Familieplejekonsulenter Betina Jessen og Anja Villumsen deltager i dette punkt og fortæller om konsulenternes arbejde med plejefamilierne – herunder hvordan finder man den rette plejefamilie, og hvordan samarbejdet med plejefamilier foregår i Ishøj Kommune.

I oplægget bliver der bl.a. orienteret om en ny model for tildeling af vederlag (løn) til plejefamilierne. En model, der bliver arbejdet på pt., og som bliver fremlagt for udvalget inden for de næste par måneder. Vederlagsmodellen giver plejefamilierne et overblik over, hvordan de kan forvente at blive aflønnet nu og fremadrettet. Det giver også Ishøj Kommune bedre styringsmuligheder og kan være med at sikre, at omplacering af børn i enkelte tilfælde kan undgås.

Arbejdet med plejefamilierne er et vigtigt element i forhold til at forebygge nødvendige anbringelser på opholdssteder og på døgninstitutioner. Plejefamilierne er således vigtige i forhold til tankerne omkring at forebyggelse betaler sig, da opholdssteder og især døgninstitutioner er meget omkostningsfulde.  

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

• Erindringsliste af 1. september 2017 er vedhæftet dagsordenen.
• Nyt fra skolebestyrelserne.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Byrådet havde 1. behandling af budgetforslaget for 2018 og budgetoverslagsårene 2019 - 2021 den 28. august 2017.

I budgetforslaget til 1. behandlingen var der en ubalance på 51,0 mio.kr. for budget 2018 ekskl. indregning af særtilskuddet. Ultimo august 2017 fik vi meddelelse om, at Ishøj Kommunes særtilskud for 2018 udgør 25,0 mio.kr. Herefter udgør ubalancen 26,0 mio.kr.

Der henvises til den udarbejdede budgetredegørelse 2018-2021 af den 8. august 2017.

Byrådet har oversendt budgetforslaget til 2. behandling i Byrådet, hvilket sker den 3. oktober 2017.

Budgetforslaget har været udsendt til høringer i råd, institutioner, brugerbestyrelser mv. samt til drøftelse og information i MED-udvalgene. Alle indkomne høringssvar vil indgå i Økonomi- og Planudvalgets 2. behandling af budgettet den 25. september 2017.

Børne- og Undervisningsudvalget har indhentet høringssvar fra de skole- og dagtilbudsbestyrelser Disse høringssvar fremlægges til drøftelse. De indkomne udtalelser fra MED-udvalgene er vedhæftet dagsordnen til orientering.

Torsdag den 7. september 2017 var der budgetseminar for Byrådet, hvorfor der kan komme yderligere korrektioner til budget 2018.

Det høringsmateriale, der er sendt ud til skole- og dagtilbudsbestyrelser er vedhæftet dagsordenen.

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter de indkomne høringssvar fra skole- og dagtilbudsbestyrelser og indstiller, at forslag til budget 2018 samt overslagsårene 2019-2021 tages til efterretning under henvisning til de igangværende politiske drøftelser om et muligt budgetforlig, og at partierne ellers forbeholder sig ret til at indsende egne budgetforslag inden den 21. september 2017.

Tiltrådt.

I perioden 2014 - 2017 har Ishøj Kommunes skoler gennemført et 3-årigt projekt med titlen ”Flere Lille og Store Nørder i Ishøj”. Projektet var støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal. Projektets formål var at løfte læreres og elevers kompetencer inden for matematik og naturfag. Som en del af projektet er der sat fokus på arbejdet med talenter og på en anderledes og mere udfordrende måde at arbejde på, der tilgodeser talenter. Der blev uddannet talentvejledere på alle skoler, og alle skoler har udarbejdet en lokal talentstrategi.

Forslaget til den fælles kommunale talentstrategi er blevet til på baggrund af erfaringerne fra projektet samt en efterfølgende proces, hvor skoleledere, talentvejledere og projektets læringsfacilitator har deltaget.

