Referat
Børne- og Undervisningsudvalget torsdag den 19. maj 2022 kl. 16.30

Mødelokale Tårnbjerget

Sagsfremstilling

På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 18. januar 2022 blev den politiske arbejdsplan for Børne- og Undervisningsudvalget i perioden 1. januar 2022 - 31. december 2025 vedtaget, herunder planen for driftsstedsbesøg.

På dette møde er det repræsentanter fra Firkløveren, der kommer til en drøftelse med udvalget.

Fra Firkløveren deltager bestyrelsesformand Cihan Demirel og dagtilbudsleder Sussie Grosset. På mødet informeres der om Firkløverens arbejde med at skabe ro i børnenes hverdag gennem små læringsmiljøer og mindfulness, og hvad det betyder for børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Resume

Ishøj Byråd godkendte i juni 2018 de seks hovedpolitikker. Samlet fungerer de som værdibaserede styredokumenter, der beskriver hvilken overordnet retning, der ønskes for Ishøj.

Ishøj Byråd besluttede på deres møde den 1. marts en model for revision af de seks hovedpolitikker, hvor hver politik i revisionen har et af de stående fagudvalg som primært udvalg.

Sagsfremstilling

Processen, revidering og gennemskrivning af politikkerne tilpasses, så alle udvalg kan komme med input til alle politikker, og tidsplanen justeres i forhold til byrådets seminar i slutningen af oktober 2022.

Hovedpolitikkerne behandles i de stående udvalg i maj med henblik på at revidere og redigere i tekst og indhold, så politikkerne får en opdatering. På udvalgsmøderne i juni bliver der mulighed for at kommentere på de øvrige politikker, som det relevante fagudvalg ikke har behandlet i maj. I perioden august - oktober vil der således være mulighed for at drøfte input til strategier og involvering af relevante interessenter.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget godkender den reviderede tidsplan og proces og beslutter, hvilke indholdsdele, der skal redigeres i børne- og ungepolitikken.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Administrationen udarbejder sag til Børne- og Undervisningsudvalget om udvalgsmedlemmers deltagelse i dagtilbudsbestyrelser samt bestyrelsen for dagplejen med udgangspunkt i deltagelse på møder ca. 1 - 2 gange om året, alternativt at udvalgsmedlemmerne er kontaktpersoner for dagtilbuddene. 

Sagsfremstilling

  • Forslag fra formanden om at udvalgsmedlemmer kan indgå i dagtilbudsbestyrelser.
  • Nyt fra skolebestyrelserne.
  • Politisk arbejdsplan for Børne- og Undervisningsudvalget for perioden 1. januar 2022 - 31. december 2025 er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Bilag

Resume

Godkendelse af revideret forretningsorden for Børne- og Undervisningsudvalget.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 4. april 2022 principperne for en tværgående forretningsorden for de stående udvalg. Administrationen har efterfølgende tilrettet forretningsordenen på baggrund af drøftelserne i Byrådet, som nu forelægges udvalget til godkendelse.

I forhold til den eksisterende forretningsorden for udvalget er der kun tale om mindre redaktionelle og sproglige ændringer, bortset fra § 5, hvori det præciseres, at indstillinger i sager til udvalget udarbejdes af administrationen.

Ændringerne er markeret i det vedhæftede bilag.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 47 af 15.01.2019 om kommunernes styrelse (styrelsesloven).

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at forretningsordenen godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

I denne sag fremlægges forslag til delegationsplan på Børne- og Undervisningsudvalgets område med henblik på endelig godkendelse i Byrådet.

Sagsfremstilling

Som kommunens øverste myndighed har Byrådet det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed samt kompetencen til at tage stilling til enhver sag, som vedrører kommunen.

Det betyder ikke, at alle beslutninger skal træffes af Byrådet. Byrådet har som udgangspunkt fri adgang til at overlade sin kompetence til et udvalg eller til den kommunale administration.

I tilfælde af delegation bevarer kommunalbestyrelsen ansvaret og kompetencen. Det er alene udøvelsen af kompetencen, som kan delegeres.

Det forslås at ensarte bemyndigelsen på de forskellige områder, således at udvalget sætter retning og rammer igennem principper og politikker og får forelagt alle sager af principiel/særlig afvigende karakter.

Det forslås, at Center for Børn og Forebyggelse og Center for Dagtilbud og Uddannelse administrativt kan træffe afgørelser og dispensationer i sager indenfor de rammer og retningslinjer, som udvalget har besluttet. Udvalget kan til enhver tid blive orienteret om de administrativt trufne afgørelser og dispensationer.

