1. Der har onsdag den 23. april været dialogmøde for lokale erhvervsvirksomheder om Fingerplanen arrangeret af Ishøj Erhvervsråd. Mødet var godt besøgt, og der var mange gode input fra virksomhederne. De kommende drøftelser om kommunens kommentarer til Fingerplanen vil foregå i regi af ØPU og i Byrådet.

2. Udvalget har den 6. maj været på studietur til Lolland Kommune og Femern Bælt byggeriet. Er der efterfølgende nogle refleksioner fra turen, som udvalget ønsker at drøfte?

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal pege på mulige besparelser på mindst 110.000 kr. til rådighedskataloget for budgettet i 2026.

Udvalget har i 2025 et samlet budget inden for servicerammen på 19.744.000 kr.

Derudover har udvalget ønsket, at der også peges på mulige investeringsforslag primært med fokus på ungeområdet og anvendelsen af AI.

Der peges på følgende 3 konkrete forslag:

1. Der spares på lægeattester

Der gennemføres en reduktion i udgiften til lægeerklæringer ved, at der rekvireres færre lægeattester. Vi har ofte været nødt til at indhente op til flere lægeattester på samme borger for at få sagen belyst korrekt. Personalet instrueres i at rekvirere færre men til gengæld mere præcise lægeattester, som samtidig skal indhentes på de rigtige tidspunkter i forhold til sagsbehandlingen. Jobcentret har endvidere tilknyttet en lægekonsulent, der med sin lægefaglige viden og indsigt understøtter sagsbehandlerne i denne proces.

Der reduceres i budgettet for lægeerklæringer med 190.000 kr., hvoraf de 150.000 kr. overføres til dækning af udgift til lægekonsulent (B70.10.05), mens de 40.000 kr. indgår som reel besparelse inden for servicerammen.

2. Der investeres i de unge

Nogle unge er efter grundskolen ikke klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse, ligesom nogle unge efter forgæves uddannelsesforsøg har brug for at få troen tilbage på, at de kan lykkes. Ungeindsatsen - Ishøj Uddannelse og Job har gode resultater med at få samlet de unge op og givet dem motivation til uddannelse. Ungekompasset bidrager væsentligt til de gode resultater, og det betyder at fx de unge, der efterfølgende påbegynder FGU, er mere uddannelsesparate og motiverede. Det giver bedre forløb, færre frafald og færre forlængelser af forløb på FGU. En yderligere investering i ungekompasset vil forstærke den positive udvikling, så flere unge gennemfører med gode positive resultater, og færre unge skal have forlænget deres FGU-forløb. Dermed kan udgiften til FGU reduceres, uden at det betyder færre ungeforløb eller ringere tilbud, men ved at de unge er bedre forberedt og dermed får bedre udbytte af FGU.

Der investeres 100.000 kr. i uddannelse af de unge gennem Ungekompasset (Konto B70.10.05 uden for servicerammen), hvormed der kan spares 70.000 kr. på FGU (serviceramme) ved, at der bliver behov for færre forlængelser af elevforløb.

3. Implementering af AI i jobcentret

Med implementeringen af beskæftigelsesreformen vil Ishøj Jobcenter stå overfor at skulle løse opgaven med at få Ishøjs ledige borgere i beskæftigelse for færre midler. Det er endnu uvist, hvordan den konkrete aftale bliver implementeret. Der er dog meget, der tyder på, at resultatkravene ikke er væsentligt forandrede. Selvom der stilles færre proceskrav, vil den nødvendige indsats for at nå resultaterne betyde, at der stadig skal leveres et stort arbejde fra jobcenteret. Det gør det oplagt at undersøge, om kunstig intelligens (AI) kan være et redskab til at effektivisere medarbejdernes arbejde, så der også fremover kan leveres en kvalitetsfuld og effektiv indsats for alle borgere. Implementering af ny teknologi kræver såvel kompetencer som ressourcer, og det er derfor nødvendigt at investere i dette for på sigt at opnå de ønskede gevinster. Ishøj Jobcenter har Schultz som leverandør af fagsystemet Fasit til sagsbehandling. Schultz er i gang med at udvikle forskellige AI-værktøjer, der kan understøtte og gøre medarbejdernes brug af fagsystemets muligheder mere effektiv. Pt. har Schultz udviklet og pilottestet tre nye redskaber og er ved at opstarte et fjerde pilotprojekt.