Talentstrategien skal ses i sammenhæng med Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik samt Ishøj Kommunes skolepolitiske delmål, hvor det bl.a. fremgår, at I Ishøj Kommune værdsætter og understøtter vi særlige talenter – både kloge hoveder og hænder.

Alle mennesker har et potentiale, der skal udvikles mest muligt. Det gælder alle, også de særligt talentfulde børn og unge, og det er dem der er i fokus i forslaget til Ishøj Kommunes talentstrategi.

Det overordnede formål med den fælles kommunale talentstrategi er at understøtte den samlede talentindsats i Ishøj Kommune med plads til skolernes individuelle præg. En kommunal strategi skal skabe et fælles sprog omkring talenter og arbejdet med talenter og samtidig åbne mulighed for forskellige måder at arbejde med talenter på. Det er således en væsentlig værdi for den kommunale talentstrategi, at den skaber en fælles ramme om skolernes arbejde med talenter, men på en måde så den enkelte skole har rig mulighed for at sætte sig eget præg på talentarbejdet alt efter interesser, talenter og elevgruppen på den enkelte skole. Som led i talentindsatsen fortsættes medlemskabet hos Science Talenter i Sorø, som vi har samarbejdet med i projekt ’Flere Lille og Store Nørder i Ishøj’.

Med henblik på at leve op til talentstrategiens overordnede formål, er det målet, at 

• alle ansatte i Ishøj Kommunes skolevæsen understøtter og udfordrer talenter, så de trives, og bliver så dygtige de kan
• alle skoler har en lokal talentstrategi, som alle ansatte på skolen kender. Skolernes talentstrategi er udviklet på baggrund af den kommunale talentstrategi og kommunale pejlemærker
• alle skoler har en uddannet talentvejleder
• vi anvender og udvikler undervisningsmetoder, der kalder på talentet, og som kan indgå i al undervisning
• talenter på skolerne får mulighed for at deltage i særlige arrangementer/forløb for talenter i eller uden for kommunen.

Børne- og Undervisningsudvalget sender forslaget til en fælles kommunal talentstrategi for Ishøj Kommunes skoler til udtalelse i skolebestyrelserne med høringsfrist den 6. november 2017.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 19. juni 2017 at sende forslag til distriktsregulering og dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2018/2019 i høring i skolebestyrelserne.

Af styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen fremgår det, at Børne- og Undervisningsudvalget på mødet i juni skal behandle forslag til antal børnehaveklasser og distriktsreguleringer.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet i juni at sende modellen med 10 klasser i høring i skolebestyrelserne med den tilføjelse, at industrikvarteret tættest på Ishøj Landsby flyttes til Ishøj Skole.

Modellen indebærer, at børnehaveklasserne fordeles med:

• En klasse på Ishøj Skole.
• To klasser på Vibeholmskolen.
• To klasser på Gildbroskolen.
• To klasser på Vejlebroskolen.
• Tre klasser på Strandgårdskolen.

De indkomne høringssvar er vedhæftet dagsordenen sammen med det materiale, der blev fremlagt på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 19. juni. Af høringssvarene fremgår det, at samtlige skolebestyrelserne tager den foreslåede model til efterretning.

Ifølge folkeskolelovens § 40, stk. 2, pkt. 3 skal ændringer af skoledistrikter behandles og vedtages i Byrådet efter at have været i høring i skolebestyrelserne.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at Byrådet vedtager den fremlagte model med 10 børnehaveklasser med den tilføjelse, at industrikvarteret tættest på Ishøj Landsby flyttes til Ishøj Skole.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget gør opmærksom på, at den endelige beslutning tages i februar 2018, når vi kender forældrenes valg og dermed det aktuelle børnetal.

Der er i budgettet afsat økonomi til 10 børnehaveklasser.

Folkeskoleloven § 40, stk. 2, pkt. 3.

Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen bilag 5, stk. 4.  

