Referat
Børne- og Undervisningsudvalget mandag den 20. april 2020 kl. 18.30
Virtuelt møde
Sagsfremstilling
På mødet gives en aktuel orientering om genåbningen af skoler og dagtilbud.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Resume
I investeringsoversigten er der i alt afsat 48 mio. kr. til etablering af en ny daginstitution, som forventes at stå færdig i løbet af 2021.
Den nye institution foreslås anlagt ved Tranegilde Strandvej 7 + 9, i området hvor Lænken og Trækronernes Hus 3 i dag er placeret. Bygningen, som i dag huser Trækronernes Hus 3, vil blive fjernet, og det foreslås, at der i stedet bliver bygget en ny og større institution i området på 150 - 200 pladser inkl. de 50 pladser som Hus 3 huser i dag.
Forslaget fordrer, at der tages stilling til ledelsesstrukturen for den nye institution og for Trækronerne. Administrationen har fremlagt forslag til ledelsesstruktur, som Byrådet den 4. februar besluttede at sende i høring i forældrebestyrelsen i Trækronerne. Forslaget har ligeledes været til information og drøftelse i Fælles-MED for Center for Dagtilbud og Uddannelse.
Sagsfremstilling
Administrationen fremlagde den 20. maj 2019 en dagtilbudsprognose for Børne- og Undervisningsudvalget, der viser et stigende behov for dagtilbudspladser, som på længere sigt ikke kan dækkes af den eksisterende institutionskapacitet.
På baggrund heraf er det foreslået, at der bygges en ny institution til 100 – 150 børn ved Tranegilde Strandvej 7 + 9, i området hvor Lænken og Trækronernes Hus 3 i dag er placeret, og at institutionen bygges sammen med Trækronernes Hus 3 til en samlet ny institution.
Administrationen anbefaler, at den nye institution etableres med sin egen ledelse, og at Trækronerne som følge heraf reduceres fra tre afdelinger med i alt 192 pladser (2020 normering) til to afdelinger med i alt 142 pladser. Med adskillelsen i to institutioner skabes der samtidig en større geografisk sammenhæng mellem institutionskapaciteten i området, idet Trækronernes Hus 3 ligger ca. 1 km. fra Trækronernes to øvrige afdelinger.
Forslaget fordrer, at der tages stilling til ledelsesstrukturen for såvel den nye institution som for Trækronerne.
Administrationen har efter Byrådets møde den 4. februar orienteret ledelse, medarbejdere og forældre i Trækronerne. Forslaget har været til høring i Trækronernes forældrebestyrelse. Høringsbrevet og høringssvaret er vedhæftet dagsordenen. Forslaget har ligeledes været til information og drøftelse i Fælles-MED for Center for Dagtilbud og Uddannelse. Fælles-MED udtaler, at der bakkes op om forslaget til ny ledelsesstruktur i Trækronerne som følge af etablering af en ny institution. Fælles-MED tilkendegiver, at
- ledelse, TR og AMR i samarbejde bør have ekstra opmærksomhed omkring personalets psykiske arbejdsmiljø i processen
- personalet i HUS 3 inddrages i processen i forhold omkring etablering af den nye institution, herunder indretning, kulturopbygning mv.
- muligheden for ekstra AMR og TR tilknyttet HUS 3 i overgangsperiode undersøges
- der er opmærksomhed på ledelsesspændet i den nye institution
- Trækronernes Lokal-MED bør inddrages i lokale forhold i det videre forløb.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget drøfter og beslutter ledelsesstrukturen for Trækronerne og den nye institution på baggrund af de indkomne høringssvar.
Beslutning
Udvalget tiltrådte indstillingen om ledelsesstrukturen, men tiltrådte ikke dimensioneringen af den nye institution.
Økonomi
I investeringsoversigten for 2020 og overslagsårene er det i alt afsat 48 mio. kr. til etablering af en ny daginstitution – 6.3 mio. kr. i 2020 og 41.7 mio. kr. i 2021. Der er i budgettet for 2021 og overslagsårene afsat lønbudget til en leder af den nye institution.
Resume
Ankestyrelsen gennemfører en årligt tilbagevendende statusundersøgelse af sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge. I statusundersøgelsen – som benævnes Børnesagsbarometret – vurderer Ankestyrelsen, om kommunerne overholder centrale krav i lovgivningen, når sager om udsatte børn og unge behandles. Ishøj Kommune har deltaget i statusundersøgelsen i 2019. Ankestyrelsen konkluderer, at Ishøj Kommune i alle gennemgåede sager har iværksat relevant og tilstrækkelig støtte til barnet/den unge.
