På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 19. marts 2018 blev planen for driftsstedsbesøg og studiedage for indeværende valgperiode vedtaget. Udvalget har besluttet, at hvert driftssted besøger udvalget på et ordinært møde, og at udvalget har studiedage, hvor der aflægges besøg på driftsstederne.

På dette møde er det skolebestyrelsen på Vibeholmskolen, der kommer til en drøftelse med udvalget. Mødet starter med et oplæg fra skolebestyrelsen, der omhandler følgende temaer:

• Forældres tilstedeværelse på skolen set i forhold til at skabe de bedste læringsrum for eleverne.
• Madpakker.

Fra Vibeholmskolen deltager skolebestyrelsesformand Jawad Iqbal og skoleleder Kirsten Koudahl-Pedersen.

Børne- og Undervisningsduvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Skolebestyrelsen på Gildbroskolen har har skrevet til Børne- og Undervisningsudvalget, da de ønsker at få foretræde for udvalget for at præsentere et forslag om at ombygge lokaler på Gildbroskolen.

Skolebestyrelsen ønsker, at der ombygges lokaler, så der fremadrettet kan faciliteres kommende eksamenskrav i praksisfaget håndværk og design (HDS).

Fra Gildbroskolen deltager formand for skolebestyrelsen Ronnie Efland, næstformand Anna Jepsen, forældrerepræsentant Jilali Daf og skoleleder Leif Gaard Bjarning.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Det blev aftalt med skolebestyrelsen, at administrationen sørger for, at Center for Kommunale Ejendomme rådgiver skolen i forhold til lovgivning og økonomi ved indretning af faglokaler.

• Årshjul for sager til Børne- og Undervisningsudvalget i 2019 er vedhæftet dagsordenen til orientering.
• Det foreslås, at studieturen til Svendborg placeres den 29. oktober kl. 7.30 - 16.30.
• Nyt fra skolebestyrelserne.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning og beslutter, hvornår studieturen til Svendborg skal placeres.

Taget til efterretning.

Der arbejdes videre med at arrangere studieturen til Svendborg den 29. oktober 2019. Studieturen kommer til at ligge i tidsrummet fra kl. 8.00 - 15.00.

Tandreguleringen I/S, der er beliggende i Hvidovre, drives i fællesskab af Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk kommuner. Det stigende børnetal i disse kommuner har haft den afledte effekt, at flere børn henvises til tandregulering, og det har bevirket, at der er skabt en betydelig venteliste for børn, der er visiteret til tandregulering. I 2018 blev der fra de seks kommuner i Tandreguleringen I/S bevilliget et ekstra økonomisk bidrag, så det blev muligt at behandle 150 ekstra børn, hvilket har bevirket, at ventelisterne er nedbragt.

Et fortsat stigende børnetal kombineret med, at et tandreguleringsforløb typisk tager tre til fire år, betyder, at Tandreguleringen fortsat har et økonomisk efterslæb, og der indstilles derfor til, at budgettet til tandregulering får tilført midler, således at budgettet fremover stemmer overens med de faktiske udgifter til tandregulering.

Bestyrelsen for Tandreguleringen har besluttet at ændre budgetmodellen med virkning fra budget 2020. Kommunerne har hidtil dækket udgifterne ligeligt mellem sig, uanset antallet af visiterede børn fra de enkelte kommuner. Fra 2020 ændres budgetmodellen ud fra følgende principper:

• Budgettet fordeles efter faktisk forbrug mellem kommunerne.
• Det faktiske forbrug opgøres ud fra antal patienter, der har været i behandling i det givne år, samtidig med, at der tages højde for den forskel, der er i ressourcetræk ved varetagelse af patienter under observation, i aktiv behandling og i efterbehandling.

Det er vurderingen, at denne nye model vil komme Ishøj Kommune til gode, da der hidtil har været visiteret færre børn fra Ishøj og Brøndby end fra de øvrige kommuner.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

• halvdelen af det forventede underskud i 2019, der lyder på 596.753 kr., dækkes af den kommunale tandpleje, og at den anden halvdel dækkes af demografipuljen.
• Ishøj Kommunes budget til tandregulering for 2020 og overslagsårene tilføres 273.913 kr., som dækkes af demografipuljen.

Tiltrådt.

Det forventede regnskab for 2019 viser et underskud på 596.753 kr. Administrationen foreslår, at halvdelen af underskuddet dækkes af den kommunale tandpleje, og at den anden halvdel dækkes af demografipuljen.  

Den forventede opkrævning fra Tandreguleringen I/S til Ishøj Kommune i 2020 lyder på 2.902.913 kr. Ishøj Kommunes budget til Tandreguleringen i 2020 er 2.629.000 kr. Dette giver et forventet underskud på 273.913 kr. Administrationen foreslår, at budgettet for 2020 og overslagsårene tilføres 273.913 kr., og at beløbet dækkes af demografipuljen, da merudgiften skyldes et stigende børnetal.

Tandreguleringen I/S er et § 60 selskab, hvor seks kommuner har indgået et samarbejde. De seks kommuner er: Tårnby, Albertslund, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Ishøj. Der er placeret klinikker i Hvidovre og i Albertslund.

