Den 26.marts 2019 vedtog folketinget en ny lov om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v. Loven indeholder to nye bestemmelser om henholdsvis obligatoriske sprogprøver og underretning om fravær over 15 pct.

Af loven om obligatoriske sprogprøver fremgår det bl.a., at elever i børnehaveklasser på skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, mindst en gang inden for de seneste 3 år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse. Består eleven ikke sprogprøven, skal eleven igen undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende skoleår. Lovteksten er vedhæftet dagsordenen.

Strandgårdskolen er omfattet af den nye lov, da Vejleåparken var med på infrastrukturlisten (listen over udsatte boligområder) i 2017 og mere end 30 pct. af skolens elever bor i Vejleåparken.

Strandgårdskolen har deltaget i et forsøg med sprogprøverne. Jan Mindegaard, skoleleder på Strandgårdskolen, deltager på mødet under punktet og fortæller om arbejdet med sprogprøverne.

I børnehaveklasser, der er omfattet af loven gennemføres tre sprogprøver. Den første sprogprøve gennemføres i forbindelse med undervisningens påbegyndelse, den anden sprogprøve gennemføres i februar, og den tredje sprogprøve gennemføres umiddelbart inden skoleårets afslutning. Består eleven en sprogprøve, skal eleven ikke deltage i yderligere sprogprøver. Elever, som ikke består en obligatorisk sprogprøve, skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på skolen inden den næste sprogprøve. 

Elever, som ikke består den tredje sprogprøve, tilbydes en frivillig fjerde sprogprøve inden undervisningens påbegyndelse i 1. klasse. Består eleven den fjerde sprogprøve, kan eleven påbegynde 1. klasse. Som forberedelse til den fjerde sprogprøve tilbydes eleven mod betaling deltagelse i frivillig undervisning i sommerferien. Deltagerbetaling udgør 500 kr. (2018 niveau) pr. påbegyndt uge.

For de elever, der ikke har bestået sprogprøven, kan skolelederen i helt særlige tilfælde beslutte, at eleven på trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er tilstrækkeligt til at påbegynde undervisningen i 1. klasse.

Loven forventes at gælde fra 1. august 2019. Undervisningsministeriet oplyser, at bekendtgørelsen forventes færdig i foråret 2019.

Den 13. maj er der afholdt møde mellem Strandgårdskolen, Firkløveren. Piletræet, Femkanten og Center for Dagtilbud og Uddannelse med henblik på at intensivere og målrette arbejdet med skolestarternes sproglige udvikling i Strandgårdskolens skoledistrikt.

Vedrørende de nye regler om fravær fremgår det, at skoleledere skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for et kvartal. Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for et kvartal, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for et kvartal. Bekendtgørelsen på området afventes.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter muligheden for en politisk tilkendegivelse.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget ønsker, at borgmesteren og udvalgsformanden sender et brev til den nye Undervisningsminister, hvor der gives opbakning til en indsats i forhold til børns sproglige kompetencer, men at Ishøj Kommune ikke kan tilslutte sig den metode, som sprogtesten bygger på.

Konsekvensen af den nye lov kan være, at der skal oprettes en ekstra børnehaveklasse i skoleåret 2020/2021, hvis antallet af omgængere overstiger det antal, der kan være i de børnehaveklasser, som etableres på Strandgårdskolen. Etableringen af en ekstra børnehaveklasse koster ca. 889.000 kr.

Lov nr. 278 af 26/03/2019. Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.).

På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet i maj 2017 besluttede udvalget, at Strandgårdskolens sfo3, som en forsøgsordning, kan holde åbent to dage om ugen fra kl. 15.30 og to dage om ugen fra kl. 17.00.

Ordningen blev evalueret i Børne- og Undervisningsudvalget på mødet i marts 2018, hvor udvalget besluttede, at Strandgårdskolen indsamler en fremmødestatistik i det kommende år, hvoraf komme og gå tider fremgår. Sagen blev behandlet på Børne- og Undervisnngsudvalgsmødet den 10. april, hvor udvalget besluttede, at ledelsen på Strandgårdsskolen sender fremmødestatistikken til skolebestyrelsen med henblik på at få deres kommentarer, således at sagen kan genbehandles på udvalgsmødet i maj 2019. 

Udvalget besluttede endvidere, at alle aftenklubber og klubben i Ungdomsskolen skal indsende fremmødestatistik for det seneste år, således at statistikkerne kan behandles på udvalgsmødet i juni 2019.

Skoleleder Jan Poulsen Mindegaard deltager under dette punkt og orienterer om skolebestyrelsens kommentarer.

Beslutningen om at holde Strandgårdskolens sfo3 åben blev truffet på baggrund af en bekymringsskrivelse fra skolebestyrelsen på Strandgårdskolen i forbindelse med vedtagelsen af den nye klubstruktur. Bekymringsskrivelsen er vedhæftet dagsordenen.

Der er udarbejdet fremmødestatistik for perioden august 2018 til februar 2019. Fremmødestatistikken er vedhæftet dagsordenen.

Børne- og undervisningsudvalget drøfter, på baggrund af fremmødestatistikken og kommentarerne fra skolebestyrelsen på Strandgårdskolen, hvorvidt Strandgårdskolens aftenklub kan fortsætte med at holde tidligt åbent to af ugens fire dage.

Punktet genoptages på næste møde.

• Årshjul for sager til Børne- og Undervisningsudvalget i 2019 er vedhæftet dagsordenen til orientering.
• Nyt fra skolebestyrelserne.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Administrationen undersøger muligheden for at besøge Svendborg og studere Idrætsskolen. Skolelederne inviteres til at deltage.

Ishøj Skoles bestyrelse er bekymrede for implementeringsfasen af Aula.