Sagsfremstilling
Alle kommunerne skal deltage i undersøgelsen hvert 3. år. I forbindelse med undersøgelsen skal kommunerne indsende sager til Ankestyrelsen. Ishøj Kommune indsendte i foråret 2019 i alt 17 sager til Ankestyrelsen. Heraf har Ankestyrelsen gennemgået 14 sager med afsæt i et analyseskema, som indeholder følgende temaer: Børnefaglig undersøgelse; Handleplan; Børnesamtale; Opfølgning (kun anbringelsessager); Underretninger; Støtte til barnet/den unge.
Overordnet viser Ankestyrelsens undersøgelse, at Center for Børn og Forebyggelses Familierådgivning handler i overensstemmelse med børnenes/de unges og familiernes behov, idet der i alle sager er iværksat relevant og tilstrækkelig støtte. Undersøgelsen viser tillige, at Familierådgivningen overholder lovgivningen, hvad angår udarbejdelse af handleplaner og 24-timersvurdering af underretninger.
Hvad angår udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, afholdelse af børnesamtaler og genvurdering af supplerende underretninger viser undersøgelsen, at der behov for at sætte fokus på lovmedholdeligheden i familierådgivernes praksis. Der er allerede igangsat tiltag, som imødegår disse specifikke behov, herunder månedlige opfølgninger på tidsfristoverholdelse af børnefaglige undersøgelser, ledelsesfokus (og planlagt kursusaktivitet) vedr. afholdelse af børnesamtale, kursus om handleplaner samt justering af Familierådgivningens ledelsestilsyn. Derudover har Familierådgivningen i løbet af det sidste halve år undergået en række forandringer, som forventes at kunne understøtte en højere grad af lovmedholdelighed i sagsbehandlingen, herunder blandt andet reorganisering af teamstrukturen, opnormering af den faglige ledelse og gennemførelse af undervisningsforløb.
Hvis målet skal være 100 % lovmedholdelighed i alle aspekter af sagsbehandlingen vurderes det at kræve, at der i tillæg til ovenstående tiltag tilføres flere personaleressourcer for reducere sårbarheden ved sygdom, barselsorlov og ophør.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter, hvilken betydning resultatet af undersøgelsen bør få.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Resume
Folketinget har vedtaget en ny lov, som indebærer en ændring af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste (§ 42). Med loven bringes ydelsesloftet i overensstemmelse med satspuljeaftalen for 2012. Kommunen er forpligtet til at efterregulere det udbetalte beløb til de familier, hvor fejlen har medført, at de har fået for lidt udbetalt. Da det ikke er muligt at søge familierne frem via kommunens journalsystem og økonomisystem, annonceres der efter familierne i lokalavisen Sydkysten, på hjemmesider mv.
Sagsfremstilling
Folketinget har den 20. december 2019 vedtaget en ny lov, som indebærer en ændring af servicelovens regler om tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens § 42. Lovændringen skyldes, at ministeriet har lavet en fejl, da reglerne blev revideret i 2011.
Fejlen i 2011 har medført, at ydelsesloftet siden 2012 har været fastsat for lavt i forhold til servicelovens ordlyd. Det betyder, at der kan være bevilget for lidt i tilskud til de berørte familier i den mellemliggende periode.
Med loven bringes ydelsesloftet i overensstemmelse med satspuljeaftalen for 2012. Konkret er dette gennemført ved, at beløbet for ydelsesloftet er fremskrevet til 2020-niveau (31.936 kr.) og herefter er indsat i § 42 i serviceloven. Herudover er servicelovens reguleringsbestemmelse i § 182 ændret således, at det nye fremskrevne beløb for ydelsesloftet reguleres første gang den 1. januar 2021. De nye regler trådte i kraft den 1. januar 2020.
Ministeriets fejl medfører, at kommunen enten selv skal finde de sager, hvor fejlen kan have ført til, at en familie har fået for lidt udbetalt og efterregulere det udbetalte beløb, eller skal annoncere efter familierne. Som udgangspunkt skal kommunen selv finde frem til familierne, men kun hvis dette kan ske ved at søge sagerne frem i kommunens journalsystem eller økonomisystem. Der er ikke krav om, at kommunen manuelt skal gennemgå alle § 42 sager.
Kommunens journalsystem og økonomisystem kan kun finde de sager, hvor der er udbetalt tabt arbejdsfortjeneste. Det er ikke muligt at fremsøge sager, hvor ydelsesloftet er anvendt. Det betyder, at vi kun ved at gennemgå samtlige § 42-sager manuelt, kan finde frem til de sager, som skal genoptages. Det vurderes, at dette ressourcemæssigt vil være en ret stor opgave.