Årsregnskab og revisionsberetning for 2018 fremlægges.

Det fremgår af årsregnskabet, at resultatet af den ordinære driftsvirksomhed i 2018 er et underskud på 1.575.616 kr. Underskuddet indeholder bl.a. omkostninger i forbindelse med udbedring efter vand- og fjernvarmeskade.

Tandreguleringen har i alt haft et driftstab i forbindelse med skaderne på 3,2 mio.kr., hvortil der forventes yderligere omkostninger. Der er gjort krav overfor forsikrings- og bygningsejer, og Tandreguleringen har pr. 31.12.2018 modtaget 829.000 kr. I januar 2019 har Tandreguleringen modtaget yderligere 1,4 mio. kr., og forhandling om de resterende beløb er stadig i gang.

Det fremgår af revisionsberetningen, at der ikke har været bemærkninger til regnskabet.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Der er mulighed for tre ansættelsesformer, når kommunen ansætter skoleledere:

1.    Tjenestemandsansættelse
2.    Åremålsansættelse eller
3.    Kontraktansættelse

Det er ansættelsesmyndigheden, der bestemmer, hvilken af de tre muligheder, der anvendes.

Ishøj Kommune har indtil i dag anvendt tjenestemandsansættelse på skolelederområdet. Det er den billigste løsning på kort sigt, men den dyreste på længere sigt. Det taler for, at ansættelsesformen skal ændres til kontraktansættelse.

Børne- og Undervisningsudvalget skal træffe beslutning om, hvilken ansættelsesform for skoleledere, der skal indstilles som den fremtidige i Ishøj Kommune.

Generelt anvender Ishøj Kommune ikke tjenestemandsansættelse ved nyansættelser, men tjenestemandsansættelser er fastholdt på skolelederområdet.

I en konkret sag, vedr. en netop fratrådt skoleleder, havde udgiften for Ishøj Kommune været ca. 1 mio. kroner billigere, hvis ansættelsesformen kontraktansættelse var anvendt i stedet for tjenestemandsansættelse. Den samlede udgift til tjenestemandspension er altså dyrere end udgiften til betaling af pensionsbidrag og kontrakttillæg i ansættelsesperioden. Udgifterne falder bare på forskellige tidspunkter.

På skolelederområdet er der flere og flere kommuner, der vælger ikke at foretage tjenestemandsansættelse. Det betyder, at når vi i Ishøj bruger tjenestemandsansættelse, vil flere nyansættelser komme fra overenskomstansættelser. Når Ishøj kommunes skoleledere skifter job, vil det typisk blive til ikke-tjenestemandsstillinger. På den måde bliver Ishøj kommunen, der ”opsamler tjenestemandspensioner”.

En beslutning om ændret ansættelsesform gælder kun ved nyansættelse. Allerede ansatte skoleledere vil fortsætte deres ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at

• skoleledere fremadrettet  ansættes på kontraktvilkår
• merudgiften til dækning af pensionsbidrag og kontrakttillæg finansieres af puljen til tjenestemandspension.

Tiltrådt.

Hvis der træffes beslutning om ændring af ansættelsesform fra tjenestemandsansættelse til kontraktansættelse af skoleledere, foreslås det, at det bliver puljen til tjenestemandspension, der finansierer den ekstra udgift til pension og kontrakttillæg til skoleledere. Det er her besparelsen vil finde sted, når der ikke længere skal udredes tjenestemandspension.

Udgiften til pensionsbidrag og kontrakttillæg for en skoleleder udgør ca. 160.000-200.000 kr. årligt.

Det er Ishøj Kommune, der, jf. overenskomst for ledere indenfor undervisningsområdet, beslutter ansættelsesformen for skoleledere.

Den 26. marts 2019 vedtog folketinget en ny lov om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børne- og ungeydelsen. Loven indeholder to nye bestemmelser om henholdsvis obligatoriske sprogprøver og underretning om fravær over 15 pct.

Af loven om obligatoriske sprogprøver fremgår det bl.a., at elever i børnehaveklasser på skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, mindst en gang inden for de seneste 3 år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse. Består eleven ikke sprogprøven, skal eleven igen undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende skoleår. Lovteksten er vedhæftet dagsordenen.

Strandgårdskolen er omfattet af den nye lov, da Vejleåparken var med på infrastrukturlisten (listen over udsatte boligområder) i 2017 og mere end 30 pct. af skolens elever bor i Vejleåparken.

De obligatoriske sprogprøver blev drøftet på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 20. maj, hvor udvalget besluttede, 'at borgmesteren og udvalgsformanden sender et brev til den nye undervisningsminister, hvor der gives opbakning til en indsats i forhold til børns sproglige kompetencer, og hvor det fremgår, at Ishøj Kommune ikke kan tilslutte sig den metode, som sprogtesten bygger på'.

Brevet til undervisningsministeren er endnu ikke afsendt, da administrationen undersøger, hvor bindende metoden er. Administrationen har udarbejdet et uddybende notat, der kan danne udgangspunkt for en drøftelse af, hvad indholdet i et muligt brev til ministeren skal være. Notatet er vedhæftet dagsordenen.