I denne sag fremlægges statistik over lærernes sygefravær i skoleåret 2016/2017.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 17. august 2015, at statistik over lærernes sygefravær skal fremlægges to gange årligt, på udvalgsmøderne i august og januar. Idet data over sygefraværet for sidste måned i skoleåret først har været tilgængelige ultimo august, er sagen rykket til Børne- og Undervisningsudvalgets septembermøde.

Den vedhæftede statistik dækker skoleåret 2016/2017. Sygefraværet er sammenlignet med de to forudgående skoleår.

Børne- og Undervisningsudvalget tager sygefraværsstatistikken til efterretning.

Taget til efterretning.

Teach First Danmark har henvendt sig til administrationen med en forespørgsel om støtteerklæring i forbindelse med organisationens ansøgning til A.P. Møller Fonden. 

Teach First Danmark hjælper skoler med at engagere nye lærertalenter blandt udvalgte universitetskandidater, som ønsker, og har gode forudsætninger for, at blive dygtige lærere i de fag, som skolerne efterspørger. Teach First læreren ansættes i fuldt skema på skolen med forventet undervisningskompetence i tre fag. Sideløbende gennemfører læreren en særligt tilrettelagt meritlæreruddannelse og sparrer med en lærerfaglig mentor.

I Ishøj Kommune har Gildbroskolen og Vejlebroskolen erfaringer med samarbejde med Teach First. Gildbroskolen har i de seneste tre år haft ansat fire Teach First lærere. Vejlebroskolen har en Teach First lærer ansat. Begge skoleledere oplyser, at de har gode erfaringer med samarbejdet.

Teach First Danmark har henvendt sig til administrationen med en forespørgsel om støtteerklæring i forbindelse med organisationens ansøgning om støtte til A.P. Møller Fonden. En kort projektbeskrivelse fra Teach First er vedhæftet dagsordenen. Teach First oplyser, at der er tale om et større projekt på ca. 19,5 mio. kr., hvoraf størstedelen går til, at kommuner og skoler i projektperioden kan fortsætte med at benytte Teach First Danmark som rekrutteringsmulighed. Det bygger på en refusionsmodel, hvor kommuner og skoler refunderes for udgifter afholdt i forbindelse med Teach First Danmark programmet.

Teach First Danmark oplyser, at de har modtaget støtteerklæringer fra blandt andet KL, Rødovre, Høje Taastrup og Tårnby Kommune, og afventer også en fra Københavns Kommune. 

Administrationen har udarbejdet et forslag til en støtteerklæring.

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter om Ishøj Kommune vil give en støtteerklæring til Teach First Danmark i forbindelse med deres ansøgning til A.P. Møller Fonden.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at give støtteerklæring til Teach First i forbindelse med deres ansøgning til A.P. Møller Fonden.

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede den 19. juni 2017 forslag fra Ishøj Fælleselevråd om samfundsfag på de mindre klassetrin og om at gøre samfundsfag til obligatorisk fag i 6. og 7. klasse.

Udvalget besluttede den 20. marts 2017, at nedsætte en arbejdsgruppe der skulle udarbejde et katalog med idéer til, hvordan skolerne kan arbejde med samfundsfag på de lavere klassetrin. Dette idékatalog blev taget til efterretning på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 19. juni 2017.

Udvalget besluttede endvidere, at forslaget om obligatorisk samfundsfag på 6. og 7. klassetrin undersøges nærmere i forhold til mulig implementering i samarbejde med skoleledere, lærere og skolernes elevråd.

Fælleselevrådet foreslår, at der skal undervises i samfundsfag i, hvad der svarer til en lektion ugentligt svarende til 30 timer årligt på 6. og 7. klassetrin. 

Folkeskoleloven angiver dels timetal for de enkelte fag, dels timetal for den samlede undervisningstid på de enkelte klassetrin. Oversigt over timetal for fagene i folkeskolen er vedhæftet dagsordenen. Ishøj Kommune har valgt at af følge Undervisningsministeriets timetal.