På Økonomi- og Planudvalgets møde den 29. april 2019 indstillede udvalget, at der arbejdes med en spare-/råderumsramme på 10 mio. kr., som fordeles på fagudvalgene. Rammen på 10 mio. kr. reduceres med besparelser ved at flytte funktioner ind i Brohuset, og udvalgsrammerne reduceres forholdsmæssigt. Det blev endvidere besluttet, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for udvalgets områder på møderne i maj og juni.

Der er fortsat en række ubekendte forhold omkring budget 2020, ikke mindst uklarhed om resultatet af den kommende økonomiaftale og dermed indtægtssiden (tilskud og udligning og skatter). Med forbehold herfor, og efter fremrykning af kunststofbane til 2019 og reduktion vedrørende ny genbrugsplads (anlæg) samt foreløbig opgørelse af tekniske korrektioner (i alt -10,250 mio. kr.), udviser den aktuelle bundlinje i budget 2020 en ubalance på lige under 2 mio. kr. (under forudsætning af særtilskud på 20 mio. kr.). Ubalancen er dog stigende i overslagsårene, til 25,5 mio. kr. i 2023.

I 2020 tegner der sig desuden en overskridelse af den tekniske serviceramme i størrelsesorden 14,2 mio. kr., ligesom der under de givne forudsætninger vil være tale om et markant træk på kassebeholdningen.

På denne baggrund foreslog borgmesteren, at der arbejdes med en spare-/råderumsramme på 10 mio. kr., hvoraf Børne- og Undervisningsudvalgets andel udgør 2,5 mio. kr.

Der vil på sigt være en række besparelser i forbindelse med flytning af kommunale aktiviteter til Brohuset. I 2020 er det dog begrænset, idet der alene vil være tale om ca. 275.000 kr. (200.000 kr. vedr. lejeindtægt fra læger og 75.000 kr. i besparelse vedr. Ishøj Job og Uddannelse). Den sparede lejeudgift ved at flytte Hjemmeplejen fra det tidligere Turistkontor på 0,9 mio. kr. er indregnet i den aktuelle bundlinje, som en teknisk korrektion. Efter 2020 kan der komme yderligere besparelser, når/hvis hjælpemiddeldepot, borgerservice, foreningshuset mv. flytter ind i Brohuset.  

I de kommende måneder drøfter fagudvalgene forslag til besparelser inden for de anførte rammer. Administrationen vil frem mod sommerferien foretage yderligere vurderinger og beregninger af mere teknisk karakter. Der gives en fornyet status på budget 2020 inden sommerferien.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at udvalget drøfter budget 2020 inden for udvalgets områder, herunder forslag til mulige besparelse inden for en ramme på 2,5 mio. kr.

Drøftet.

De detaljerede budgetbemærkninger for Center for Dagtilbud og Uddannelse er vedhæftet referatet.

Som angivet i sagsfremstillingen.

Bekendtgørelse om budget- og regnskabssystem, revision mv.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje til afprøvning af modeller for én koordinerende sagsbehandler for børn og unge med handicap. Center for Børn og Forebyggelse (CBF) har ansøgt om støtte fra puljen til at afprøve modellen "Én familie – én indgang".

Som led i satspuljeaftalen for 2018 er der afsat midler til en ansøgningspulje til afprøvning af modeller for én koordinerende sagsbehandler for børn og unge med handicap, som udmøntes i 2019.

Under initiativet ”Bedre koordination i indsatserne” blev der i 2018 gennemført en afdækning af de modeller for én koordinerende sagsbehandler, som anvendes i nogle af landets kommuner. Modellerne skal sikre koordinering af de kommunale indsatser for familier til børn og unge med handicap, som modtager flere typer af hjælp og støtte. De to mest lovende af disse samarbejdsmodeller er blevet udvalgt og danner grundlag for ansøgningspuljen. Formålet med ansøgningspuljen er således, at en række kommuner kan afprøve og få erfaringer med modellerne, og derved skabe bedre sammenhæng og større fleksibilitet i familiernes møde med de kommunale myndigheder.

Der er afsat 30,3 mio. kr. til ansøgningspuljen over en treårig periode. Det forventes, at der kan ydes tilskud til 12 - 17 projekter.

Center for Børn og Forebyggelse har d. 26. april 2019 indsendt en ansøgning om støtte fra puljen til afprøvning af modellen "Én familie – én indgang". Modellen har særligt fokus på, at mål og aktiviteter for familierne skal være koordinerede og sammenhængende på tværs af forvaltninger. Familierne har én kontaktperson, familiekoordinatoren, der er familiernes primære kontakt og koordinerer barnets sag på tværs. Modellen består af fire kerneelementer: Koordineret sagsbehandling, Inddragelse af familien, Fælles systematisk tilgang og Fælles finansiering.

Det er erfaringen i CBF, at det er særligt afgørende at sikre koordination og hyppig opfølgning i børnehandicapsager i forbindelse med, at barnets funktionsnedsættelse konstateres og i årene umiddelbart herefter, hvis vi skal lykkes med at støtte forældrene i at skabe gode opvækstvilkår for deres børn og sikre, at forældrene bliver trygge i samarbejdet med det kommunale system. Da diagnosticering af fysiske og psykiske funktionsnedsættelser ofte sker i løbet af barnets første leveår, ønsker vi at afprøve modellen på gruppen af børn i alderen 0-6 år med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Formålet med ansøgningen er således at undersøge, hvorvidt samarbejdsmodellen "Én familie – én indgang" kan bidrage til, at CBF i højere grad kan:

• Sikre koordinerede og sammenhængende indsatser omkring 0-6årige børn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse på tværs af faggrupper og centre/forvaltninger i Ishøj og Vallensbæk kommuner.
• Sikre tidlig og kvalificeret, tværgående udredning af børnenes og familiernes situation og behov for støtte.
• Sikre, at børnenes forældre oplever fleksibilitet i mødet med det kommunale system, og at de oplever, at der bliver taget hånd om hele deres barns sag.
• Hjælpe forældrene til at håndtere deres børns funktionsnedsættelser, inden de udvikler sig til (eller afføder) mere massive og komplekse problemstillinger, som nødvendiggør indgribende og udgiftstunge indsatser eller foranstaltninger. 
• Skabe sammenhængende og borgerinddragende forløb, hvor barnets forældre oplever, at deres behov og ønsker bliver hørt, at de er velinformerede om deres barns sagsforløb, og at de selv er medansvarlige for barnets forløb.

