Referat
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget mandag den 10. juni 2024 kl. 20.30

Mødelokale Tårnbjerget, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

Tirsdag den 4. juni var der dialogmøde om el-kapacitet til ladestandere i Ishøjs erhvervsområder. Mødet var arrangeret af Ishøj Erhvervsråd og blev holdt hos Scania.

Beslutning

Til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen vil på mødet præsentere Ydelsesafdelingens struktur og arbejdsmetoder samt en overordnet orientering om den nye kontanthjælpsaftale i ydelsesregi. Afdelingsleder Kasper Wolffbrandt deltager under punktet.

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

De nuværende sagsbehandlingsfrister i Ydelsesafdelingen blev fastsat den 15. februar 2023. Fastsættelsen skete uden et egentligt datagrundlag, idet der ikke tidligere havde været opgjort sagsbehandlingstider på ydelsesområdet.


Efter fastsættelse af sagsbehandlingsfristerne har vi ført løbende kontrol med, om vi overholder dem. Vi har konstateret, at der er sager, hvor vi overskrider fristerne.

Vi har også konstateret, at de sager, hvor vi overskrider fristerne primært omhandler ansøgninger, der ikke er fyldestgørende oplyst fra ansøger.


I sager om hjælp til tandbehandling kan det tage op til 4 uger for Den Kommune Tandpleje at vurdere sagerne. Det er ikke muligt at overholde fristen på 4 uger i disse sager, da Ydelsesafdelingen også har brug for 4 uger til sagsbehandling.


Ydelsesafdelingen har behov for en tandlægefaglig vurdering af behandlingsbehovet i situationer hvor den behandlingsløsning, der peges på, fremstår omfattende og dyr. Det kan fx være i sager, hvor der peges på omfattende protetiske løsninger som kroner, broer og implantater, der på kort sigt ikke er nødvendige, og som det umiddelbart må forventes, kan tilgodeses med en mindre kostbar og kortsigtet behandlingsløsning.


I Ishøj Kommune er der en del udsatte og sårbare personer, hvor sagerne kræver, at vi ikke ’bare’ træffer afgørelser på det foreliggende grundlag, når 7 dages fristen er udløbet. Vi har derfor en fast praksis om, at vi ringer eller skriver til borgerne en gang mere og giver dem muligheden for at medvirke ved oplysningen af deres sag. Denne praksis kræver, at sagsbehandlingstiden udvides til 3 uger i sager om hjælp til forsørgelse og hjælp i særlige tilfælde.

Lovgrundlag

Retssikkerhedsloven.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

at den samlede sagsbehandlingstid justeres til 8 uger i de sager, hvor det er nødvendigt at behandlingsbehovet bliver vurderet af Den Kommunale Tandpleje.


at den samlede sagsbehandlingstid justeres til 3 uger i sager om hjælp til forsørgelse og i sager om hjælp i særlige tilfælde.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Administrationen fremlægger nye sagsbehandlingsfrister i Ydelsesafdelingen til godkendelse i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Se bilag 1.

Bilag

Sagsfremstilling

Ishøj Byråd besluttede i august 2022 at nedsætte Ishøj Erhvervsråd. Erhvervsrådet fik da et kommissorium for arbejdet beskrevet i notatet "Etablering af Ishøj Erhvervsråd" (Bilag 1).

Efter drøftelser i Ishøj Erhvervsråd er der udtrykt behov for et revideret kommissorium, der mere konkret beskriver Erhvervsrådets formål og opgave.


Forslag til et revideret kommissorium for erhvervsrådet er vedlagt i Bilag 2. Det reviderede kommissorium er udarbejdet på baggrund af input fra Ishøj Erhvervsråd.


Samtidig er der udtrykt ønske om, at der er behov for at få flere virksomheder med i Erhvervsrådet for at få en bredere repræsentation af disse på Erhvervsrådets møder. Derfor foreslår erhvervsrådet, at det bliver muligt at åbne op for virksomheder, der har interesse i dette. Helt konkret foreslås det at lade 20 yderligere virksomheder blive en del af erhvervsrådet. Virksomhederne skal godkendes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, der kan afvise virksomheder, hvis deres deltagelse i rådet vil betyde, at sammensætningen af erhvervsrådet ikke længere er repræsentativ for Ishøjs Erhvervsliv.

Lovgrundlag

Ingen.

Økonomi

Ingen.

Indstilling

at det reviderede kommissorium for Ishøj Erhvervsråd godkendes.

Beslutning

Tiltrådt. Referat fra sidste møde i Erhvervsrådet er vedhæftet som bilag 3.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Nyt kommissorium for Ishøj Erhvervsråd præsenteres til godkendelse.