Der har været usikkerhed om, hvorvidt eleverne på Vibeholmskolen også blev omfattet af den obligatoriske sprogtest. Den sag er afklaret, og elever på Vibeholmskolen bliver ikke opfattet af testen.

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter sagen og beslutter eventuelle initiativer. 

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at der ikke rettes henvendelse til undervisningsministeren, og at administrationen drøfter med Strandgårdsskolen, hvordan metoden til sprogtestning kan videreudvikles.

Konsekvensen af den nye lov kan være, at der skal oprettes en ekstra børnehaveklasse i skoleåret 2020/2021, hvis antallet af omgængere overstiger det antal, der kan være i de børnehaveklasser, som etableres på Strandgårdskolen. Etableringen af en ekstra børnehaveklasse koster ca. 889.000 kr.

Lov nr. 278 af 26/03/2019. Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse.

Den 8. januar 2019 besluttede byrådet retningslinjer for adgangskort til elever og forældre med handicaps fra Tranebakken til Gildbroskolen og institutionerne i området. Sagsfremstilling og beslutning fra mødet er vedhæftet dagsordenen.

Byrådet besluttede endvidere, at ordningen vurderes pr. 1. august 2019.

Som led i vurderingen af ordningen har administrationen bedt lederne af Gildbroskolen, Tvillingehuset og Børnehuset Ørnebo om at svare på nedenstående spørgsmål:

• Hvor mange adgangskort er der udleveret og med hvilken begrundelse?
• Har I modtaget andre henvendelser om adgangsvejene fra forældre eller andre, og hvad har henvendelserne i givet fald drejet sig om?
• Er I stødt på andre udfordringer med adgangsvejene, og I givet fald hvilke?

Ledernes svar er samlet i vedhæftede skema.

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter ledernes tilbagemeldinger på ovenstående spørgsmål.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at tage ledernes tilbagemeldinger til efterretning.

Ungebyrådet besluttede den 18. marts 2019, at der oprettes to klimaklasser – en for henholdsvis 7./8. klasse og en for 9. klasse.

Ungebyrådets beslutning om oprettelse af to klimaklasser bygger på Parti 13’s forslag. Baggrunden for forslaget er at sætte fokus på klimaproblemer og udvikle elevernes forståelse for klimaudfordringer, løsningsmuligheder og innovation på klimaområdet. Sagen er vedlagt som bilag.

Oprettelse af egentlige klimaklasser vil fordre, at der oprettes et ekstra udskolingsspor på en af kommunens skoler. Modellen er illustreret i vedlagte bilag som model 1. Samlet vil merudgiften til klimaklasserne være på godt 2 mio. kr., svarende til udgiften for en 7. en 8. og en 9. klasse. Hertil kan komme ekstra udgifter til materialer mv. En udgift på 2 mio. kr. vil kræve en ekstra bevilling til området. Det forekommer imidlertid som en stor investering uden, man kender tilslutning til klimaklasserne, hvor hovedparten af eleverne skal skifte skole.

Administrationen har derfor udarbejdet et forslag om oprettelse af to årlige fælles klimafagdage i skoleåret 2019/2020 for udvalgte elever i udskolingen (ca. 5 elever fra hver skole), der ønsker at deltage. Forslaget er illustreret i bilaget som model 2. Hvis klimafagdagene bliver en succes, vil antallet af dage evt. kunne udvides til 4 i de efterfølgende år. Udgiften til de fælles fagdage kan holdes på ca. 50.000 kr., som kan dækkes inden for det eksisterende budget. Forslaget har været drøftet med skolelederne, som er enige i forslaget. Forslaget er ligeledes drøftet med Fælleselevrådet, som tilslutter sig forslaget og har giver nedenstående input til de fælles klima fagdage:

• Fremtidens energikilder/rene ressourcer/grøn energi.
• Plastik i havet.
• Dyrelivet.
• Biodiversitet.
• Hvilke konsekvenser har menneskers aktiviteter for naturen?
• Noget lokalt og noget nyt (ikke blot en tilføjelse til det, der allerede er i undervisningen).
• Virkelighedsnær og praksisorienteret.
• Undervisning foregår der, hvor der reelt arbejdes med udfordringen i praksis. 

Det foreslås endvidere, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som får til opgave at beskrive de fælles fagdage nærmere, bestående af Ishøj Fælleselevråd, to repræsentanter fra skolernes ledelse, en repræsentant fra Ishøj Naturcenter og repræsentanter fra Center for Dagtilbud og Uddannelse som tovholder for arbejdsgruppen.

Børne- og Undervisningsudvalget vedtager forslaget om fælles klima fagdage for udskolingen.

Tiltrådt.

Undervisningsministeriet udstikker vejledende læseplaner, som uddyber de nationale Fælles Mål for folkeskolens fag og emner. Kommunerne kan vælge at udarbejde egne læseplaner. Hvis man vælger at anvende de nationale vejledende læseplaner, skal de godkendes af byrådet.

