Referat
Børne- og Undervisningsudvalget tirsdag den 22. april 2014 kl. 16.30
Mødelokale 2A / Bad Salzungen
Sagsfremstilling
Erindringsliste af 1. april 2014 fremlægges.
Forslag til beslutning:
Indstilling
orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Sagsfremstilling
Udmelding fra Undervisningsministeriet vedr. rammeforsøg med talentklasser for musik og internationale skolelinjer.
Af udmeldingen fremgår at der på baggrund af ansøgninger fra kommunalbestyrelser kan godkendes forsøg med at oprette særlige talentklasser i musik baseret på optagelsesprøve/optagelseskrav, og at der kan godkendes forsøg med engelsk i udskolingen/internationale udskolingslinjer.
Udmeldingen fra Undervisningsministeriet er vedhæftet dagsordenen til orientering.
Status vedr. klassedannelsesplanen for børnehaveklasser til skoleåret 2014/2015 fremlægges på mødet og er vedhæftet dagsordenen til orientering.
Ansøgning til Undervisningsministeriet vedr. ansøgning om dispensation til at Strandgårdskolen kan fortsætte som helhedskole er vedhæftet dagsordenen til orientering.
Der gives en orientering om status på skolebestyrelsesvalg.
Forslag til beslutning:
Indstilling
orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at administrationen afholder et møde med Kulturskolen om initiativet med talentklasser, hvor det drøftes, hvordan dette initiativ kan sættes i værk i Ishøj Kommunes på sigt.
Bilag
Resume
Administrationen har udarbejdet et forslag til revideret styrelsesvedtægt for kommunens folkeskoler. Administrationen foreslår, at styrelsesvedtægten sendes til høring i skolebestyrelserne.
Sagsfremstilling
Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skoler giver et billede af fordelingen af beslutningskompetence og ansvar mellem Byråd, skolebestyrelse og skolens leder. Styrelsesvedtægten indeholder desuden en række bilag, som giver et overblik over de beslutninger, som Byrådet har truffet i forhold til skolerne som helhed og i forhold til skolebestyrelserne.
Styrelsesvedtægten skal med mellemrum tages op til revision, så den afspejler den gældende lovgivning og øvrige beslutninger omkring skolerne. Det vedhæftede forslag til revideret styrelsesvedtægt er således opdateret i forhold til folkeskolereformen, lovændring omkring valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne mv. Herudover er den generelt tilrettet, således at bilag, der var ren afskrift af folkeskoleloven nu er udgået. Derudover er der foretaget en række mindre redaktionelle ændringer.
I bilaget er tilføjelser og ændringer markeret med rød skrift.
Administrationen foreslår, at forslaget til revideret styrelsesvedtægt sendes i høring i skolebestyrelserne. Ifølge den nye bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne, kræver kommunens regler for valget en egentlig godkendelse af skolebestyrelserne. Administrationens forslag til regler fremgår af bilag 4: Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.
Forslag til beslutning:
Indstilling
forslag til revideret styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes Skolevæsen sendes til høring i skolebestyrelserne i perioden 23. april - 8. maj 2014.
styrelsesvedtægtens bilag 4 - 'Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen' - sendes til godkendelse i skolebestyrelserne.
Beslutning
Tiltrådt.
Børne- og Undervisningsudvalget havde enkelte justeringer, som er indført i den version, der sendes i høring i skolebestyrelserne.
Bilag
Resume
Af aftaleteksten til ”Et fagligt løft af folkeskolen”, som blev vedtaget i juni 2013 fremgår det, at skolerne i højere grad skal åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde.
Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer.
Sagsfremstilling
For at opfylde de krav der fremgår af "Et fagligt løft af folkeskolen" foreslår administrationen, at følgende mål indskrives i Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes Skolevæsen:
"Skolerne skal inkludere det omkringliggende samfund gennem samarbejder med Kulturskolen, kultur- og fritidslivet, ungdomsuddannelser, erhvervslivet, de lokale foreninger og/eller andre relevante samarbejdspartnere."
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget drøfter administrationens forslag til mål for den åbne skole.
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter mål for den åbne skole og sender målene til høring i skolebestyrelserne fra den 23. april - 8. maj 2014.