I stedet annonceres der både på Vallensbæk og Ishøj Kommunes Facebooksider, på begge kommuners hjemmeside og i lokalavisen Sydkysten. KL har udarbejdet vedhæftede forslag til en annonceringstekst, som vil blive brugt. Annonceteksten er udarbejdet i dialog med Social- og Indenrigsministeriet, så KL forventer, at teksten vil blive anset for tilstrækkelig også i en evt. klagesag eller retssag.
Ministeriet har vurderet, at krav, som udgangspunkt, er forældede efter tre år. Det vil sige, at efterregulering skal ske for sager tilbage til og med februar 2017. Der er dog visse usikkerheder ift. dette, men det har ikke været muligt at få ministeriet til at være helt klare i deres udmelding, og det vil formentligt først blive helt klart, hvis der kommer klagesager i forhold til forældelsesspørgsmål.
Vedlagt er ministeriets skrivelse, samt KL’s udkast til annonceringstekst.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at der annonceres på Ishøjs og Vallensbæks Facebooksider og hjemmesider samt i lokalavisen Sydkysten med udgangspunkt i KL's annonceringstekst.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Som led i aftalen om satspuljen for 2015 blev der afsat midler til udbredelse af behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug. Ishøj, Vallensbæk og Greve kommuner fik fra 2016 til 2019 puljemidler til at udvikle og etablere et fælles behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholproblemer. Der er udarbejdet en samlet evaluering af de 15 projekter under puljen samt en lokal slutevaluering af ProjektGIV. Den lokale evaluering præsenteres nedenfor.
Sagsfremstilling
Som led i aftalen om satspuljen for 2015 blev der afsat midler til udbredelse af behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug. I alt 15 projekter blev tildelt midler under puljen til udbredelse af behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug.
Ishøj, Vallensbæk og Greve kommuner fik fra 2016 til 2019 puljemidler til at udvikle og etablere et fælles behandlingstilbud til børn og unge i alderen 8 til 24 år fra familier med stof- eller alkoholproblemer. Formålet med behandlingstilbuddet var på kort sigt at hjælpe børnene/de unge med at lære, hvordan de kan håndtere deres egen livssituation i en familie med stof- eller alkoholproblemer. På længere sigt skulle hjælpen have en forebyggende effekt, da forskning viser, at opvæksten i en familie med alkohol- eller andre misbrugsproblemer kan medføre øget risiko for alvorlige traumer, omsorgssvigt, psykisk sygdom, eget misbrug, kriminalitet og manglende uddannelse eller arbejde.
I denne sag evalueres ProjektGIV på baggrund af de senest tilgængelige data fra projektets ophør, 31. december 2019.
I perioden 2016 til 2019 har der været 140* unikke børn og unge i forløb i ProjektGIV. De fleste af børnene/de unge har deltaget i ét forløb, mens en mindre gruppe har deltaget i forløb ad flere omgange. Af de børn og unge, der har deltaget i forløb i ProjektGIV, er 15 pct. bosiddende i Ishøj Kommune, mens 11 pct. er bosiddende i Vallensbæk. Lidt over halvdelen af de børn og unge, som har deltaget i forløbet er bosiddende i Greve Kommune. Derudover har der deltaget enkelte børn og unge med bopæl i Roskilde, Hvidovre, Faxe, Køge og Holbæk. Fordelingen mellem piger og drenge i projektGIV har været henholdsvis 64 pct. og 36 pct. 69 pct. af børnene/de unge var 14 år eller derunder ved opstart af forløbet, 14 pct. var 15-17 år og 17 pct. var 18-24 år.
På tværs af alle aldersgrupper giver 88-100 pct. af børnene/de unge udtryk for, at forløbet i ProjektGIV har haft en positiv eller meget positiv betydning for deres liv. For børn på 10 år eller derunder er trivslen forbedret i 59 pct. af forløbene, og barnets oplevede vanskeligheder er blevet færre. Børn og unge i alderen 11-16 år oplever en positiv udvikling i deres trivsel i ca. 55 pct. af forløbene. I knap 74 pct. af forløbene oplever de ligeledes en positiv udvikling i deres livsmestring. De giver også udtryk for at have færre udfordringer/problemer. Godt 71 pct. af de unge i alderen 17-24 år udtrykker, at de har oplevet en positiv udvikling i deres trivsel efter at have deltaget i ProjektGIV. De oplever ligeledes en positiv udvikling i deres livsmestring i ca. 69 pct. af forløbene. De giver også udtryk for at have færre udfordringer/problemer.
