift i CBF på Rådhuset
Der er samlet set et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes i høj grad vakancer og tilbageholdenhed ift. genbesætning af stillinger pga. ophør af det forpligtigende samarbejde med Vallensbæk samt forventede besparelser i 2022.

Det specialpædagogiske og sociale område
På foranstaltningsområderne, som fortrinsvis er køb af eksterne tilbud i andre kommuner og hos private leverandører, ses et merforbrug. Det er et område med et budget på kr. 128 millioner. Merforbruget på områderne skyldes en lang række forhold, hvor der er iværksat nye foranstaltninger i efteråret, og at visse tilbud er blevet dyrere end forventet. Det er især tre nye anbringelser, en ændret anbringelse og domstolenes beslutning om placering af en kriminel ung på sikret institution, der har bidraget til merforbruget. På det sociale område er refusioner for særligt dyre enkeltsager endnu ikke færdigbehandlet. Dette kan ændre regnskabet i positiv eller negativ retning.

Merudgifter og Tabt Arbejdsfortjeneste
I forhold til ”kontante ydelser” (merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste) mangler ligeledes den endelig afregning af refusion. Der mangler aktuelt refusion for dele af udgifterne på området. Endvidere bemærkes det, at refusionsbudgettet har været sat for højt i forhold udgiftsbudgettet, som altid bør være 50 % af udgiftsbudgettet, da området refunderes med netop 50 %. Dette giver derfor et ”teknisk” merforbrug, som dog vil blive reduceret lidt, når de sidste refusioner er hentet hjem.

Aflastningen på Ishøjgård
Der ses endvidere en ubalance for økonomien på Aflastningen på Ishøjgård. Aflastningen har det seneste år ikke haft udfyldt hele kapaciteten. Især i starten af Corona-krisen blev en del børn udskrevet, mens der ikke blev indskrevet tilsvarende antal nye børn. Ubalancen overføres til dels i driften i 2022 samt indregnes i taksten for tilbuddet fremadrettet. Det bemærkes, at Aflastningen på Ishøjgård nærmer sig fuld belægning igen.

Projektøkonomi i CBF
I forhold til projekterne er der et væsentlig mindreforbrug, som i høj grad skyldes, at det har været vanskeligt opretholde aktiviteterne pga. Corona samt ophør af forpligtigende samarbejde. Sidstnævnte har bl.a. affødt en del vakancer, som i nogen grad har ramt aktiviteterne i projekterne.  

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Socialtilsynet har gennemført driftsorienteret tilsyn af Aflastningen på Ishøjgård i efteråret 2021 og har i den forbindelse aflagt tilsynsbesøg i tilbuddet og gennemført interviews af medarbejdere, daglig leder og forældre til indskrevne børn. Det er Socialtilsynets samlede vurdering, at Aflastningen Ishøjgård tilbyder en kvalificeret og målrettet aflastningsindsats, der er til gavn for tilbuddets godkendte målgruppe.

Socialtilsynet vurderer kvaliteten og sikrer dialogen og tilbuddet med udgangspunkt i kvalitetsmodellen, som beskrevet i Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen giver et systematisk og målrettet udgangspunkt for Socialtilsynets samlede faglige vurdering af kvaliteten. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6, i Lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddet. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis. For indikatorerne anvendes en skala fra 1 - 5, hvor 1 er udtryk for at "at det i meget lav grad er opfyldt", mens 5 betyder, at indikatoren "i meget høj grad" er opfyldt.

Socialtilsyn Hovedstaden har den 27. november 2021 gennemført driftsorienteret tilsyn i Aflastningen Ishøjgård. Socialtilsynet har derudover afholdt møde med tilbuddets leder den 16. september 2021.

Udover den samlede vurdering, som er nævnt ovenfor, vurderer Socialtilsynet, at:

• Det fremgår i samtaler og ved observationer, at tilbuddets medarbejdere besidder omfattende viden om tilbuddets målgruppe, og der tilbydes indsatser, der afspejler et fokus på at tilbyde både aflastende og udviklende aktiviteter. Indsatserne tilrettelægges med individuelle hensyn, samt et vedvarende fokus på at veksle mellem stimuli/aktiviteter og ro/pauser, hvilket samlet set vurderes at være til gavn for målgruppen.
• Socialtilsynet vurderer derudover, at tilbuddet råder over kompetente medarbejdere med relevante pædagogiske og socialfaglige uddannelsesbaggrunde, samt omfattende erfaring med målgruppen, tilbuddets metodegreb og de forventede effekter af disse. Under det aktuelle tilsynsbesøg kunne Socialtilsynet observere samspil mellem medarbejdere og børn og unge, der tydeligt viste både kompetencer, omsorg, tydelighed og overblik.
• Tilbuddets fysiske rammer fremstår velholdte, rengjorte, trygge og velegnede til formålet, hvor der tilbydes enkeltværelser til børnene og de unge, ligesom der rådes over egnede fælleslokaler samt gode fællesområder udendørs, der bliver anvendt og inddraget, hvormed de samlede aktivitetsmuligheder bliver både varierede og omfattende til gavn for målgruppen.

Der var denne gang et særligt fokus på medarbejdernes kompetencer og den fysiske indretning. Indikatorerne på begge temaer vurderes til at have højeste værdi (5) på alle parametre.