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at målene for den åbne skole indskrives i Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen.
Beslutning
Tiltrådt med nedenstående rettelse.
Børne- og Undervisningsudvalget vedtog følgende formulering:
"Skolerne skal inkludere det omkringliggende samfund gennem samarbejder med Kulturskolen, Naturcenteret, kultur og fritidslivet, ungdomsuddannelser, erhvervslivet, de lokale foreninger og/eller andre relevante samarbejdspartnere."
Den åbne skole skal endvidere bidrage til, at naturen og uderum anvendes mere i undervisningen.
Lovgrundlag
Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen af 7. juni 2013.
Forslag til beslutning:
Resume
Processen der har ført til formuleringen af de skolepolitiske delmål startede på fyraftensmødet med skolebestyrelserne den 10. marts 2014. Notatet fra mødet blev fremlagt for Børne- og Undervisningsudvalget den 17. marts 2014, og er efterfølgende blevet drøftet med skolelederne.
Sagsfremstilling
I aftaleteksten til "Et fagligt løft af folkeskolen" af 13. juni 2013 er der indskrevet tre overordnede nationale mål for folkeskolen, som også er Ishøj Kommunes overordnede skolepolitiske mål:
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges.
Ishøj Kommunes skolepolitiske delmål er en række målbare delmål, som skal understøtte de overordnede nationale mål.
Det foreslås, at de skolepolitiske delmål, sendes til høring i skolebestyrelserne og efterfølgende vedtages i Børne- og Undervisningsudvalget. Herefter indskrives målene i Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen, inden den endelige behandling af styrelsesvedtægten i Byrådet.
Forslaget til skolepolitiske mål i Ishøj Kommune er vedhæftet dagsordenen.
Forslag til beslutning:
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget drøfter de skolepolitiske mål for Ishøj Kommune.
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at de skolepolitiske mål sendes til høring i skolebestyrelserne i perioden fra den 23. april - 8. maj 2014.
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at de skolepolitiske mål indskrives i Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes Skolevæsen.
Beslutning
Tiltrådt.
Udvalget ønskede, at notatet vedr. arbejdet med de skolepolitiske mål i Ishøj Kommune sendes til skolebestyrelserne i forbindelse med høringen.
Bilag
Resume
De nye arbejdstidsregler for lærerne træder i kraft pr. 1. august 2014. De nye arbejdstidsregler indebærer, at lærerne kommer til at tilbringe mere tid på skolen. Derfor er kommunens fem folkeskoler Ishøj Skole, Vibeholmskolen, Strandgårdskolen, Gildbroskolen og Vejlebroskolen i gang med at indrette lærerarbejdspladser.
Sagsfremstilling
Skolerne har sammen med Center for Kommunale Ejendomme lavet planer for indretningen af lærerarbejdspladser. Efterfølgende har skolerne indmeldt deres forslag til finansiering til Center for Børn og Undervisning (CBU), som har vurderet hvor stor en del af omkostningerne, der kan finansieres af centrale midler, og hvor stort et beløb skolen dækker.
Forslagene til indretning af lærerarbejdspladser er godkendt af borgmester Ole Bjørstorp og forelægges Børne- og Undervisningsudvalget til orientering.
Økonomi
Der etableres lærerarbejdspladser på de fem skoler for i alt 2.790.125 kr.
Af dette beløb finansierer skolerne selv 657.500 kr.
Det betyder at 2.132.625 kr. finansieres på følgende vis:
1.000.000 kr. af lockoutmidler.
536.625 kr. af midler der er sparet som følge af nednormering i dagtilbud.
200.000 kr. af sparede midler i forbindelse med sammenlægning af to 5. klasser.
396.000 kr. af bloktilskud 2014 (Omstilling af folkeskolen).
Forslag til beslutning:
Indstilling
orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Resume
A.P. Møller-fonden har doneret en milliard kroner til en endnu bedre folkeskole. Administrationen foreslår, at Ishøj Kommune ansøger fonden om 4,1 mio. kr. til at styrke elevernes matematiske og naturfaglige kompetencer.