Rambøll har udarbejdet en samlet evaluering af de 15 projekter i puljen til udbredelse af behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug, evalueringen er vedhæftet dagsordenen. Evalueringen viser, at der har været en større deltagelse af piger end drenge i de 15 projekter i satspuljen, hvilket også er tilfældet i ProjektGIV. 60 pct. af deltagerne i de 15 projekter har været i alderen 17-24 år, mens aldersgruppen 18-24 år kun udgjorde 17 pct. i ProjektGIV. De 15 projekter har alle haft udfordringer med at rekruttere børn og unge til indsatsen.
Før- og eftermålinger af børnenes/de unges trivsel viser, at stort set alle børn, unge og familier, som har afsluttet et forløb i et tilbud under puljen oplever, at tilbuddet har haft en positiv/meget positiv betydning for deres liv. 72 pct. af børnene og de unge fra 11-16 år oplever en positiv udvikling i deres livsmestring, hvilket svarer til ca. samme procentandel i ProjektGIV. Hvor 85 pct. af de 17-24-årige i puljen oplever en positiv udvikling i deres livsmestring, oplever ca. 69. pct. dette i aldersgruppen 18-24 år i ProjekGIV.
Det blev besluttet på styregruppemødet d. 21. oktober 2019, at kommunerne efter ProjektGIVs ophør den 31. december 2019 hver især etablerer sig, og at der er åbenhed omkring et samarbejde om gruppeforløb på tværs af kommuner.
*Note: Ud af de 140 børn/unge, ser 8 ud til at være en fejlregistrering i systemet.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager slutevalueringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Resume
Region Hovedstaden har udsendt forslag til ny regional udviklingsstrategi 'En region for den næste generation' i høring. FN's verdensmål er pejlemærker for udkastet, og regionen ønsker således, at borgerne på tværs af regionen kan leve et godt og sundt liv.
Sagsfremstilling
Region Hovedstaden ønsker med udviklingsstrategien at fremme løsninger, der bidrager til en fremtid, hvor social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed bliver integreret. Strategien er opdelt i fire fokusområder:
- Klima og miljø i balance.
- Uddannelser og kompetencer til fremtiden.
- Effektiv og bæredygtig mobilitet.
- Nye muligheder for et sundt liv.
Ishøj Kommunes høringssvar følger strategiens fire fokusområder, og det bemærkes bl.a. i høringssvaret, at manglen på kompetente medarbejdere på velfærdsområderne ikke omtales i udkastet til strategi, skønt uddannelser og kompetencer til fremtiden er et af fokusområderne i strategien. Ishøj Kommune har allerede i dag et velfungerende samarbejde med Region Hovedstaden om at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, og kommunen bidrager gerne med tanker og idéer til, hvorledes manglen på arbejdskraft kan løses - også på velfærdsområderne.
I udkastet til strategien angives, at det er en kerneopgave for regionen at øge folkesundheden, hvorfor det forekommer uhensigtsmæssigt, at manglen på praktiserende læger, og den geografisk skæve fordeling af speciallæger, slet ikke omtales i strategien. Region Hovedstaden angiver i strategien, at regionen gerne vil benytte sig af partnerskaber for at løse nuværende og fremtidige udfordringer. Det er Ishøj Kommune indforstået med, da et partnerskab med regionen vil være helt på sin plads, når det gælder manglen på læger. Ishøj Kommune har i dag reelt overtaget ansvaret for lægedækningen i kommunen fra Region Hovedstaden. Det er nødvendigt, at Region Hovedstaden tager mere ansvar for lægedækningen, hvis vi skal lægemanglen til livs.
Udkast til høringssvar fra Ishøj Kommune er vedhæftet dagsordenen sammen med forslaget til den nye regionale udviklingsstrategi.
Høringsfristen for den regionale udviklingsstrategi er udsat til den 27. april 2020.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at forslaget til høringssvar godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Beslutningspunkt
Sex og Samfund har udviklet en klamydiahjemmetest målrettet unge, som den unge selv kan udføre hjemme. Erfaringer viser, at muligheden for hjemmetest fører til, at flere unge lader sig teste for klamydia. Administrationen anbefaler derfor, at Ishøj Kommune i en forsøgsperiode tilbyder klamydiahjemmetest til kommunens unge op til 30 år. Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget til godkendelse.
Social- og Sundhedsudvalget behandlede sagen på mødet den 10. februar og godkendte indstillingen. Udvalget foreslog endvidere, at viden om testen udbredes via Ungerådet, Ungdomsskolen, Vores Ishøj, Sundhedsplejen samt via skoleområdet, og at der skal udarbejdes en pressemeddelelse.
