På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 18. januar 2022 blev den politiske arbejdsplan for Børne- og Undervisningsudvalget i perioden 1. januar 2022 - 31. december 2025 vedtaget, herunder planen for besøg i udvalget.

På dette møde er det Trækronerne, der kommer til en drøftelse med udvalget. Trækronerne vil på mødet fortælle om deres arbejde med principper for bestyrelsen og forankring af disse i Trækronerne.

Under punktet deltager formand for forældrebestyrelsen Janne Graarup Hansen og dagtilbudsleder Helle Jensen.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

• Årshjul for sager i Børne- og Undervisningsudvalget i 2025 er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 1)
• Nyt fra dagtilbuds- og skolebestyrelser.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Sundhedsprofilen 2024/2025 for 8. og 9. klasser i Ishøj Kommune er en kortlægning af elevernes sundhed og trivsel, baseret på spørgeskemabesvarelser og samtaler med sundhedsplejersker. Formålet er at identificere tidlige tegn på mistrivsel og styrke det forebyggende arbejde i skolen.

Profilen viser, at langt de fleste elever oplever god fysisk og mental sundhed. De føler sig sunde, er fysisk aktive og har stærke sociale relationer både hjemme og i fritiden. Samtidig er der tydelige udfordringer: Mange elever spiser ikke morgenmad, sover for lidt og oplever forstyrrelser fra mobiltelefoner om natten. En fjerdedel er overvægtige, og en stor andel har allerede prøvet alkohol. På det mentale område er der tegn på ensomhed, mobning og faglig usikkerhed hos en betydelig gruppe. Sammenlignet med landsgennemsnittet ligger Ishøj generelt lidt bedre på trivsel og sociale relationer, men lavere på kost og søvn. (Bilag 1)

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Udvalget bliver orienteret om udvalgte resultater fra sundhedsprofilen for 8. og 9. klasse 2024/2025.

På byrådsmøde den 27. maj 2025 godkendte byrådet Ishøj Kommunes deltagelse i en ny og udvidet boligsocial helhedsplan 2025-2029 samt budget for en kontant medfinansiering.

Herudover blev det besluttet, at en tidsbegrænset projektstilling til fremskudt social- og økonomisk rådgivning i Center for Beskæftigelse og Erhverv skal indgå i budgetforhandlingerne til budget 2026 - 2029, da bevillingen til stillingen udløber den 31. oktober 2025.

Der gives støtte fra Landbyggefonden til den boligsociale helhedsplan, fordi Vejleåparken har været på parallelsamfundslisten og fortsat er på forebyggelseslisten sammen med Vildtbanegård I og II. I den boligsociale helhedsplan er der fire indsatsområder: Uddannelse og livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitetsforebyggelse samt Sammenhængskraft og medborgerskab.

Fire delaftaler med indsatser
De boligsociale indsatser er alle beskrevet i fire delaftaler, én for hver af de fire indsatsområder, som Landsbyggefonden har udstukket.

Bilag 1 indeholder en oversigt over indsatser fordelt på de fire områder samt angivelse af de fagcentre i kommunen, som indgår i samarbejdet.

Til orientering er også vedhæftet de fire delaftaler, som forventes endeligt godkendt af Landsbyggefonden. (Bilag 2, 3, 4 og 5)

Almenboligloven.

Byrådet vedtog i maj en kontant medfinansiering af den udvidede boligsociale helhedsplan på 437.500 kr. årligt i perioden 2026-2029, svarende til samlet 1,75 mio. kr. i de 4 år.

Derudover afventes byrådets beslutning om finansiering af den fremskudte social- og økonomiske rådgiver ansat i Center for Beskæftigelse og Erhverv.

at orienteringen tages til efterretning.

Byrådet.

I sagen bliver der orienteret om indsatser og kommunens samarbejde i den nye boligsociale helhedsplan 2025-2029 for Vejleåparken og Vildtbanegård I og II, der træder i kraft den 1. november 2025, herunder de planlagte indsatser og samarbejde med kommunale parter under et bredt udsnit af kommunens fagcentre.

Med udgangspunkt i antallet af forventede skolestartere til skoleåret 2026/2027, samt de vedtagne kriterier for fleksible skoledistrikter, har administrationen udarbejdet et notat (bilag 1), hvor behovet for regulering af skoledistrikterne til skoleåret 2026/2027 er analyseret.