Sagsfremstilling
Administrationen har i samarbejde med skolelederne og en række af skolernes undervisere i matematik og naturfag udarbejdet ansøgningen: ’Flere Lille og Store Nørder i Ishøj’ - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ansøgningen er vedhæftet dagsordenen. Det overordnede formål med ansøgningen følger folkeskolereformens mål om at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan samt at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater.
Projektet er 3-årigt og omhandler fagene matematik, natur/teknologi samt naturfagene. Det fremgår af ansøgningen, at kommunen ønsker at igangsætte seks initiativer i projektperioden:
Procesorienteret kompetenceudviklingsforløb i matematik, hvor hver skole gennemfører et forløb med lektor Tomas Højgaard, DPU Aarhus Universitet.
Styrkelse af de ikke-uddannede natur/teknologilæreres undervisningskompetence.
Kompetenceudvikling af vejledere inden for matematik. Der vil bl.a. være fokus på kvalificering af vejlederrollen og på at omsætte Fælles Mål til læringsmål.
Procesorienteret forløb mhp. på at fremme kompetencetænkningen i de naturfaglige fag. Konkret skal der dannes fagteam på det naturfaglige område på hver skole. Hvert fagteam gennemfører en proces med cand.psyk Kim Foss Hansen.
Synlig læring og feedback. Hver skole får oplæg om synlig læring og feedback, og viden fra oplæggene skal anvendes i praksis i alle øvrige tiltag.
Talentudvikling i matematik og naturfagene på mellemtrinnet og i udskolingen. Med projektet ønsker vi at udforske måder at arbejde med matematik og naturfagene på, som giver de dygtige elever muligheder for at arbejde med matematik på en anderledes og mere udfordrende måde.
Ansøgningsfristen er den 2. maj.
Økonomi
Der ansøges om i alt 4,1 mio. kr. i projektperioden.
Forslag til beslutning:
Indstilling
ansøgningen godkendes
ansøgningen sendes til orientering i skolebestyrelserne.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Undervisningsministeriet har oprettet et korps af læringskonsulenter, som bl.a. tilbyder praksisnær vejledning til kommuner og skoler om kvalitetsudvikling i folkeskolen. Administrationen fremsender en ansøgning om bistand fra læringskonsulenterne i forbindelse med projektet ’Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer'.
Sagsfremstilling
Undervisningsministeriet har oprettet et korps af læringskonsulenter, som tilbyder praksisnær viden, inspiration og målrettet vejledning til kommuner og skoler i hele landet om kvalitetsudvikling i folkeskolen og virkeliggørelse af initiativer i folkeskolereformen.
Administrationen har i forlængelse af ansøgningen ’Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer', jf. punkt 51 på Børne- og Undervisningsudvalgets dagsorden, ansøgt om et vejledningsforløb med læringskonsulenterne. Ansøgningen er udarbejdet efter drøftelse med skolelederne.
Det er tanken, at læringskonsulenterne skal være med til at kvalificere udviklingsprojektet på tre områder:
Vejledning af skoleledelserne om forandringsledelse og læringsledelse.
Udvikling af undervisningen med fokus på bl.a. vejledning om udvikling af praksis, der understøtter skolerne i arbejdet med læringsmål.
Generel vejledning i faglige og fagdidaktiske spørgsmål i de fag, der indgår i udviklingsprojektet.
Ansøgningen består af to dele: En ansøgning, som er udarbejdet af administrationen og en beskrivelse af hver skoles profiler, som er udarbejdet af skolelederne.
Ansøgningsfristen var den 11. april. Administrationen har indleveret ansøgningen med forbehold for politisk godkendelse i Børne- og Undervisningsudvalget.
Forslag til beslutning:
Indstilling
ansøgningen godkendes
ansøgningen sendes til orientering i skolebestyrelserne.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
A.P. Møller Fonden har doneret en milliard kroner til en endnu bedre folkeskole. Administrationen foreslår, at Ishøj Kommune ansøger fonden om 507.300 kr. til ledelsesudvikling på folkeskoleområdet.
Sagsfremstilling
Donationen fra A. P. Møller Fonden skal udmøntes over de næste 4 - 6 år med to ansøgningsfrister om året. I første ansøgningsrunde er fokus på opkvalificering og efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere i folkeskolen.