Børne- og undervisningsudvalget tiltrådte den 12. juni 2008 'Læseplan for sprog og læsning i Ishøj Kommune'. Læseplanen har til formål at understøtte arbejdet med sprog og læsning i dagtilbud og skole. Læseplanen er vedlagt som bilag. Læseplanen, der nu har 11 år på bagen, har udgjort et godt fundament for arbejdet med sprog og læsning. Læseplanen lever imidlertid ikke op til den nyeste lovgivning og til den eksisterende praksis. Ishøj Kommune har ikke vedtaget kommunale læseplaner for andre fag.

Administrationen foreslår, at Læseplanen for sprog og læsning nedlægges, og at byrådet godkender, at Ishøj Kommunes skoler anvender ministeriets vejledende læseplaner i alle folkeskolens fag og emner samt i børnehaveklassen og i sfo.

Ved nedlæggelse af den kommunale læseplan for sprog og læsning skal området dækkes af nationalt vedtagne læseplaner for folkeskolens fag og emner, den pædagogiske læreplan for dagtilbud samt kommunale kvalitetsparametre for dagtilbud.

På skoleområdet understøttes arbejdet med sprog og læsning af ministeriets vejledende læseplaner for børnehaveklassen, læseplan for faget dansk og læseplan for faget supplerende dansk som andetsprog. Læseplanerne er suppleret af vejledninger, og skolerne skal udarbejde egne læseplaner, som beskriver udviklingen i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå fagenes og emnernes kompetencemål.

På sfo-området besluttede Børne- og Undervisningsudvalget den 18. juni 2018, at sfo'erne i deres læringsfokus indtil skolestart tager afsæt i de kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen. Derfor understøttes sfo’ernes arbejde af læseplan for børnehaveklassen med tilhørende vejledning.

På dagtilbudsområdet understøttes arbejdet med sprog og læsning af dagtilbudslovens pædagogiske læreplan samt § 11 om sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år. Endvidere understøttes dagtilbuddenes arbejde af dagtilbuddenes kvalitetsparametre for kommunikation og sprog samt for pædagogiske læringsmiljøer.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at

• nedlægge 'Læseplan for sprog og læsning i Ishøj Kommune'
• dagtilbuddenes arbejde med sprog og læsning understøttes af den pædagogiske læreplan, dagtilbudslovens §11 samt af de kommunale kvalitetsparametre
• skolerne i Ishøj Kommune anvender ministeriets vejledende læseplaner i alle folkeskolens fag og emner samt i børnehaveklassen og i sfo.

Tiltrådt.

Dagtilbudsloven udgør det lovmæssige grundlag for dagtilbuddenes arbejde. I dagtilbudsloven er det angivet, at kommunerne skal fastsætte rammer for dagtilbuddene, der bidrager til, at dagtilbuddene kan efterleve lovens krav, som de bl.a. fremgår af den nationale pædagogiske læreplan og det nationale pædagogiske grundlag. Den fremlagte strategi udgør denne fælles ramme for det pædagogiske arbejde i alle dagtilbud i Ishøj Kommune.

Udover dagtilbudsloven bygger strategien på Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik samt national og international forskning om god kvalitet i dagtilbud. Den fælles ramme tager afsæt i, at Ishøj Kommunes dagtilbud arbejder målrettet og systematisk med kvalitet i dagtilbud. Det gør vi, fordi vi ved, at dagtilbud af høj kvalitet har en væsentlig betydning for, hvordan børn klarer sig senere i livet. Forskningen viser nemlig, at børn, der har gået i et dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen, har færre adfærdsproblemer og generelt trives bedre. Forskningen viser, at effekten især er stor hos udsatte børn.

Strategien skal understøtte dagtilbuddenes grundlæggende arbejde med kvalitet, det nationale pædagogiske grundlag og den pædagogiske læreplan. Den fælles ramme består grundlæggende af

• fælles overordnede mål for dagtilbud, som er vedtaget af byrådet den 6. juni 2017
• fælles parametre for god kvalitet i Ishøj Kommunes dagtilbud udarbejdet i en fælles inddragende proces med 16 arbejdsgrupper og en styregruppe. Kvalitetsparametrene er godkendt af den samlede ledergruppe og præsenteret for alle medarbejdere i dagtilbuddene på en konference i januar 2019.

Strategien vil, sammen med institutionens pædagogiske læreplan, danne rammen om det pædagogiske tilsyn, som Ishøj Kommune, Center for Dagtilbud og Uddannelse fører og vil så vidt muligt indgå i kvalitetsrapporten, som udarbejdes hvert andet år i ulige år.

Strategiens bliver layoutet på et senere tidspunkt.

Børne- og Undervisningsudvalget vedtager dagtilbudsstrategien.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at dagtilbudsstrategien slutter på side 6, og at resten af dokumentet indsættes som bilag.

Orienteringssag

Der har været efterlyst en nærmere orientering om: (1) i hvilket omfang børn og unge i Ishøj Kommune bliver vaccineret med MFR og HPV, (2) udviklingen i andelen af vaccinerede og (3) hvilke indsatser, som understøtter, at så mange børn og unge som muligt bliver vaccineret. Derfor er der udarbejdet vedlagte notat, hvor andelen af vaccinerede børn og unge sammenlignes med andre kommuner på Vestegnen.