Analysen af behovet for distriktsregulering for skoleåret 2026/2027 er udarbejdet med udgangspunkt i Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Ishøj Kommune, antallet af kendte skolestartere til skoleåret 2026/2027 (308 elever), samt de vedtagne kriterier og forudsætninger, som fremgår af vedhæftede notat om kriterier og forudsætninger for fleksible skoledistrikter (bilag 2).

Der er udarbejdet tre modeller for skoledistrikter i skoleåret 2026/2027. Modellerne tager alle udgangspunkt i, at der dannes 11 børnehaveklasser, og at Vejlebroskolens distrikt skal gøres mindre for at undgå oprettelse af tre spor. Model 2 og 3 tager desuden udgangspunkt i at lægge distriktsgrænserne mere naturligt i forhold til store veje og et forsøg på at undgå at opdele boligkvarterer i forskellige distrikter. Disse modeller vil have den fordel, at der for beboerne vil være en større forudsigelighed i, hvilken skole deres børn hører til, og at legekammerater fra samme boligområde kommer på samme skole. En ulempe er, at disse modeller lægger op til større distriktsændringer, hvilket medfører, at flere søskendebørn vil overgå til skoledistrikter, som er forskellige fra deres ældre søskendes. Udvalget kan vælge ikke at beslutte en af modellerne. I så fald videreføres de nuværende skoledistrikter. (Bilag 7)

Af høringssvarene fremgår det, at skolebestyrelserne på Ishøj Skole og Vejlebroskolen ikke peger på én bestemt model. Skolebestyrelsen på Gildbroskolen og Strandgårdskolen peger på model 3 og det samme gør MED-udvalget på Strandgårdskolen. Skolebestyrelsen på Strandgårdskolen og Gildbroskolen mener at model 3 kan skabe et mere fremtidssikret skolesystem i Ishøj Kommune, hvor der bliver skabt en mere balanceret elevfordeling. Vibeholmskolen peger på model 2, hvor boligerne i Tjørnelunden igen bliver en del af Vibeholmskolens distrikt. På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen, at Børne- og Undervisningsudvalget indstiller model 3 til godkendelse i Byrådet, da model 3 vurderes mere robust i forhold til behov for efterfølgende justeringer i skoledistrikterne.

Det skal nævnes, at erfaringen viser, at der løbende sker ændringer som følge af bl.a. til- og fraflytninger i perioden fra vedtagelsen af skoledistrikterne til klassedannelsen i februar og igen frem til skolestart i august. Erfaringen viser desuden, at der er en del forældre, som ved skoleindskrivningen i november ønsker en anden skole end distriktsskolen. Bestemmelsen om et klasseloftet på 23 for indskrivning af elever uden for eget distrikt, vil dog medføre, at færre kommende skolestartere end hidtil får opfyldt deres ønske om andre skoler end distriktsskolen.

Er det ikke muligt at imødekomme alle ønsker fra forældre, som ønsker en anden skole end distriktskolen, vil optagelse i børnehaveklasse ske efter følgende prioriterede kriterier:

1. De elever, som har søskende på den ønskede skole.
2. De elever, der bor nærmest den ønskede skole.
3. De elever, der har gået i dagtilbud i det ønskede skoledistrikt.

Hvis der er flere ansøgere til en skole, end der er plads til, oprettes der venteliste på skolen.

Ifølge folkeskoleloven § 40, stk. 2, pkt. 3 skal ændringer af skoledistrikter behandles og vedtages i Byrådet efter at have været i høring i skolebestyrelserne. Dette krav bortfalder, hvis der træffes beslutning om ikke at ændre på skoledistrikterne.
Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen bilag 5, stk. 5.4 og 5.6.

Der er i budget 2026 afsat økonomi til 9 børnehaveklasser i skoleåret 2026/2027. De fremlagte modeller indeholder alle 11 børnehaveklasser. Økonomien justeres i forbindelse med klassedannelsen for skoleåret 2026/2027 i februar 2026.

at model 3 indstilles til godkendelse i Byrådet.

Byrådet.

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede den 10. juni 2025 oplæg til skoledistrikter for skoleåret 2026/2027. Udvalget besluttede at sende tre modeller til høring i skolebestyrelserne. På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen, at Børne- og Undervisningsudvalget indstiller model 3 til godkendelse i Byrådet.