Det foreslås, at Ishøj Kommune ansøger A. P. Møller Fonden om midler til at opkvalificere skoleledelsernes faglige kompetencer med den systemisk anerkendende facilitatoruddannelse.
Målet med uddannelsen er at styrke skoleledernes evne til at lede og facilitere grupper, og at lederne opbygger personlige og professionelle kompetencer i alt lede møder og udviklingsaktiviteter gennem International Association of Facilitators (IAF) 6 kerne kompetencer:
At skabe en samarbejdende klientrelation.
At planlægge en passende proces.
At skabe og vedligeholde et deltagende miljø.
At guide gruppen til passende og brugbare resultater.
At opbygge og vedligeholde professionel viden.
At modellere positiv professionel adfærd.
Økonomi
Uddannelsen koster 26.700 kr., og der ansøges om finansiering af 19 uddannelsesforløb, hvilket svarer til, at alle fra skoleledelserne, både fra sfo og skole, kommer på uddannelse.
I alt ansøges der om 507.300 kr. fra A. P. Møller Fonden.
Forslag til beslutning:
Indstilling
ansøgningen godkendes
ansøgningen sendes til orientering i skolebestyrelserne.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Det overordnede formål med forslaget til en ændret organisering er, at Skolen på Ishøjgård bliver ét samlet skoletilbud organiseret som en helhedsskole.
Sagsfremstilling
Hensigten med forslaget er
at implementere folkeskolereformen og dermed styrke skolens læringsmæssige profil
at skabe en øget fleksibilitet i brugen af skolen - det gælder i forhold til elevsammensætning og elevantal samt skolens egne muligheder for at sammensætte eleverne i grupper
at sikre, at udgifterne pr. elev er konkurrencedygtig i forhold til andre tilsvarende specialundervisningstilbud.
Det foreslås, at skolen på Ishøjgård organiseres som helhedsskole, således at der skabes de bedst mulige rammer for organisering af undervisningen herunder den understøttende undervisning, den daglige motion og bevægelse samt lektiehjælp og arbejdet med barnets eller den unges specifikke problemer.
Dermed skabes de bedst mulige rammer for progression og læring hos skolens elever, da deres særlige behov forudsætter brugen af et vidt spektrum af differentierede metoder og tilgange. Helhedsskolen skaber den nødvendige tid og fleksibilitet i hverdagen, som elevernes læringsprocesser kræver.
Hvis Byrådet vedtager forslaget til den ændrede organisering af Skolen på Ishøjgård, herunder at den drives som helhedsskole, sendes det vedtagne forslag til ministeriets godkendelse.
Skolen på Ishøjgård har på nuværende tidspunkt høje udgifter pr. elev i forhold til andre lignende specialundervisningstilbud. Forslaget indebærer, at Skolen på Ishøjgård gøres konkurrencedygtigt således, at udgiftsniveauet matcher tilsvarende tilbud.
Den samlede økonomi for driften af Skolen på Ishøjgård forbliver uændret, men det foreslås at udgifterne til driften flyttes fra Familiecenteret til Center for Børn og Undervisning(CBU) pr. 1. januar 2015, så CBU får det fulde ansvar for driften af Skolen på Ishøjgård.
Organisering, normering, visitation og økonomi er beskrevet i vedhæftede notat.
Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget behandlede forslaget til ændret organisering af Skolen på Ishøjgård på udvalgsmøderne i marts 2014 og besluttede at sende forslaget til høring i skolebestyrelsen. Forslaget har sideløbende været til information og drøftelse i MED-Udvalget.
Der er indkommet høringssvar fra skolebestyrelsen, som er vedhæftet dagsordenen. Udtalelsen fra MED-udvalget er ligeledes vedhæftet dagsordenen, men til orientering.
Forslag til beslutning:
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget drøfter det indkomne høringssvar.
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at forslaget til ændret organisering af Skolen på Ishøjgård vedtages.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Ishøj Kommune igangsatte i 2011 et projekt, der har til formål at nedbringe sygefraværet blandt det pædagogiske personale i Ishøj Kommunes dagtilbud og sfo'er. Projektet bærer titlen "Hvad er det vi kan, når vi alle sammen er her?".