Sagsfremstilling
Klamydia er en af de hyppigst forekomne kønssygdomme i Danmark. Behandlingen af klamydia er forholdsvis enkel, men for mange unge er det en barriere, at de skal til egen læge for at få testet, om de er smittet. Derfor har Sex og Samfund udviklet en klamydiahjemmetest, som den unge selv kan foretage hjemme. Det er erfaringen fra Sex og Samfund, at netop muligheden for at blive testet udenom egen læge ansporer flere unge til at blive testet for klamydia. Ifølge vedhæftede rapport fra Sundhedsstyrelsen ligger Ishøj Kommune lavt i antallet af smittede unge i alderen 15 - 29 år. I 2018 var 16 ud af 1.000 unge i aldersgruppen 15 - 29 år smittet med klamydia. Til sammenligning var der 33 klamydiatilfælde pr. 1.000 unge i Solrød Kommune, som er den kommune med flest smittede, og 8 ud af 1.000 var smittede med klamydia i Ærø Kommune, som er den kommune med færrest smittede. Fælles for alle kommuner er dog, at antallet af klamydiatilfælde er stigende, hvilket kan betyde to ting:
1. Flere unge lader sig teste for klamydia, hvilket betyder, at der bliver fundet flere smittede.
2. Hvis der findes flere unge med klamydia og det ikke skyldes, at flere er testet, tyder det på, at der reelt er et stigende antal smittede.
I Ishøj Kommune er andelen af unge i aldergruppen 15 - 29 år, der lader sig teste (testraten) ca. 10 %, hvilket er lavt sammenlignet med andre kommuner. Der er dermed sandsynlighed for, at det lave antal klamydiatilfælde i Ishøj Kommune, ikke er retvisende.
Administrationen i Center for Voksne og Velfærd har derfor kontaktet Sex og Samfund om mulighederne for at tilbyde klamydiahjemmetest til unge i Ishøj Kommune. Sex og Samfund har fremsendt tilbud om klamydiahjemmetest, hvilket fremgår af vedhæftede bilag.
Administrationen anbefaler, at Ishøj Kommune indgår i et samarbejde med Sex og Samfund om at tilbyde hjemmetest i en forsøgsperiode. Det anbefales, at forsøgsperioden løber indtil udgangen af 2020, hvorefter det evalueres, om muligheden for hjemmetest har haft en indvirkning på antallet af unge, der lader sig teste.
Såfremt udvalgene godkender, at Ishøj Kommune indgår i et samarbejde med Sex og Samfund om at tilbyde klamydiahjemmetest, er det forventningen, at muligheden for hjemmetest vil være tilgængelig allerede i første kvartal af 2020.
Vedhæftet er notat om klamydiahjemmetest, tilbud fra Sex og Samfund samt rapport fra Sundhedsstyrelsen vedr. forekomsten af klamydia for unge i alderen 15 - 29 år.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget godkender, at der i forsøgsperioden tilbydes klamydiahjemmetest til unge i Ishøj Kommune.
Beslutning
Tiltrådt.
Økonomi
Sex og Samfund har fremsendt opstartstilbud om klamydiahjemmetest til Ishøj Kommune. Alle kommuner i Region Hovedstaden er samarbejdskommuner med Sex og Samfund. Det betyder, at der er 10 % rabat på opsætning af system samt på hjemmetestene:
- Opsætning af system (engangsudgift): 5.000 kr.
- Køb af 100 hjemmetest (180 kr./stk.): 18.000 kr.
- Rabat: 2.300 kr.
I alt 20.700 kr.
Herefter vil der være et årligt gebyr på 4.500 kr. (inklusiv 10 % rabat) for drift af hjemmeside, udgift til indkøb af hjemmetest (180 kr./stk. ekskl. rabat) samt årlig status på projektet.
Udgifter til hjemmetesten foreslås finansieret via kommunens sundhedspulje.
Administrationen foreslår, at der fremlægges evaluering til politisk behandling i februar 2021.
Bilag
Resume
I forbindelse med en klagesag har Ankestyrelsen gjort opmærksom på, at en principafgørelse inden for området for merudgifter (§ 41) og tabt arbejdsfortjeneste (§ 42) har et videre anvendelsesområde, end forvaltningen tidligere har haft praksis for.