Børne- og Undervisningsudvalget godkender ansøgningen om puljemidler til afprøvning af modellen "Én familie – én indgang".

Tiltrådt.

I forbindelse med puljeansøgningen ansøger Center for Børn og Forebyggelse om tilskud fra Socialstyrelsen til understøttelse af modelafprøvning og implementering. Der ansøges om kr. 2.401.625,00. Ansøgningspuljen omfatter ikke krav om kommunal medfinansiering.

Der indgås én gang årligt en økonomisk rammeaftale mellem fys-/ergofunktionen på Kirkebækskolen og Center for Børn og Forebyggelse for levering af fysioterapi og ergoterapi til børn og unge. Rammeaftalen for skoleåret 2019/2020 udgør kr. 1.568.368.

Rammeaftalen for afregning af ydelser fra fysioterapeuter og ergoterapeuter beskriver den overordnede økonomiske ramme mellem fys-/ergofunktionen på Kirkebækskolen og Center for Børn og Forebyggelse. Rammen indeholder den kommunale økonomiske ramme for bevilling af:

1.       Forebyggende fysioterapeutisk eller ergoterapeutisk rådgivning til skoler og dagtilbud.
2.       Forebyggende indsatser for specifikke børn og unge under serviceloven §11, stk. 7.
3.       Genoptræning til børn og unge, som udskrives fra hospitalerne under sundhedslovens §140 (for børn) efter aftale med Center for Voksne og Velfærd.
4.       Vedligeholdelsestræning til børn og unge med motoriske funktionsnedsættelser under servicelovens §86, stk. 2 (børn).

Rammen indeholder betjening af børn og unge fra både Ishøj og Vallensbæk kommuner.

Rammeaftalen beskriver overordnet, hvordan ressourcerne forventes at blive fordelt mellem de fire forskellige hovedydelser - se ovenfor.

Overordnet er forventningerne, at en større del af ressourcerne i det kommende skoleår vil omfatte opgaver, der omhandler opfølgning på børn og unge med cerebral parese til og med det 15 år. Der er afsat 160 timer pr. år til området, hvor der sidste år var afsat 72 timer pr. år.

Der ses et fald i antallet af timer fra 2.500 timer/år i 2018/2019 til 2.300 timer/år i 2019/2020 vedr. ”Vedligeholdelsestræning og genoptræning (inkl. børn og unge med kroniske lidelser).

Ligeledes er der sket et fald i tildeling af ressourcer til området ’Forebyggende indsatser i skoler og dagtilbud’, et fald fra 310 timer til 200 timer til opgaver indenfor dette område. Vedrørende punktet ’Forebyggende indsatser, jf. SEL §11, stk. 7’ er der afsat 740 timer/år i år, hvor det sidste år lå på 758 timer/år. 

Rammeaftalen hænger sammen med kataloget ”Kvalitetsstandard og ydelseskatalog for fysioterapeutisk og ergoterapeutisk bistand for børn og unge i alderen 0-18 år i Vallensbæk og Ishøj kommuner” som beskriver servicestandarder på området. Kataloget blev besluttet januar 2019. Rammeaftalen og kvalitetsstandarden er vedhæftet dagsordenen.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Rammeaftalen udgør i skoleåret 2019/2020 kr. 1.568.368 fra Center for Børn og Forebyggelse til fys-/ergofunktionen på Kirkebækskolen. Dette beløb er kr. 27.953,20 højere i forhold til indeværende skoleår (2018/2019).

Forebyggende indsatser i dagtilbud og på skoler, forebyggende indsatser indenfor servicelovens §11, stk. 7, genoptræning efter sundhedslovens §140 samt vedligeholdelsestræning inden for servicelovens §44 af §86, stk. 2 for børn.

Som en del af budget 2019 blev det besluttet at nedlægge familieklasserne svarende til en årlig besparelse på 786.000 kr. Som en del af budgetforliget blev det besluttet, at ”Der udarbejdes en beskrivelse (notat) om, hvad der gøres, når familieklasserne afskaffes i folkeskolen.”

I det vedhæftede notat redegør administrationen for, hvordan skolerne håndterer udfordringer og problematikker med eleverne efter nedlæggelsen af familieklasserne. Det fremgår bl.a. at arbejdet med elever, der har udfordringer sker ud fra en inkluderende tænkning. Notatet er udarbejdet i samarbejde med skolelederne og Center for Børn og Forebyggelse.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

På mødet den 12. februar 2019 blev Børne- og Undervisningsudvalget orienteret om regeringens aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om justeringer af folkeskolen. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen er vedtaget den 2. maj 2019. Loven er vedhæftet sagen.

I forbindelse med loven er der enkelte elementer, der lokalt skal træffes politisk beslutning om.

Administrationen giver nedenstående oplæg til politiske beslutninger vedrørende ændringer i folkeskoleloven.