I dag er samfundsfag obligatorisk på 8. og 9. klassetrin med et årligt timetal på 60 timer, svarende til to lektioner af 45 minutter om ugen. Der kan ikke flyttes lektioner fra 8. og 9. klasse til lavere klassetrin, da minimumstimetallet for hver årgang skal overholdes.

Hvis undervisning i et fag indføres på klassetrin, hvor det ikke iflg. loven er obligatorisk, vil de timer, der gives til faget ikke tælle med i det samlede minimumstimetal på pågældende klassetrin. Det betyder, at det i praksis ikke er muligt at indføre samfundsfag som obligatorisk fag på de lavere klassetrin. Derimod er der intet til hinder for, at samfundsfaglige temaer og metoder kan indgå i den understøttende undervisning, ligesom de kan indgå i projekter, temaundervisning og tværfaglig undervisning på alle klassetrin fx med inspiration fra det udarbejdede idékatalog. Endvidere kan samfundsfag tilbydes som valgfag fra 7. klassetrin.

Børne- og Undervisningsudvalget tager til efterretning, at det ikke er muligt at oprette samfundsfag som obligatorisk fag på 6. og 7. klassetrin.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at skolerne sammen med elevråd og skolebestyrelse drøfter idékataloget og udvikler en model, der skal sikre, at samfundsfag, og hermed de fire temaer: Politik, Økonomi, Sociale- og kulturelle forhold samt Samfundsfaglig metode, indgår i den understøttende undervisning.

Taget til efterretning.

Tiltrådt med en tilføjelse om, at det er obligatorisk, at de fire nævnte temaer indgår i den understøttende undervisning på 6. og 7. klassetrin.

Folketinget har den 25. april 2017 vedtaget en ny lov om udvidet obligatorisk dagtilbud. Som følge af loven skal alle tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der ikke er optaget i et dagtilbud, optages i et sprogstimuleringstilbud i et dagtilbud 30 timer om ugen. Indsatsen skal være gratis for forældrene. Det er Byrådet, der beslutter, hvordan de 30 timers obligatorisk sprogstimulering tilrettelægges.

Administrationen orienterede Børne- og Undervisningsudvalget om den nye lov den 19. juni 2017. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede bl.a., at administrationen på udvalgsmødet i september fremlægger et forslag til tilrettelæggelse af det obligatoriske 30 timers tilbud. Hermed fremlægges et forslag til organisering og tilrettelæggelse af den obligatoriske 30 timers sprogstimulering i Ishøj Kommune.

Formålet med den obligatoriske sprogstimulering er, at barnet skal opnå de nødvendige dansksproglige kompetencer, senest når barnet skal begynde i børnehaveklasse. Det er alene det tosprogede barns sproglige kompetencer, der er afgørende for, om barnet skal optages i et sprogstimuleringstilbud i et dagtilbud 30 timer om ugen. Sprogstimuleringen skal opretholdes, indtil formålet er opnået, og barnets forældre skal inddrages, således at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling.

Sprogindsatsen skal være systematisk og målrettet og tilpasset barnets særlige dansksproglige udfordringer. Herudover skal barnet indgå i læringsmiljøet i dagtilbuddet. Opholdet i dagtilbuddet skal endvidere introducere barnet til et læringsmiljø, der bygger på demokratiske værdier med fokus på bl.a. tolerance, medbestemmelse, respekt for mangfoldighed og ligestilling mellem kønnene.

I vedhæftede bilag beskrives forslag til organisering og tilrettelæggelse af den obligatoriske 30 timers sprogstimulering for tosprogede børn i Ishøj Kommune, der har behov for sprogstimulering, og som ikke er optaget i et dagtilbud. I forslaget indgår endvidere en obligatorisk forældredeltagelse 6 timer om ugen.