På denne baggrund fremlægges forslag til delegationer inden for Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Lovgrundlag

Lov om social service, folkeskoleloven, lov om specialundervisning for voksne, bekendtgørelse om forbyggende sundhedsydelser for børn og unge samt bekendtgørelse om tandpleje, bekendtgørelse om elevfravær fra undervisningen i folkeskolen, bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

  • forslag til delegationer indenfor Børne- og Undervisningsudvalgets godkendes
  • delegationsoversigten fremlægges hvert 4. år i forbindelse med tiltrædelse af nyt byråd.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Budgetopfølgning 1 indeholder administrationens forventning til regnskabsresultatet 2022. Resultatet af budgetopfølgningen er en forventet udfordring på servicerammeudgifter på 12,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og en mindreudgift udenfor servicerammen på 28,4 mio. kr.

Sagsfremstilling

Budgetopfølgning 1 (BO1) indeholder administrationens forventede regnskabsresultat 2022, og er foretaget på baggrund af forbrugstal pr. 31. marts 2022.

Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalg for at sikre gennemsigtighed, og en fælles information om den økonomiske situation.

Sagen er bygget op således, at den indeholder;

  • Budgetopfølgningsnotat som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning (Bilag 1)
  • Oversigt over forventede budgetafvigelser (Bilag 2)
  • Oversigt over hidtil afgivne tillægsbevillinger til servicerammeudgifter i budget 2022. (Bilag 3)
  • Oversigt over budget og forbrug på udvalgsniveau (Bilag 4)

Hovedkonklusioner

  • Forventet merforbrug på 12,2 mio. kr. ift. korrigeret budget indenfor servicerammen.
  • Forventet mindreforbrug på 28,4 mio. kr. ift. korrigeret budget udenfor servicerammen.
  • Forventet mindreudgifter på anlægsområdet på 58,6 mio. kr. ift. korrigeret budget.


I perioden fra budgetvedtagelsen til BO1 er der givet tillægsbevillinger for 7,8 mio. kr. (excl. driftsoverførelser fra 2021-2022). Det betyder, at der inden første budgetopfølgning allerede er en udfordring på overholdelse af servicerammen.

I forbindelse med BO1 har administrationen vurderet, hvilke afvigelser der kan forventes til regnskab 2022, det vil sige, hvor der forventes merforbrug, og hvor der forventes mindreforbrug. Det forventede merforbrug på 12,2 mio. kr., lægger således et yderligere pres på servicerammen i 2022 i forhold til de allerede kendte udfordringer.

I forbindelse med vedtagelse af Økonomisk politik 2022-2025 for Ishøj Kommune har byrådet besluttet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger til udgifter, omfattede af servicerammen, med mindre de kan finansieres af tilsvarende mindreudgifter.

Det betyder, at de 12,2 mio. kr. som således er nye udfordringer i forhold til det korrigerede budget, bør håndteres ved, at der arbejdes på at finde modsvarende mindreudgifter, for at sikre overholdelse af servicerammen.

Det indstilles, at fagudvalg der forventer merforbrug i 2022, jf. nedenstående tabel 1, arbejder med at identificere modsvarende mindreforbrug. Status på dette arbejde, forelægges ved 2. budgetopfølgning.

Lovgrundlag

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune.

Økonomi

På baggrund af allerede afgivne tillægsbevillinger (7,8 mio. kr.) og centrenes indmeldinger til BO1 (12,2 mio. kr.), forventes et merforbrug og dermed overskridelse af servicerammen.

På baggrund af centrenes indmeldinger til BO1 forventes et mindreforbrug udenfor servicerammen på 28,4 mio. kr. og et mindreforbrug på anlæg på 58,6 mio. kr.

Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser af sagen, da bevillinger foreslås håndteret af fagudvalgene frem mod 2. budgetopfølgning.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

  • Budgetopfølgning 1 2022 tages til efterretning.
  • fagudvalgene frem mod 2. budgetopfølgning sikrer budgetoverholdelse inden for eget område, svarende til de forventede merforbrug i tabel 1.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Regeringen og aftalepartierne bag finansloven har afsat 275 millioner kroner i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. fra 2023 og frem til et generelt løft af folkeskolen. Midlerne udmøntes i 2022 og frem gennem bloktilskuddet.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommunes andel af midlerne i 2022 er 2,2 mio. kr. I 2023 og årene frem forventes det, at kommunen modtager 3,228 mio. kr. årligt. Formålet med midlerne er ansættelse af flere lærere i folkeskolen til eksempelvis tolærerordninger, inklusion, turboforløb og mindre klasser.