Notatet viser overordnet, at vi i Ishøj Kommune i det store hele ligger på niveau med de fem sammenligningskommuner. I Ishøj Kommune er sundhedsplejen opmærksomhed på at huske forældrene på at lave aftaler om vaccination af deres børn og møde op til aftalerne. Samtidig oplyses det i notatet, at der på landsplan vil blive gjort flere tiltag for at øge tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet.

Ishøj Kommune ligger i det store hele på niveau med fem andre vestegnskommuner Albertslund, Glostrup, Brøndby, Høje-Taastrup og Vallensbæk i forhold til tilslutningen til børnevaccinationerne MFR og HPV. Der ses dog forskelle i tilslutningen til vaccinationer på visse årgange, hvilket formentlig kan forklares med, at der i nogle år har været en skepsis i befolkningen overfor vaccinationer. Det gælder især HPV vaccinen.

Sundhedsplejen i Ishøj Kommune oplever ikke, at der eksisterer en generel modstand mod vaccination i Ishøj Kommune. Hvis forældrene ikke får vaccineret deres børn, skyldes det formentlig, at familien ikke har overskuddet til at få lavet og møde op til vaccinering af deres børn, hvilket især opleves at være tilfældet i udsatte familier. Sundhedsplejen i Ishøj Kommune har fokus på dette og husker derfor familierne på, hvornår den næste vaccination skal gives for at fremme vaccinationstilslutningen i Ishøj Kommune.

Sundhedsstyrelsen har i efteråret 2019 lanceret tre nye initiativer, som skal understøtte en endnu bedre vaccinationsdækning og tilslutning til det danske vaccinationsprogram. Disse initiativer omhandler en påmindelse til familier omkring vaccinationer, opdatering af informationsmateriale samt opkvalificeringskurser til sundhedsplejersker. Ishøj Kommune har tilmeldt to sundhedsplejersker til kursusdage i september. 

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Taget til efterretning.

Der er udarbejdet en kommunal handleguide til brug for især familierådgiverne i Ishøj Kommune, som skal anvendes i forbindelse med henvendelser fra politiet om sager med børn og unge under 18 år, der vender hjem efter udrejse til konfliktområder. Handleguiden har til formål er skærpe opmærksomheden omkring arbejdsgangen for denne gruppe af børn og unge.

På opfordringer fra bl.a. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) samt Nationalt Center for forebyggelse af ekstremisme er der udarbejdet en handleguide, som beskriver de kommunale retningslinjer præcist, når børn og unge hjemvender efter udrejse til konfliktområder.

Ishøj Kommune vil normalt blive bekendt med disse børn, når politiet får kontakt med familien i forbindelse med indrejse i Danmark efter ophold i et konfliktområde. Håndteringen af sagen vil grundlæggende følge de almindelige retningslinjer for den sociale indsats for udsatte børn og unge, men der er selvfølgelig nogle særlige omstændigheder i tilfælde af, forældrene tilbageholdes i forbindelse med indrejse.

I praksis vil det i langt overvejende grad være familierådgiverne, der har ansvaret for håndtere disse sager. Derfor er det først og fremmest en handleguide, som rådgiverne skal kende.

Det bemærkes, at der endnu ikke er modtaget henvendelser fra politiet om børn og unge, som er hjemvendt af konfliktområder. Det er vurderingen, at der vil være tale om meget få sager, hvor denne handleguide er relevant.

Handleguide til håndtering af børn og unge hjemvendt fra konfliktområder er vedhæftet dagsordenen sammen med handleguide for sårbare børn.

Børne- og Undervisningsudvalget vedtager ”Handleguide til håndtering af sager med børn, der vender hjem efter udrejse til konfliktområder”.

Tiltrådt.

Orienteringspunkt

Greve, Ishøj og Vallensbæk Kommuner har ansøgt om midler til at videreføre og forankre et fælles behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholproblemer. Behandlingstilbuddet er en videreførelse af ProjektGIV, der er et gratis tilbud til børn og unge i alderen 8-24 år.

Greve, Ishøj og Vallensbæk Kommuner har i fællesskab ansøgt om 9.1 mio. kr. i støtte fra Socialstyrelsen til et gratis og fælles behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholproblemer i perioden 2020-2023.

For midlerne viderefører de tre kommuner dele af de nuværende indsatser i ProjektGIV til børn og unge i alderen 8 til 24 år. I projektperioden vil der endvidere være fokus på den tætte koordinering med andre indsatser i familierne, som kommunen har ansvaret for. Det vil endvidere være opmærksomhed på at udvikle rammer for, hvordan de gode erfaringer og den opnåede viden kan forankres, når projektperioden slutter.

De nyetablerede kommunale ungeindsatser i alle tre kommuner betragtes som nye og væsentlige samarbejdspartnere i forsøget på at opspore og rekruttere børnene og de unge til projektets indsatser og til at understøtte helhedsorienterede løsninger for de unge.