Projektet har til formål at nedbringe sygefraværet blandt pædagogisk personale i Ishøj Kommunes dagtilbud og sfo’er til landsgennemsnittet eller herunder inden udgangen af 2014. Det er ligeledes et mål at udvikle relevante redskaber, som kan bidrage til at nedbringe sygefraværet.
Der blev udarbejdet en undersøgelsesrapport i 2012 og en opfølgning på undersøgelsesrapporten i foråret 2013.
Sagsfremstilling
Den vedhæftede rapport er en opfølgende rapport til de undersøgelsesrapporter, der blev udgivet i 2012 og 2013.
Den vedhæftede sygefraværsrapport viser, at sygefraværet blandt det pædagogiske personale i Ishøj Kommunes dagtilbud og sfo'er er faldet væsentligt fra 2012 til 2013.
Forslag til beslutning:
Indstilling
orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Resume
Børnehuset Elverhøj har de seneste to år haft en for høj normering i forhold til deres budget og har derfor fået nedjusteret budgettet i slutningen af året.
Derfor foreslås det, at Børnehuset Elverhøjs normering og dermed budget reguleres svarende til det kalkulerede antal vuggestue- og børnehavebørn i 2014.
Sagsfremstilling
Den nuværende børnenormering i Børnehuset Elverhøj er 72 børnehavepladser og 44 vuggestuepladser.
Normeringen foreslås ændret til 65 børnehavepladser og 39 vuggestuepladser gældende fra 2014.
Normeringen ligger tæt op af det faktiske antal indskrevne børn i 2013, og er en gennemsnitsnormering, hvilket betyder, at der i nogle perioder er færre børn end normeringen tilsiger og i andre perioder flere.
Ligesom det er tilfældet for Børnehuset Elverhøj, bør de øvrige institutioners normering gennemgås og tilpasses det kalkulerede behov for pladser. Børnehuset Elverhøj skal have ny leder, og det foreslås derfor, at normering og budget reguleres i den forbindelse.
Økonomi
Den foreslåede normering er fem vuggestuepladser færre end den oprindelige normering og syv børnehavepladser færre. Det betyder en mindreudgift på 992.344 kr. Institutionens budget reduceres med dette beløb. Det betyder samtidig en mindreindtægt fra forældrebetaling på 325.104 kr. Den nye børnenormering betyder således en samlet mindreudgift på 667.240 kr.
Det foreslås, at den nye normering reguleres med tilbagevirkende kraft, så den gælder for hele 2014, og at mindreudgiften i første omgang lægges i dagtilbudsområdets mer- og mindreindskrivningspulje indtil reguleringen af de øvrige institutioners normeringer er behandlet.
Forslag til beslutning:
Indstilling
børnenormeringen for Børnehuset Elverhøj reguleres som foreslået med tilbagevirkende kraft, så den gælder for hele 2014
at mindreudgiften i første omgang lægges i dagtilbudsområdets mer- og mindreindskrivningspulje, til reguleringen af de øvrige institutioners normeringer er behandlet.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 17. marts 2014, at Piletræet og Peberkværnen sammenlægges pr. 1. juni 2014. Som en del af oplægget til sammenlægningen ”Undersøgelse af organisationsændring på dagtilbudsområdet - Sammenlægning af Peberkværnen og Piletræet” af 30. januar 2014 er det foreslået, at der foretages en analyse af børnenormeringen i den sammenlagte institution med henblik på, at skabe en mere bæredygtig normering, dels set i forhold til sammensætningen af børnehave- og vuggestuepladser dels set i forhold til pladsbehovet i området.
Sagsfremstilling
På baggrund af en analyse af børnenormeringen i den sammenlagte institution samt en vurdering af pladsbehovet i 2014 foreslås det, at normeringen i de to sammenlagte institutioner ændres.
Den nuværende børnenormering i de to institutioner er for Peberkværnens vedkommende 42 børnehavepladser og to specialgrupper med i alt 12 pladser, mens Piletræets normering er på 44 vuggestuepladser og 40 børnehavepladser. Pladsanvisningen har i flere år haft vanskeligheder med at visitere tilstrækkelig mange børn til Peberkværnen. Børnenormeringen i Piletræet på 44 vuggestuepladser og 40 børnehavepladser er ikke tilpasset det reelle behov, idet der har været for mange vuggestuepladser i forhold til børnehavepladser.