Sagsfremstilling
Ankestyrelsen har i forbindelse med en klagesag gjort Center for Børn og Forebyggelse opmærksom på, at en principafgørelse fra 2018 har et videre anvendelsesområde, end forvaltningen tidligere har haft praksis for. Det drejer sig om området for lov om social service §§ 41 og 42 - merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Bestemmelsen i servicelovens § 41omfatter borgere, der i hjemmet forsørger børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser. Langvarig betyder i denne forbindelse lidelser, som varer udover 1 år.
Hidtil har der herudover været en mindre mulighed for at blive vurderet i målgruppen for merudgifter, hvis der var en forventning om, at lidelsen kom til at vare mindre end et år, men familien i en kortere periode, på grund af barnets funktionsnedsættelse, var særligt tungt belastet, jf. vejledning 9047 af 28.01.2015. Denne undtagelse til kravet om, at en lidelse skal være langvarig (mindst 1 år), er med principafgørelse 30-18 fjernet, således at der er tale om et absolut krav om, at lidelsen skal være langvarig.
Ankestyrelsen har en langvarig praksis for, at forældre til børn med medfødte misdannelser har haft ret til dækning af nødvendige merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med en operation, selvom operationen kan fjerne misdannelsen.
Dette er ikke i overensstemmelse med den praksis, der er i forhold til medicinsk behandling. Efter Ankestyrelsens praksis kan et afslag på dækning af nødvendige merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste begrundes med, at medicinsk behandling inden for kortere tid kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen. Med den nye afgørelse stilles forældre derfor lige, uanset om deres barns lidelse kan behandles med medicin eller operation.
Ankestyrelsen har i forbindelse med en klagesag nu udtalt, at praksisændringen ikke kun vedrører lidelser, som kan behandles med operation, men at den gælder alle lidelser. Det betyder derfor, at det er et ufravigeligt krav, at der som minimum er tale om en langvarig lidelse, dvs. at lidelsen forventes at vare i mere end 1 år.
Da det kun er de forældre, hvis børn er i målgruppen for merudgifter, som har mulighed for at blive bevilliget tabt arbejdsfortjeneste, har praksisændringen også betydning for dette område. Praksisændringen betyder derfor, at der heller ikke kan bevilliges tabt arbejdsfortjeneste til disse familier.
Principafgørelsen er vedhæftet dagsordenen.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Resume
Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om økonomien på udvalgets område via en regnskabsrapport hvert kvartal.
Sagsfremstilling
På dette møde fremlægges den afsluttende regnskabsrapport for regnskabsåret 2019 på området under Børne- og Undervisningsudvalget. Regnskabsrapporten er vedhæftet dagsordenen.
Center for Børn og Forebyggelse har søgt om overførsel af 2.751 millioner kr., som er uforbrugte midler fra diverse eksterne puljer samt investeringspuljen i Ishøj Kommune. Dvs. at nettoresultatet reduceres betydeligt.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Resume
Ifølge Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen § 4, stk.1 kan en forældrerepræsentant udtræde af skolebestyrelsen, når forældrerepræsentanten skriftligt har meddelt Byrådet sit ønske om udtræden og har modtaget en bekræftelse på udtrædelsen.
Sagsfremstilling
Nanna Salling har meddelt, at hun ønsker at udtræde af skolebestyrelsen på Ishøj Skole hurtigst muligt.
Skolens leder oplyser, at der skal afholdes suppleringsvalg til skolebestyrelsen som følge af udtrædelsen.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at Byrådet tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
Sekretariatet for Ungdomskriminalitetsnævnet har udsendt statistik for alle sager, der har været igennem nævnet i 2019. På landsplan var der 605 hovedsager i 2019. I Ishøj Kommune blev der i 2019 henvist syv hovedsager til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvoraf fem af de henviste var mellem 10 - 14 år og to var mellem 15 - 17 år.
Sagsfremstilling
Ungdomskriminalitetsnævnet er et uafhængigt nævn, som medvirker til at forebygge ungdomskriminalitet ved at fastlægge, målrettede, individuelle forebyggende indsatser for kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10 - 17 år. Indsatserne bliver fastlagt og gennemført ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for barnet eller den unge.
Sekretariatet for Ungdomskriminalitetsnævnet har udsendt en statistik for alle sager, der har været behandlet i nævnet i 2019. På landsplan var der 605 hovedsager i 2019 (sager, der er henvist til nævnet første gang), hvoraf 310 af sagerne vedrører børn mellem 10 - 14 år og 395 af sagerne omhandler unge mellem 15 - 17 år.
Af de 605 sager endte 471 af med at få fastsat et forbedringsforløb eller en straksreaktion, mens nævnet i 134 af sagerne undlod at fastsætte foranstaltninger. Antallet af sager, der ikke er ført til foranstaltninger eller straksreaktioner, er ligeligt fordelt mellem de to aldersgrupper.