Ishøj Byråd godkendte rammer, proces og indhold for skoleudviklingssamtalerne på mødet den 3. januar 2023. På samme møde blev det delegeret til Børne- og Undervisningsudvalget, i samarbejde med administrationen, at forberede og følge op på udviklingssamtalerne.

Skoleudviklingssamtalerne skal tage afsæt i skolens udviklingsområder og i, hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes og er en ramme for tillidsfuld og faglig dialog om skolens udviklings- og indsatsområder. Skoleudviklingssamtalen har primært to formål:

• Dialog: Samtalerne skal styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udvikling af skolen mellem byråd, forvaltning, skolebestyrelse og skolelederen.
• Udvikling: Samtalerne skal bidrage til at styrke evalueringskulturen som helhed og pege fremad mod indsatser, der kan skabe udvikling og mulighed for forbedringer på skolen og sikre de bedste rammer for elevernes faglige og alsidige udvikling.

Den fælles forståelse og det tværgående samarbejde om skolernes udvikling understøttes gennem en række faste politiske drøftelser og beslutningsfora. Byrådet har den 30. september 2025 en temadrøftelse med fokus på kvalitet og trivsel i skolerne, og Børne- og Undervisningsudvalget har en tilsvarende drøftelse i februar 2026. Børne- og Undervisningsudvalget beslutter herudover årligt de fælles emner for skoleudviklingssamtalerne (nærværende sag) og orienteres efterfølgende om skolernes udviklingsplaner på baggrund af de gennemførte samtaler. De politiske opmærksomhedspunkter samt beslutninger, og skolernes fælles og lokale udviklings- og indsatsområder, indgår på skoleledermøder, hvor drøftelser sker på tværs af skoleledelserne. Endvidere behandles og drøftes emnerne i skolebestyrelserne forud for afholdelsen af de enkelte skoleudviklingssamtaler.

Rammen for skoleudviklingssamtalerne
Der er som følge af en lovændring, jf. Folkeskolens Kvalitetsprogram, foretaget en enkelt ændring i rammen for skoleudviklingssamtalen, hvilket betyder, at en forældrevalgt repræsentant fra skolebestyrelsen har ret til at deltage i skoleudviklingssamtalen fra skoleåret 2025/26.

Hele rammen for skoleudviklingssamtalen kan ses i vedhæftede notat. (Bilag 1)

Fælles emner til skoleudviklingssamtalerne 2025/26
Skolelederen har initiativret til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, som samtalen skal fokusere på. Samtalen må herudover suppleres med emner, der har afsæt i den strategiske ramme for Ishøj Kommunes skolevæsen. Nedenfor er oplistet forslag til de fælles emner for skoleåret 2025/26:

• Resultater fra obligatoriske test i læsning og matematik (obligatorisk).
• Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference.
• Andel elever med mindst 02 i dansk og matematik.
• Foreløbig evalueringsdata for Styrket indsats i dansk og matematik.
• Udvalgte trivselsspørgsmål fra Den Nationale Trivselsmåling, der afspejler mål og indsatsområder fra Stærke Fællesskaber.
• Skolens arbejde med Stærke Fællesskaber.

Emnerne er udvalgt for at skabe systematisk refleksion og et fælles vidensgrundlag om skolernes arbejde, særligt med de strategiske sigtelinjer i Stærke Fællesskaber og Folkeskolens Kvalitetsprogram og herudover Ishøj Kommunes Uddannelsesmanifest. Administrationen og skolelederne har drøftet emnerne på et skoleledermøde i august, hvorefter skoleledelserne på samtlige skoler har gennemgået og drøftet punkterne inden indstilling til godkendelse.

Årshjul for Børne- og Undervisningsudvalgets møder samt årshjul for frigivelse af data på Uddannelsesstatistik.dk er tænkt ind i processen for skoleudviklingssamtaler.

Børne- og Undervisningsministeriets vejledning for skoleudviklingssamtaler og Ishøj Kommunes proces for skoleudviklingssamtaler er bilagt sagen. (Bilag 2 og 3)

Folkeskoleloven og Folkeskolens Kvalitetsprogram.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

1. at den reviderede ramme for skoleudviklingssamtalerne 2025/26 tages til efterretning.

