Referat
Børne- og Undervisningsudvalget mandag den 18. januar 2021 kl. 18.30
Mødet afholdes på Teams
Sagsfremstilling
- Årshjulet for sager til Børne- og Undervisningsudvalget i 2021 er revideret. Årshjulet indeholder de sager, der kendes på nuværende tidspunkt, hertil kommer de sager, der løbende opstår hen over året. Det reviderede årshjul er vedhæftet dagsordenen.
Besøg fra skole- og dagtilbudsbestyrelser i 1. kvartal er flyttet pga. corona-restriktionerne. Den opdaterede plan for besøg, dialogmøder og studiedage er ligeledes vedhæftet dagsordenen. Her er dialogmødet for dagtilbudsbestyrelser flyttet fra den 26. maj til den 2. juni pga. flytning af Økonomi- og Planudvalgsmødet. - Nyt fra skolebestyrelserne.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Resume
Statsministeren har på et pressemøde tirsdag den 29. december 2020 kl. 19.00 meddelt, at de gældende coronarestriktioner forlænges to uger frem til og med den 17. januar 2021. Det betyder bl.a., at skolerne holder lukket til og med den 17. januar, og at eleverne skal modtage fjernundervisning af deres lærere hjemmefra.
Der skal tilbydes nødpasning til elever i 0. – 4. klasse. Reglerne vedr. nødpasning er reguleret i bekendtgørelse af 30. december 2020 samt Børne- og Undervisningsministeriets retningslinjer herom. Der er i bekendtgørelsen af 30. december opstillet kriterier for, hvem der kan modtage nødpasning, samt hvilke grupper kommunen skal prioritere nødpasning til, såfremt der er kapacitetsproblemer.
Byrådet blev orienteret om reglerne vedr. nødpasning på byrådsmødet den 4. januar 2020.
Administrationen giver en aktuel status på nødpasningen på skolerne på dette møde.
Dagtilbuddene er ikke omfattet af nedlunkningen, og modtager således børn som vanligt. Dog opfordres der til, at forældre, der har mulighed for det, holder deres børn hjemme i en kortere eller længere periode. Kommunerne kan endvidere træffe beslutning om, at forældre anvender mundbind eller visir ved aflevering og hentning.
Sagsfremstilling
Det fremgår af de udmeldte retningslinjer vedr. nødpasning, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte rammerne for nødpasningen, herunder kriterier for udvælgelse af børn og unge, der tilbydes nødpasning i skole og sfo. Det fremgår af retningslinjerne, at kriterierne skal omfatte:
1. Børn indskrevet i børnehaveklassen og 1. – 4. klasse, hvis forældre er i beskæftigelse eller selvstændige erhvervsdrivende og enten ikke er hjemsendt eller varetager beskæftigelsen eller erhvervet hjemmefra.
2. Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet forhold i hjemmet.
Nødpasningen skal så vidt muligt foregå i vante rammer og i øvrigt understøtte barnets trivsel og tryghed.
Det fremgår også af retningslinjerne, at hvis man på grund af personale- eller kapacitetsmæssige udfordringer ikke kan stille det nødvendige antal pladser til nødpasning til rådighed, skal man prioritere børn og unge omfattet af punkt 2 i ovenstående, og børn under 10 år, hvis forældre varetager samfundskritiske funktioner som ansatte i f.eks. ældre- og sundhedssektoren, sociale tilbud, sikring af infrastruktur, politi, undervisning, pasning, den offentlige administration eller transport- og forsyningsvirksomheder.
Det er ved en formandsbeslutning for Børne- og Undervisningsudvalget den 2. januar besluttet, at iværksætte nødpasningen efter de kriterier, som er udmeldt via bekendtgørelsen af 30. december 2020.
Nødpasning i SFO kræver, at barnet er indskrevet i SFO. Nødpasning søges på barnets skole via Aula. Alle forældre, der har børn på Ishøj Kommunes skoler, har modtaget brev herom på Aula.
Dagtilbuddene er ikke omfattet af nedlunkningen og modtager således børn som vanligt. Dog er der til de gældende coronaretningslinjer for dagtilbud den 30. december 2020 tilføjet en opfordring til, at forældre, der har mulighed for det, kan overveje at holde deres børn hjemme i en kortere eller længere periode. Det kan fx være forældre, der selv er hjemsendt, men ikke kan passe deres arbejde hjemmefra, eller hvis de er uden arbejde og ikke kommer i et aktiveringsforløb, fordi beskæftigelsesindsatsen er delvist suspenderet grundet Covid-19 situationen.
