Referat
Børne- og Undervisningsudvalget onsdag den 24. februar 2021 kl. 17.00
Mødet afholdes på Teams
Resume
Regeringen og aftalepartierne bag finansloven har afsat 275 millioner kroner i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. fra 2023 og frem til et generelt løft af folkeskolen. Midlerne udmøntes gennem en tildelingspulje, som har til formål at sikre, at der bliver ansat flere lærere. Børne- og Undervisningsministeriet har meddelt, at Ishøj Kommune i 2021 modtager godt 1,6 mio. kr. til formålet. Det svarer til ca. tre lærerstillinger.
Børne- og Undervisningsudvalget behandlede på deres møde i februar en bevillingssag vedr. pulje til generelt løft af folkeskolen 2021. Udvalget besluttede, at midlerne, der i 2021 tilfalder Ishøj Kommune, skal fordeles på tre skoler, og at de midler, der tilføres Ishøj Kommune i de følgende år, prioriteres til de øvrige skoler i kommunen.
Udvalget besluttede ligeledes, at administrationen indhenter bidrag fra skolelederne med henblik på at forelægge forslag for Børne- og Undervisningsudvalget om kriterier for prioriteringer af, hvilke tre skoler, der skal tilføres midler fra 2021 og frem.
Sagsfremstilling
Skolelederne har på møde den 16. februar drøftet fordelingen, og foreslår, at midlerne i 2021 fordeles ligeligt mellem Vejlebroskolen, Gildbroskolen og Strandgårdskolen på baggrund af nedenstående kriterier:
- Vejlebroskolen og Strandgårdskolen er udtaget til nationalt tilsyn grundet skolernes resultater.
- Alle tre skoler er undersøgt i forbindelse med parallelsamfundstilsynet.
- De tre skoler har samtidig et relativt højt ulovligt elevfravær, jf. kvalitetsrapporten 2020.
Midlerne anvendes til ansættelse af lærere med henblik på en styrket indsats for nedbringelse af ulovligt fravær samt løft af elevernes resultater på de punkter, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet peger på i forbindelse med tilsynet/undersøgelse vedr. tilsynet. Udfordringerne er forskellige på de tre skoler, hvorfor skolelederne i samarbejde med lærerteamet konkret beslutter, hvordan de ekstra læreransættelser anvendes mest hensigtsmæssigt til formålet.
Skolelederne indstiller endvidere, at de øvrige skoler, der ikke har fået andel i midlerne i 2021 tilgodeses ved evt. bevilling af yderligere midler i 2022 og frem.
Økonomi
Ishøj Kommune modtager 1.608 mio. kr. til ansættelse af lærere i 2021. Der stilles krav om revisorpåtegnet regnskab for kommunernes anvendelse af midlerne, hvor det dokumenteres, at kommunerne har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med formålet.
Eventuelt uforbrugte dele af det udbetalte tilskud skal tilbagebetales til Børne- og Undervisningsministeriet.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at
- der gives en tillægsbevilling til merindtægter på 1.608.000 kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende folkeskoler.
- der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 1.608.000 kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende folkeskoler.
- midlerne fordeles ligeligt mellem Strandgårdskolen, Vejlebroskolen og Gildbroskolen efter kriterier foreslået af skolelederne.
Beslutning
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
Aftale om håndtering af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivsel hos elever
Regeringen har i samarbejde med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne indgået en aftale om håndtering af faglige udfordringer og indsatser for at styrke trivsel hos elever og kursister i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser frem mod sommeren 2021. Aftalen er bilagt sagen.
Midlerne tildeles kommunerne via DUT og kan kun anvendes til formålet. Det fremgår endvidere af aftalen, at det er skolerne, der selv lokalt skal beslutte, hvordan den øgede frihed og de øgede ressourcer skal bruges. Som en del af aftalen afsættes der 600 mio. kr. til fagligt løft og trivsel. Heraf går de 174 mio. kr. til grundskolen. 88 mio. er afsat til trivselsindsatser fordelt på PPR (44 mio.), klubber, kultur og fritid, elevråd, forårsmotionsdag mv. Den resterende del af de 600 mio. kr. er primært fordelt til ungdoms- og voksenuddannelser. Vi kender endnu ikke Ishøj Kommunes andel af midlerne.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Til efterretning.
Bilag
Sagsfremstilling
Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, vil vi ved virtuelle møder oprette et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.
Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.
Indstilling
Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at referatet godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.