Nedsat timetal i indskolingen
Mindste varighed af den samlede undervisningstid i indskolingen (0. – 3. klasse) afkortes med 2 1/4 timer. Det betyder, at den samlede undervisningstid i indskolingen bliver mellem 1.110 undervisningstimer og 1.400 undervisningstimer, hvor den tidligere har været mellem 1.200 og 1.400 undervisningstimer. Hvis der planlægges med 1.200 undervisningstimer efter de hidtil gældende regler, vil den planlagte undervisningstid også ligge inden for lovens rammer. Det er op til en lokal beslutning, hvorvidt timetallet i indskolingen skal nedjusteres til 1.110 undervisningstimer. Administrationen foreslår, at udvalget drøfter nedjusteringen af undervisningstiden i indskolingen.  Hvis undervisningstiden nedjusteres betyder det, at sfo’en skal holde tilsvarende længere åbent. Administrationen foreslår, at merudgiften til den ekstra åbningstid i sfo trækkes fra skolernes budget.

Afkortning af skoleugen
Byrådet kan efter ansøgning fra skolelederen, og med udtalelse fra skolebestyrelsen, godkende, at afkorte skoleugen med op til 2 timer i 4. - 9. klasse ved at skære tilsvarende i den understøttende undervisning. Frigjorte ressourcer skal anvendes i undervisningen. Godkendelsen gælder for et år og byrådet skal føre tilsyn med konverteringen af den understøttende undervisning. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 12. februar, at udskyde ændringer på 4, 5. og 6. årgang til skoleåret 2020/2021, idet en afkortning af skoleugen for disse klassetrin vil betyde ekstra udgifter til udvidelse af åbningstiden i sfo2.

Afkortning relateret til konfirmationsforberedelse
Byrådet kan efter ansøgning fra skolelederen med udtalelse fra skolebestyrelsen godkende at afkorte den understøttende undervisning med 1,5 time pr. uge i det skoleår, hvor konfirmationsforberedelsen foregår.

Administrationen foreslår,

• at godkendelse om afkortning af skoleugen delegeres til Børne- og Undervisningsudvalget, og at eventuel ansøgning herom forelægges Børne- og Undervisningsudvalget senest på udvalgets møde i juni. For skoleåret 2019/2020 foreslås det, at eventuelle ansøgninger fremlægges for udvalget på mødet i september
• at tilsynet delegeres til administrationen.

Valgperiode på 2 år for forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen
Byrådet kan beslutte, at valgperioden er 2 år for de forældrerepræsentanter, der måtte ønske det, eller for alle forældrerepræsentanter på en skole. Administrationen foreslår, at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter dette med skolebestyrelserne på dialogmødet den 8. oktober og træffer endelig beslutning herom på udvalgets møde den 21. oktober 2019.

Lokale rammer for valgfag
I forbindelse med aftalen om øget praksisfaglighed i folkeskolen som Børne- og Undervisningsudvalget behandlede på mødet den 18. marts 2019 kan der fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valgfag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et bestemt antal tilmeldte elever. Det gælder også håndværk og design. Administrationen foreslår, at muligheden for at fastsætte lokale rammer delegeres til den enkelte skolebestyrelse, idet der er forskel på skolernes kapacitet i faglokalerne.

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter og træffer beslutning vedrørende de fremlagte ændringer i folkeskoleloven.  

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller,  

• at godkendelse af eventuelle ansøgninger om afkortning af skoleugen på 4. – 9. klassetrin samt afkortning af den understøttende undervisning i forbindelse med konfirmationsforberedelse delegeres til Børne- og Undervisningsudvalget
• at tilsyn med eventuel konvertering af den understøttende undervisning delegeres til administrationen.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at den samlede undervisningstid i indskolingen bliver 1.200 undervisningstimer.

Det er endnu uvist, hvordan de enkelte kommuner kompenseres for lovændringerne.

Administrationen foreslår, at spørgsmålet om udgifter til ekstra åbningstid i sfo2 ved evt. afkortning af skoleugen på 4. – 6. årgang drøftes i forbindelse med budgettet for 2020.

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen er vedtaget den 2. maj 2019.

På Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 21. august 2017 blev det besluttet, at valgfag til kommende skoleår skal godkendes i udvalget på mødet i maj.

Regeringen har indgået en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfagligheden i folkeskolen. Formålet er at styrke elevernes evner inden for de håndværksmæssige og praktiske fag. Den 18. marts 2019 besluttede Børne- og Undervisningsudvalget udmøntning af aftalen vedrørende valgfag. 

Med henvisning til Børne- og Undervisningsudvalgets beslutning om udmøntning af aftalen om valgfag fremlægger Ungdomsskolen et udbud af valgfag, som tilbydes elever fra alle kommunens folkeskoler, som andet valgfag. Udbuddet af valgfag er drøftet med skolelederne, Ishøj Fælles Elevråd og Ungerådet.

Da andet valgfag skal ligge ud over det samlede maksimale timetal i udskolingen på 1.400 timer om året - 35 timer om ugen, placeres valgfaget i tidsrummet fra kl. 15.30 – 17.00. Ungdomsskolen vælger selv, hvilken ugedag valgfagene udbydes, dog ikke tirsdag, hvor der er konfirmationsforberedelse for elever i 8. klasse.

Skolen på Ishøjgård søger om godkendelse af vedhæftede valgfagsbeskrivelse.

Børne- og Undervisningsudvalget godkender de fremlagte valgfagsbeskrivelser.

Tiltrådt.

I skoleåret 2017/18 blev der igangsat et rammeforsøg med mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen, som omfatter 50 deltagende skoler. Gildbroskolen og Vibeholmskolen deltager i rammeforsøget. Rammeforsøget udløber med skoleåret 2019/20.