Indsatsen kaldes Obligatorisk sprogstimulering og placeres fysisk i den integrerede institution Piletræet. Indsatsen organiseres som en del af Sprogkorpset i samarbejde med Piletræet. Sprogkorpsets leder får det ledelsesmæssige ansvar for indsatsen, herunder vurderingen af om et tosproget barn, der ikke er optaget i et dagtilbud har behov for sprogstimuleringen. Det forventes at antallet af børn i tilbuddet vil stige, når muligheden bliver kendt blandt forældrene.

Hvis antallet af børn overstiger syv placeres indsatsen i to institutioner, og strukturen tilpasses herefter inden for den eksisterende ressource i Sprogkorpset, således at sprogpædagogen er 15 timer i den ene institution og 15 timer i den anden institution.

Børne- og Undervisningsudvalget tiltræder det fremlagte forslag til organisering og tilrettelæggelse af den obligatoriske 30 timers sprogstimulering i Ishøj Kommune.

Tiltrådt.

Ishøj Kommune modtager 34.000 kr. i 2017 og 68.400 kr. årligt fra 2018 i bloktilskud til varetagelse af opgaven. Administrationen foreslår, at bloktilskuddet tilføres Sprogkorpset som varetager den systematiske sprogvurdering og sprogstimulering. Administrationen foreslår endvidere, at institutionen tilføres 20.550 kr. pr. barn i den obligatoriske sprogstimulering pr. år. Beløbet svarer til 15 timers tilstedeværelse i forhold til den gennemsnitlige tilstedeværelse for et barn i et almindeligt dagtilbud, fratrukket udgiften til frokost, men tillagt ekstra ressourcer til vikarer for sprogpædagogen. Udgiften finansieres inden for rammen af den almindelige institutionsdrift, som hvert år budgetreguleres med udgangspunkt i dagtilbudsprognosens prognosticerede børnetal.

Hvis antallet af børn i indsatsen overstiger 14 børn, kan indsatsen ikke gennemføres inden for det eksisterende budget i Sprogkorpset.

Lov nr. 427 af 3. maj 2017 om udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning. 

Ishøj Kommune modtog den 3. juli 2017 ansøgning om godkendelse af den private institution Børnehuset Blomsterhaven.

Det er administrationens vurdering, at Børnehuset Blomsterhaven ikke kan godkendes som privatinstitution på det foreliggende grundlag.

Ishøj Kommune modtog den 3. juli 2017 ansøgning om godkendelse af den private daginstitution Børnehuset Blomsterhaven, beliggende på Jægerbuen 6. Daginstitutioner kan med Byrådets godkendelse drives af private leverandører som privatinstitution, jf. Dagtilbudsloven § 19 stk. 5.
 
En privatinstitution, som opfylder lovgivningens og Byrådets betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse. Ishøj Kommunes kriterier for godkendelse af privatinstitutioner for børn i alderen 0 år og op til skolestart er vedhæftet dagsordenen. Godkendelseskriterierne svarer til gældende lovgivning og de krav, som kommunen i forvejen stiller til kommunale daginstitutioner.
 
Administrationen har gennemgået ansøgningen i henhold til Dagtilbudslovens § 19 stk. 5 og med udgangspunkt i Ishøj Kommunes godkendelseskriterier. Ansøgning med tilhørende bilag er vedhæftet dagsordenen.

Med begrundelse i godkendelseskriterierne vurderer administrationen ikke, at Børnehuset Blomsterhaven kan godkendes som privatinstitution på det foreliggende grundlag. Udkast til begrundelse for afslag er vedhæftet dagsordenen.

Som det fremgår af godkendelseskriterierne, kan afgørelserne ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
 

Når afgørelsen er truffet, sender administrationen et begrundet svar på ansøgningen til ansøgerne.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at Børnehuset Blomsterhaven ikke kan godkendes som privatinstitution på det foreliggende grundlag i henhold til Ishøj Kommunes kriterier for godkendelse af privatinstitutioner for børn i alderen 0 år og op til skolestart.

Tiltrådt.