Aflastningen på Ishøjgård drives under Serviceloven § 66, stk.1, nr. 7.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

I denne sag fremlægges statistik over dagtilbudspladser samt en belægnings- og ventelisteopgørelse pr. 1. februar 2022.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 19. oktober 2015, at pladssituationen i kommunens dagtilbud behandles i udvalget på møderne i februar, maj og oktober.

Formålet med den bilagte statistik over dagtilbudspladser er at skabe overblik over udviklingen i, samt behovet for, pladser i kommunens dagtilbud.

Administrationen forventer, at pladsbehovet i 2022 kan rummes inden for den nuværende fysiske kapacitet. Administrationen følger udviklingen tæt.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

På mødet gives en mundtlig orientering om verserende klagesager på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

• Frisættelse af kommuner
  Statsministeren lancerede i sin nytårstale en politisk vision om, at problemer løses lokalt, hvor ”relationer, nærvær, omsorg og faglighed” er de bærende principper for velfærdsydelserne, og at kontrol og bureaukrati skal begrænses. For at være på forkant med de forventede ændringer sættes der i Ishøj Kommune en proces i gang med henblik på generering af idéer til, hvor det vil være muligt at afbureaukratisere af hensyn til medarbejderne og til gavn for borgerne.
  
  Præsentation af idékatalog samt forslag til videre arbejde fremlægges for Børne- og Undervisningsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget i 3. kvartal 2022.
• Afgørelse om aktindsigt fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
  Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har modtaget og besvaret en anmodning om aktindsigt fra fagbladet Folkeskolen. Afgørelsen om aktindsigt vedrører oversigt over folkeskoler, der faldt ud på indikatorerne for parallelsamfund (PS) i forbindelse med screeningen i kvalitetstilsynet 2020/2021.
  Afgørelse af 1. februar 2022 om aktindsigt samt oversigt over skoler i PS-tilsyn er vedhæftet dagsordenen til orientering.
• Spørgsmål fra Datatilsynet til Ishøj Kommune
  Datatilsynet har henvendt sig til bl.a. Ishøj Kommune med syv spørgsmål vedrørende skolernes brug af Google Chromebooks og Google Workspace for Education. Datatilsynets opmærksomhed på Google Workspace for Education startede efter en sag i Helsingør, og har derefter fået tråde til mange kommuner. Overordnet handler problemstillingen om, at de googleløsninger vi, ligesom rigtig mange andre kommuner, anvender på vores skoler er amerikanske produkter. Det er en udfordring, fordi reglerne om beskyttelse af borgeres fortrolige oplysninger er forskellige i USA og i Europa.
  Grundlæggende handler datatilsynets spørgsmål om, hvilke sikkerhedshensyn og -foranstaltninger Ishøj Kommune har gjort for at beskytte elevernes data og rettigheder.
  CDU-it, som er dataansvarlig for systemerne, har foretaget en rækker sikkerhedsvurderinger, risikovurderinger samt foranstaltninger med henblik på, at sikre elevernes data så godt som overhovedet muligt.
  CDU-it har svaret datatilsynet med vejledning fra en eksterne jurist og med inddragelse af kommunens DPO (databeskyttelsesrådgiver). Det er umiddelbart vurderingen, at Ishøj Kommune, med den eksisterende viden, har foretaget de nødvendige vurderinger og foranstaltninger. CDU-it vurderer løbende sikkerheds- og risikoniveauet og forbereder løbende de nødvendige foranstaltninger. 

• Corona-situation på skole- og dagtilbudsområdet
  Den 26. januar 2022 holdt statsministeren sit seneste pressemøde om Corona. Her meddelte statsministeren, at Corona ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og at hovedparten af Coronarestriktionerne i Danmark ophører den 1. februar 2022.
  
  På skole- og Dagtilbudsområdet betyder det, at nedenstående anbefalinger bortfalder:
  - De særlige anbefalinger om organisering (sektionering), om ikke at holde sociale arrangementer og om at aflevere/hente børn udenfor.
  - Retten til at bære visirer bortfalder, men det anbefales, at der lokalt gives mulighed for, at medarbejdere kan anvende visir, hvis det ønske.
  
  Følgende anbefalinger er fortsat gældende:
  - Screeningstests to gange om ugen til medarbejdere og elever.
  - De almindelige 6 råd til forebyggelse af Corona gælder stadig.
  - Reglerne om smitteopsporing og isolation følger de senest udmeldte retningslinjer fra 24. januar.
  
  Retningslinjerne betyder bl.a. at nul-dagstest på skolerne er bortfaldet.
  
  Vedr. screeningstests er det fortsat reglen, at kommunerne er forpligtet til at stille to tests om ugen til rådighed for elever ned til og med 1. klasse på skolerne som en kombination af selvtests og tests foretaget af podere på skolerne.
  Der er forskel på, hvor stort behovet for tests er på de forskellige skoler, bl.a. fordi der er forskel på, hvor mange elever, der er vaccineret, og hvor mange elever der har været smittet med Corona inden for de seneste 12 uger og derfor ikke skal testes. Ligeledes er der forskel på ønsker til selvtests eller podning. Center for Dagtilbud og Uddannelse tilrettelægger derfor testkapaciteten og fordelingen af henholdsvis selvtests og podninger i samarbejde med skolelederne.
  Retningslinjer for henholdsvis skoler og dagtilbud gældende fra 1. februar 2022 er vedlagt.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda oprettes der et ekstra punkt.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at referatet godkendes.

Tiltrådt.