Samtidig har der i Ishøj Kommune været et ønske om at bevilge midler til en tolærerordning i indskolingen, hvilket var en del af budgetforliget for 2022.

Lovgrundlag

Aftale mellem Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om midler til et generelt løft af folkeskolen af 2. juni 2020.

Økonomi

Såfremt der tilføres flere midler til skolerne, end der allerede indgår i budgettet, vil Ishøj Kommune overskride servicerammen yderligere, og der vil derfor skulle findes kompenserende besparelser.

I og med at der allerede er givet finansiering til indførelse af tolærerordning via budgetforliget, og Ishøj Kommune vil overskride servicerammen, såfremt der tilføres området yderligere midler, foreslår administrationen:

  • At det generelle løft af folkeskolen i Ishøj Kommune løftes med samlet 2,2 mio. kr. i 2022 og 3,228 mio. kr. i 2023 og årene frem, svarende til bevillingen i finansloven.
  • At udgiften i 2022 finansieres dels gennem den 1 mio. kr. som er afsat til tolærerordning i indskolingen i budgettet for 2022 samt via mindreforbrug fra 1. budgetopfølgning svarende til 1,2 mio. kr. indenfor Center for Dagtilbud og Uddannelses budget. Fordelingen af midler til tolærerordningen fordeles, som det er vedtaget i Børne- og Undervisningsudvalget den 18. januar 2022. De resterende midler fordeles efter aftale med skolelederne.
  • At udgiften i 2023 og overslagsårene finansieres gennem de 2 mio. kr., som er afsat til tolærerordning i indskolingen i forbindelse med budget 2022, og at der i forbindelse med de tekniske korrektioner for budget 2023 indarbejdes 1,228 mio. kr. svarende til, at der samlet set afsættes de 3,228 mio. kr. til løft af folkeskolen, som er forudsat af regeringen og aftalepartier.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

  • folkeskolerne i Ishøj Kommune samlet tilføres 2,2 mio. kr. i 2022 og 3,228 mio. kr. i 2023 til generelle løft af folkeskolen, herunder indførelse af tolærerordning i indskolingen.
  • finansiering i 2022 sker via af de 1 mio. kr., som er afsat i budgettet, og at de resterende 1,2 mio. kr. findes via mindreforbrug fra 1. budgetopfølgning i Center for Dagtilbud og Uddannelses budget.
  • administrationen i forbindelse med budget 2023 indarbejder et samlet budget på 3,228 mio. kr. til løft af folkeskolen/indførelse af tolærerordning i indskolingen svarende til de midler, som kommunen modtager fra staten.
  • fordelingen af midlerne til tolærerordningen fordeles som det er vedtaget i Børne- og Undervisningsudvalget den 18. januar 2022, at de resterende 1,2 mio. kr. i 2022 fordeles efter aftale med skolelederne og at de resterende 1,228 mio. kr. fordeles mellem skolerne på baggrund af elevtal.

Beslutning

 Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at

  • 1,2 mio. kr. fra mindreforbrug indenfor udvalgets ramme i 2022 tilføres folkeskolen således, at der sammen med de i budget 2022 bevilgede 1,0 mio. kr. til tolærerordning, samlet er afsat 2,2 mio. kr. til ansættelse af flere lærere, som tildelt kommunen fra “Pulje til et generelt løft af folkeskolen”
  • det præciseres, at de 2,2 mio. kr. kun kan anvendes til ansættelse af lærere (og ikke pædagoger, som oprindeligt besluttet under sag 5. januar 2022)
  • fordelingen af de tilførte 1,2 mio. kr. aftales med skolelederne.


Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

  • folkeskoleområdet løftes med 1,228 mio. kr. i overslagsårene 2023-2025, således at det sammen med de 2,0 mio. kr. afsat til tolærerordning, udgør et løft på i alt 3,228 mio. kr. til ansættelse af flere lærer, som tildelt fra “Pulje til et generelt løft af folkeskolen”.

Bilag

Resume

Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 28. marts besluttet, at der i forbindelse med budget 2023 udarbejdes et fælles rådighedskatalog på 22 mio. kr. Arbejdet igangsættes på udvalgsniveau i maj med en fælles sagsfremstilling til fagudvalgene.