Ishøj Kommune skal yde et drifts-, administrations- og bygningstilbud pr. barn, der er optaget i en godkendt privatinstitutionen, og som har bopæl i Ishøj Kommune. I 2017 udgør tilskuddet 9.723 kr. pr. måned til vuggestuebørn og 6.090 kr. pr. måned til børnehavebørn alt inklusiv.
 
Ansøgerne har i forbindelse med ansøgningen om godkendelse indbetalt et depositum på 30.000 kr., som tilbagebetales uforrentet, når kommunen har truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen imødekommes.

Dagtilbudsloven § 19 stk. 5.

I Ishøj Kommune har deltaget i Ankestyrelsens undersøgelse om tabt arbejdsfortjeneste, og rapporten skal herefter behandles af kommunalbestyrelsen, jf. reglen herom i retssikkerhedslovens § 79 a. Der er i alt 10 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen.
Rapporten fra Ankestyrelsen er vedhæftet dagsordenen sammen med det tilhørende bilagsdokument.

Det fremgår af rapporten, at undersøgelsen især resulteret i følgende konklusioner:

• Kommunerne skal være opmærksomme på, at der foreligger et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sagerne, inden der træffes afgørelse om borgers ret til hjælp. Det gælder i alle tilfælde, og således også i sager, hvor borgere får fuldt ud medhold. Kommunen skal i den forbindelse også sørge for, at oplysninger, der eksempelvis er indhentet mundtligt eller modtaget i anden sammenhæng, er dokumenteret på den pågældende sag, sådan at disse oplysninger indgår i oplysningsgrundlaget.
• Kommunerne skal i den enkelte sag foretage en konkret vurdering af, om der er grundlag for at bevilge hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kommunerne skal ved vurderingen heraf tage udgangspunkt i oplysningerne om det aktuelle pasningsbehov for det pågældende barn. Kommunerne skal herefter forholde sig til, om pasningsbehovet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, eller om der er tale om et pasningsbehov, som forældre til børn på samme alder almindeligvis også vil have fravær til. Hvis det vurderes, at der er et nødvendigt pasningsbehov, så skal kommunerne også forholde sig til, om dette pasningsbehov medfører et indtægtstab for forældrene.
• Kommunerne skal i forbindelse med vurderingen af behovet for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste være opmærksomme på at inddrage de relevante kriterier herfor, herunder eksempelvis sektoransvarlighedsprincippet.
• Kommunerne skal i forhold til fastsættelse af beregningsgrundlaget træffe egentlige afgørelser herom, og disse afgørelser skal meddeles borgeren. Hvis der ved afgørelsen ikke gives fuldt ud medhold, skal afgørelsen ledsages af en klagevejledning.
• Kommunerne skal være opmærksomme på, at formålet med og rammerne for en bevilling af tabt arbejdsfortjeneste fremgår klart af afgørelsen, således at der ikke opstår tvivl om, hvad borger har ret til.  

Det vurderes, at ovenstående problemstillinger også har været gældende for de afgørelser fra Ishøj (og Vallensbæk), som har indgået i undersøgelsen. Som følge af, at forholdsvis mange af de afgørelser, som er truffet i Ishøj Kommune på området, har været behæftet med nævnte problemstillinger, er der gjort en række tiltag for at sikre en mere systematisk sagsbehandling, opkvalificering af sagsbehandlerne og ledelsesmæssig opfølgning på sagsbehandlingen og afgørelserne. 

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning, og sender sagen til efterretning i Byrådet.

Taget til efterretning.

Sagen sendes til efterretning i Byrådet.

Andelen af klager, som bliver stadfæstet i Ankestyrelsen og i Byretten er steget væsentligt fra 2016 til 2017. Opgørelsen for 2017 indeholder tal for perioden januar til og med august.

Der har i en længere periode været fokus på fejl i sagsbehandlingen i mange kommuner på børne- og ungeområdet – herunder også i Ishøj Kommune, hvor det især har været sager omkring merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste (§41 og §42 i serviceloven), hvor der i 2016 har været væsentlige udfordringer. Vedhæftede notat beskriver den foreløbige udvikling på området fra 2016 til 2017.