Med den politiske aftale om justering af folkeskoleloven vil det fremover være muligt at træffe lokal beslutning om konvertering af tid til understøttende undervisning til andre indsatser. Den politiske aftale kræver lovændring. Af hensyn til de deltagende skolernes planlægning af næste skoleår meddeler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i vedhæftede informationsbrev, at de af kommunens skoler, der tidligere er godkendt til at deltage i rammeforsøget, kan fortsætte forsøget i skoleåret 2019/20.

Med meddelelsen fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan de involverede skoler fortsætte med den afkortede skoledag uafhængigt af om lovgivningsarbejdet vedrørende den nye aftale når at træde i kraft. Fortsættelse af forsøget sker på samme vilkår.

Vibeholmskolen meddeler imidlertid, at de kun indgik i rammeforsøget vedr. afkortet skoledag for 8. årgang, da de var meget udfordret sidste skoleår. Skolen valgte ikke at fortsætte i dette skoleår, da den afkortede skoledag ikke havde nogen egentlig effekt, og da den kortere skoledag på en årgang i udskolingen vanskeliggjorde muligheden for at parallel lægge den understøttende undervisning og blande elever på tværs i udskolingen efter elevernes behov.

Gildbroskolen som kører rammeforsøget for 7. – 9. normalklasser ønsker at fortsætte i rammeforsøget.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

På baggrund af en borgerhenvendelse er administrationen blevet opmærksom på, at der er behov for at præcisere, hvor længe man har ret til at blive indskrevet på distriktsskolen, efter man er flyttet til et nyt skoledistrikt. Ligeledes anbefaler administrationen, at kriterierne for optagelse på anden skole end distriktsskolen for elever i 1. – 9. normalklasse bliver præciseret. Sagen blev behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet i marts 2019, hvor udvalget besluttede, at sende sagen i høring i skolebestyrelserne. De indkomne høringssvar er vedhæftet dagsordenen, og samtlige bestyrelser bakker op om forslagene.

Distriktsskole
Ifølge folkeskoleloven er alle børn, i kraft af deres bopæl, tilknyttet en bestemt distriktsskole. Som udgangspunkt har børnene derfor ret til optagelse på den pågældende skole. Det fremgår ikke af folkeskoleloven, om man opretholder denne ret, hvis man flytter til et nyt distrikt, vælger at beholde sit barn på den hidtidige skole og efter en periode ønsker at få indskrevet sit barn på skolen i bopælsdistriktet.

Administrationen har derfor kontaktet Undervisningsministeriet, som har oplyst, at forældre har en ubetinget ret til, at barnet kan optages på distriktsskolen, men hvis forældrene ikke vælger at benytte denne ret i forbindelse med en flytning til skoledistriktet, så anses barnet for at have benyttet reglerne om frit skolevalg. I så fald vil barnet ikke efterfølgende have en ubetinget ret til at blive optaget på distriktsskolen. Ministeriet oplyser ligeledes, at den nærmere afgrænsning af, hvornår retten til at få barnet optaget på distriktsskolen skal være udnyttet, ikke fremgår af folkeskoleloven. Det er Byrådet, der skal fastlægge retningslinjer om dette.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 18. marts at sende følgende forslag: Forældrene skal indenfor tre måneder fra flyttedatoen give besked om, de ønsker skoleskift. Skoleskiftet skal effektueres senest den 1. august i det kommende skoleår.

Forslaget til retningslinjen er markeret med rødt i styrelsesvedtægtens afsnit 5.4. - Ishøj Kommunes retningslinjer for frit skolevalg, som er vedhæftet dagsordenen sammen med et notat fra Ishøj Skole vedr. henvendelse fra en familie, der er tilflyttet skoledistriktet.

Optagelse af elever, som ønsker anden skole end deres distriktsskole
I styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen fremgår det, at optagelse på en anden skole end distriktsskolen sker efter følgende prioriterede kriterier:

1. De elever, som har søskende på den ønskede skole.
2. De elever, der bor nærmest den ønskede skole.
3. De elever, der har gået i dagtilbud i det ønskede skoledistrikt.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 18. marts at sende følgende forslag til ændret styrelsesvedtægt i høring: Elever i børnehaveklasse optages efter følgende kriterier: 1) Søskende på skolen, 2) Afstand til skolen, 3) Dagtilbud i det ønskede skoledistrikt. Elever i 1. - 9. klasse optages efter følgende kriterier: 1) Søskende på skolen, 2) Ventelisten, 3) Afstand til skolen.

Forslaget til retningslinjen er markeret med rødt i afsnit 5.4. - Ishøj Kommunes retningslinjer for frit skolevalg. 

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at de foreslåede ændringer godkendes.

Tiltrådt.

Folkeskoleloven § 36, stk. 3.

Af Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen fremgår det, at ”der oprettes hold i modersmålsundervisning med brugerbetaling i sprog, der tales i lande udenfor EU/EØS, og hvortil der er 20 eller flere tilmeldte. Der tilbydes modersmålsundervisning fra 1. – 9. klasse”.

Der er indkommet 26 tilmeldinger til modersmålsundervisning i tyrkisk. Af nedenstående tabel fremgår tilmeldingerne fordelt på klassetrin og skole.

For at sikre undervisningens kvalitet skal der være en maksimal spredning på tre klassetrin pr. hold. Følges styrelsesvedtægtens bestemmelse om, at der skal være 20 eller flere tilmeldte før, der oprettes et hold, kan der i skoleåret 2019/2020 oprettes et hold bestående af 20 elever fra 0. – 2. klasse med elever fra Gildbroskolen, Ishøj Skole, Vejlebroskolen, Vibeholmskolen og Strandgårdskolen. Holdet foreslås oprettet på Vibeholmskolen, da de fleste elever går i skole hér.