Børne- og undervisningsministeriets har den 3. januar opdateret deres svar om brug af mundbind/visir i overensstemmelse med de gældende retningslinjer. Det fremgår, at kommuner og dagtilbud kan fastsætte retningslinjer for forældres adfærd i dagtilbud, for eksempel ved at indføre krav om mundbind/visir i hente-bringe situationer.
Administrationen har den 6. januar sendt brev til forældrene med en opfordring til at holde deres børn hjemme, og til at benytte mundbind eller visir, når de afleverer og henter deres børn. Forældrebrevet er bilagt sagen sammen med en opgørelse, der viser aktuelt fremmøde pr. 11. januar 2021.
Lovgrundlag
- Bekendtgørelse nr. 2300 af 30.12.2020: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. i forbindelse med håndtering af Covid-19.
- Retningslinjer for dagtilbud på Børne- og Undervisningsministeriets område ifm. forebyggelse af smittespredning af Covid-19, Børne- og Undervisningsministeriet den 30. december 2020.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Ordningen varer, indtil regeringen ophæver restriktionerne.
Bilag
Resume
I denne sag gives der er orientering om udskudte projekter og indsatser i Center for Dagtilbud og Uddannelse og Center for Børn og Forebyggelse under corona.
Sagsfremstilling
Corona-epidemien har vendt op og ned på dagligdagen i skoler og dagtilbud, og der har i perioden under corona været fokus på at få kerneopgaven til at fungere, ligesom nogle opgaver har været udsat pga. manglende mulighed for fysisk fremmøde.
Det betyder, at det har været nødvendigt at udskyde flere projekter og indsatser i perioden.
Det samme gør sig gældende på det specialiserede børne- og ungeområde.
I vedhæftede bilag er der udarbejdet oversigter, der viser, hvilke projekter og indsatser, der er udskudt, og der gives samtidig et bud på, hvornår de forventes at blive gennemført.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Udskydelsen af projekterne skal opdateres i forhold til regeringens udmeldinger om ændringer i restriktionerne.
Bilag
Resume
På udvalgsmødet den 16. november drøftede Børne- og Undervisningsudvalget initiativer til begrænsning af elevfravær. Udvalget besluttede, at administrationen skulle fremlægge statistik over det ulovlige fravær på udvalgets møde i januar 2021.
Sagsfremstilling
I bilagte notat fremlægges en statistik over antallet af underretninger om elever, der har haft 15 pct. ulovligt fravær eller derover samt en statistik over ulovligt fravær blandt elever på kommunens skoler.
Af notatet fremgår det bl.a., at Byrådet i 2020 har truffet afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen for 24 elever, der har haft 15 pct. ulovligt fravær eller derover i et kvartal. Der er ingen gengangere.
Statistikken viser, at det ulovlige elevfravær er højere i Ishøj Kommune, end det er på landsplan i skoleåret 2019/2020. Samtidig viser statistikken, at der har været et fald i det ulovlige fravær, og at der har været et større fald i ulovligt fravær i Ishøj Kommune, end der har på landsplan.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Administrationen tilretter kommende statistikker i forlængelse af udvalgets ønsker. Statistikken forelægges næste gang i januar 2022.
Resume
Socialtilsynet har gennemført driftsorienteret tilsyn af Aflastningen på Ishøjgård i november 2020 og har i den forbindelse aflagt tilsynsbesøg i tilbuddet og gennemført interview af medarbejdere, daglig leder og forældre til indskrevne børn. Det er Socialtilsynets vurdering, at Aflastningen på Ishøjgård er et aflastningstilbud af høj kvalitet.
Sagsfremstilling
Socialtilsynet vurderer kvaliteten hos sociale tilbud ud fra en Kvalitetsmodel, som behandler de 7 temaer: Uddannelse og beskæftigelse; Selvstændighed og relationer; Målgruppe, metoder og resultater; Sundhed og trivsel; Organisation og ledelse; Kompetencer samt Fysiske rammer.
