På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 15. juni 2015 besluttede udvalget, at der gives mulighed for at holde møde med skolebestyrelserne i forbindelse med planlagte Børne- og Undervisningsudvalgsmøde i løber af skoleåret 2015/2016.

Formanden for skolebestyrelsen på Gildbroskolen Jens Nyrup Jensen har meddelt, at skolebestyrelsen ønsker at orientere om/drøfte følgende temaer:

• Forældreprogrammet HippHopp - Lær for Livet. Lærer på Gildbroskolen Mette Mohr orienterer om forløbet.
• Skolepatrulje - herunder status på chikaner og trafikforhold.
• Skoledagens længde (fortælling fra forældre på skolen, forældre i medierne og fra eleverne).
• Skolebestyrelsens arbejde med antimobbepolitik.
• Forældresamarbejdet - herunder kontaktforældre.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

• Erindringsliste af 1. januar 2016 fremlægges.
• Nyt fra skolebestyrelserne.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

• På mødet gives en orientering vedr. status på ansøgningen til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vedr. projekt 'Sprog giver faglig læring'.
• Referat af mødet i det fælles elevråd den 16. december 2015 er vedhæftet dagsordenen til orientering.
• Orientering om udtræden af skolebestyrelsen på Ishøj Skole. Anmodning om udtræden af skolebestyrelsen fra Per Vagnholm er vedhæftet dagsordenen.

• Oversigter, der viser indmeldte i sfo1 og sfo2 i perioden oktober 2013 - oktober 2015 samt december 2013 - december 2015, er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Udvalget ønsker et oplæg om mulighederne for at reducere timetallet for specialklasserne i udskolingen.

Der blev uddelt/orienteret om følgende: 

• Invitation til konference i Omegnssamarbejdet om kriminalitetsforebyggelse.
• Brev og notat fra undervisningsministeren om skoledagens længde. Brevet og notat er vedhæftet referatet.
• Afslag fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration vedr. støtte til projekt 'Dialogkorps i Ishøj'. Afslaget er vedhæftet referatet.

I perioden 2. – 22. november 2015 gennemførte Ishøj Kommune forældretilfredshedsundersøgelse på Ishøj Skole, Vibeholmskolen, Gildbroskolen, Strandgårdskolen og Vejlebroskolen.

Formålet med undersøgelsen er at afdække den generelle tilfredshed med skolerne i Ishøj. Undersøgelsen indeholder således spørgsmål om temaerne: Undervisning, trivsel, samarbejdet mellem skole og hjem, skolens ledelse og skolens fysiske rammer.

Konsulentfirmaet Rambøll har stået for den tekniske afvikling og behandling af data.

Resultaterne af undersøgelsen viser en generel høj tilfredshed med kommunens skoler, og forældretilfredsheden ligger over landsgennemsnit for alle temaerne dog undtaget mobning og trivsel, hvor der scores lidt lavere.

Rapporter med resultater for hver enkelt skole samt en rapport med kommunens samlede resultater er vedhæftet dagsordenen.

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter og formulerer fokuspunkter på kommunalt niveau med henblik på at sætte ekstra fokus på emnerne mobning og trivsel.

Børne- og Undervisningsudvalget sender forældretilfredshedsundersøgelsen til efterretning i Byrådet.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at bede skolebestyrelserne om at udarbejde planer for, hvordan vi fremmer trivsel og mindsker mobning.

Temaet bliver hovedpunkt på næste dialogmøde for skolebestyrelserne og Børne- og Undervisningsudvalget i april/maj 2016.

Torsdag den 1. oktober 2015 blev der afholdt Innovationcamp for alle kommunens 8. klasser samt to klasser fra CPH WEST. Der foreligger nu en evaluering af hele forløbet.

I evalueringsforløbet er der afholdt møder med de involverede parter, som er: Teknologisk Institut, CPH WEST samt de lærere, UU-vejledere og medarbejdere fra Ungdomsskolen, der deltog på selve dagen.

Evalueringsnotatet blev fremlagt på mødet med budgetforligspartierne den 21. december 2015.

