Rundvisning og introduktion til CPH WEST ved vicedirektør Peter Christensen.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Leder af UU:Center Syd Søren Elnebo Lau orienterer om optagelser på ungdomsuddannelserne. Herunder hvor mange unge, der ikke er kommet ind på en ungdomsuddannelse på grund af utilstrækkelige karakterer.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

• Erindringsliste af 1. august 2015 fremlægges.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

• Undervisningsministeriet har udsendt vedhæftede orientering vedr. nye regler for lektiehjælp og faglig fordybelse. Det fremgår bl.a. af orienteringen, at indførelse af obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse træder i kraft pr. 1. august 2015, og at lektiehjælp og faglig fordybelse skal være en integreret del af undervisningen fra skoleårets start.
• Status på klassedannelsesplan for børnehaveklasser til skoleåret 2015/2016 er vedhæftet dagsordenen til orientering.
• Nøgletal for Familiecenteret er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Som opfølgning på folkeskolereformen har Børne- og Undervisningsudvalget i skoleåret 2014/2015 fået forelagt statistik over lærernes sygefravær hver måned. Vedhæftede statistik dækker hele skoleåret 2014/2015.

Administrationen foreslår, at der fremover forelægges statistik over lærernes sygefravær to gange årligt, og at det bliver på udvalgsmøderne i august og januar. Således vil de fremlagte statistikker dække henholdsvis skoleår og budgetår. Til sammenligning er der siden 2012 udarbejdet en statistik over sygefraværet blandt det pædagogiske personale i dagtilbud og sfo en gang om året. Sygefraværsrapporten for 2014 for det pædagogiske personale findes på referatet fra Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 11. maj 2015.

Det skal bemærkes, at de to statistikker ikke er helt sammenlignelige, da der er brugt to forskellige dataudtræk.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at statistik over lærernes sygefravær fremlægges to gange årligt på udvalgsmøderne i august og januar.

Tiltrådt.

Byrådet besluttede på mødet den 3. februar 2015 at iværksætte en forældretilfredshedsundersøgelse med fokus på implementering af Folkeskolereformen i efteråret 2015.

Formålet med undersøgelsen er at afdække forældrenes oplevelse af og tilfredshed med implementering af Folkeskolereformen i Ishøj og identificere sammenhænge mellem den aktuelle praksis og forældretilfredshed samt områder med behov for særlig opmærksomhed.

Forældretilfredshedsundersøgelsen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældre til børn på kommunens fem folkeskoler får mulighed for at svare.

Administrationen foreslår, at KL's inspirationsmateriale benyttes til undersøgelsen. Ved at anvende KL's materiale åbnes der mulighed for at sammenligne Ishøj Kommune med andre kommuner.

Spørgeskemaet indeholder temaerne: Undervisning, trivsel, samarbejdet mellem skole og hjem, skolens ledelse, skolens fysiske rammer, madordning og samlet tilfredshed. Administrationen foreslår, at fysiske rammer og madordning ikke indgår i undersøgelsen.

Det foreslås endvidere, at KL's faste spørgsmål bruges til undersøgelsen, og at forslag til valgfrie og lokalt formulerede spørgsmål udarbejdes i samarbejde med skolelederne. Det endelige forslag til spørgsmål forelægges Børne- og Undervisningsudvalget.

Forældretilfredshedsundersøgelsen indeholder følgende faser:

• Fase 1: Opstart
• Fase 2: Forberedelse af dataindsamling
• Fase 3: Spørgeskema
• Fase 4: Dataindsamling
• Fase 5: Rapportering
• Fase 6: Opfølgning og anvendelse

Vedhæftede bilag indeholder en uddybende orientering om forældretilfredshedsundersøgelsen.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

• KL' inspirationsmateriale benyttes til forældretilfredshedsundersøgelsen
• fysiske rammer og madordning ikke indgår i undersøgelsen
• forslaget til spørgerammen forelægges Børne- og Undervisningsudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget tiltrådte ovenstående indstilling med den ændring, at de fysiske rammer indgår i undersøgelsen.

På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 15. juni 2015 blev det besluttet, at forslaget til reflektionsspørgsmål fra KL drøftes på udvalgsmøde det 17. august 2015.

KL har udsendt resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger om omstillingen til en ny folkeskole. KL opfordrer alle kommuner til at anvende resultaterne, gøre status og vurdere behovet for opfølgning og justering af indsatserne i skolen. Sammen med resultatet af undersøgelsen har KL udsendt forslag til reflektionsspørgsmål i forhold til de resultater, som undersøgelsen viser. Brevet fra KL, forslag til reflektionsspørgsmål og undersøgelsens resultater er vedhæftet dagsordenen.