Socialtilsynet har gennemført driftsorienteret tilsyn af Aflastningen på Ishøjgård og har i den forbindelse aflagt tilsynsbesøg i tilbuddet d. 16. november 2020 og gennemført interview af medarbejdere og daglig leder via Skype d. 19. november 2020. Desuden er udvalgte forældre til indskrevne børn i Aflastningen blevet interviewet om deres oplevelser og erfaringer med tilbuddet.
Det er Socialtilsynets samlede vurdering, at Aflastningen på Ishøjgård er et aflastningstilbud af høj kvalitet for de indskrevne børn og unge. Socialtilsynet bemærker, at Ishøjgård har gennemgået nogle organisatoriske og ledelsesmæssige forandringer i 2020.
Socialtilsynet vurderer, at:
- Aflastningen er veldrevet og har en daglig ledelse, der er opmærksom på at sikre, at tilbuddets kompetenceniveau og indsatser modsvarer målgruppens behov.
- At børnene i Aflastningen trives i tilbuddet og føler sig trygge.
- Forældrene generelt oplever en god relation mellem medarbejdere og børn og et tilfredsstillende informations- og samarbejdsniveau imellem forældre og tilbud.
Det skal bemærkes, at Socialtilsynet har nedjusteret deres bedømmelse af en indikator, som omhandler tilbuddets pædagogiske indsats for at undgå magtanvendelser. Årsagen hertil er, at tilbuddet frem til november har indberettet 7 episoder af magtanvendelse, hvoraf de 6 vedrører samme barn. Aflastningen vil i 2020 sætte særligt fokus på at sikre, at tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelse så vidt muligt undgås.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Resume
Der er udarbejdet et supplement til den analyse af specialpædagogisk støtte til børn i dagtilbud, som blev præsenteret på mødet i Børne- og Undervisningsudvalget d. 21. september 2020. Det supplerende notat rummer perspektiver fra de faggrupper, som varetager indstilling, visitation og udførende funktioner på det specialpædagogiske område.
Center for Børn og Forebyggelse og Center for Dagtilbud og Uddannelse vil i første halvår af 2021 på baggrund af analyserne udarbejde mere konkrete forslag til udvikling af de fremtidige tilbud om specialpædagogisk støtte på dagtilbudsområdet med henblik på at skabe bedre tilbud til børnene og familierne og en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse.
Sagsfremstilling
I budgetforliget for 2020 blev det besluttet, at der skulle foretages en analyse af støttepædagogfunktionen: ”Spørgsmålet om støttepædagogfunktionen evalueres i 2020 for at vurdere, om der skal ske ændringer”.
Den kvantitative analyse af det specialpædagogiske område, som blev præsenteret for Børne- og Undervisningsudvalget d. 21. september 2020 viser, hvordan børn i dagtilbud støttes gennem støttepædagog, via specialgrupper og via specialbørnehaver. Som opfølgning på den kvantitative analyse, har Center for Dagtilbud og Uddannelse og Center for Børn og Forebyggelse udarbejdet et supplerende notat, som baserer sig på en kvalitativ dataindsamling. Formålet er at supplere analysen med perspektiver fra de faggrupper, som varetager indstilling, visitation og udførende funktioner på det specialpædagogiske område.
Det supplerende notat belyser faggruppernes perspektiver i forhold til mulige udviklinger af støttepædagogfunktionen:
- Udarbejdelse af pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) i forbindelse med indstilling til specialpædagogisk støtte. Udarbejdelse af PPV er ressourcekrævende, og der kan med fordel ses på, om ressourcerne kan bruges bedre i den direkte borgerkontakt.
- Den nuværende praksis for indstilling og visitation til specialpædagogisk støtte kan give udfordringer i forhold til at sikre, at børnene og familierne altid får den optimale støtte på det rette tidspunkt.
- De specialpædagogiske støttetilbud, herunder konkrete udfordringer i den nuværende organisering/brug af hhv. støttepædagogforløb i dagtilbuddene, specialgrupper og specialiserede dagtilbud.
- Ønsker om øget grad af tværfagligt samarbejde og sparring om hverdagspraksis i dagtilbuddene på tværs af dagtilbuddene og medarbejderne i Center for Børn og Forebyggelse.
- Opmærksomhed på overgange i børnenes liv.