Behandlingstilbuddet i ProjektGIV hjælper børnene og de unge, der er vokset op i familier med stof- eller alkoholproblemer. På kort sigt ved at hjælpe dem med at lære, hvordan de kan håndtere deres egen aktuelle livssituation. På længere sigt skal hjælpen virke forebyggende, da forskning viser, at opvæksten i et misbrugsmiljø kan medføre øget risiko for alvorlige traumer, omsorgssvigt, psykisk sygdom, eget misbrug, kriminalitet og manglende uddannelse eller arbejde.

Projektets behandlingstilbud bygger på erfaringer, metoder og resultater fra foregående projektperiode 2016-2019. Behandlingstilbuddene i 2020-2023 bliver:

• Gruppetilbud til 8-12 årige og 13-17 årige.
• Krops- og mindfulness grupper til 8-12 årige og 13-17 årige.
• Individuelle forløb bestående af samtaleforløb med psykolog, kropsterapeut og/eller socialrådgiver til alle aldersgrupper 8-24 år.
• Familieforløb bestående af samtaler med hele familien.
• Temapakker bestående af tilbud til børn og unge samt til de fagprofessionelle på skoler, ungdomsuddannelser, sfo og fritids- og ungdomsklubber.

Projektet forventer at tiltrække ca. 250 børn og unge.

Behandlingen vil foregå i indrettede lokaler i både Greve og Ishøj kommuner.

Der nedsættes en styregruppe, der har det overordnede ansvar for projektet, og som sikrer den løbende politiske orientering om projektets fremdrift, resultater og virkninger. Styregruppen består af centerchefer for de projektinvolverede fagcentre i de tre kommuner. Direktør Henrik Harder, Greve, er styregruppeformand.

Der tilknyttes en referencegruppe bestående af de faglige ledere for de deltagende projektmedarbejdere og fra andre centrale enheder.

Der ansættes en projektleder for hele projektperioden, og der knyttes fem projektmedarbejdere til behandlingstilbuddene. Projektleder og projektmedarbejdernes løn finansieres af projektets midler.

Kommunikation
Alle tre kommuner vil kommunikere om behandlingstilbuddene via pjecer, kommunernes hjemmeside, sociale medier og via møder, fx ledermøder og personalemøder for kommunernes ansatte. Kommunikationen bliver målrettet borgerne og kommunernes egne ansatte.

Tidsplan
Projektperioden løber fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2023.

Ansøgningen er indsendt juli 2019, og der forventes svar senest oktober 2019.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Projektet er ansøgt finansieret med 9,1 mio. kr. fra Socialstyrelsen pulje for behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug. Midlerne er fordelt på fire år.

Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet trådte i kraft pr. 1. januar 2019. Formålet med loven er at forebygge ungdomskriminalitet ved et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastlægge målrettede individuelle forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10 til 17 år og en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at indsatserne gennemføres.

Der er nedsat et Ungdomskriminalitetsnævn i hver politikreds. Det er politiet, der indstiller sager til nævnet og kommunen, der udarbejder materialet til nævnsmøderne. Nævnsmøderne bliver afholdt i Retten i Glostrup.

Der er udsendt statistiske oplysninger for 1. halvår 2019, hvoraf det bl.a. fremgår, at nævnet har fået henvist 300 sager det første halve år. Det fremgår endvidere, at nævnet har truffet 57 afgørelser om anbringelse af børn og unge.

Ishøj Kommune har haft to sager i nævnet i første halvår 2019 og har pt. to sager under forberedelse til behandling i nævnet.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Status efter visitation til specialgrupper og støttepædagogforanstaltninger.

Ved visitationsmødet den 11. juni 2019 var 18 børn indstillet til støttepædagogforanstaltning. Her er der 11 pladser til rådighed, hvoraf et barn blev visiteret forud til plads nr. 12. Der blev givet tilsagn om støttepædagog til 9 børn. Samtidig fik 9 børn afslag, da det blev vurderet, at deres problematikker kunne afhjælpes i almen pædagogisk praksis. To børn, som var indstillet til specialgruppe, blev tilbudt støttepædagog.

Ved visitationsmødet den 11. juni 2019 var der indstillet 12 børn til specialgruppe Ishøj/Vallensbæk. Der var indstillet tre børn fra Vallensbæk Kommune og 9 børn fra Ishøj Kommune. To børn fik tilbudt plads i Birkely/Vallensbæk, hvoraf et barn fik afslag. Der var syv børn, der fik tilbudt plads i Piletræet/Ishøj, hvoraf to børn fik afslag, da det blev vurderet, at der var et behov for støttepædagog.

Fem børn fra Vallensbæk Kommune og to børn fra Ishøj Kommune forventes at være indskrevet i specialebørnehaver i andre kommuner i august 2019.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget i Ishøj Kommune besluttede d. 18. marts 2019 at sende ”Kvalitetsstandarder for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste under serviceloven” i høring i handicaprådene i hhv. Ishøj og Vallensbæk kommuner. Handicaprådet i Ishøj, som holdt møde den 12. juni 2019, havde ingen kommentarer til kvalitetsstandarderne. Der er modtaget kommentarer fra Handicaprådet i Vallensbæk. Disse bemærkninger er vedhæftet og besvaret i vedlagte notat til sagen.