De tre udviklede AI-redskaber kan bidrage til:

• Søgninger i lovgivning, brugervejledninger og interne arbejdsgange, så jobcenterets medarbejdere hurtigere kan få den nødvendige viden for udførelsen af deres arbejde.
• Opsummering og udsøgning af specifik viden i konkrete borgersager så medarbejderne hurtigt kan få den relevante viden, der findes om de enkelte borgere i forbindelse med forberedelse af samtaler og udarbejdelse af indstillinger mv.
• Udarbejdelse af referater af samtaler og feedback til sagsbehandler om kvalitetsfuld sagsbehandling.

Det fjerde AI-værktøj, som Schultz pt. udvikler, er et AI-redskab til tolkning i samtaler med ikke dansktalende borgere.

Administrationen undersøger pt. hvilke AI-redskaber, der med fordel kan implementeres i Ishøj Jobcenter, og hvad det konkret vil kræve af ressourcer at implementere disse. Allerede nu er det dog klart, at Center for Beskæftigelse og Erhverv har brug for en kompetent ressource til at understøtte implementeringen af ny teknologi på området. Derfor foreslår administrationen, at der udarbejdes et investeringsforslag til budget 2026, hvor der søges om midler til en projektansat medarbejder, der kan være projektleder på implementering af AI i Ishøj Jobcenter. Udgiften vil være omkring 600.000 kr. årligt i en projektperiode på 2 år (2026 og 2027). Der forventes gennem investeringen i AI løsningerne at kunne optimers på arbejdsgange, som kan understøtte og bidrage til de besparelser, der skal realiseres som led i implementeringen af beskæftigelsesreformen.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Såfremt ovennævnte forslag godkendes, vil det medføre varige besparelser på 110.000 kr. inden for servicerammen. Der vil desuden være varige merudgifter på 100.000 kr. uden for servicerammen til styrkelse af ungekompasset samt en midlertidig merudgift på 600.000 kr. inden for servicerammen til AI implementering i 2026 og 2027.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller ovennævnte 3 forslag til videre behandling i Byrådet. Forslagene indgår i budgetprocessen for Budget 2026.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal pege på mulige besparelser inden for servicerammen for mindst 110.000 kr. til råderumskataloget for budgettet i 2026.

Udvalget drøftede på mødet i april, på hvilke områder der ses muligheder for at indstille besparelserne, og hvor man ønsker at investere. Udvalget har bedt administrationen arbejde videre med de konkrete forslag.

Borgere omfattet af arbejdspligten skal bidrage med op til 37 timer om ugen i f.eks. nyttejob eller virksomhedspraktik. De første 14 borgere blev omfattet af arbejdspligten fra 1. januar 2025 og har fået vurderet arbejdsevnen, og de der ikke er sygemeldte, er i aktive forløb. Derudover arbejder jobcenteret på at gøre klar til arbejdspligt for de ca. 70 borgere, der bliver omfattet fra 1. juli 2025.

Det står dog klart, at opgaven med at håndtere omkring 84 borgere i arbejdspligt ikke kan håndteres inden for eksisterede ressourcer. Borgerne skal deles op i mindre teams, der under vejledning og supervision skal løse opgaver forskellige steder i kommunen. Det kræver, at der er personale med ude og vejlede og instruere borgerne i opgaveløsningen.

Der arbejdes på at etablere nytteindsatsopgaver inden for bl.a. følgende områder:

• Madspils-oase. Indsamling af mad fra supermarkeder, fødevarerproducenter, restauranter, engrosvirksomheder m.v. Maden kan ompakkes og udleveres til værdigt trængende familier.
• Udekørende legepladsgruppe. Istandsættelse og renovering af legepladser som trænger til lidt frisk maling, få udskiftet nogle brædder eller få gjort det lidt pænt på arealet.
• Udekørende biodiversitetsgruppe. Tilbud til erhvervsvirksomheder om at komme ud og så blomster, sætte insekthoteller op og på andre områder lave små biodiverse oaser i erhvervsområderne.
• Strikke/hækle værkstedet. Indsamling af gamle stikketrøjer hvor garnet kan vikles op, og der i stedet kan strikkes/hækles karklude og grydelapper til brug for institutioner m.v.
• Vasketøjssortering. Hjælp med sortering af vasketøj inden det vaskes. I dag bliver meget tøj kogevasket, hvilket ikke er nødvendigt (miljøbelastning), og det slider meget på vasketøjet, der så hurtigere skal udskiftes (bæredygtighed).
• Legetøjsvask. Afhentning af legetøj som skal vaskes og rengøres på institutioner. Få det vasket og levere det tilbage igen.
• Køkkenholdet. Fx renholdning og rydde op i Brohusets foreningskøkken, så brugerne altid oplever at komme til et tip-top køkken, hvor alt er klar til brug.

Den nuværende nytteindsats er bemandet med 2 personer. Men skal vi rumme yderligere 84 borgere, vil det være nødvendigt med yderligere et antal vejlederstillinger. Derfor søges om en tillægsbevilling på 550.000 kr. i 2025 og 1,65 mio. kr. i årene derefter. Det svarer til 3 fuldtidsstillinger eller 4-5 stillinger på lavere timetal. Det ansøgte beløb er uden for servicerammen, da det falder ind under beskæftigelsesfremmende aktiviteter.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der søges om en tillægsbevilling på 550.000 kr. i 2025 og 1,65 mio. kr. årligt fra budget 2026 og efterfølgende budgetår. Budgeteffekten vil være udenfor servicerammen.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ansøger Byrådet om en tillægsbevilling på 550.000 kr. i 2025

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvaglet indstiller til Budget 2026, at der afsættes 1,65 mio. kr. årligt til finansiering af arbejdspligten.

Byrådet.

I den nyeste kontanthjælpsaftale, der er trådt i kraft i 2025, er der et skærpet krav om arbejdspligt. Center for Beskæftigelse og Erhverv har ikke mulighed for at varetage denne opgave med lønmidler inden for det eksisterende budget. Derfor søges om en tillægsbeviling i 2025 og at der i forbindeles med Budget 2026 og budgetårene afsættes finansiering til 3 fuldtidsstillinger for at kunne gennemføre opgaven.

Formålet med 1. budgetopfølgning er at vurdere, om de økonomiske forudsætninger fra budgetvedtagelsen fortsat holder, eller om der er sket ændringer, der har væsentlige økonomiske konsekvenser for dette budgetår. 1. budgetopfølgning 2025 viser et forventet udgiftspres på 11,0 mio. kr. indenfor servicerammen, som primært vedrører:

• Et forventet merforbrug på specialundervisningen på 4,2 mio. kr., hvilket skyldes en betydelig stigning i aktivitet. Det svarer til en stigning på 6 børn på specialundervisning. Udgifterne til kørsel er også betydeligt højere end budgetteret.
• Aflastning Ishøjgård har budget svarende til 89 % belægning - svarende til gennemsnittet af 2022 og 2023 - der er dog reelt over 100 % belægning. Denne fulde belægning forventes hele året, hvilket giver forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. Administrationen følger og overholder KKR-rammeaftalen.
• På området for administration og centrale funktioner forventes et merforbrug på samlet 2,8 mio. kr., hvilket hovedsageligt handler om et forventet merforbrug til udbetaling af forsikringserstatninger svarende til regnskab 2024.

Det forventede merforbrug udenfor servicerammen, udgør 5,3 mio. kr. og vedrører primært:

• I 2025 forventes der en tilgang på ca. 100 borgere på førtidspension, hvilket svarer til et merforbrug på 4,3 mio. kr.
• Øgede udgifter til Tabt Arbejdsfortjeneste giver et forventet merforbrug på 1,0 mio. kr. Antallet af modtagere er stort set uændret, men borgerne modtager mere i kompensation end forudsat.

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

• at 1. budgetopfølgning 2025 tages til efterretning
• at budgetneutrale omplaceringer foretages, så budgetter både i 2025 og fremadrettet bliver retvisende jvf. bilag

• at administrationen frem mod 2. budgetopfølgning udarbejder forslag til kompenserende tiltag, der vil sikre, at Ishøj Kommune overholder den med regeringen indgåede servicerammeaftale for 2025 samt Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Byrådet.

