Referat
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget onsdag den 9. april 2025 kl. 19.00

Mødelokale Tårnbjerget, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Beslutning

Formanden orienterede om fyraftensmøde om revision af Fingerplanen d. 23. april 2025 for virksomheder. Invitationen vedhæftes som bilag.

Bilag

Sagsfremstilling

I januar 2024 besluttede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget en udbudsmodel for beskæftigelsesindsatserne, der fastslog, at der ønskes et begrænset antal leverandører, der tilsammen kan dække alle de faglige- og specialiserede områder. Målet var, at vi efter gennemført udbud skulle ende med 5 - 15 leverandører og ikke som hidtil samarbejde med flere end 30 aktører. Formålet er at få et tættere samarbejde med færre leverandører, som vil være stærkere lokalt forankret og samtidig fortsat dække fagligt bredt. Formålet er endvidere gennem udbuddet at sikre, at kommunen anvender de leverandører, der er bedst og billigst til at løse de definerede opgaver på beskæftigelsesområdet.


Udbuddet er nu gennemført. Det blev udmeldt tilbage i juni 2024. Der har været en indledende prækvalifikation, hvor interesserede leverandører skulle prækvalificeres til at byde. Efter prækvalifikationen er selve udbuddet gennemført, og der var undervejs forhandlingsmøder, inden de endelige tilbud skulle fremsendes primo 2025.

Udbuddet omfattede 3 delaftaler:


Delaftale 1: Målgruppen her er A-dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate unge samt jobparate på ledighedsydelse. I denne delaftale skal der findes 2 leverandører.

Delaftale 2: Målgruppen her er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere/uddannelseshjælpsmodtagere, borgere på ressourceforløb samt personer på ledighedsydelse, som ikke er klar til fleksjob endnu. I denne delaftale skal der findes 5 leverandører.

Delaftale 3: Målgruppen her er sygemeldte borgere og ledige i jobafklaringsforløb. I denne delaftale skal der findes 3 leverandører.


Alle indkomne tilbud er nu evalueret. De er evalueret ud fra en fordelingsnøgle, hvor pris vægter 30 %, effekt vægter 40 % og kvalitet vægter 30 %. De indkomne tilbud og deres pointfordeling er beskrevet yderligere i bilag 1.


På den baggrund indstilles det, at der indgås kontrakt med følgende leverandører for en 4-årig periode:


Delaftale 1:

1

COPENHAGENCY (CVR 42511595)

7,32 point

2

JobCare AS (CVR 67307313)

7,30 point


Delaftale 2:

1

Simple DK (CVR 42611506)

9,00 point

2

JobCare AS (CVR 67307313)

6,64 point

3

HKI-Hans Knudsen Instituttet

6,50 point

4

TUWANO (CVR 35380701)

6,49 point

5

Wattar Gruppen (CVR 29833209)

6,30 point


Delaftale 3:

1

Ballisager (CVR 31299004)

8,38 point

2

Wattar Gruppen (CVR 29833209)

7,80 point

3

Jobcare (CVR 67307313)

7,17 point


Indstillingen til kontraktindgåelse er under forudsætning af, at der ikke indkommer klager i stand-still perioden eller til Klagenævnet for Udbud, som kan have opsættende virkning, eller som kan begrunde, at udbuddet skal annulleres, gå om eller på anden vis forhindre, at der indgås kontrakter.

Lovgrundlag

  • Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB-loven) (LBK nr. 280 af 01/03/2024).
  • Udbudsloven (LBK nr. 116 af 03/02/2025.
  • Bekendtgørelse om andre aktører (BEK nr. 1183 af 25/11/2019).

Økonomi

Der er udbudt beskæftigelsesindsatser til en værdi af 20 mio. kr. årligt i 2025 priser. Denne værdi er fremkommet ved at se på nuværende priser og aktivitetsniveau.

De 20 mio. er fordelt således på de 3 delaftaler:


Delaftale 1: 3,5 mio. kr. årligt

Delaftale 2: 8,5 mio. kr. årligt

Delaftale 3: 8,0 mio. kr. årligt

Samlet: 20,0 mio. kr. årligt


På baggrund af de priser og effekter der fremgår af de indkomne tilbud, er det beregnet, at den fremtidige udgift ved samme antal ledige borgere i delaftalerne vil blive:


Delaftale 1: 5.108.256 kr. årligt

Delaftale 2: 8,135.127 kr. årligt

Delaftale 3: 6.352.000 kr. årligt

Samlet: 19.595.383 kr. årligt


Det kan på den baggrund konstateres, at udbuddet medfører en direkte økonomisk gevinst for kommunen på 404.617 kr. Derudover forventes kvaliteten af indsatserne, og dermed den beskæftigelsesmæssige effekt, at medføre faldende ledighed og dermed faldende udgifter til ydelse. En sådan reduktion i udgifterne til ydelser vil blive indarbejdet i de løbende budgetopfølgninger. Her ligger der altså en potentiel reduktion i ydelser på et millionbeløb som en indirekte gevinst af udbuddet.