I 2019 modtog Vestegnes Politikreds 73 hovedsager, hvoraf 57 sager blev afgjort i Ungdomskriminalitetsnævnet. Aldersfordelingen ligner aldersfordelingen på landsplan, hvilket betyder, at der var næsten lige så mange sager for de 10 - 14årige som for de 15 - 17årige.
I Ishøj Kommune blev der i 2019 henvist syv hovedsager til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvoraf fem af de henviste var mellem 10 - 14 år, og to var mellem 15 - 17 år. Der blev afgjort fire sager vedrørende Ishøj Kommunes børn og unge i 2019. To gange i 2019 havde Ishøj Kommune en genoptagelsessag i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Ved sammenligning af antallet af sager i de 11 kommuner, der er i Vestegnens Politikreds, befinder Ishøj Kommune sig på en sjette plads, når det handler om antal sager indstillet til Ungdomskriminalitetsnævnet og antal sager, der afgjort i nævnet i 2019.
Vedhæftede bilag 'Ungdomskriminalitetsnævnets sager i 2019', består af en opgørelse over antallet af sager, der har været i Ungdomskriminalitetsnævnet på landsplan og i Vestegnens Politikreds.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Sagsfremstilling
På mødet gives en mundtlig orientering om verserende klagesager på Børne- og Undervisningsudvalgets område.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
- Et opdateret årshjul for sager til Børne- og Undervisningsudvalget i 2020 er vedhæftet dagsordenen. Til årshjulet er tilføjet oplæg om de enkelte skolers kvalitetsrapporter i maj og temadrøftelse om klassekvotienter og skoledistrikter på mødet i juni.
- Nyt fra skolebestyrelserne.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Sagsfremstilling
- Center for Børn og Forebyggelse ansøgte i november 2019 Socialstyrelsen om puljemidler til projekt ”God start på livet”. I alt blev der ansøgt om 5,2 millioner, som over en treårig periode skal finansiere udbredelsen og kvalificeringen af brugen af screeningsredskaberne ADBB og PUF, samt implementeringen af gruppeforløbene DUÅ Baby og DUÅ Småbørn og udviklingen af brugen af ICDP- forløb. I december 2019 modtog Center for Børn og Forebyggelse besked fra Socialstyrelsen om, at beløbet var reserveret til Ishøj Kommune og ville blive ændret til tilskud, når Socialstyrelsen havde modtaget og godkendt en uddybende redegørelse for, hvordan familier med alvorligt syge børn og børn med funktionsnedsættelse er omfattet af målgruppen for projektet. Center for Børn og Forebyggelse har indsendt en redegørelse og har netop modtaget tilsagn om, at der er givet tilskud til projektet.
- Regeringen har sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet indgået aftale om at tilføre kommunerne 500 mio. kr. til mere pædagogisk personale i landets daginstitutioner. Ishøj Kommune er blevet tildelt 2,4 mio. kr. Børne- og Undervisningsministeriets pressemeddelelse kan findes via dette link:https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2020/feb/200217-politisk-aftale-om-udmontning-af-500-mio-kr-til-mere-paedagogisk-personale
- Status på klassedannelsesplanen for skolestartere til august 2020 er vedhæftet dagsordenen til orientering.
- KL's Børne- og Undervisningsudvalg politiske møde den 28. april er flyttet til den 5. november. Den oprindelige invitation er vedhæftet dagsorden.
Temaer for mødet er:
- Kvalitetsudvikling og evaluering i dagtilbud.
- Den varierende og motiverende skoledag.
- Den sammenhængende ungeindsats.
- Børne- og Undervisningsministeriet har sendt en orientering til landets skoler og kommuner om afholdelse af nationale test i skoleåret 2019/2020. Det fremgår af orienteringen, at der er indgået et bredt politisk forlig, og aftaleparterne er bl.a. enige om følgende:
- Den enkelte skole skal i skoleåret 2019/2020 have mulighed for ikke at gennemføre nationale test i udvalgte eller alle fag og klassetrin.
- Ministeriet udvælger et repræsentativt udsnit af landets klasser, som fortsat pålægges at gennemføre de nationale test.
- De 20 % af landets skoler, der har præsteret ringest i dansk og matematik ved 9. klasseprøverne skal fortsat gennemføre alle 10 obligatoriske test i skoleåret 2019/2020.
- Skolerne skal ikke orientere forældrene om den enkelte elevs resultat, medmindre forældrene beder om det. Resultaterne kan dog indgå på lige fod med andre test i dialogen med forældrene.