Forventet regnskab ved 1. budgetopfølgning 2025 viser et merforbrug på 16,3 mio. kr., hvoraf 11,0 mio. kr. er indenfor servicerammen, mens 5,3 mio. kr. er udenfor servicerammen.

Hertil kommer budgetneutrale omplaceringer, som administrationen indstiller udføres med henblik på at opnå et mere retvisende budget 2025.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vedtog i januar 2024 en beskæftigelsesstrategi med særligt fokus på 4 indsatsområder:

1. Ungeområdet, som er en investering i at undgå ledighed senere.

2. A-dagpenge området, hvor vi har 130 flere ledige, end vi burde.

3. Sygedagpengeområdet, hvor vi har 90 flere borgere, end vi burde, og hvor udvalget ønsker særligt fokus på "Fast Track" og indsatser, der kan bidrage til at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet og undgå ledighed.

4. Arbejdspligt og nytteindsats.

Beskæftigelsesstrategien er gældende, indtil udvalget vurderer, at den ikke længere er relevant.

Administrationen har her godt et år efter strategiens vedtagelse lavet en status over, hvor mange af ambitionerne fra strategien som er indfriet, og hvor der stadig arbejdes på at nå strategiens målsætninger.

Lov om Aktiv Beskæftigelse.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager status på beskæftigelsesstrategien til efterretning,

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter at udvide de 4 særlige fokusområder med 1 yderligere fokusområde vedr. langtidsledighed,

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter, at der fortsat arbejdes ud fra denne beskæftigelsesstrategi, da vi endnu ikke er i mål med alle indsatser,

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vurderer beskæftigelsesstrategien næste gang i foråret 2026 for at beslutte, om der er behov for at revidere/udforme en ny beskæftigelsesstrategi.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på beskæftigelsesstrategien for 2024.

Der er 2 fokusmål, der er vigtige at holde for øje:

- Rettidigheden på samtaler skal være mindst 80 %

- Mindst 70 % skal være i et beskæftigelsesrettet tilbud

Med hensyn til overholdelse af fokusmålet på 80 % for samtaler ser det p.t. således ud for 2025:

Januar: 94,6 %

Februar: 94,7 %

Samlet 94,7 %

Det betyder, at vi samlet set ligger over de 80 % i rettidighed på samtaler, og at vi dermed opfylder fokusmålet på samtaledelen, ligesom vi også gjorde for 2024.

Målopfyldelsen for fokusmålet for beskæftigelsestilbud ser således ud for perioden fra juli 2024 - februar 2025:

2024:

Juli: 59,6 %

August: 59,5 %

September: 59,4 %

Oktober: 60,7 %

November: 61,3 %

December: 64,6 %

Samlet 2024: 65,1 %

2025:

Januar: 66,0 %

Februar: 67,2 %

Samlet 2025: 66,6 %

Det viser, at vi fortsat ikke de første måender af 2025 har opfyldt fokusmålet om 70 %. Dog har der været en fremgang siden september 2024, og det er realistisk med en målrettet indsats at nå målopfyldelsen i løbet af 2025.

Center for Beskæftigelse og Erhverv har iværksat en række initiativer for at komme i mål, herunder etablering af nytteindsats, holdbaseret jobfokus forløb, fokus på praktikker, intensivt samarbejde med eksterne aktører, målrettet indsats fra virksomhedskonsulenterne m.v.

Udvalget vil fortsat blive holdt løbende orienteret om udviklingen i de to fokusmål.

D. 18. marts 2025 fik Ishøj Kommune besøg af direktøren i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Referatet ses i bilag 1.

D. 24. marts sendte STAR et brev til Center for Beskæftigelse og Erhverv vedr. udfordringer for 2. halvår 2024 med at efterleve lovkravet om 4 samtaler samt 1 virksomhedsrettet tilbud for borgere med et halvt års anciennitet. Der er krav om, at de lovpligtige mål skal være opfyldt i 12 sammenhængende måneder. Se bilag 2.