Sagsfremstilling

På budgetseminar den 8. marts 2022 blev der givet en status på kommunens økonomiske situation og udvikling. Derudover blev der drøftet fokusområder, som skal indgå i administrationens budgetarbejde som forberedelse af oplæg til budget 2023-2026. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt præcist at vurdere den økonomiske status ligesom størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt ultimo juni 2022. Det er trods de mange usikkerheder, der foreligger på dette tidspunkt administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog med henblik på at overholde servicerammen. Økonomi- og Planudvalget har på møde den 28. marts besluttet, at der udarbejdes et rådighedskatalog på 22 mio. kr. med følgende fordeling på udvalgsniveau:

Der blev på budgetseminaret den 8. marts forelagt forskellige metoder og tilgange til, hvordan fagudvalgene kan tilgå opgaven med at udarbejde forslag til rådighedskataloget. Til inspiration blev der peget på følgende metoder og tilgange:

  • Benchmark (nøgletal). Sammenligning af Ishøj Kommunes udgifter med andre kommuner, for på den måde at se, hvor der evt. er områder, hvor Ishøj Kommune ligger højt udgiftsmæssigt. På den baggrund kan der udarbejdes forslag om at tilpasse til f.eks. landsgennemsnit, gennemsnit for sammenlignelige kommuner eller lign.
  • Analyse af udvalgte fagområder. Ved at analysere et område, kan det vurderes, om der kan findes besparelser ved f.eks. at ændre nuværende praksis på området. Kan der effektiviseres på området?
  • Idékatalog med konkrete forslag til budgetbesparelser.
  • Eller en kombination af overstående.

Med baggrund i overstående har Økonomi- og Planudvalget besluttet, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i maj og juni med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres. Administrationen vil på møderne bidrage med indledende eksempler på forslag til reduktionsmuligheder. Fagudvalgene indmelder deres forslag til rådighedskataloget vedrørende serviceudgifter ultimo 2022.

Til at understøtte drøftelsen er vedhæftet nøgletal specifikt for fagudvalgets område. Vedhæftede nøgletal er dels officielle nøgletal fra VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter og dels budget og regnskabstal fra kommunens økonomisystem, trukket ud fra VIVE´s funktionsopdeling. Nøgletallene er ikke udtømmende for hele fagudvalgets økonomi. Derudover kan der henvises til KL´s nøgletal "Kend din kommune".

Økonomi

Materialet vedr. budget 2023-2026 fremlægges i forbindelse med høring i sidste halvdel af august 2022.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter budget 2023 inden for udvalgets områder med henblik på at finde råderum svarende til rammen i sagsfremstillingen, dvs. forslag til mulige besparelser vedrørende servicerammeudgifter, herunder drøfter hvilke sigtepunkter administrationen i forberedelse af råderumskataloget skal arbejde efter.

Beslutning

Udvalget drøftede forslag til råderumskatalog.

Bilag

Resume

Som en del af budgetproceduren indgår, at fagudvalgene skal drøfte anlægsplanen (investeringsoversigten) for budget 2023-2026, herunder prioritering af eventuelle anlægsønsker og omprioriteringsforslag med henblik på overholdelse af anlægsrammen.

Sagsfremstilling

På budgetseminar den 8. marts 2022 blev der givet en status på kommunens økonomiske situation og udvikling. Som en del af denne status indgik anlægsområdet, der er omfattet af de økonomiske aftaler, som KL og regeringen indgår. Anlægsbudgettet for 2023 er samlet set 95 mio. kr., hvilket er ca. 17 mio. kr. over den tekniske anlægsramme, som forventes udmeldt fra KL 1. juli 2022. Det skal endvidere bemærkes, at der forventes at komme en yderligere udgift på 2,5 mio. kr. i 2023 til kommunens andel af P-dæk på Ishøj Bycenter, hvilket vil øge overskridelsen yderligere.


Tabel 1. Anlægsbudget for budget 2023-2026


2023

2024

2025

2026

Vedtaget ved budget 2022

92.320

76.480

18.540

6.350

Tillægsbevillinger

3.150

-2.350

525

2.725

I alt

95.470

74.130

19.065

9.075






Teknisk anlægsramme*

78.000

78.000

78.000

78.000

Overskridelse af teknisk anlægsramme

17.470

-3.870

-58.935

-68.925

*Udmeldes ca. 1. juli 2022


Overskridelse af den tekniske anlægsramme gør sig gældende for budget 2023, mens der for overslagsårene forventes at være tæt på balance i 2024, mens årene 2025 og 2026 har rum for yderligere anlæg på ca. 58-68 mio. kr.

Som en del af budgetforberedelsen drøfter fagudvalgene den aktuelle budgetsituation, herunder prioritering af anlægsønsker. Drøftelsen tager udgangspunkt i det vedtagne anlægsbudget (bilag vedhæftet).