På denne baggrund foreslås nedenstående normering for den sammenlagte institution:
34 vuggestuepladser
94 børnehavepladser
12 specialbørnehavepladser
Normeringen ligger tæt op af det faktiske antal indskrevne børn i 2013, og er en gennemsnitsnormering, hvilket betyder, at der i nogle perioder er færre børn end normeringen tilsiger og i andre perioder flere.
Forslaget til normering, samt de økonomiske konsekvenser er gennemgået med ledelsen for de to institutioner.
Økonomi
Den foreslåede normering er 10 vuggestuepladser færre end den oprindelige normering og 12 børnehavepladser højere. Det betyder en mindreudgift på 385.116 kr. Den sammenlagte institution reduceres med dette beløb. Det betyder samtidig en mindreindtægt fra forældrebetaling på 24.336 kr. Den nye børnenormering giver således en samlet mindreudgift på 360.780 kr.
Det foreslås, at den nye normering reguleres med tilbagevirkende kraft så den gælder hele 2014, og at den sammenlagte institutions budget først ændres ved sammenlægningen den 1. juni 2014.
Det foreslås endvidere, at mindreudgiften i første omgang lægges i dagtilbudsområdets mer- og mindreindskrivningspulje til reguleringen af de øvrige institutioners normeringer er behandlet.
Forslag til beslutning:
Indstilling
den foreslåede børnenormering for den sammenlagte institution vedtages og reguleres pr. 1. juni 2014
at mindreudgiften i første omgang lægges i dagtilbudsområdets mer- og mindreindskrivningspulje til reguleringen af de øvrige institutioners normeringer er behandlet.
Beslutning
Tiltrådt.
Resume
Det foreslås, at PPR Center får den fulde bevillingskompetence til at visitere skoleelever med socio-emotionelle vanskeligheder til eksterne dagbehandlingstilbud, som drives under § 20,5 i Folkeskoleloven og § 52, stk. 3 i Serviceloven.
Dermed foreslås det, at budgettet for området flyttes fra Familiecenteret til PPR Center i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2014.
Sagsfremstilling
Skoletilbud i eksterne dagbehandlingstilbud skal pt. bevilliges både i PPR Center og i Familiecenteret, da disse tilbud drives under to forskellige lovgivninger. Vurderingen er, at behandlingsdelen fylder mindre end skoledelen, specielt med folkeskolereformens tydelige fokus på læring i disse tilbud. Det er derfor administrationens vurdering, at tilbuddets primære formål bedst varetages i PPR regi.
Forslaget vil forenkle de administrative rutiner, da bevilling og økonomi fremover kun skal ske i et center. Der udarbejdes administrativt procedurer og retningslinjer, hvor indstilling og opfølgning til eksterne dagbehandlingstilbud fortsat sker i samarbejde mellem psykologerne i PPR Center og rådgiverne i Familiecenteret.
Visitationen til dagbehandlingstilbud sker i samarbejde mellem PPR Center og Familiecenter, idet der nedsættes et visitationsudvalg med repræsentation fra begge centre.
Vedhæftede notat beskriver motivationen bag forslaget, den administrative konsekvens for visitation og konsekvenserne for børn og forældre.
Forslag til beslutning:
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at PPR Center får den fulde bevillingskompetence til eksterne dagbehandlingstilbud.
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at budgettet for området flyttes fra Familiecenteret til PPR Center ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2014.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Der er afholdt visitationsmøde i visitationsudvalget for specialundervisning i januar 2014, og forældrene har modtaget skriftlige afgørelser i marts 2014.
Sagsfremstilling
Der er til skoleåret 2014/2015 fordelt ressourcer svarende til 149 enkeltintegrationstimer, hvilket er det samme antal som i de seneste år. Fordelingen sker på baggrund af principperne, som er vedtaget i "Nye veje i specialundervisningen". Principperne fremgår af vedhæftede notat.
Der er indkommet 15 indstillinger til specialklasser, hvilket fortrinsvis er indstillinger til to nyoprettede klasser. En klasse for 4 + 5. klasses elever med massive læse/skrivevanskeligheder og en specialklasse for 2. klasses elever. Alle indstillinger er imødekommet. Skoleåret er sidste år, hvor der oprettes specialklasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. De eksisterende specialklasser videreføres.