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter reflektionsspørgsmålene fra KL.

Der var ingen kommentarer til reflektionsspørgsmålene fra KL.

Taget til efterretning.

I Ishøj Kommune er det besluttet, at der er morgenåbning for elever indmeldt i sfo1 (børnehaveklasse – 3. klasse) fra kl. 6.30 – 8.00. Strandgårdskolens sfo har åbent fra kl. 6.15. Der tilbydes ikke morgenåbning for elever indmeldt i sfo2 (4. klasse – 6. klasse). Det har været et problem for nogle forældre til elever i 4. klasse i sær i skolernes ferier, hvor sfo2 først åbner kl. 9.00.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 besluttede Byrådet derfor, at give elever fra 4. klasse, som er indmeldt i sfo2, mulighed for at benytte morgenåbningen i sfo’erne i skolernes ferier.

Administrationen og kommunens sfo’er modtager jævnligt henvendelser fra forældre til elever der rykker op i 4. klasse efter sommerferien, som oplever at det er et problem, at deres barn ikke længere har mulighed for at benytte morgenåbningen i sfo’en på skoledage.

Administrationen foreslår, at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter muligheden for, at tilbyde forældre til elever i 4. klasse at tilkøbe morgenåbning i sfo’erne på skoledage.

I vedhæftede bilag er der foretaget en beregning af forældrebetalingen for et sådan tilkøb. Som det fremgår af bilaget er der flere muligheder for fastsættelse af forældrebetaling for tilkøb af morgenåbningen. I bilaget er der foretaget en kalkulering af ekstra udgifter for kommunen.

Det skal bemærkes, at en eventuel tilkøbsordning vil betyde ekstra administrativt arbejde for Pladsanvisningen, da de nuværende systemer ikke kan håndtere sådanne individuelle ordninger. Dette er ikke indregnet i beregningerne.

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter og beslutter, om det skal tilbydes forældrene til elever i 4. klasse at tilkøbe morgenåbning i sfo’erne på skoledage.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller taksten for tilkøb af morgenåbning for elever i 4. klasse.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at tilbyde forældrene i 4. klasse at tilkøbe morgenåbning i sfo'erne på skoledage som en forsøgsordning. Udvalget besluttede endvidere, at ordningen evalueres, og at evalueringen forelægges Børne- og Undervisningsudvalget på mødet i april 2016.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at taksten bliver 335 kr. pr. måned.

Tiltrådt.

En gang om året fremlægger administrationen en dagtilbudsprognose for Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbudsprognosen er udarbejdet på baggrund af Ishøj Kommunes befolkningsprognose 2015 - 2022. Prognosen fortæller om det fremtidige pladsbehov i 0-6-årsdagtilbuddene, som det ser ud med befolkningsprognosens forudsætninger.

Formålet med dagtilbudsprognosen er at skabe overblik over udviklingen i behovet for dagtilbudspladser i kommunens dagtilbud.

Dagtilbudsprognosen er delt i to overordnede kapitler. Første kapitel er et prognoseafsnit om det forventede fremtidige pladsbehov. Konklusionen i afsnittet er bl.a., at Befolkningsprognosen 2015 - 2022 er opjusteret i forhold til sidste års prognose, og at der derfor fremadrettet kan være behov for at justere normeringerne på hhv. 0-2 års-området (vuggestue- og dagplejepladser) og på 3-6 års-området (børnehavepladser). Administrationen forventer, at pladsbehovet i 2016 kan rummes inden for den nuværende fysiske kapacitet. Prognosen vidner dog om et stigende behov for 0-2 års-pladser, som kan betyde et pres på den budgetterede normering. Administrationen følger derfor udviklingen tæt.

Andet kapitel er et analyseafsnit om anvendelsesmønstrene i dagtilbuddene. I afsnittet fremgår bl.a. oplysninger om alderssammensætningen i dagtilbuddene, antallet af grænsekrydsere og belægningen hen over året.

Dagtilbudsprognose 2015 er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Børne- og Undervisningsudvalget tager Dagtilbudsprognose 2015 til efterretning.

Taget til efterretning.

Orientering om ventelistesituationen på dagtilbudsområdet.