Det skal bemærkes, at såfremt et udvalg har nye anlægsønsker skal disse være politisk initieret, og det skal være afsøgt om disse nye ønsker kan imødekommes gennem omprioritering inden for udvalgets eksisterende anlægsprojekter. Hertil kommer, at såfremt udvalget har anlægsønsker, skal de være prioriteret, således at anlægsrammen i 2023 kan søges overholdt.

Nye anlæg har ofte afledte driftsudgifter, herunder vedligeholdelsesudgifter, som løfter kommunens serviceudgifter. Disse skal opgøres, således at de kan indgå i den samlede politiske prioritering i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Tilsvarende henledes opmærksomheden på, at anlægsplanen også kan indeholde projekter, der med udgangspunkt i en engangsinvestering kan erstatte andre anlæg, og dermed på sigt reducere kommunens drift- og serviceudgifter.

Lovgrundlag

Ishøj Kommunes budgetprocedure og Ishøj Kommunes økonomiske politik.

Økonomi

Materialet vedr. budget 2023-2026 fremlægges i forbindelse med høring i sidste halvdel af august 2022.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller eventuelle anlægsforslag til budget 2023 inden for udvalgets områder. For at Ishøj Kommune kan overholde anlægsrammen i 2023 og efterfølgende år, skal nye anlægsønsker indstilles i prioriteret rækkefølge. Da anlægsbudgettet for 2023 forventes at overstige anlægsrammen, bør der prioriteres i anlægsplanen med henblik på at overholde anlægsrammen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Resume

For hhv. Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget er der udarbejdet rekrutteringsanalyser, der giver et overblik over de udfordringer, der er omkring rekruttering til velfærdsområderne nu og i fremtiden. De to analyser belyser hver for sig pædagogområdet og sosu- og sygeplejerskeområdet.

Sagsfremstilling

Rekrutteringsanalyserne er opbygget omkring tre spor, der alle er af relevans for, at Ishøj Kommune kan lykkes med at tiltrække og fastholde tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft. Sporene er uddannelse, rekruttering af nye medarbejdere og fastholdelse af allerede ansatte.

På baggrund af analysens resultater gives en række konklusioner og anbefalinger til, hvordan Ishøj Kommune kan arbejde videre med den samlede problemstilling.

I forhold til rekrutteringsudfordringer på pædagogområdet anbefales:

  • At der arbejdes videre for at udvikle kvaliteten i praktikophold for pædagogstuderende i Ishøj
  • At der arbejdes for at uddanne vejledere på diplomniveau
  • At der som en del af en kommunikationsstrategi gøres en særlig indsats for at brande Ishøj som arbejdsplads
  • At der iværksættes en mere systematisk indsats for modtagelse (onboarding) af nye medarbejdere
  • At der er fokus på arbejdsmiljøet som en fastholdelsesfaktor

Økonomi

En del af anbefalingerne i analysen vil kunne ske inden for den eksisterende økonomiske ramme eksempelvis omkring onboarding og fokus på arbejdsmiljø. Skal der ske en udbygning af indsatserne mere systematisk vil det dog kræve finansiering af de eventuelle nye initiativer.

Administrationen foreslår, at analysen indgår i de politiske budgetforhandlinger.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager rekrutteringsanalysens resultater med tilhørende anbefalinger til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Resume

For hhv. Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget er der udarbejdet sundhedsanalyse, der giver et overblik over sundhedstilstanden for borgere i Ishøj Kommune (se vedhæftede).

Sagsfremstilling

Analysen af sundhedsområdet er inddelt i følgende 4 overordnede afsnit:

1. Den kommunale opgave indenfor sundhedsområdet
2. Sundhedstilstanden i Ishøj Kommune

3. Sundhedsudgifter: Økonomi 2019-2022
4. Erfaringer med sundhedsindsatser

5. Administrationens anbefalinger

Sundhedsopgaverne løses i samarbejde med regionen og læger.

For at forbedre sundhedstilstanden for borgere i Ishøj Kommune kan administrationen arbejde videre med et skærpet fokus på borgerrettede indsatser indenfor:

  • Overvægt
  • Rygning/forbrug af tobaksprodukter
  • Mental sundhed

Administrationen fremlægger en særskilt sag inden sommerferien med et foreløbigt ideoplæg til et projekt omkring overvægt for familier samt finansiering heraf.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter sundhedsanalysens resultater og beslutter, at administrationen skærper arbejdet med tiltag inden for overvægt for at imødekomme følgesygdomme.

Beslutning

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget ønsker en temadrøftelse om mental sundhed og rygning i 2023.