Kommentarerne er rettet mod den administrative vejledning og dermed ikke kvalitetsstandarderne på området. På den baggrund foreslås det, at de tidligere fremlagte kvalitetsstandarder besluttes uændret i forhold til det udkast, som blev behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet i marts.

Kvalitetsstandarderne erstatter tidligere ”Takstblad for §41 merudgifter og §42 tabt arbejdsfortjeneste” (også benævnt ”Takstbladet” ) for at tydeliggøre på hvilke områder, der er mulighed for at sætte et kommunalt serviceniveau. Takstbladet indeholder således ikke længere den administrative vejledning, som udgjorde en væsentlig del af takstbladet tidligere. Børne- og Undervisningsudvalget har anmodet om eventuelle bemærkninger til de kommende kvalitetsstandarder hos Handicaprådet i Ishøj og Vallensbæk kommuner.

På baggrund af bemærkninger fra Handicaprådet i Vallensbæk gøres der opmærksomhed på, at den administrative vejledning er et værktøj til familierådgiverne på handicapområdet. Det er et kompendium over gældende lovgivning, således at lovgivning på området gøres lettere tilgængelig for rådgiverne. Det er derfor ikke muligt at ændre i det, som den administrative forskrift siger, da det kun er lovgiver og Ankestyrelsen, som har mulighed for at justere i gældende lovgivning og fortolkningen heraf.

Der gøres endvidere opmærksomhed på, at kommunen modtager 50 % statsrefusion for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, hvilket bl.a. betyder, at der er en særlig opmærksomhed på, at kommunerne ikke bevilliger mere på områderne, end der lovgivningsmæssig er grundlag for. Revisionen har i både Ishøj og Vallensbæk besluttet, at området er et fokusområde, når regnskab for budget 2019 revideres.

Da kommentarerne ikke har indflydelse på kvalitetsstandarderne, og kun er kommentarer der forholder sig til den administrative vejledning, kan kvalitetsstandarderne godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalget godkender kvalitetsstandarderne som beskrevet i vedhæftede notat ”Kvalitetsstandarder for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste under serviceloven”.

Tiltrådt.

Lov om social service § 41 (merudgifter) og § 42 (tabt arbejdsfortjeneste). Tabt arbejdsfortjeneste gives til familier med børn og unge op til 18 år, hvor barnet eller den unge har (1) betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller (2) en indgribende, kronisk eller langvarig lidelse.

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om økonomien på udvalgets område via en regnskabsrapport hvert kvartal.

Regnskabsrapport for 2. kvartal 2019 for området under Børne- og Undervisningsudvalget er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.   

Taget til efterretning.

På mødet gives en mundtlig orientering om verserende klagesager på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Der var ingen sager til orientering.