Venteliste pr. 1. august 2015 er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Den 11. maj 2015 behandlede Børne- og Undervisningsudvalget en ansøgning fra Firkløveren om fortsat afholdelse af pædagogisk dag. Udvalget besluttede at imødekomme Firkløverens ansøgning for 2015 og genoptage sagen på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 17. august 2015. Administrationen blev bedt om, i samarbejde med daginstitutionslederne, at finde mulige modeller for at afholde pædagogiske dage på hverdage indenfor det aktuelle lovgrundlag.

Administrationen og daginstitutionslederne har den 3. august 2015 drøftet mulige modeller for afholdelse af pædagogiske udviklingsdage for den samlede personalegruppe i kommunens daginstitutioner.

Det vurderes, at det ikke er realistisk at afholde de pædagogiske udviklingsdage som lukkedag indenfor rammerne af kommuneaftalen for 2009, hvor der kun må holdes lukket på dage, hvor fremmødet af børn i daginstitutionen er lavt – dvs. på dage hvor mange børn og forældre alligevel holder fri, og hvor der kun er få børn med pasningsbehov. Dette skyldes, at det også er i de perioder, personalet traditionelt afvikler ferie.

Derfor foreslår administrationen og dagtilbudslederne at der etableres en venskabsinstitutionsordning. Venskabsinstitutionsordningen tænkes som et pædagogisk tilbud, hvor venskabsinstitutionerne står for ledelsen og det pædagogiske tilbud til de børn, som har behov for pasning den dag, hvor personalet fra barnets egen institution er på pædagogisk udviklingsdag. Det pædagogiske tilbud skal være målrettet og planlagt de to institutioner imellem, og de børn, der har behov for pasning, skal have mulighed for at besøge institutionen inden ”venskabsdagen”. Tilbuddet varetages af venskabsinstitutionens personale sammen med vikarer, som børnene kender.

Det foreslås, at den pædagogiske udviklingsdag og venskabsdagen kan gennemføres, hvis der er under 20 % af institutionens børn der har behov for pasning, hvilket svarer til Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning af 23. oktober 2008 hvoraf det fremgår, at et fremmøde på under 20 % betegnes som lavt fremmøde i kommunens dagtilbud.

Det foreslås, at beslutningen om afholdelse af en pædagogisk udviklingsdag for institutionens personale lægges ud til de enkelte institutioners forældrebestyrelser. 

Det foreslås endvidere, at ordningen evalueres efter et år.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter,

• at der gives mulighed for, at institutionerne i Ishøj Kommune kan afholde en pædagogisk udviklingsdag fra 2016
• at der etableres en venskabsinstitutionsordning, hvor venskabsinstitutionerne står for det pædagogiske tilbud til de børn, som har behov for pasning den dag, personalet fra barnets egen institution er på pædagogisk udviklingsdag
• at beslutningen om afholdelse af en pædagogisk udviklingsdag for institutionens personale lægges ud til de enkelte institutioners forældrebestyrelser
• at dagtilbudslederne evaluerer ordningen efter et år og giver en status til udvalget.

Tiltrådt.

For at give et indblik i udviklingen i antallet af anbringelser i Ishøj Kommune, har administrationen udarbejdet et notat, der viser udviklingen fra 2010 til 2015.

Antallet af anbragte børn og unge I Ishøj Kommune har ved udgangen af året i 2013 og 2014 ligget på henholdsvis 83 og 84. Estimatet for antallet af anbringelser i 2015 er 84 anbringelser. Ved udgangen af 2010 var antallet af anbringelser 111.

Når der ses på antallet af "årsværk" - børn og unge der er anbragt fordelt over hele året - har der været en mindre stigning fra 2012 og frem til estimatet for 2015, der lyder på 82,5 anbragte i "årsværk".

Ud af det samlede antal anbragte børn og unge er andelen af de unge mellem 18 og 23 år faldet fra 2012 og frem til 2014. I 2014 var 4 % af alle anbragte mellem 18 og 23 år. Estimatet for 2015 er, at 11 % vil være mellem 18 og 23 år. Desuden forventes det, at 12 % af de anbragte børn fra Ishøj Kommune i 2015 vil være mellem nul og seks år.

I vedhæftet notat gives yderligere information om udviklingen i anbringelser

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Gennem ministeriets initiativ 'Tidlig Indsats - Livslang Effekt' udbyder Socialstyrelsen puljen Projekt Partnerskabskommuner. Administrationen søger puljemidler til deltagelse i projektet.

Administrationen søger puljemidler fra 'Tidlig Indsats - Livslang effekt' (herefter Projekt Partnerskabskommuner), som er en del af Finansloven for 2014. Projekt Partnerskabskommuner skal styrke den tidlige og forebyggende indsats for børn og unge, der vokser op i udsatte familier.