I udbuddet er indlagt en bodsbestemmelse, der betyder, at hvis en leverandør ikke lever op til de effekter, der er angivet i tilbuddet, så vil det medføre en bod i form af reduceret betaling for de gennemførte forløb uden effekt. Det er forhåbningen, at bodsbestemmelsen aldrig kommer i anvendelse, da den primært har til formål at sikre realistiske effektmål i tilbuddene. Men skulle det vise sig at effekten ikke opfyldes, vil det betyde en lavere betaling til leverandøren.


Den økonomiske gevinst på 404.617 kr. på beskæftigelsesindsatserne fordeles i henhold til Udbudsstrategien således: "Udbudseffekten fordeles med 66% til kommunekasse og 33 % til centeret med ansvar for ydelsen der udbydes. Andelen der går til centrene skal medvirke til, at centeret får et økonomisk incitament til at bidrage til gevinstskabende udbud."


På baggrund af udbuddet vil Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget kunne levere en besparelse på 269.745 kr. årligt til kommunekassen. Udbuddet træder i kraft fra 1. juni 2025, og besparelsen i 2025 bliver således 7/12 svarende til 157.351 kr.

Reducerede udgifter til ydelse vil tilgå kommunekassen med 100 %.


Det skal i den forbindelse præciseres, at såvel udgifter til beskæftigelsesindsatser som ydelser ligger uden for servicerammen.


Udbuddet har kostet en del ressourcer i administrationen. Udover arbejdsindsatsen fra kommunens udbudskonsulent, har der i Center for Beskæftigelse og Erhverv været anvendt ca. 2 årsværk til opgaven, og der har været tilkøbt ekstern advokatbistand for 106.250 kr. (inden for servicerammen).

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender, at sagen indstilles til Økonomi- og Planudvalget med anbefaling om, at der indgås kontrakter med de nævnte leverandører, såfremt der ikke kommer klager, der hindrer dette.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Økonomi- og Planudvalget.

Beslutningstema

Udvalget skal godkende valget af leverandører af beskæftigelsesindsatser for de kommende 4 år på baggrund af det udbud, der netop er gennemført.

Bilag

Sagsfremstilling

På budgetseminaret den 5. marts 2025 blev der givet en status på kommunens økonomiske situation og udvikling. Derudover blev der drøftet fokusområder, som skal indgå i administrationens budgetarbejde som forberedelse af oplæg til budget 2026 - 2029.

Den økonomiske status er på nuværende tidspunkt ikke kendt, da størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt i juni måned.

På trods af de mange usikkerheder, der foreligger, er det administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog, der dels kan håndtere eventuelle budgetmæssige ubalancer, og dels kan håndtere eventuelle politiske ønsker til budget 2026. Det er vurderingen, at et rådighedskatalog vedr. servicerammeudgifterne på 10 mio. kr. vil kunne indgå i det politiske drøftelser som grundlag for at overholde servicerammen, jf. Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Administrationen fremlagde nedenstående fordeling på budgetseminaret og efterfølgende for Økonomi- og Planudvalget. Modellen for fordeling af fagudvalgenes bidrag til rådighedskataloget blev godkendt. Modellen tager afsæt i fagudvalgenes andel af servicerammen i budget 2025, og den blev korrigeret for enkelte ikke påvirkelige poster som fx udgifter til tjenestemandspensioner.


Udvalg

Andel af 10 mio.kr. (1.000 kr.)

Økonomi- og Planudvalget

1.860

Teknik- og Bygningsudvalget

870

Klima- og Miljøudvalget

50

Børne- og Undervisningsudvalget

3.810

Kultur- og Fritidsudvalget

420

Social- og Sundhedsudvalget

2.880

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

110

I alt

10.000


I den politiske tidsplan er det aftalt, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i april og maj med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres. På udvalgsmøderne i april skal der tages en indledende drøftelse af, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med forberedelsen af rådighedskataloget. På udvalgsmøderne i maj konkretiseres retningen og dermed, hvilke områder fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder konkrete besparelsesforslag på. Der arbejdes henimod, at der på udvalgsmøderne i maj træffes beslutning om, hvilke besparelsesforslag fagudvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger. I nogle fagudvalg kan det blive nødvendigt at inddrage mødet i juni.

Proces- og tidsplan for det fremadrettede arbejde med rådighedskataloget for budget 2026:

  • 16. juni - Deadline for indmeldelse af rådighedsforslag med udfyldte skemaer til Økonomistyring og Analyse.
  • 24. juni - Temamøde for Byrådet og HovedMED vedr. økonomiaftalen for 2025.
  • 24. juni - Direktionen gennemgår det samlede rådighedskatalog med henblik på udsendelse til høring medio august.
  • 15. august - Budgetmaterialet sendes til høring i råd, nævn og MED-udvalg med høringsfrist den 4. september.

Indkomne høringssvar udsendes til Byrådet, når de er samlet i slutningen af uge 36.