Bilag

Resume

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 21. august 2017 blev det besluttet, at valgfag til kommende skoleår skal godkendes i udvalget på mødet i maj. Med sagen ønsker Ishøj Skole godkendelse af et valgfag for 9. klasse, som tager afsæt i naturvidenskabens ABC og udvalgte naturvidenskabelige erkendelser. Gildbroskolen ønsker at udbyde et science-valgfag for 9. klasse

Sagsfremstilling

Ishøj Skole ønsker i samarbejde med NEXT i Ishøj at udbyde et valgfag for 9. klasse i skoleåret 2022/23. Undervisningen i valgfaget foregår primært på NEXT, og varetages af lærere på NEXT i et samarbejde med Ishøj Skoles valgfagslærer.

År 2022 er udnævnt som videnskabens år, og der er i den forbindelse et øget fokus på at skabe opmærksomhed om og vække en nysgerrig interesse for videnskabens fascinerende verden.

Med afsæt i naturvidenskabens ABC og udvalgte naturvidenskabelige erkendelser tilrettelægges valgfaget, så eleverne får en praktisk og teoretisk indsigt i aktuelle problemstillinger. Det skal danne grundlag for en belysning og diskussion af mulige fremtidsscenarier.

Valgfaget har følgende overordnede indhold:

  • Algers betydning for jordens klima
  • Reproduktion og livsstil
  • Markedskommunikation og afsætning


Gildbroskolen ønsker at udbyde et science-valgfag for 9. klasse i skoleåret 2022/2023. Formålet med valgfaget er at styrke og udfordre elever inden for de naturfaglige kompetencer og STEM - science, teknologi, engineering og matematik. Eleverne skal i faget udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfagvidenskab og teknologi bidrager til vores forståelse af verden og vores kultur. Eleverne forventes at lave flere former for produkter, som de kan præsentere, demonstrere eller forklare for de øvrige science-deltagere samt at udstille på skolen og evt. andre steder i kommunen.

Begge skolers ansøgninger er bilagt sagen.

Som det fremgår af sagen om delegering, som ligeledes behandles på udvalgets dagsorden, indstiller administrationen at godkendelsen af valgfag delegeres til administrationen.

Lovgrundlag

Jf. folkeskolelovens § 9, stk. 6 er det muligt at oprette valgfag, ud over de valgfag, der er nævnt i § 9, stk. 1 og 5.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget godkender valgfagsbeskrivelsen fra Ishøj Skole og Gildbroskolen.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Vibeholmskolen har med hjemmel i folkeskolelovens § 16d fremsendt bilagte ansøgninger om konvertering af understøttende undervisning i 4. til 6. klasse samt 7. til 9. klasse i skoleåret 2022/2023.

Byrådet besluttede den 4. juni 2019 at afkortning af skoleugen delegeres til Børne- og Undervisningsudvalget. Det blev ligeledes besluttet, at tilsynet med en konvertering af den understøttende undervisning delegerestil administrationen. Den 15. juni 2020 besluttede Børne- og undervisningsudvalget at åbne for muligheden for at nedsætte det ugentlige timetal for mellemtrinnet. Ishøj Kommune har modtaget DUT kompensation fra staten til dækning af ekstra udgifter i forbindelse afkortning af skoleugen til dækning af øgede udgifter til SFO. På budgettet for 2022 i Center for Dagtilbud og Uddannelse står der 149.000 kr. til formålet.

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget kan, jf. folkeskolelovens § 16d, efter ansøgning fra skolelederen og med udtalelse fra skolebestyrelsen, godkende, at afkorte skoleugen med op til to timer ved at skære i den understøttende undervisning. De frigjorte ressourcer skal anvendes i undervisningen.

En afkortning af skoleugen i 4. – 6. klasse fordrer, at sfo-tiden forlænges tilsvarende med op til to timer om ugen i de 40 skoleuger. Godkendelsen gælder for et år.

Af Vibeholmskolens ansøgning fremgår det, at skolen ønsker at konvertere to ugentlige understøttende undervisningstimer til holddannelse/to-lærertimer på 4.,5., og 6. årgang. Af ansøgningen fremgår det, at konverteringen ønskes anvendt med det formål at højne den enkelte elevs faglige kompetencer i dansk og matematik samt højne den enkelte elevs motivation og engagement i og med, at deres kompetencer øges, og der er mere lærertid pr. elev.

Vibeholmskolen har endvidere fremsendt en ansøgning om at konvertere to ugentlige understøttende undervisningstimer til turboforløb på 7., 8., og 9. årgang. Af ansøgningen fremgår det, at konverteringen ønskes anvendt med det formål at højne den enkelte elevs faglige kompetencer i naturfag, dansk, matematik og fremmedsprog samt øge den enkelte elevs motivation og engagement i undervisningen.