Formålet med Projekt Partnerskabskommuner er bl.a., at udsatte børn og deres familier skal opleve en bedre sammenhæng i mødet med kommunen, at styrke den kommunale sagsbehandling og tilbudsvifte med et helhedsorienteret perspektiv på tværs af det specialiserede område og almenområdet samt at indsatserne anvendes tidligt, så flest mulige børn fastholdes i det almene miljø. Derudover skal projektet være med til at opbygge en videnbaseret tilgang til forebyggelsesområdet, som fører til, at der i arbejdet med udsatte børn og unge benyttes veldokumenterede og effektive indsatser.

Projektforløbet vil forløbe som følger:

1. Der vil til at starte med være en dialog mellem den enkelte partnerskabskommune og Socialstyrelsen vedr. køreplanen for det samlede projektforløb.
2. Derefter vil Socialstyrelsen i samarbejde med den enkelte partnerskabskommune udarbejde en indledende analyse af den eksisterende indsats, som skal udpege kommunens styrker og udviklingsmuligheder.
3. Og endeligt vil den enkelte kommune i samarbejde med Socialstyrelsen planlægge og iværksætte et udviklingsforløb på baggrund af analysens resultater, som retter sig mod både myndighedssagsbehandlingen og den kommunale tilbudsvifte.

Der stilles en række krav til partnerskabskommunerne, disse er, at kommunerne

• i forbindelse med projektet gennemgår et udviklingsarbejde, herunder omlægning af den eksisterende indsats
• vil investere i den nødvendige kompetenceudvikling på alle niveauer
• har en tydelig politisk forankring af projektet
• deltager i en tværkommunal politisk styregruppe, hvilket forudsætter deltagelse i projektet udpegning af repræsentant fra det politiske niveau
• deltager i en tværkommunal administrativ styregruppe.

Administrationens motivation for at ansøge om midler fra puljen er bl.a. den nuværende situation i Familie- og PPR centeret. Grundet den organisatoriske ændring, hvor Familie- og PPR center er lagt sammen under Børne- og Undervisningsudvalget, er der mulighed for at reformere arbejdet med udsatte børn og unge i Ishøj Kommune. Desuden har udgiftspresset på området udsatte børn og unge være stødt stigende, og administrationen ser dermed fornuft i at anskue arbejdsområdet fra nye vinkler, for at finde nye, mere effektive indsatser med fokus på det forebyggende arbejde. Med en prioritering af det forebyggende arbejde vil Ishøj Kommune potentielt kunne skabe bedre livsvilkår for udsatte børn og unge, da vi træder tidligere ind i forløb, og dermed kan afbøde eventuelle tvangsforanstaltninger. Ishøj Kommune er ekstraordinært udfordret på området grundet kommunens socioøkonomiske udfordringer, og har dermed en klar interesse i at være med til at videreudvikle fremtidens metoder for arbejdet med udsatte børn og unge.

Projektet løber fra januar 2016 til udgangen af 2017. Der er ansøgningsfrist til puljen den 1. september 2015. Ansøgningen bliver fremlagt til orientering på mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 21. september 2015.

Vedhæftede bilag indeholder ministeriets vejledning til ansøgning om støtte til deltagelse i Projekt Partnerskabskommuner.

Børne- og Undervisningsudvalget godkender, at administrationen ansøger om deltagelse i Projekt Partnerskabskommuner.

Tiltrådt.

Jeannette Merklin indtræder i den politiske styregruppe.

Socialtilsyn Hovedstaden har været på anmeldt tilsyn på aflastningsinstitutionen på Ishøjgård.

Aflastningen på Ishøjgård er et kommunalt aflastningstilbud med 28 aflastningspladser. Målgruppen er børn og unge i alderen 5 til 17 år med medfødte hjerneskader, opmærksomhedsforstyrrelse, autismespektrum, kommunikationsnedsættelse og sjældent forekommende funktionsnedsættelse. Flere af børnene har en diagnose som ADHD, OCD eller Asperger, kan have været udsat for omsorgssvigt, være mentalt retarderede og andet.