Da der kun er tilmeldt fem elever fra 3. – 5. klassetrin, og én elev fra 6. – 8. klassetrin, oprettes der ikke et hold i modersmålsundervisning for disse klassetrin.

I skoleåret 2018/2019 er der oprettet et enkelt hold i modersmålsundervisning i tyrkisk.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at der oprettes et hold i modersmålsundervisning i tyrkisk for 0.- 2. klassetrin i skoleåret 2019/20.

Tiltrådt.

Forældrebetalingen er 263 kr. pr. måned. Ved eventuelle søskende gives der en søskenderabat på 54 kr. pr. måned.

Folkeskolelovens § 5, stk. 6 og § 30a samt Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen.

Som en del af budgetforliget for 2019 blev det besluttet, at ’Der udarbejdes et notat om, hvad der gøres af særlige tilbud for tosprogede børn, når sprogvurdering og – stimulering af tosprogede børn overgår til institutionerne. Det undersøges, om udgifterne kan reduceres ved mere integration af opgaverne i centrets daglige varetagelse af opgaverne. Til alle opgaver afsættes en pulje på kr. 240.000. Der foretages ligeledes løbende analysering af effekten.’

Som en del af udmøntningen er det besluttet, at der i første kvartal 2019 udarbejdes et notat vedrørende ekstra opgaver, der efter besparelsen på tosprogskonsulentfunktionen er integreret i centerets daglige opgavevaretagelse. Dette beskrives i vedhæftede notat

Som en del af budget 2019 blev det besluttet at spare 840.000 kr. årligt ved at nedlægge tosprogskonsulentfunktionen og Sprogspirerne. Sprogpædagogerne (inklusiv den lønsum, der hører til) samt ansvaret for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn overdrages til dagtilbuddene.

Det ansvar og de opgaver, som tosprogskonsulenten og Sprogspirerne varetog, forsvinder imidlertid ikke og integreres derfor i den daglige opgavevaretagelse i Center for Dagtilbud og Uddannelse inden for eksisterende ressourcer. Med budgetforliget blev der tilført 240.000 kr. Den samlede reducering af udgifterne ved at integrere opgaverne i centrets daglige varetagelse af opgaverne udgør således samlet 600.000 kr.

I vedhæftede notat beskrives, hvilke opgaver, der integreres i den daglige opgavevaretagelse i Center for Dagtilbud og Uddannelse inden for de eksisterende ressourcer.

Børne- og Undervisningsudvalget tager notat vedrørende særlige tilbud til tosprogede børn til efterretning.

Taget til efterretning.

I denne sag fremlægges forslag til elevernes skoleferier og fridage for skoleårene 2020/2021, 2021/2022 og 2022/2023. Sagen har været i høring - de indkomne høringssvar er vedhæftet dagsordenen.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 18. oktober 2016 skoleferier og fridage til og med skoleåret 2019/2020.

Udgangspunktet for forslagene er folkeskolelovens § 14a, hvoraf det fremgår, at skoleåret begynder den 1. august, og at elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Første skoledag efter sommerferien fastsættes af Byrådet.

Der er ikke lovgivningsmæssige krav om antallet af skoledage. Lovgivningen forholder sig derimod til antallet af undervisningstimer i skoleåret. I administrationens forslag er der 200 skoledage i de tre skoleår.

Administrationens oprindelige forslag til skolekalendere og oversigt over skoleferier og feriedage er vedhæftet dagsordenen. Forslagene til skoleferier og fridage har været i høring i skolebestyrelserne og i Ishøj Fælles Elevråd samt til information og drøftelse i Fælles-MED for Dagtilbud og Uddannelse. I forhold til administrationens oprindelige forslag udtaler bestyrelserne/Fælles-MED generelt, at de ønsker en afkortning af sommerferien, således at den slutter tidligere. De frigjorte dage lægges i stedet i påsken, således at påskeferien bliver en lang, sammenhængende periode. Enkelte ønsker også en længere juleferie.

Forslag til ferieplan fra Ishøj Fælles Elevråd er vedhæftet dagsordenen.

På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen, at sommerferiens slutning afkortes i de tre skoleår. De frigjorte dage lægges, så påskeferien bliver sammenhængende samt den 23. december.

For sfo’erne gælder det, at sfo1 har lukket tre uger i skolernes sommerferie, og sfo2 har lukket i fire uger i skolernes sommerferie. Én sfo i kommunen holder åbent i lukkeugerne og tilbyder pasning til de børn, som har behov. Der er endvidere vedtaget fire faste lukkedage (juleaftensdag, nytårsaftensdag, Grundlovsdag og fredag efter Kristi Himmelfartsdag). Herudover kan der placeres tre lukkedage. Beslutningen herom er lagt ud til skolebestyrelserne.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 16. oktober 2016 at opfordre til, at sfo’erne koordinerer deres lukkedage med dagtilbuddenes lukkedage og elevernes skolekalender af hensyn til forældrenes planlægning.

Børne- og Undervisningsudvalget vedtager, elevernes skoleferier og fridage for skoleårene 2020/2021, 2021/2022 og 2022/2023, herunder at sommerferiens slutning afkortes i de tre skoleår. De frigjorte dage lægges, så påskeferien bliver sammenhængende samt den 23. december.

Tiltrådt.

Folkeskoleloven § 14a.

Den 17. oktober 2016 besluttede Børne- og Undervisningsudvalget lukkedage i dagtilbud fra i 2017 - 2019. Hermed fremlægges forslag til lukkedage i de efterfølgende tre år, dvs. 2020 - 2022.