Vibeholmskolen fik godkendt lignende forløb for skoleåret 2021/2022. Af ansøgningen fremgår en kort evaluering af forløbene i skoleåret 2021/2022, hvor Corona har udgjort et benspænd for gennemførelse af de planlagte indsatser.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven § 16d, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at undervisningstiden afkortes med henblik på at tilrettelægge andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

Økonomi

Afkortningen af skoleugen i 4. – 6. klasse fordrer, at sfo-tiden forlænges tilsvarende med to timer om ugen i de 40 skoleuger. Udgiften til ekstra åbningstimer om ugen i Vibeholmskolens SFO er estimeret til 63.500 kr. årligt. Udgiften dækkes af budget afsat til formålet på Center for Dagtilbud og Uddannelses budget for 2022.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget godkender ansøgningerne om konvertering af understøttende undervisning til holddannelse/to-lærertimer i skoleåret 2022/2023.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Regeringen og en række øvrige partier har den 11. marts 2022 indgået aftale om at forlænge de udvidede frihedsgrader om fuld kompetencedækning og konverteringen af den understøttende undervisning i folkeskolen i skoleåret 2022/23, og om muligheden for at anvende fjernundervisning i grundskolen. Aftalen er bilagt sagen.

Ishøj Skole, Vejlebroskolen og Gildbroskolen søger om anvendelse af de udvidede frihedsgrader til konvertering af den understøttende undervisning. Skolernes ansøgninger er bilagt sagen.

Sagsfremstilling

Aftalerne om frihedsgrader har som følge af COVID-19 pandemien været gældende både for skoleåret 2020/21 og 2021/22. Af aftalen fremgår det, at ”den større fleksibilitet og frihed for de enkelte skoler giver rammer for at løfte fagligheden og sikre den gode trivsel efter endnu et år, hvor COVID-19 har presset både elever og ansatte i folkeskolen.”

Med aftalen om frihedsgraderne gives der mulighed for,

  • at konvertere den understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen forudsat, at de frigivne personaleressourcer fortsat bliver på skolen
  • at fravige målsætning om fuld kompetencedækning
  • fjernundervisning. 

Vejlebroskolen søger om at konvertere op til 5 ugentlige understøttende undervisningstimer for alle 1. – 9. klasser. Med konverteringen ønsker skolen at fortsætte elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling og øge det pædagogiske personales kompetencer i co-teaching og få så meget hverdag ind i processerne, så det på sigt kan blive en fast del af skolens værktøjskasse.

Gildbroskolen søger om at konvertere 3 til 5 ugentlige understøttende undervisningstimer for alle 1. – 9. klasser. Med konvertering ønsker skolen at skabe bedst mulige rammer i den fagopdelte undervisning i forhold til holddannelse, feedback og elevinddragelse. Yderligere ønsker skolen at sætte fokus på fællesskab, trivsel og variation ved at skabe bedre rammer for ekskursioner, fagdage og arrangementer i skoletiden.

Ishøj Skole søger om at konvertere op til 5,25 understøttende undervisningstimer for alle klasser på årgange fra 1. – 9. klasse. Med konverteringen ønsker skolen at målrette både faglige og trivselsfremmende indsatser i hver enkelt klasse, og på tværs af klasser ved at arbejde med de ovenfor nævnte fokusområder.

Med konverteringen af den understøttende undervisning forkortes skoleugens længde tilsvarende. Det betyder også, at SFO-tiden i SFO1 (0. – 3. klasse) og SFO2 4. – 6. klasse) skal forlænges tilsvarende. Da de frigivne ressourcer ved konverteringen af den understøttende undervisning skal forblive på skolen, skal udvidelsen af SFO-tiden finansieres på anden vis, inden for den enkelte skoles ramme, evt. med medfinansiering som foreslået under økonomi.

Lovgrundlag

Aftale mellem regeringen og en række øvrige partier af 11. marts 2022 om forlængelse af visse udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2022/23 og mulighed for at anvende fjernundervisning i grundskolen.