Socialtilsynet har været på anmeldt tilsyn den 3. juni 2015 og vurderer, at:

• Ishøjgård er et veldrevet kommunalt aflastningstilbud
• tilbuddet støtter børnene i at udnytte deres potentiale i forhold til skolegang og dagsbeskæftigelse, og alle børnene er tilknyttet skole eller dagtilbud og har et stabilt fremmøde
• børnene oplever en samhørighed og har venskaber i gruppen, mens samspillet mellem børn og voksne vurderes som omsorgsfuldt og anerkendende
• metode og tilgang bliver individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i det enkelte barns behov og ud fra en struktureret pædagogik og anerkendende tilgang
• leder og medarbejdere er opdaterede på ny faglig viden og metode og har relevante efteruddannelser
• tilbuddet dokumenterer indsatsen ved status og opfølgningsrapporter og samarbejder godt med forældre og øvrige samarbejdspartnere
• tilbuddet drives efter gældende regler og økonomisk ansvarligt
• de fysiske rammer er velegnede til formålet.

Tilsynsrapporten fra Socialtilsyn Hovedstaden er vedhæftet dagsordenen.

Børne- og Undervisningsudvalget tager tilsynsrapporten til efterretning.

Taget til efterretning.

Serviceloven § 66 stk. 1, 6.

Socialtilsyn Hovedstaden har udarbejdet årsrapport for 2014. Årsrapporten forelægges Børne- og Undervisningsudvalget til orientering.

Socialtilsyn Hovedstaden overtog pr. 1. januar 2014 tilsynsforpligtelsen for mere end 1.000 plejefamilier og 500 sociale botilbud og misbrugsbehandlingssteder i Region Hovedstaden. Socialtilsynet har ført tilsyn med alle disse steder og har i alt aflagt ca. 1.850 tilsynsbesøg i 2014. Socialtilsynet har derudover fået til opgave at regodkende alle sociale botilbud og plejefamilier i Region Hovedstaden i løbet af 2014 og 2015.

Socialtilsynet udarbejder hvert år en årsrapport, som bl.a. skal beskrive socialtilsynets virke og resultater med udgangspunkt i de af de fokusområder socialtilsynet har udvalgt. Socialtilsynet har valgt, at tilsynsbesøgene i 2014 skulle fokusere på fire fokusområder. Nedenfor gennemgås socialtilsynets konklusioner på de fire fokusområder:

Fokusområder for tilsyn 2014:

1) Omsætning af visiterende kommuners indsatsmål i tilbuddenes praksis

Socialtilsynet konstaterer, at rigtig mange tilbud arbejder systematisk og professionelt med indsatsmål og dokumentation af resultater. Men også, at der er stor forskel på, hvor godt tilbuddene arbejder med disse metoder. Socialtilsynets observationer i 2014 viser, at det både er afgørende, at der er opstillet klare mål fra handlekommunens side, og at tilbuddet eller plejefamilien forholder sig reflekterende til sin egen praksis.

2) Magtanvendelser, både på børne- og ungeområdet og på voksenområdet

Socialtilsynet konstaterer, at de fleste tilbud kender reglerne om magtanvendelse godt, og at tilbuddene generelt har en høj kvalitet i forhold til at forebygge og håndtere magtanvendelser. Samtidig vurderer socialtilsynet, at der flere steder er grundlag for at udvide forståelsen af magtanvendelsesbegrebet.

3) Særlige forhold på plejefamilieområdet

På plejefamilieområdet er der udfordringer med familier, som mangler grundkursus, på trods af at de er godkendt og har børn anbragt. Disse familier kan ikke regodkendes, førend de har modtaget et grundkursus. Ligeledes er det konstateret, at kvaliteten af det tidligere tilsyn er svingende, og der har ikke alle steder været fokus på plejefamiliernes kompetenceudvikling.

4) Juridisk kvalitet

Socialtilsynet har sørget for, at der er blevet ryddet op i ulovlige juridiske konstruktioner på tilbudsområdet. Således er der konstateret en række udfordringer med §§ 107 og 108 tilbud (korterevarende og længerevarende botilbud til voksne efter serviceloven), der ikke har en lovlig juridisk konstruktion. Socialtilsynet har gjort KL, Socialministeriet, Socialstyrelsen, Ankestyrelsen opmærksomme på udfordringen.

Samlet vurdering af socialtilsynet:

Det er Socialtilsyn Hovedstadens samlede vurdering, at det nye socialtilsyn bidrager til at løfte kvaliteten i tilbud og plejefamilier på det specialiserede socialområde på en række forhold. I årene fremover vil en yderligere udvikling af tilsynsfagligheden fortsat bidrage til kvalitet og samtidig sikre en større gennemsigtighed og ikke mindst et overblik over tilbud og plejefamilier på det specialiserede socialområde i Danmark.