- Opmærksomhed på samarbejdet med forældrene
Center for Dagtilbud og Uddannelse og Center for Børn og Forebyggelse vil i løbet af første halvår af 2021 sammen med dagtilbudsledere og medarbejdere fra Center for Børn og Forebyggelse arbejde videre med disse perspektiver og udarbejde mere konkrete forslag til de fremtidige tilbud om specialpædagogisk støtte på dagtilbudsområdet med henblik på at udvikle tilbuddene til gavn for borgerne og mere effektiv ressourceudnyttelse.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at Center for Dagtilbud og Uddannelse og Center for Børn og Forebyggelse udarbejder konkrete forslag til fremtidige tilbud om specialpædagogisk støtte på dagtilbudsområdet i løbet af første halvår af 2021.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Sagsfremstilling
På mødet gives en orientering om verserende klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
- Databrud via Chromebooks
Den 27. december 2020 bragte Politiken en artikel om, at mange kommuner, som anvender Googles bærbare computer Chromebook og undervisningsmoduler ikke har sikret, at elevernes data er tilstrækkeligt beskyttet. Af artiklen fremgår det, at de Chromebooks, kommunerne har købt, ikke respekterer EU’s databeskyttelsesregler, når de benyttes med standardindstillingerne. Det fremgår endvidere, at kommunerne vil modtage en henvendelse fra Datatilsynet om, at de har brudt lovgivningen om beskyttelse af elevernes data.
Ishøj Kommunes gør brug af Cromebooks og Googles løsning (G-suite for education) til undervisning, og har ligesom andre kommuner brugt standardindstillinger. Derfor er der desværre også i Ishøj en udfordring med datasikkerheden. Ishøj Kommune har en databehandleraftale med Google om løsningen G-suite for Education, men ved en fejl har brugerne også haft adgang til nogle af Googles løsninger som har ligget uden for aftalen. Det er en fejl, der har haft den betydning, at elever f.eks. har kunne bruge Youtube.
Sikkerhedshændelsen er rettidigt blevet anmeldt til Datatilsynet. Ledere og IT-vejledere og relevante brugere på Ishøjs skoler er blevet orienteret om hændelsen og betydningen. Ligeledes er Ishøj Kommunes databeskyttelsesrådgiver orienteret og rådført.
Ishøj Kommunes G-suite for education er efterfølgende opgraderet til en enterpriseaftale, hvor der er flere muligheder for at beskytte brugernes data. Der arbejdes løbende med at forbedre mulighederne og sikkerheden for brugerne i løsningerne på skoleområdet samt udbrede kendskabet til datasikkerhed.
Ishøj Kommune har indgået databehandleraftaler på alle områder, og der er pt. ikke udfordringer med, at Google kan bruge data til andre formål i Ishøj. Administrationen ser dog frem til datatilsynets svar, der evt. kan afstedkomme yderligere forbedringer.
Ishøj Kommune har endnu ikke modtaget henvendelsen fra Datatilsynet, men det forventes at ske i starten af januar. - Betydningen af restriktioner i Center for Børne og Forebyggelse
Der er udarbejdet et notat, som beskriver betydningen af de aktuelle restriktioner og nedlukninger pr. 7. januar 2021 i Center for Børn og Forebyggelse. I notatet beskrives betydningen af restriktioner og nedlukning for hhv. Tandplejen; Sundhedsplejen; PPR-funktioner; Familierådgivere; Gadeplan; Familiebehandling, vedligeholdelsestræning, kontaktpersoner, aflastning, anbringelse; voksenspecialundervisning samt administration, konsulenter og ledelse. - Bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af COVID-19
Bekendtgørelsen blev første gang udarbejdet i april 2020 og er blev opdateret og tilpasset. Bekendtgørelsen giver bl.a. kommunerne mulighed for tilsidesætte forpligtigelser i den sociale lovgivning på børne- og ungeområdet – f.eks. ved personalemangel eller at opgaverne på området er ekstra ressourcekrævende pga. Covid-19-restriktioner. Det har ikke været nødvendigt at anvende mulighederne i bekendtgørelsen hidtil, og det vurderes heller ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt. Børne- og Undervisningsudvalget vil blive forelagt overvejelser om suspension af dele af lovgivningen, jf. bekendtgørelsen, hvis det på et senere tidspunkt skønnes nødvendigt.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Sagsfremstilling
Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, vil vi ved virtuelle møder oprette et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.
Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at referatet godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.