2. at de fælles emner til skoleudviklingssamtalerne 2025/26 godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalget.

I sagen orienteres der om, at rammen for skoleudviklingssamtaler er revideret med baggrund i en lovændring, og forslag til fælles temaer for skoleudviklingssamtalerne i 2025/26 er indstillet til godkendelse.

Ishøj Kommune har modtaget en tilsynsudtalelse fra Ankestyrelsen den 30. juni 2025 (bilag 1), da det er Ankestyrelsen opfattelse, at Ishøj Kommune stadig ikke lever op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 vedrørende offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister.

Tilsynsudtalelsen udspringer af et længere forløb, der startede i 2022, hvor Ishøj Kommune - og de fleste andre af landets kommuner – fik kritik for ikke at have offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante ansøgningsparagraffer. Ishøj Kommune har ad flere omgange revideret oversigten over sagsbehandlingsfrister og været i dialog med Ankestyrelsen herom. Det bemærkes, at Ankestyrelsen på nuværende tidspunkt kun har godkendt få kommuners oversigt over sagsbehandlingsfrister, og det er således generelt en vanskelig opgave for kommunerne at komme i mål med.

Ishøj Byråd har senest den 24. november 2024 sendt en udtalelse i sagen til Ankestyrelsen (bilag 2), og administrationen var af den overbevisning, at Ishøj Kommune nu levede op til reglerne. Dette er dog ikke Ankestyrelsens vurdering. Ankestyrelsen skriver således følgende i deres brev af den 30. juni 2025: "Ankestyrelsen vurderer, at Ishøj Kommune handler i strid med § 3, stk. 2, i retssikkerhedsloven ved ikke at have offentliggjort frister for behandling af ansøgninger på alle relevante sagsområder. Der mangler fx offentliggjorte sagsbehandlingsfrister for jobafklaringsforløb, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og hjælpemidler, befordringsgodtgørelse m.v. under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forebyggende indsatser og anmodning om at blive netværksplejefamilie efter barnets lov samt regler efter boligstøtteloven."

På baggrund af tilsynsudtalelen har de berørte fagområder endnu en gang gennemgået deres respektive sagsbehandlingsfrister, hvilket har afstedkommet at:

• Der fastsættes sagsbehandlingsfrist på 8 uger for Barnets Lov § 30. Bestemmelsen omfatter tidlig, forebyggende indsatser rettet mod barnet, den unge eller familien. I praksis er der tale om en række forskellige tidlige forebyggende indsatser, som i mange tilfælde iværksættes straks.
• Der fastsættes en sagsbehandlingsfrist på 4 uger for Barnets Lov § 31. Bestemmelsen omfatter tidlig, forebyggende indsatser i form af gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder samt deres familie.
• Der fastsættes sagsbehandlingsfrist på 4 uger for Barnets Lov § 59. Bestemmelsen omfatter økonomisk kompensation for udgifter til familier, der har børn og unge i netværkspleje.

Byrådet skal efter de stående udvalgs behandling af de reviderede sagsbehandlingsfrister sende et svar til Ankestyrelsen og redegøre for, hvad Ankestyrelsens tilsynsudtalelse har givet anledning til. Et forslag til svar vil efter planen blive forelagt for Byrådet på mødet ultimo september 2025.

Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at oversigten over reviderede sagsbehandlingsfrister godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Revideringen af sagsbehandlingsfrister er foretaget på baggrund af en fornyet henvendelse fra Ankestyrelsen vedrørende offentliggjorte sagsbehandlingsfrister på ansøgningsparagraffer på social- og beskæftigelsesområdet, som Ankestyrelsen finder mangelfulde.

”Sammen om stærk praktik: Ishøj viser vejen”. Sådan lyder overskriften på en ny artikel fra Københavns Professionshøjskole (KP).