Bilag

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune er under skærpet tilsyn i 2024, da beskæftigelsesministeriets resultatmål og fokusmål ikke er opfyldt. Dette skyldes, at Ishøj Kommune har flere borgere på offentlig forsørgelse end forventet, samt at der ikke er afholdt tilstrækkeligt med samtaler til de langvarige ydelsesmodtagere i løbet af 2023.


Center for Beskæftigelse og Erhverv (CBE) har udarbejdet en genopretningsplan, som er sendt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), og som vil blive drøftet på et møde d. 17. juni 2024 mellem STAR og CBE.


Lovgrundlag

Lov om Aktiv Beskæftigelse (LAB).

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema


Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om, at Center for Beskæftigelse og Erhverv i forbindelse med skærpet tilsyn har udarbejdet en genopretningsplan, som er oversendt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Se bilag 1.

Bilag

Sagsfremstilling

Udbuddet har til hensigt at effektivisere de udgifter, der fremover anvendes til leverandører af borgerrettede indsatser i Center for Beskæftigelse og Erhverv. Formålet er således både at opnå faste aftaler, som kan sikre høj kvalitet i tilbuddene og samtidig sikre gode konkurrencedygtige priser. Center for Beskæftigelse og Erhverv har i 2024 et budget på ca. 22 mio. kr. til køb af indsatser fra eksterne aktører. Udbuddet omfatter ca. 15 mio. kr. af det samlede budget på 22. mio. kr.


Byrådet har d. 5. september 2023 fastlagt, at udbud gennemføres således, at pris skal vægte 50%, og at kvalitet skal vægte 50%. Dette kan dog efter ansøgning fraviges af direktionen i konkrete tilfælde. Udbuddet på beskæftigelsesområdet ønskes vægtet med pris 40%, effekt 30% og kvalitet 30%. Årsagen til, at vi ikke kører med en 50/50% fordeling er, at der på beskæftigelsesområdet, i modsætning til mange andre udbud, også er et ønske om at opnå en bestemt effekt ved indsatsen. Altså hvor mange borgere der skal lykkes med at komme i løntimer, praktik etc., og hvor hurtigt det skal ske.


Udvalget besluttede på mødet i januar 2024 (punkt 3/24) at lave et udbud med et begrænset antal leverandører, der tilsammen kan dække alle de faglige og specialiserede områder. Det kan fx være et sted mellem 5 - 15 leverandører afhængigt af, hvordan der bydes ind på udbuddet. Fordelen med denne model er, at der er et begrænset antal tætte samarbejdspartnere, som kommer til at kende jobcentret og sagsbehandlerne godt - særligt inden for det faglige område, som de er særligt specialiserede eller kompetente til at varetage. Derudover giver det mulighed for leverandører med særlig dyb faglighed inden for helt særlige områder. Udbuddet deles op i tre områder, afhængig af hvilken overordnet indsats der skal til, for at borgerne kommer i beskæftigelse.


Tidsplanen betyder, at der kan forventes driftsstart af de nye aftaler fra 1. februar 2025. Tidsplanen er vedhæftet.

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på udbudsprocessen i Center for Beskæftigelse og Erhverv herunder tidsplanen for udbuddet.

Bilag

Sagsfremstilling

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et tema om ydelsesområdet. Se bilag 1.

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

Intet.

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om nøgletal for beskæftigelsesområdet.

Bilag

Sagsfremstilling

  • NB Økonomi har skrevet en artikel d. 16. maj 2024 om, at a-kassernes overtagelse af ledige dagpengemodtagere har medført en række problemer, bl.a. en markant stigning i udgifterne til jobrettet uddannelse. Se bilag 1. Center for Beskæftigelse og Erhverv kan genkende denne tendens og vil på næste udvalgsmøde redegøre grundigere for udviklingen i Ishøj.


  • Center for Beskæftigelse og Erhverv er med til at understøtte, at der indsamles og søges om anerkendelse for uddannelsesbeviser for uddannelser gennemført i udlandet. Indsatsen er et led i bestræbelserne på, at Vejleåparken kan komme af listen over parallelsamfund. CBE har afsat medarbejderressourcer både til den opsøgende indsats i boligområdet og til at hjælpe med det mere praktiske omkring at få ansøgt om at få godkendt uddannelsesbeviset. Alle, der har ønske om at få godkendt et uddannelsesbevis, og som har behov for hjælp, kan kontakte jobcentrets reception i hele åbningstiden.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenspunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenspunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.