Evalueringsnotatet er vedhæftet dagsordenen.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at der afholdes Innovationcamp i efteråret 2016, og at administrationen udarbejder forslag til form, indhold og afvikling.

Tiltrådt.

Som en del af det forpligtigende samarbejde på specialundervisningsområdet mellem Ishøj og Vallensbæk kommuner, tages der én gang årligt stilling til oprettelse og placering af kommende 10. specialklasse. Dette skyldes, at flere elever fra de nuværende 9. specialklasser på hhv. Vallensbæk skole og Gildbroskolen ofte vælger at starte på en ungdomsuddannelse, tage på efterskoler eller andet efter 9. klasse. Dermed reduceres antallet af elever i specialklasserne ofte væsentligt på 10. årgang.

Det er vurderet, at antallet af elever, som ventes at forsætte i 10. specialklasse på de to skoler, er 11 elever.  På nuværende tidspunkt er der dog mange forhold, som endnu ikke er afklaret for de elever, som ikke ventes at fortsætte i 10. specialklasse. Derfor er det hensigtsmæssigt, at kommende specialklasse har mindst én ledig plads.

En specialklasse er i Ishøj Kommune normeret til 9 elever, hvilket betyder, at der enten skal oprettes to 10. specialklasser, eller at der oprettes én 10. specialklasse med en lidt højere normering. Det foreslås, at der oprettes én specialklasse med en normering på 12 elever. Dvs., at klassen får fysiske rammer til at rumme 12 elever, og at klassen tildeles ressourcer til 12 elever, jf. ressourcetildelingsmodellen.

10. specialklasse har i årene 2007 til 2015, af forskellige årsager, skiftevis været placeret på Vallensbæk skole og på Gildbroskolen. Det foreslås, at klassen i skoleåret 2016/2017 placeres på Gildbroskolen. Dette skyldes en forventning om, at der vil være to elever i specialklassen, som er kørestolsbrugere. Disse to elever går i forvejen på Gildbroskolen, og Gildbroskolen er indrettet til elever, som bruger kørestol.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at der oprettes én 10. specialklasse i skoleåret 2016/2017, som placeres på Gildbroskolen, og at klassen normeres til 12 elever.

Tiltrådt.

Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og på specialskoler, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2. Specialklassen oprettes som et af Ishøj Kommunes tilbud om specialundervisning i specialklasser under folkeskolelovens § 20, stk. 2.

Udgifterne til den ekstra normering i 10. specialklasse finansieres af ekstra indtægter for salg af pladser til Vallensbæk og besparelser ved ikke at købe pladser til Ishøj-elever i Vallensbæk. Dvs., at forslaget rummes indenfor eksisterende budgetramme.

Der gives hermed en orientering om Anbringelsesstatistik 2014, Underretningsstatistik 2014 samt rapport fra Socialstyrelsen og KORA med titlen 'Sårbare børn'.

Ankestyrelsens anbringelsesstatistik 2014
Anbringelsesstatistikken for 2014 blev offentliggjort i november 2015. Den viser, at der fortsat er et fald i antallet af anbringelser. Fra 2010 til 2014 er antallet af afgørelser faldet med 35 procent og antallet af effektueringer er faldet med 27 procent. Alene fra 2013 til 2014 er antallet af anbragte børn uden for hjemmet faldt med 4 procent.

Der ses en tendens til, at antallet af frivillige anbringelser forsat falder, mens andelen af tvangsanbringelser er steget igen i 2014.

Anbringelsesstatistikken viser, at den mest anvendte form for anbringelse er i plejefamilier. Kommunernes brug af døgninstitution og eget værelse er faldet fra 2013 – 2014.

Ankestyrelsens underretningsstatistik 2014
Der er for første gang blevet offentliggjort en underretningsstatistik. Statistikken dækker perioden 1. april 2014 til 31. december 2014, og data vil fremover blive trukket hvert efterår. Underretningsstatistikken gør det muligt at følge antallet af underretninger, hvem der underretter, og hvorledes der følges op. Opfølgningen kan følges nationalt, regionalt og kommunalt.