Socialtilsynets årsrapport er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Børne- og Undervisningsudvalget tager årsrapport 2014 for Socialtilsyn Hovedstaden til efterretning.

Taget til efterretning.

På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 7. juni 2010 blev det besluttet, at udvalget skal orienteres via en regnskabsrapport hvert kvartal.

Rapporten indeholder ikke tal for varme, vand, udvendig vedligeholdelse og containertømning ligesom skatter og afgifter ikke er medtaget i rapporten.

Regnskabsrapport for 2. kvartal 2015 fremlægges.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde. Rammeaftalen er opdelt i to dele en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

KKR Hovedstaden har på møde den 26. juni 2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016.

Kommunernes frist for behandling af Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2016 er den 1. oktober 2015.

Udviklingsstrategi 2016

Udviklingsstrategi 2016 konkluderer, at der ikke er behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2016.

Til trods for at kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres nogle tendenser, der i nogle tilfælde og i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til pågældende borgere. Disse tendenser har givet anledning til at udvælge fire fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi

1. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre.
2. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.
3. Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene.
4. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.

Særligt tema i Udviklingsstrategi 2016
KKR’s selvvalgte særlige tema i Udviklingsstrategi 2016 er følgende:

• Udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området.

Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen.

Ministeren har modsat tidligere år valgt ikke at komme med et særligt tema i forbindelse med Udviklingsstrategien 2016.

Udviklingstendenser
Endelig er der i Udviklingsstrategien beskrevet en række udviklingstendenser, som motiverer behovet for en strategi og fælles målsætninger for tværgående samarbejde.

• kommunernes hjemtagningsstrategier med fokus på lokale mindre indgribende indsatser samt inklusion
• ændret efterspørgsel og forventninger om øget fleksibilitet i de højt specialiserede tilbud
• øget fokus på effekt og dokumentation
• den faglige og teknologiske udvikling
• en fortsat stram økonomisk ramme.

Disse er alle udviklingstendenser, som er med til at omforme og udfordre den eksisterende tilbudsvifte, og som fordrer en ændret tilgang til de højt specialiserede tilbud, hvor det fælles fokus i højere grad skal være på kvalitet og faglig udvikling samt metode og effekt i tilbuddene.

KKR Hovedstadens opsummering af konklusioner og fokusområder er vedlagt som bilag. Selve Udviklingsstrategien samt tilhørende 6 bilag kan rekvireres hos Borger- og Socialservice.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at udkast til Udviklingsstrategi 2016 godkendes.

Tiltrådt.

Bekendtgørelse om rammeaftaler.

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde.

KKR Hovedstaden har på møde den 26. juni 2015 indstillet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Styringsaftalen i Rammeaftale 2016.

Kommunernes frist for behandling af Styringsaftalen er den 1. oktober 2015.

Styringsaftale 2016 består af en aftale om takstudvikling, en takstmodel for beregning af takster for tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning, principper for samarbejde omkring tilbuddene samt procedurer for de mest specialiserede tilbud.

Nedenstående er en kort sammenfatning.

Takstudvikling

Aftalen om takstudvikling for 2016 samt aftale om udvikling i overheadprocenten blev godkendt på møde i KKR Hovedstaden den 24. april 2015 og er indskrevet i Styringsaftale 2016.

Aftale om takstudvikling er, at priserne i de takstbelagte tilbud i 2016 maksimalt må stige med P/L minus en procent i forhold til prisniveauet i 2014.

Fra 2014 til 2015 faldt taksterne i gennemsnit for tilbud i Ishøj og Vallensbæk med 1,5 % pr. plads, hvorfor Ishøj/Vallensbæk forventer at leve op til målsætningen om et fald på en procent fra 2014 til 2016.    

Der er også indgået en aftale om reduktion af overheadprocent. Der arbejdes på at overheadsprocenten ændres fra de nuværende 7 procent hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017.

Styrings- og udviklingstiltag for 2016

KKR Hovedstaden opfordrer til fortsat at fastholde et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og systematisk at arbejde med følgende områder:  

• At kommunerne på myndighedssiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse.   
• At der er fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne i myndighedsenheden.
• At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling.
• At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster.
• At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi.
• At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne.
• At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere på driftsherresiden.

Vedhæftet er udkast til styringsaftale 2016.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at udkast til styringsaftale 2016 godkendes.

Tiltrådt.

Bekendtgørelse om rammeaftaler.

På mødet gives en mundtlig orientering om verserende klagesager på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Der er ingen aktuelle klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Taget til efteretning.