Overordnet ses der en markant forbedring fra 2016 til 2017, hvor der især er markant færre sager, som bliver blive hjemvist til fornyet behandling pga. manglende dokumentation i afgørelserne. Der har været sat målrettet ind på at sikre bedre sagsbehandling i ansøgningerne om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Denne opgørelse for de første 8 måneder af 2017 viser, at der har været en markant forbedring i forhold til 2016 på dette område. I de sager, hvor forvaltningen træffer afgørelse, er antallet af stadfæstede afgørelser steget fra 59 % til 82 % (gælder sager fra både Ishøj og Vallensbæk).

Der vil fortsat være fokus på, at klagesagsbehandlingen som minimum fastholdes på dette niveau. Det vil bl.a. ske gennem opkvalificering af personalet og udvikling af flere arbejdsgange, som kan minimere risikoen for fejl.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

På mødet gives en mundtlig orientering om verserende klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Der var ingen klagesager til orientering.

• Skolebestyrelsen på Ishøj Skole har på bestyrelsesmødet den 29. august 2017 valgt bestyrelsesmedlem Nanna Salling til ny folkeskolerepræsentant i Kulturskolens bestyrelse.
• Udskolingsundersøgelsen, der årligt gennemføres af sundhedstjenesten, suppleres i efteråret 2017 med en "ungeprofilundersøgelse" leveret af skolesundhed.dk, der (anonymt) afdækker risikoadfærd og mistrivsel blandt 7. & 8. klasses elever. Formålet er at styrke vidensgrundlaget for det kriminalitetsforebyggende og tryghedsfremmende arbejde på de enkelte skoler og i kommunen som helhed. Resultaterne forelægges børne- og undervisningsudvalget primo 2018.
• Program for kickoff-mødet for revidering af børne- og ungepolitikken er vedhæftet dagsordenen til orientering.
• Ishøj Kommune har modtaget aktuel status for indberetning af data til Danmarks Statistik i forhold til det specialiserede socialområde (børn og unge) for hhv. Ishøj og Vallensbæk kommuner. Der indberettes løbende data om modtagne underretninger, forebyggende foranstaltninger og anbringelser til Danmark Statistik. Som det fremgår af oversigten, forløber indberetningen helt uden problemer. Det bemærkes i øvrigt, at Ishøj Kommune har et forholdsvist tæt samarbejde med Danmarks Statistik på området, da Ishøj Kommune har været brugt som kommune for at sikre, at indberettede data er så korrekte som muligt (validering af data og indberetningsmetoder).  
• Program for temamødet for skolebestyrelserne den 25. oktober med fokus på håndværksfagene i folkeskolen og koblingen til erhvervsuddannelserne præsenteres på mødet.
• Ishøj Bibliotek meddeler, at 5. klasse på Gildbrokskolen har vundet 1. pladsen i bibliotekernes nationale læsekonkurrence Sommerbogen – skolekonkurrencen, i deres kategori 5.- 6. klasse. Eleverne har dystet mod hele landet, og byer som Århus, Gentofte, Roskilde, København m.fl., der ofte har mange læsere med i Sommerbogen, har også været med i konkurrencen. Klassen har selvfølgelig også vundet den lokale konkurrence i Ishøj, så de er dobbelte vindere. Klassen har læst ikke mindre end 149 bøger, hvilket giver et gennemsnit på 8,76 bøger pr. elev i klassen. Klassen kommer til fejring og præmieoverrækkelse på Ishøj Bibliotek fredag d. 15. september kl. 10.30.
• I fagbladet 'Dansk Skoleidræt' fra september 2017 er der en artikel om Store Legedag og Ishøj Kommunes junioridrætsledere. Artiklen findes via dette link: https://www.epaper.dk/jtoas/skoleidraet/51/ 

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.