Ifølge statistikken modtog kommunerne flest underretninger om drenge i 2014 - i alt 54 procent. Generelt ser det ud til, at andelen af underretninger stiger med barnets alder. Det vil i praksis sige, at hver fjerde underretning handlede om en ung i alderen 15 – 17 år. Kun hver tiende underretning omhandlede et barn i alderen 0 – 2 år.

I underretningsstatistikken er det muligt at se på underretningshyppighed pr. kommune. Der er et kort over Danmark, som viser variationen på landsplan. Derudover er der i statistikken mulighed for at se de nærmere detaljer omkring, hvad der underrettes omkring, hvem der underretter, alder, køn og opfølgning.

Sårbare børn - hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?
Rapportens formål er at tydeliggøre omfanget af det uddannelsesmæssige efterslæb, som børn i socialt sårbare positioner har i forhold til andre børn. De 'sårbare børn' defineres som de børn, der på baggrund af deres sociale og sundhedsmæssige baggrundsforhold har størst statistisk risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger.

Rapporten giver et billede af de store forskelle, der er på kommunernes børnebefolkninger, og at opgaven med at løfte de 'sårbare børns' skolepræstationer må forventes at være større i nogle kommuner end i andre. Ifølge rapporten viser analyserne, at der er tendenser til, at gruppen af 'sårbare børn' opnår højere karaktergennemsnit i kommuner, hvor de udgør en lille del af den samlede børnegruppe og i kommuner, som generelt er relativt dygtige til at løfte skolepræstationer for den samlede elevgruppe.

De tre rapporter er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

KKR Hovedstadens afrapportering vedr. Socialstyrelsens udmelding om 'Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse' er fremsendt til politisk godkendelse i kommunalbestyrelserne i Region Hovedstaden. KKR Hovedstaden har behandlet afrapporteringen og anbefaler at den godkendes af kommunalbestyrelserne.

Evalueringen af kommunalreformen påpegede en frygt for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde. Alle Folketingets partier har derfor indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen. Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.

Det forventes, at kommunerne gennem afrapporteringerne kan redegøre for og sikre, at der ikke vil ske en uhensigtsmæssig afspecialisering inden for området 'Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse'.

Kommunernes levering er overordnet set betinget af, at afrapporteringerne på de centrale udmeldinger bliver godkendt af Socialstyrelsen. Dette med henblik på at undgå en fornyet henvendelse fra Socialstyrelsen og i sidste ende et eventuelt driftspålæg.

Afrapporteringen konkluderer, at kommunerne i hovedstadsregionen fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til målgrupperne. Afrapporteringerne fremhæver dog en række områder, der i forskellig grad kan udfordre udbuddet af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgrupperne i fremtiden, hvilket leder frem til følgende anbefalinger.

• At styrke det synsfaglige miljø ved at sikre systematisk erfarings- og vidensopsamling, udvikling, forskning og formidling af forskningsresultater på området samt at sikre synsfaglig uddannelse og efter- /videreuddannelse på tilstrækkeligt højt niveau. Desuden bør sparring mellem tilbuddene samt sikring af, at viden og erfaringer hos de højt specialiserede tilbud implementeres i såvel almen- som specialtilbud, fortsat opretholdes.
• At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af forsyningen via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at skabe en klarere rollefordeling mellem kommunikationscentrene og Synscenter Refnæs. Derudover ved systematisk og løbende dialog mellem kommuner og tilbud samt opmærksomhed på sammenhængen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter øjenlægefaglige, specialoptiske og psykologfaglige kompetencer.
• At rammerne på området på bedste vis understøtter lige muligheder for borgerne ved at lovgivningen revideres med henblik på bedst muligt at understøtte lige muligheder for borgerne, at få tydelige krav og forventninger til de højt specialiserede tilbud samt afklaring af snitflader mellem VISO og øvrige tilbud på området.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at afrapporteringen godkendes.

Tiltrådt.

På mødet gives en mundtlig orientering om verserende klagesager på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.