Økonomi

På budgettet for 2022 i Center for Dagtilbud og Uddannelse er der afsat 149.000 kr. (DUT-midler) til dækning af ekstra udgifter i forbindelse afkortning af skoleugen til dækning af øgede udgifter til SFO efter folkeskolelovens § 16d. Det er imidlertid kun Vibeholmskolen der søger om at konvertering efter § 16d, hvorfor der resterer 85.500 kr. i puljen. Administrationen foreslår, at de 85.500 kr. fordeles med 34.200 kr. til Vejlebroskolen og Gildbroskolen og 17.100 kr. til Ishøj Skole til medfinansiering af den øgede åbningstid i SFO.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at

  • godkende ansøgningerne om anvendelse af frihedsgrader i skoleåret 2022/2023
  • udgiften til ekstra åbningstimer i SFO finansieres inden for skolernes ramme og med en medfinansiering fra puljen til dækning af afkortning af skoleugen på 34.200 kr. til Vejlebroskolen og Gildbroskolen og 17.100 kr. til Ishøj Skole.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

En gang om året fremlægger administrationen en dagtilbudsprognose for Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbudsprognosen er udarbejdet på baggrund af Ishøj Kommunes befolkningsprognose for 2022 - 2029. Prognosen fortæller om det fremtidige pladsbehov i dagtilbuddene, som det ser ud med befolkningsprognosens forudsætninger.

Dagtilbudsprognosen konkluderer bl.a., at der helt frem til 2028 vil være et kapacitetsoverskud af dagtilbudspladser i Ishøj Kommune. Først i 2029 vender denne udvikling, og der forventes her at mangle 13 vuggestuepladser. Der forventes fortsat et overskud af børnehavepladser i 2029 (på fire pladser), hvilket giver et samlet kapacitetsunderskud på ni pladser for dagtilbuddene.

Sagsfremstilling

Formålet med dagtilbudsprognosen er at skabe overblik over udviklingen i behovet for dagtilbudspladser i kommunens dagtilbud. Prognosen danner grundlag for de kommende års normeringer i dagtilbud og dermed også for budgetlægningen. Hertil kommer at prognosen forudsiger, om pladsbehovet kan rummes inden for den nuværende fysiske kapacitet.

Dagtilbudsprognosen er udarbejdet på baggrund af Ishøj Kommunes befolkningsprognose for 2022 - 2029. Befolkningsprognosen udviser en nedjusteret forventning til antallet af 0 - 6-årige børn i forhold til sidste og forrige års befolkningsprognose.

Ud over befolkningsprognosen bygger dagtilbudsprognosen på historiske tal for anvendelsesmønstre herunder andelen af kommunens børn, der har været indskrevet i kommunens dagtilbud, aldersfordelingen af børnene i dagtilbuddene og antallet af børn, der passes i andre kommuner og i private pasningsordninger.

Dagtilbudsprognosen viser, at der samlet set forventes at være et kapacitetsoverskud af pladser frem til 2028. Fra år 2024 forventes overskuddet af pladser at falde år for år indtil 2029, hvor der forventes at mangle ni pladser i forhold til dagtilbuddenes nuværende maksimale kapacitet. Administrationen vil følge udviklingen i kapacitetsbehovet med henblik på vurderingen af behovet for etablering af yderligere pladser.

Dagtilbudsprognosen 2022 - 2029 er bilagt dagsordenen. Det skal bemærkes, at prognosen ikke tager højde for en evt. stigning i antal børn i kommunens dagtilbud som følge af Ukrainske flygtningebørns midlertidig opholdstilladelse i Ishøj Kommune.

Økonomi

Dagtilbudsprognosens forventede børnetal anvendes til at fastlægge dagtilbuddenes børnenormeringer og budgetter, samt budgetterne for forældrebetaling, frit valg i/fra andre kommuner mv. i 2023 og overslagsårene.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget godkender dagtilbudsprognosen for 2022-2029.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

På mødet gives en mundtlig orientering om verserende klagesager på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

  • Status på dannelse af børnehaveklasser til skoleåret 2022/2023 er vedhæftet dagsordenen til orientering.
  • Status på visitation til specialundervisning 2021/2022
    Det vedhæftede notat vedr. visitation til specialundervisning i 2021 viser behandlede sager i den løbende og ordinære visitation i 2021/22. 
    Visitationsudvalget for specialundervisning i Center for Børn og Forebyggelse har i 2021 behandlet 43 indstillinger til specialundervisning i den løbende visitation. Heraf skiftede 15 elever fra én type specialundervisningsforanstaltning til en anden. Visitationsudvalget har desuden behandlet i alt 47 indstillinger på den ordinære visitation. 14 af indstillingerne omhandlede specialundervisningsforanstaltninger til skolestartere (i 2021/22), mens 33 indstillinger omhandlede visitation og revisitation af støttetimer til elever i den almene skole. Der er givet afslag på støttetimer til 5 nuværende elever, da opgaven vurderes at kunne varetages på skolen med under 9 timers støtte.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at referatet godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.