I Ishøj Kommune er der vedtaget fire faste lukkedage, nemlig juleaftensdag, nytårsaftensdag, Grundlovsdag og fredag efter Kristi Himmelfartsdag. Herudover kan der placeres tre lukkedage. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 17. december 2009, at de tre lukkedage i dagtilbuddene, så vidt det er muligt, placeres mellem jul og nytår. Udvalget besluttede ligeledes, at et fremmøde på under 20 % betegnes som lavt fremmøde i kommunens dagtilbud. Der kan således ikke placeres lukkedage i dagtilbud på dage, hvor fremmødet er over 20 %.

Med undtagelse af den 24. december og den 5. juni er kommunen forpligtet til at tilbyde alternativ pasning på lukkedage for de børn, som har behov for pasning. Én daginstitution i kommunen holder åbent for de børn, der har behov for pasning. Af hensyn til den alternative pasning er det nødvendigt at koordinere lukkedagene i kommunens dagtilbud.

I 2020 ligger de fire faste lukkedage alle på en hverdag, og der er tre lukkedage mellem jul og nytår.

I 2021 ligger Grundlovsdag på en lørdag. Til gengæld er der fire lukkedage mellem jul og nytår.

I 2022 ligger Grundlovsdag på en søndag og juleaftensdag og nytårsaftensdag på en lørdag, mens der er fire lukkedage mellem jul og nytår. Derfor skal der tages stilling til om, og i givet fald hvornår, der skal tilrettelægges to alternative lukkedage. Administrationen foreslår, at der lægges to alternative lukkedage i kommunens dagtilbud tirsdag den 12. april og onsdag den 13. april, hvilket er dagene før påske.

En oversigt over de foreslåede lukkedage er vedhæftet dagsordenen.

De foreslåede lukkedage har været i høring i dagtilbuddenes forældrebestyrelser og til information og drøftelse i Fælles-MED for Center for Dagtilbud og Uddannelse. Udtalelserne er vedhæftet dagsordenen. Samtlige bestyrelser og Fælles-MED bakker op om forslagene.

Børne- og Undervisningsudvalget godkender de foreslåede lukkedage.

Tiltrådt.

Vejledning om dagtilbud kapitel 10.

En gang om året fremlægger administrationen en dagtilbudsprognose for Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbudsprognosen er udarbejdet på baggrund af Ishøj Kommunes befolkningsprognose for 2019 - 2026. Prognosen fortæller om det fremtidige pladsbehov i 0 - 6års dagtilbuddene, som det ser ud med befolkningsprognosens forudsætninger.

Dagtilbudsprognosen konkluderer bl.a., at behovet for vuggestuepladser og børnehavepladser er stigende, og at der fra 2021 vil være behov for at udvide kapaciteten.

Formålet med dagtilbudsprognosen er at skabe overblik over udviklingen i behovet for pladser i kommunens dagtilbud.

Dagtilbudsprognosen er udarbejdet på baggrund af Ishøj Kommunes befolkningsprognose for 2019 - 2026. Befolkningsprognosen nedjusterer generelt det forventede antal 0 – 6årige børn i forhold til sidste års befolkningsprognose.

Ud over befolkningsprognosen bygger dagtilbudsprognosen på historiske tal for anvendelsesmønstre herunder andelen af kommunens børn, der har været indskrevet i kommunens dagtilbud, aldersfordelingen af børnene i dagtilbuddene og antallet af børn, der passes i andre kommuner og i private pasningsordninger.

Dagtilbudsprognosen viser, at der frem til 2021 forventes at være et overskud af pladser i vuggestuerne, mens der fra 2022 forventes at mangle på 32 vuggestuepladser i forhold til institutionernes nuværende maksimale kapacitet. Denne pladsmangel vil stige år for år frem til 2026, hvor der forventes at mangle 45 vuggestuepladser.

I børnehaverne forventes den nuværende kapacitet, inkl. 20 ekstra børnehavepladser i Femkanten, at svare fuldstændigt til det forventede antal indskrevne børnehavebørn i år 2019. Derefter forventes en pladsmangel i alle årene frem, som i 2020 vil udgøre 27 manglende pladser og 129 manglende pladser i år 2026.

I år 2022 forventes der et samlet behov for 22 ekstra pladser i Ishøj Kommunes daginstitutioner, hvorefter det forventes at stige alle årene frem. Alt i alt forventes det, at der i år 2026 vil mangle 174 pladser i alt i Ishøj Kommunes daginstitutioner. Det betyder, at der fremadrettet vil være behov for at etablere flere dagtilbudspladser, da institutionernes nuværende maksimale kapacitet ikke kan rumme det stigende behov for dagtilbudspladser. Der er budgetlagt en ny daginstitution i budget 2020. Administrationen følger udviklingen tæt.

Dagtilbudsprognose 2019 - 2026 er vedhæftet dagsordenen. 

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter dagtilbudsprognosen for 2019 - 2026.

Drøftet.

I denne sag fremlægges statistik over dagtilbudspladser samt en belægnings- og ventelisteopgørelse pr. 1. maj 2019.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 19. oktober 2015, at pladssituationen i kommunens dagtilbud fremover behandles i udvalget på møderne i februar, maj og oktober.

Formålet med vedhæftede statistik over dagtilbudspladser er at skabe overblik over udviklingen i, samt behovet for, pladser i kommunens dagtilbud.

Administrationen forventer, at pladsbehovet i 2019 kan rummes inden for den nuværende fysiske kapacitet. Administrationen følger udviklingen tæt.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Kirkebækskolen ansøger om at oprette en klasse med elever fra fire klassetrin fra skoleåret 2019/2020.

Kirkebækskolen begrunder ansøgningen med, at skolen arbejder i klasser, hvor eleverne er på tilnærmelsesvist samme klassetrin. Skolen er udfordret af, at det er varierende, hvor mange elever der er til skolestart hvert år.