• Skoleleder på Gildbroskolen Leif Gaard Bjarning har opsagt sin stilling og stopper på Gildbroskolen med udgangen af august. Leif Gaard Bjarning er pr. 1. september ansat som skoleleder på Søndermarkskolen på Frederiksberg.
• Afdelingsleder for Klub og Fritid i Ishøj Ungdomsskole og koordinator for klubstrategi Morten Romme har opsagt sin stilling. Morten Rommer er ansat som afdelingsleder i Ung i Solrød efter sommerferien.
• Administrationen har den 2. juli indsendt ansøgning til Socialstyrelsen om midler fra ansøgningspuljen til flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0 - 2-årige sårbare og udsatte børn. Formålet med puljen er at styrke kvaliteten i daginstitutionernes indsats for sårbare og udsatte børn. Midlerne er forbeholdt institutioner, hvor der er minimum 25 % børn, hvis forældre får mindst 80 % i økonomisk eller socialpædagogisk fripladstilskud. Ishøj Kommune har tre institutioner, som falder inden for kriterierne: Børnehuset Ørnebo, Femkanten og Piletræet. Herudover tildeles midlerne på baggrund af socioøkonomisk indeks. Det fremgår af socialstyrelsens hjemmeside, at Ishøj Kommune har det tredje højeste socioøkonomiske indeks. Socialstyrelsen har meddelt, at der forventes svar på ansøgningerne i september måned.
• Jobcentret i Vallensbæk Kommune har ansøgt om 6.177.889 kr. fra en pulje, som er udbudt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Puljen har til formål at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet for kvinder med indvandrerbaggrund. Puljen er et led i satspuljeaftalen for 2019, og der er afsat 69,9 mio. kr. Center for Børn og Forebyggelse vil bidrage med en koordinerende ansvarlig sagsbehandler i sager til familier med udsatte børn. I perioden 1/12-2019 til 31/12-2022 er der budgetteret med 1.670.549 kr. Ansøgningen til Styrelsen for Rekruttering og integration er vedhæftet dagsordenen til orientering.
• Der er udsendt benchmark på det voksenspecialiserede socialområde, hvor 28 ud af 29 kommuner i Region Hovedstaden har leveret bidrag om nettodriftudgifter og helårsmodtagere på psykiatri- og voksenområdet. Det er relevant for Børne- og Undervisningsudvalget at være orienterede om, at benchmarkingen bl.a. viser, at Ishøj Kommune stadig ligger højt på STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Benchmark på det voksenspecialiserede socialområde er vedhæftet dagsordenen til orientering.
• Center for Børn og Forebyggelse har modtaget tilskud fra Socialstyrelsens ansøgningspulje til afprøvning af modeller for én koordinerende sagsbehandler for børn og unge med handicap. Tilskuddet udgør i projektperioden 1/7-2019 til 31/12-2021 i alt 2.401.625 kr. Center for Børn og Forebyggelse vil afprøve modellen "Én familie – én indgang". Modellen har særligt fokus på, at mål og aktiviteter for familierne skal være koordinerede og sammenhængende på tværs af forvaltninger. Familierne har én kontaktperson, familiekoordinatoren, der er familiernes primære kontakt og koordinerer barnets sag på tværs. Modellen består af fire kerneelementer: Koordineret sagsbehandling, Inddragelse af familien, Fælles systematisk tilgang og Fælles finansiering. Tilsagnsbrevet fra Socialstyrelsen er vedhæftet dagsordenen til orientering.
• Folketinget vedtog den 26. marts 2019 en lovændring, der bl.a. betyder, at forældres ansvar for deres børns skolegang styrkes ved, at der indføres en objektiv pligt for skolelederne til altid at underrette Byrådet, såfremt et barn eller en ung har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover i ét kvartal. Byrådet skal herefter træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Orientering om den nye lov er vedlagt. Den 6. august 2019 modtog administrationen vedlagte orientering fra Børne- og Undervisningsministeren, samt mail fra KL om fejlbehæftede opgørelser af fraværstal og udsat udstedelse af bekendtgørelse. Orientering fra Undervisningsministeriet om lovændringen er vedhæftet dagsordenen.
• Røgfri skoletid trådte i kraft pr. 1. august 2019. Forældre og elever fra 6. – 9. klasse blev før sommerferien orienteret om dette via forældre- og skole-intra i et brev fra udvalgsformanden, som er vedhæftet dagsordenen. Røgfri skoletid betyder, at der ikke må ryges i skoletiden, hverken på eller uden for skolens område. Røgfri skoletid omfatter både elever, medarbejdere og gæster. I løbet af efteråret vil der være en kampagne, som Ungdomsskolen laver i samarbejde med elever og musikskolen. Kampagnen skal være med til at understøtte røgfri skoletid. Samtidig bliver der udviklet en læringsdag for 6. årgang, som skal oplyse og inspirere og således understøtte, at de unge fravælger rygning. For de unge, der allerede ryger og ønsker at stoppe, bliver der udarbejdet et rygestoptilbud særskilt til målgruppen.
• Den 25. juni offentliggjorde Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten en politisk forståelse mellem partierne. Det fremgår af forståelsespapiret, at ønsket er, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i. Med det udgangspunkt er ønsket på dagtilbudsområdet at forbedre forholdene for børn og personale i daginstitutioner gennem en langsigtet investeringsplan frem mod 2025, der sammentænker normeringer, uddannelse, kvalitet og ledelse, og som indeholder, 1) at der indføres lovbundne minimumsnormeringer, der implementeres i perioden frem mod 2025, således at de er fuldt indfasede i 2025 (det påbegyndes med kommuneaftalen for 2020), 2) sikres uddannelse af mere pædagogisk personale og 3) ansættes mere pædagogisk personale som følge af indførelsen af minimumsnormeringer, udover den forøgelse i børnetallet, der følger af det demografiske træk.
  På skoleområdet er ønsket, at der aktivt bakkes op om den aftale, som Danmarks Lærerforening og KL har indgået om en ”Ny Start”.  Herudover ønsker regeringen at afskaffe de nationale test i de mindste klasser og generelt nytænke anvendelsen af test, give bedre muligheder for senere skolestart, afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse samt styrke vejledningsindsatsen. Regeringen vil endvidere afsøge muligheden for at sætte de nationale test i bero, indtil de er blevet mere retvisende for elevernes færdigheder. Det fulde forståelsespapir er vedhæftet dagsordenen til orientering.
• Elevernes trivsel skal måles årligt på alle landets folkeskoler. Det sker som led i folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal styrkes. Trivselsmålingen skal gennemføres blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse på alle folkeskoler, herunder også specialskoler. Den obligatoriske trivselsmåling i skoleåret 2018/2019 blev gennemført i perioden den 6. maj til den 14. juni 2019. Det er afgørende for trivselsmålingens validitet, at der er en høj svarprocent. Svarprocenten i Ishøj Kommunes folkeskoler var samlet 90,8, hvilket er en meget tilfredsstillende svarprocent. I tabellen herunder vises de enkelte skolers svarprocent. Resultaterne af trivselsmålingen er endnu ikke offentliggjort, men vil indgå i skolernes kvalitetsrapport. 

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.