Der er indkommet 17 indstillinger til gruppeordninger og specialskoler, hvilket er en stigning i forhold til sidste år, hvor der kom 8 indstillinger. Vedhæftede notat viser, hvortil de 17 børn bliver visiteret, ligesom notatet viser udviklingen i antallet af børn fra Ishøj på specialskoler og i gruppeordninger.
Forslag til beslutning:
Indstilling
orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Resume
Der er afholdt visitationsmøde for specialgrupperne i marts 2014. Visitationen til støttepædagog er flyttet til maj 2014 pga. omstruktureringen af støttepædagogkorpset.
Sagsfremstilling
Der er indstillet 11 børn med vidtgående specialpædagogiske behov (7 fra Ishøj og 4 fra Vallensbæk), og det forventes, at der kommer en indstilling mere inden sommerferien. Børnene er primært visiteret til specialgrupperne i Peberkværnen og til Birkely i Vallensbæk.
Antallet af børn i specialgrupper og specialbørnehave har været stabilt i de seneste fem år, og svinger kun med ganske få børn.
I vedhæftede notat er visitationen beskrevet.
Forslag til beslutning:
Indstilling
orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Resume
KKR Hovedstaden har anbefalet kommunalbestyrelserne i regionen samt regionsrådet at godkende Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning inden 1. juni 2014.
Sagsfremstilling
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde. Rammeaftalen er opdelt i to dele - en udviklingsstrategi og en styringsaftale.
Udviklingsstrategien redegør for, om der er områder, der har behov for særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne/regionen.
Konklusionen for Udviklingsstrategi 2015 er:
At der ikke er behov for at indgå aftaler mellem kommuner eller Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategien.
At kommunerne i hovedstadsregionen samlet set forventer en stigning i antallet af børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser (såsom ADHD og autisme).
At der forventes en stigning i antallet af borgere med stofmisbrug, alkoholmisbrug, sindslidelse, dobbeltdiagnose og hjemløse.
For enkelte målgrupper vurderes en nævneværdig, men mindre andel af kommunerne, at der vil ske et fald i antal borgere, bl.a. for børn og unge med udviklingshæmning.
Udviklingstendensen er et fokus på forebyggelse og rehabilitering, samt at man går fra døgntilbud til mindre indgribende tilbud i nærmiljøet samt inklusion i normalområdet.
På denne baggrund er der identificeret fem fokusområder for den tværkommunale koordination.
Stigning i antallet af hjemløse, særligt de unge.
Flere ældre mennesker med udviklingshæmning – stiller nye krav til tilbuddene.
Tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser (et øget og mere struktureret samarbejde).
Inklusionsdagsordenens betydning for de højt specialiserede tilbud.
Økonomistyring, effektiv drift og udviklingen af nye metoder.
De to særlige temaer for Rammeaftalen 2015 er ”Tilbud for borgere med dobbeltdiagnose” valgt af KKR Hovedstaden, og ”Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse” valgt af ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.
KKR Hovedstadens opsummering af konklusioner og fokusområder er vedhæftet som bilag. Selve Udviklingsstrategien samt tilhørende 7 bilag kan rekvireres hos Borger- og Socialservice.
Forslag til beslutning:
Indstilling
at udkast til Udviklingsstrategi 2015 godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Bilag
Resume
På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 7. juni 2010 blev det besluttet, at udvalget skal orienteres via en regnskabsrapport hvert kvartal.
Rapporten indeholder ikke tal for varme, vand udvendig vedligeholdelse og containertømning, ligesom skatter og afgifter ikke er medtaget i rapporten.
Sagsfremstilling
Regnskabsrapport for 1. kvartal 2014 fremlægges til orientering.
Forslag til beslutning:
Indstilling
orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Sagsfremstilling
Orientering om ventelistesituationen på dagtilbudsområdet.
Venteliste pr. 1. april 2014 er vedhæftet dagsordnen.
Forslag til beslutning:
Indstilling
orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Sagsfremstilling
Der er ingen verserende klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område.
Forslag til beslutning:
Indstilling
Orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.