D. 29. april sendte STAR et brev, der bekræfter, at Ishøj Kommune fortsat er under skærpet tilsyn. Det betyder, at den genopretningsperiode vi havde i 2024 fortsætter i 2025. Se bilag 3.

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB).

Ingen.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på skærpet tilsyn.

En ny politisk aftale om beskæftigelsesreformen er blevet indgået af regeringen sammen med Konservative, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Se bilag 1. Aftalen fastlægger de fremtidige rammer for beskæftigelsesindsatsen i Ishøj Kommune. Det skal understreges, at der kun er tale om en aftale, og det egentlige lovgivningsarbejde vil begynde efterfølgende. STAR har udmeldt en tidsplan, som kan ses i bilag 2.

Lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

at orienteringen tages til efterretning.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om den politiske aftale vedr. den ny beskæftigelsesreform.

Erhvervspraktik skal blandt være med til at give eleverne indsigt i egne styrker og interesser og give dem en forståelse for, hvordan hverdagen er på en arbejdsplads. Samtidig skal praktikken udvide elevernes blik for, hvilke veje de kan gå i forhold til fremtidige valg af uddannelse og en eventuel læreplads.

Med aftalen om Folkeskolens Kvalitetsprogram er der fra skoleåret 2025/26 fem dages obligatorisk erhvervspraktik for alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse.

Der er udviklet en fælles model for udmøntning af erhvervspraktik på tværs af skolerne i Ishøj for at sikre en ensartet praksis. Modellen er stort set uændret i forhold til gældende praksis, da skolerne og Ishøj Grundskolevejledning i flere år har samarbejdet tæt om at få udskolingselever i praktik. Der er to ændringer i forhold til nuværende praksis:

1. Der er en fælles praktikperiode på tværs af skolerne i foråret på 8. klassetrin
2. Der udarbejdes en ramme for en formaliseret efterbehandling af praktikken med det formål at understøtte elevernes refleksion og læring efter endt praktikforløb.

Efterbehandlingen vil medføre et mertidsforbrug for uddannelsesvejlederne. Dette håndteres ved at flytte den nuværende lokalt aftalte forberedende undervisning fra 6. årgang til efterbehandling af elevernes praktik på 8. årgang. Der er ikke et krav om den forberedende undervisning på 6. årgang.

Enkelte praktiksteder tager kun elever på 9. klassetrin i praktik. Det vil, ligesom nu, være muligt for elever også at komme en uge i praktik på 9. klassetrin.

Proces for det videre arbejde med obligatorisk erhvervspraktik
Modellen evalueres efter et år med henblik på at undersøge, hvorvidt den skal udvides med eksempelvis øget understøttelse af kommunale praktikker.

Børne- og Undervisningsudvalget orienteres om status på modellen for erhvervspraktik i foråret 2026.

Folkeskoleloven § 9 stk. 3.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 10. april 2025, pkt. 50:

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at sende sagen til orientering i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Denne sag har været behandlet i Børne- og Undervisningsudvalget, som besluttede at sende den til orientering for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Den 19. marts 2024 indgik folkeskoleforligskredsen Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse. Aftalen sætter folkeskolen mere fri, så den kan tilpasses lokale behov og vilkår og tilbyde et stærkt fagligt og socialt fællesskab med plads til alle og med høj kvalitet i undervisningen. Aftalen sikrer dertil bedre sammenhæng mellem teoretisk og praktisk undervisning med bedre muligheder for fordybelse og variation.

Den 1. august 2025 træder en række centrale initiativer i kraft, herunder juniormesterlære, lokale valgfag, obligatorisk erhvervspraktik, ny timetalsfordeling, færre prøver, mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin, skolens timebank samt afskaffelse af en række centrale krav.
I denne sag forelægges Børne- og Undervisningsudvalget den lokale model for udmøntning af initiativet obligatorisk erhvervspraktik.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned. Se bilag 1.

Intet.

Intet.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om nøgletal for beskæftigelsesområdet.

at orienteringen tages til efterretning.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Mødedeltagere

Selcuk Mehmet Özcan (A)

Sami Deniz (F)

Betina Havmand Demir (L)

Steen Skovhus (L)

Rasmus Boné (C)

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenspunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenspunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.