Orienteringen er vedhæftet dagsordenen.
- Social- og Indenrigsministeriet og KL har sendt et brev til landets kommuner vedr. en national brugertilfredshedsundersøgelse for folkeskole og SFO/fritidshjem. Det er Danmarks Statistik, der gennemfører undersøgelsen som en del af aftalen om 'Ledelse og kompetencer i den offentlige sektor'. Undersøgelsen skal ses som et led i kvalitetsudviklingen i den offentlige sektor. Vedhæftede informationsbrev sendes ud til skolernes ledelser.
- I forbindelse med den seneste tilretning af styrelsesvedtægten for forældrebestyrelser i dagtilbud besluttede Børne- og Undervisningsudvalget, at der i tillæg til styrelsesvedtægten udarbejdes en uddybende beskrivelse af forældrebestyrelsens opgaver, roller og ansvar. Denne er nu udarbejdet og drøftet med dagtilbudslederne. Folderen ’Forældrebestyrelser i Ishøj Kommunes dagtilbud - Opgaver, roller og ansvar’ er vedhæftet dagsordenen.
- På vegne af Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed har Index100 gennemført en analyse, der kortlægger kommunernes økonomi- og visitationsmodeller på specialundervisningsområdet. Formålet med analysen er at give kommunerne viden om, hvordan andre kommuner har organiseret styringen af specialundervisningsområdet. Analysen kortlægger således kommunernes økonomimodeller på specialundervisningsområdet, som overordnet opdeles efter, hvorvidt det er den enkelte skole eller forvaltningen, der har betalingsansvaret for elever, som henvises til specialundervisning. I analysen undersøges også kommunernes praksis for visitation til specialundervisning samt udgifterne til specialundervisning på landsplan. Analysen er vedhæftet dagsordenen.
- Ishøj Naturcenter vil enten selv søge eller være partner i følgende, eksternt finansierede projekter i år 2020-2021:
- Naturvidenskabsfestivalpulje uge 39 (administreres gennem ASTRA): 15.000 kr. til undersøgelsesudstyr og materialer. Ishøj Naturcenter er selv ansøger.
- Krible Krable Kursuskaravane 2020 + 2021 (administreres gennem Naturvejledning Danmark): 10.000 kr. til kursusmaterialer. Ishøj Naturcenter er ikke selv ansøger, men vil som formidlingspartner i projektet modtage op til 10.000 kr. pr. år.
- Bi-karavane Kursuskaravane 2020 + 2021 (administreres gennem Naturvejledning Danmark): 10.000 kr. til kursusmaterialer. Ishøj Naturcenter er ikke selv ansøger, men vil som formidlingspartner i projektet modtage op til 10.000 kr. pr. år.
- Haven i Havet 2020-2022. Foreningen Havhøst er ansøger hos Novo Nordisk Fonden. Ishøj Naturcenter er ikke selv ansøger, men vil som formidlingspartner i projektet modtage betaling for at deltage i udviklingen af undervisningsprogrammer, afholdelse af aktivitetsdage for udskolingsklasserne samt til materialer, samlet op til 72.000 kr. over de 3 år.
Initiativerne er beskrevet yderligere i vedhæftede bilag. - Aflysning af fælleselevrådets tur til Waalre: Fælleselevrådet for Ishøj Kommunes skoler skulle have været på studietur til kommunens hollandske venskabsby Waalre i uge 12. Administrationen har været nødsaget til, at aflyse studieturen på grund af Coronavirus situationen i Europa.
- Flytning af klimafagdage: Som en udmøntning af beslutningen om klimaklasser på Ungebyrådsmødet den 18. marts 2019 var der planlagt to klimafagdage for udskolingselever i marts måned. Grundet for få tilmeldinger er klimafagdagene udsat.
- Arken ønsker at etablere af partnerskab vedr. billedkunstvalgfaget i udskolingen: Arken har ønsket kommunal anbefaling til projektansøgning til A.P.Møller. Arken ønsker at udarbejde en model for partnerskab vedr. valgfaget billedkunst. Et partnerskab, der bygger videre på de samarbejder og erfaringer Arken har gjort sig i forbindelse med A.P. Møller projektet Laboratorium for kreativ læring. Der er lærere fra flg. kommuner, Greve, Ballerup, Høje Taastrup, Vallensbæk, Brøndby og Ishøj, der har udtrykt ønske om at indgå i et 2-årigt projekt. Administrationen i Ishøj Kommune har anbefalet projektet. Anbefalingen er vedhæftet dagsordenen.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.