Lovgrundlag

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune samt den vedtagne budgetprocedure 2026 - 2029.

Økonomi

Materialet vedr. budget 2026 - 2029 fremlægges i forbindelse med høringen i sidste halvdel af august 2025.

Indstilling

at der træffes beslutning om, i hvilken retning administrationen skal arbejde med rådighedskataloget, herunder hvad fagudvalget gerne vil have præsenteret på udvalgsmødet i maj.

Beslutning

Udvalget anmodede administrationen om at udarbejde to besparelsesforslag og to udvidelsesforslag til behandling på maj-mødet.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 17. marts 2025 besluttet, at der i forbindelse med budget 2026 udarbejdes et rådighedskatalog på 10,0 mio. kr. for at have prioriteringsmuligheder i 2026.

Arbejdet blev igangsat på Økonomi- og Planudvalgets møde i marts og fortsætter på udvalgsmøderne i april og maj. På udvalgsmøderne i april - maj drøfter udvalgene budget 2026 med henblik på, at administrationen kan udarbejde rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien.

Sagsfremstilling

Baggrund

Landsbyggefonden har støttet de boligsociale initiativer i Vejleåparken i forbindelse med Vejleåparkens placering på parallelsamfundslisten i 2024. Størstedelen af midlerne er anvendt på indhentning og registrering af uddannelsesbeviser. Der er dog stadig 275.000 kr. tilbage af de bevilligede midler fra Landsbyggefonden. Midlerne skal understøtte indsatser, som bidrager til, at boligområdet står stærkere i forhold til at undgå en fremtidig placering på parallelsamfundslisten igen. Midlerne skal anvendes inden november 2025.

Den politiske styregruppe vedrørende boligsociale indsatser i Vejleåparken har på deres møde den 19. marts 2025 godkendt, at de overskydende midler anvendes på to beskæftigelsesfremmende indsatser i Vejleåparken, som etableres i samarbejde med den boligsociale helhedsplan og afvikles i perioden 1. april til 30. september 2025.

Dels skal der etableres en jobcafé for såvel ledige som øvrige jobsøgende beboere i Vejleåparken og dels et Cykelværksted for ledige beboere i Vejleåparken, der skal i et virksomhedsrettet tilbud.

Jobcafeen

Jobcafeen vil være åben i to timer om ugen. Indsatsen varetages af den eksterne aktør Public Capacity på vegne af Ishøj Jobcenter. Målgruppen er alle jobsøgende bosat i Vejleåparken (AAB afd.55 og Stenbjerggård). Jobcenteret henviser ledige borgere til tilbuddet, og den Boligsociale Helhedsplan vil ligeledes sørge for lokal omtale af tilbuddet. Det vil være frivilligt for borgerne at deltage, og der er åbent for alle også beboere i beskæftigelse, der ønsker rådgivning i jobsøgning. Jobcaféen kan fungere som pilotprojekt i forhold til mulige indsatser i den nye helhedsplan efter oktober 2025.

Cykelværkstedet

Cykelværkstedet vil fungere som en nytteindsats, hvor ledige borgere bosat i Vejleåparken vil kunne deltage i en virksomhedsrettet indsats i 9 timer om ugen - fordelt på to dage. Cykelværkstedet drives af den boligsociale helhedsplan. Borgere, der indgår i beskæftigelsesindsatsen, introduceres til og lærer kompetencer inden for cykelreparation. Formålet med indsatsen er at støtte borgerne i deres vej henimod at komme tættere på arbejdsmarkedet. Samtidig varetager de samfundsnyttige opgaver med vedligehold og reparation af cykler bl.a. for kommunens skoler og dagtilbud. Jobcenteret henviser ledige borgere til tilbuddet. Der er fremmødepligt.

Lovgrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §52.

Økonomi

Cykelværkstedet kan driftes for 75.000 kr. og Jobcaféen kan drives for 150.000 kr. Alle midler er overskydende midler fra Landsbyggefondens bevilling i forbindelse med parallelsamfundsindsatsen i Vejleåparken.

Indstilling

At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Udvalget orienteres om to nye beskæftigelsesfremmende tilbud til beboerne i Vejleåparken.

Sagsfremstilling

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned. Se bilag 1.

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

Intet.

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om nøgletal for beskæftigelsesområdet.

Bilag

Sagsfremstilling

Opgaveoverdragelse fra Center for Voksne og Velfærd (CVV) til Center for Beskæftigelse og Erhverv (CBE)

Der er forholdsvis få sager vedr. nedenstående sagsområder, derfor er vurderet hensigtsmæssigt at effektivisere sagsbehandlingen og samle ekspertisen i CBE. På den baggrund er der indgået en aftale om opgaveoverdragelse mellem CVV og CBE.


Ydelsesafdelingen i CBE vil overtage:

  • Området med enkeltydelser til førtidspensionister under ny ordning. Dette sker fra 01.09.2025.
  • Sager om supplement til brøkpension. Dette sker fra 01.01.2026.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenspunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenspunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.