Ansøgningen fra Kirkebækskolen er vedhæftet sagen.

Børne- og Undervisningsudvalget godkender ansøgningen fra Kirkebækskolen.

Tiltrådt.

Ifølge folkeskolelovens § 25, stk. 1 kan klasser på små skoler omfatte flere klassetrin op til 7. klassetrin.

Ishøj Byråd drøftede en strategi for kunst i det offentlige rum på byrådsseminaret i maj. På baggrund af drøftelserne er oplægget tilrettet og sendes til drøftelse i alle stående udvalg.

Strategiens afsæt er, at Ishøj Kommune udvikler en helhedsorienteret og langsigtet plan for, hvordan kunst indgår i de offentlige rum og bygninger. Strategien angiver en række mulige indsatsområder og muligheder, der kan gribes for at indarbejde kunsten i det offentlige rum. Der udarbejdes efterfølgende handleplaner eller projektbeskrivelser for strategiens foreslåede indsatsområder.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at strategien for kunst i det offentlige rum godkendes.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget ønsker, at børn og unge involveres i kunst i det offentlige rum, og at samarbejdet med Arken intensiveres.

I maj 2016 udsendte regeringen 10 mål for social mobilitet. De 10 mål skal understøtte, at færre skal være socialt udsatte, og flere skal være en del af arbejdsfællesskabet.

KL og Børne- og Socialministeriet har i marts 2019 udsendt baseline og status samt baggrundsnotat om de kommunefordelte sociale mål til landets kommuner. Dette materiale er vedhæftet dagsordenen.

De 10 mål for social mobilitet fastsætter ikke et fast måltal for udviklingen, hverken på kommuneniveau eller på landsplan. Målene sætter i stedet retning for det sociale arbejde i Danmark, hvor de overordnede sigtelinjer er, at flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, og færre skal være socialt udsatte.

For at give et overblik er der udarbejdet et notat, hvor tallene fra Ishøj er taget ud af materialet og sammenlignes med det samlede tal for alle kommuner.

Børne- og Undervisningsudvalget tager status på regeringens 10 mål for social mobilitet til efterretning.

Taget til efterretning.

Årsrapport for Produktionsskolen Møllen 2018 fremlægges til orientering.

Bestyrelsen for Produktionsskolen Møllen har den 2. april 2019 godkendt årsrapporten for Produktionsskolen Møllen for perioden 1. januar - 31. december 2018.

Af ledelsens beretning fremgår det, at Møllen sluttede året med 39,703 årselever, hvilket er 10 årselever under det budgetterede elevtal på 50, hvilket bla. har været medvirkende til, at årets reultat er et underskud på 194.829 kr. Det fremgår ligeledes, af ledelsesberetningen, at Møllen har oplevet et faldende antal produktionsskoleelever i 2018, som mange andre af landets produktionsskoler.

Det fremgår af revisionspåtegningen, at årsregnskabet giver et retvisende billede af skolens aktiviteter, aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2018.

Årsrapporten for Produktionsskolen Møllen 2018 er vedhæftet dagsordenen.

Børne- og Undervisningsudvalget tager Årsrapport for Produktionsskolen Møllen 2018 til efterretning.

Taget til efterretning.

Årsrapporten aflægges efter bekendtgørelse nr. 1490 af den 16. december 2003 om regnskab for folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndsarbejdsskoler, private skoler for gymnasiale uddannelser mv. og produktionsskoler.  

På mødet gives en mundtlig orientering om verserende klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Der var intet til punktet.

• Status på klassedannelsesplanen til det kommende skoleår er vedhæftet dagsordenen til orientering.
• Ishøj Kommune har modtaget aktuel status for indberetning af data til Danmarks Statistik i forhold til det specialiserede socialområde (børn og unge) for hhv. Ishøj og Vallensbæk kommuner. Der indberettes løbende data om modtagne underretninger, forebyggende foranstaltninger og anbringelser til Danmarks Statistik. Som det fremgår af oversigten, forløber indberetningen uden problemer. Dog har der vist sig tekniske vanskeligheder mellem journaliseringssystemet SBSYS og DST i forbindelse med indberetning af underretninger. Kommunen og DST er i god dialog herom.
• Undervisningsministeriet har udsendt et brev til samtlige kommunalbestyrelser i landet, hvor de gør opmærksom på, at en kommune ikke kan henvise anbragte børn eller unge til at modtage undervisning (hjemmeundervisning) på et anbringelsessted uden intern skole. En henvendelse fra Folketingest Ombudsmand giver Undervisningsministeriet anledning til at udsende en meddelelse til alle kommuner om undervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder uden intern skole. Ishøj Kommune har aktuelt ikke anbragte børn og unge i hjemmeundervisningsordninger på anbringelsessteder og har generelt undgået denne type løsninger. Brevet fra Undervisningsministeriet er vedhæftet dagsordenen.
• DM i skolefodbold 2019 bliver afholdt på Gildbroskolen fra den 27. - 29. maj. Program og spilleplan for stævnet er vedhæftet dagsordenen til orientering.
• Center for Park, Vej og Mijø har som opfølgning på den tragiske hændelse fra Ballerup, hvor en gynge væltede, forespurgt hos Nordisk Legepladsinstitut, der inspicerer legeplader i Ishøj Kommune, om en lignede hændelse kan forekomme i Ishøj. Nordisk Legepladsinstitut har svaret, at det ses som værende usandsynligt, da Ishøj Kommune ligger i den bedste femtedel af kommuner, som Nordisk Legepladsinstitut inspicerer legepladser for. Svaret er vedhæftet dagsordenen. 

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.