I artiklen belyser KP Ishøj Kommunes ambitiøse praktikmodel, som har et stærkt blik på de studerendes motivation, høj kvalitet og et tæt samarbejde på tværs. I artiklen fortæller praktikvejleder på Strandgårdskolen, Zandra Schumann, bl.a. om, hvordan skolerne deler ansvaret for de lærerstuderende, samt hvordan Ishøj Kommune med fælles arrangementer forpligter sig på at skabe et fællesskabende studiemiljø for de lærerstuderende. Hele artiklen kan læses her: https://www.kp.dk/nyheder/sammen-om-staerk-praktik-ishoej-viser-vejen/

Orientering om hjemmeundervisning
Center for Dagtilbud og Uddannelse har modtaget to henvendelser om hjemmeundervisning. Den ene henvendelse vedrører en elev, som har tilknytning til Strandgårdskolen. Den anden elev har tilknytning til en privatskole i en anden kommune, men har tidligere været tilknyttet Vibeholmskolen. Det er distriktsskolen, der fører tilsyn med hjemmeundervisningen. Hjemmeundervisning følger reglerne i 'Lov om friskoler og private grundskoler mv.' og kan iværksættes, når Administrationen modtager skriftlig meddelelse herom. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der deltager i undervisningen, hvor undervisningen skal foregå, og hvem der skal undervise.

Orientering om ny kompensationsydelse under Barnets Lov
Den 1. september 2025 trådte nye regler i kraft for kompensationsydelse (Barnets Lov §86), som erstatter den tidligere merudgiftsydelse. Formålet med ændringen er at skabe et mere ensartet og forenklet system for økonomisk støtte til familier med børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Den nye ordning giver familier mulighed for at vælge mellem to kompensationsmodeller, afhængigt af deres økonomiske situation og barnets behov. Den første model retter sig mod familier, der kan sandsynliggøre udgifter over 6.660 kr. årligt. Her ydes et fast månedligt beløb på 1.105 kr. - uden krav om dokumentation af de enkelte udgifter. Den anden model er målrettet familier med dokumenterede udgifter over 24.000 kr. årligt. I disse tilfælde dækkes de faktiske udgifter, forudsat at de fremgår af en positivliste, som bl.a. omfatter medicin, særlig kost og transport. Familier, der allerede modtager støtte efter de tidligere regler, vil fortsætte med den nuværende ordning, indtil kommunen har vurderet deres sag efter de nye regler. Denne vurdering skal være afsluttet senest den 1. september 2027. Center for Børn og Forebyggelse har netop udsendt vedhæftede orienteringsskrivelse til alle forældre, som har fået merudgifter dækket under Barnets Lov. (Bilag 1)

Orientering om den nationale brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet 2025
Danmarks Statistik gennemfører i efteråret 2025 en landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til børn i kommunale og selvejende dagtilbud, herunder også dagpleje. Undersøgelsen udsendes i uge 40, og svar indsamles frem til januar 2026. Resultaterne forventes at foreligge i foråret 2026 og vil blive præsenteret på institutionsniveau til brug for kommuner, dagtilbud og borgere. Formålet er at give et samlet billede af forældres tilfredshed med dagtilbud som supplement til øvrige input, fx fra forældrebestyrelser, og dermed understøtte den lokale dialog om kvalitet og service. Den nationale brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet gennemføres som led i økonomiaftalen mellem staten, KL og Danske Regioner for 2023. (Bilag 2, 3 og 4)

Lokal Erhvervsvenlighed 2025
Ishøj Kommune hopper 30 pladser op i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed og lander på en 29. plads. Siden 2022 er kommunen rykket 52 pladser op ad listen. Fremgangen skyldes især en stærk indsats på uddannelses – og arbejdskraftsområdet. Hele tre ud af fire studenter er i gang med en uddannelse det tredje år efter, de fik studenterhuen. Det giver Ishøj en førsteplads på denne indikator blandt alle 91 kommuner i undersøgelsen. Også på den kommunale administration klarer Ishøj sig godt. Ishøj Kommunes digitale erhvervsservice vurderes højt og placerer Ishøj som nr. 17 på landsplan. Hvis Ishøj skal fastholde og styrke den positive udvikling, skal der fortsat fokus på infrastruktur og energi, hvor Ishøj ligger nr. 54. (Bilag 5 og 6) Undersøgelsens resultater udfoldes yderligere i vedlagte bilag samt i følgende pressemeddelelse: Ishøj stormer frem i ny erhvervsundersøgelse | Ishøj Kommune

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Mødedeltagere
Kasper Bjering Søby Jensen (A)
Ole Wedel-Brandt (Ø)
Selcuk Mehmet Özcan (A)
Kalbiye Yüksel (F)
Milishia Moradi (L)

Godkendelse af protokol/referat
Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalget.