Til efterretning.

Nyt medlem til erhvervsrådet

Da Wesam Niag i efteråret valgte at udtræde af Ishøj Erhvervsråd, skal Ishøj Kommune udpege et nyt medlem til rådet.

Jf. kommissoriet for Ishøj Erhvervsråd udpeger Ishøj Kommune fem medlemmer til erhvervsrådet.

"Det kan fx være:

• Fra erhvervsvirksomheder, der ikke er medlem af nogen af ovenstående udpegningsberettigede foreninger/organisationer.
• Iværksættere eller små erhvervsdrivende med særligt vækstpotentiale.
• Repræsentanter fra virksomheder med særlig indsigt i miljø, klima, grøn omstilling eller andet af relevans for Ishøj Erhvervsråd.
• Fra særligt videnstunge virksomheder med behov for specialiseret arbejdskraft på et særligt uddannelsesniveau.
• Andre, som kommunen vurderer, kan bidrage positivt til arbejdet i Ishøj Erhvervsråd. " (Se bilag 1 - kommissorium for Ishøj Erhvervsråd)

Administrationen anbefaler, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget udpeger Rie Bernhardt Ryg CEO for Ro Copenhagen ApS som medlem af Ishøj Erhvervsråd.

Ro Copenhagen har eksisteret siden 2015, og har i dag 10 ansatte på adressen Baldershøj 27, 2635 Ishøj. Ro Copenhagen designer og producerer 18 karat smykker, der forhandles både i Danmark, Norge, Storbritannien og Tyskland. Ro Copenhagen har stort fokus på klimamæssig og social bæredygtighed både hos deres underleverandør i Thailand og herhjemme, hvor Rie Bernhardt Ryg også er en del af Code of Care Ishøj.

Rie Bernhardt Ryg har et bredt netværk blandt de lokale virksomheder blandt andet via deres placering i kontorejendommen Baldershøj 27, hvor mange mindre virksomheder har kontor.

Øvrige ændringer i erhvervsrådets sammensætning

Administrationen kan desuden orientere om, at Lennart Hartmann Nielsen fra LH Concept har ønsket at udtræde af Erhvervsrådet. Lennart har repræsenteret SVM Danmark. Administrationen har kontaktet SMV Danmark for at få udpeget en ny repræsentant for organisationen.

Se bilag 2 for overblik over medlemmer i Ishøj Erhvervsråd.

Intet.

Ingen økonomiske konsekvenser.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender Rie Bernhardt Ryg som nyt medlem af Ishøj Erhvervsråd.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen om ændringer i erhvervsrådets sammensætning til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende nyt medlem til Ishøj Erhvervsråd.

Den 5. oktober 2023 indgik en række forligspartier aftale om et nyt kontanthjælpssystem under overskriften ’Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst’. Aftalen er delt op i tre aftaler, som alle er blevet vedtaget ved lov den 17. december 2024. Aftalerne er derfor nu lovfastsatte:

Aftale 1: Aftale om et nyt og mere gennemskueligt kontanthjælpssystem

• En mere simpel struktur for satser, men fastholder forskellige niveauer for satser for bl.a. unge, integrationsborgere og kontanthjælpsmodtagere.
• 225 timers reglen afskaffes.
• Særlig støtte afskaffes for kontanthjælpsmodtagere.
• Kontanthjælpsloftet omlægges til et samlet loft (i dag er der 29 lofter).
• Fribeløb uden modregning, som understøtter jobcentrenes arbejde med småjob.
• Nyt fritidstillæg oven i hjælpen. Da ydelsesniveauet for unge i Ydelseskommissionens model var relativt lavt, justeres niveauet til en lidt højere sats. Det sker ved et ungetillæg. Herudover indeholder aftalen:
• Der indføres en afklaringsret for kontanthjælpsmodtagere over 30 år efter to år på ydelse.
• Ret til 100 pct. medicintilskud efter et år på ydelse (børn har ret fra første dag).
• Formuegrænsen hæves fra 10.000/20.000 kr. til 15.000/30.000 kr. for hhv. enlige og gifte
• Der afsættes herudover 100 mio. kr. i 10 år (samlet 1 mia. kr.), som målrettes ekstra indsats for de unge. Herudover laves en nyt 3-årigt ”satspuljeprojekt” målrettet de unge, hvor der afsættes 150 mio. kr.

Aftale 2: Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp

Den nuværende Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse ændrer navn til Mindstesatsydelse, og flere borgere bliver sat ned på den lave sats (svarende til SU). Dette sker ved, at flere bliver omfattet af kravet om, hvor længe man skal have opholdt sig i landet (opholdskravet), og hvor mange års arbejde (beskæftigelseskravet), der skal være opfyldt for at modtage den høje sats på kontanthjælp. Opholdskravet er p.t. ophold i 9 år ud af 10 år. Beskæftigelseskravet er 2,5 års beskæftigelse. Dette ændres, så alle ydelsesmodtagere omfattes af kravene, sådan at omkring 10.000 kontanthjælpsmodtagere bliver sat ned på lavere ydelse. I dag er det kun borgere, som er kommet til landet efter 2008, der skal opfylde beskæftigelseskravet for at modtage en højere ydelse. Det betyder, at mange indrejste har modtaget en af de højere ydelser i kontanthjælpssystemet i mange år, selvom de ikke har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. Fremover bliver reglerne ensrettet, så mindstesatsen bliver målrettet alle kontanthjælpsmodtagere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, uanset hvornår de er kommet til landet.

Aftale 3: Aftale om en ny arbejdspligt

Der indføres en 37 timers arbejdspligt, dvs.:

• Personer i arbejdspligten skal bidrage op til 37 timer om ugen i eksempelvis nyttejob, virksomhedspraktik eller småjobs.
• Omkring 12.000 af de nuværende SHO-modtagere (modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse) vil blive omfattet af arbejdspligten fra 1. januar 2025. Fra 1. juli 2025 indfases arbejdspligten for yderligere 10.000 personer, der er omfattet af Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp (oktober 2023).
• Kommunen skal altid foretage en individuel vurdering, så arbejdspligtens indhold og omfang bliver afstemt med den enkeltes forudsætninger.
• Hvis den enkelte borger ikke bidrager i den tid, som man er forpligtet til, vil man blive sanktioneret i hjælpen efter gældende regler.
• Nyttejob vil som udgangspunkt udgøre en betydelig aktivitet i arbejdspligten.
• Kommuner, regioner og stat skal løfte opgaven med at etablere nytteindsatspladser.
• Opgaverne skal også ligge ud over serviceniveauet og det normerede niveau for opgaveløsningen i den enkelte kommune.
• Rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen afskaffes. • Indførsel af nyt formål med nytteindsatsen: at blive bekendt med arbejdslogik og få indblik i kulturen og normerne.
• Etablering af nyt tilbud kaldet særligt tilrettelagt nytteindsats: Kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse.
• Tilbud om vejledning og opkvalificering, danskundervisning, forberedelsestid, jobsøgning og transport mellem aktiviteter tæller med i arbejdspligten.
• IGU (Integrationsgrunduddannelse), voksenlærling, selvforsørgelse m.v. medfører, at man ikke længere er omfattet af arbejdspligten.
• Arbejdspligten skønnes varigt at indebære merudgifter for 170 mio. kr. årligt. Arbejdspligten er midlertidigt delvist finansieret af midler tilvejebragt af Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp.
• Skønnet arbejdsudbud: 100 flere fuldtidspersoner i 2025, derefter 300 fuldtidspersoner pr. år.

På udvalgsmødet vil administrationen holde et oplæg, hvor der kigges lidt grundigere på de mest relevante forhold i de 3 nye love, og hvilke konsekvenser de vil have for borgere i Ishøj Kommune.

Formålet er, at udvalget på baggrund af oplægget vil kunne drøfte konsekvenserne af de vedtagne lovændringer, og om det giver anledning til nye prioriterede indsatsområder, udover dem der allerede er vedtaget i Beskæftigelsesstrategi 2024.

På mødet blev der afholdt et oplæg, der er vedhæftet som bilag 1.

Lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der vil være en række afledte økonomiske konsekvenser i både positiv og negativ retning, men ændringerne vurderes samlet at holde sig inden for udvalgets eksisterende budget.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

I 2025 træder de nye aftaler på kontanthjælpsområdet i kraft. Udvalget præsenteres for de konkrete elementer i aftalerne, og hvilke konsekvenser de har for borgere i Ishøj.

Formålet med puljen er at give støtte til indsatser, der kan hjælpe udsatte unge til at få et fritidsjob. Puljen har særligt fokus på udsatte unge i alderen 13-17 år. Forskning viser, at et fritidsjob i ungdomsårene har flere gavnlige effekter for fremtidig uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor understøtter den centrale pulje, at flere unge får et fritidsjob. Endvidere er formålet at bidrage til at afprøve og indsamle erfaringer i forhold til at identificere og motivere udsatte unge til at tage et fritidsjob. Herunder hvordan virksomheder motiveres til at ansætte de unge i fritidsjob, og hvordan der skabes en god dialog med både de unge og virksomhederne.

På trods af et godt og velbeskrevet projekt, som lever op til puljens tildelingskriterier, valgte STAR at give afslag grundet et stort ansøgerfelt i forhold til puljens størrelse samt få mangler i forhold til opsporing og identifikation af målgruppen. Der blev ansøgt om ca. 720.000 kr.

Indsatser for at støtte udsatte unge til at komme i fritidsjob er specifikt nævnt i Beskæftigelsesstrategien for 2024, som et særligt højt prioriteret indsatsområde. Det har trods 2 forsøg ikke været muligt at skaffe ekstern finansiering til en sådan indsats. Der har været forsøgt både i regi af EU Socialfondsmidler og senest i denne STAR pulje.

Midlerne skal primært anvendes til en virksomhedskonsulent, der kan gå i dialog med virksomhederne om mulige fritidsjobs. Virksomhedskonsulenten skal derudover også være i dialog med uddannelsesvejlederne i grundskolen om hvilke unge, som vurderes at være udsatte, og hvor et fritidsjob vil have en positiv effekt. Dette matcher også godt med ændringen i Folkeskoleloven, hvor der fra skoleåret 2025/26 indføres ret til Juniormesterlære. Juniormesterlære hører under Børne- og Undervisningsudvalges ansvarsområde.

Udvalget bedes på den baggrund drøfte, om Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget (EBU) sammen med Børne- og Undervisningsudvalget (BUU) i fællesskab skal indstille til Byrådet, at der afsættes midler til en fritidsjob-/juniormesterlære indsats. En sådan indsats kan organiseres i regi af Den Kommunale Ungeindsats (KUI), og dermed koordineres mellem Center for Dagtilbud og Uddannelse (CDU), Center for Børn og Forebygelse (CBF), Center for Voksen og Velfærd (CVV) og Center for Beskæftigelse og Erhverv (CBE), der alle indgår i KUI Styregruppen, og organiseres så den også opfylder kravene om at kunne tilbyde Juniormesterlære fra skoleårets begyndelse til august 2025.

En virksomhedskonsulent med ovenstående opgaver, herunder opgaverne vedr. juniormesterlære, vil kunne placeres i CBE, hvorved udgiften vil kunne afholdes uden for servicerammen.

-

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen om afslaget til efterretning.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beder administrationen udarbejde et forslag til en fritidsjobindsats/juniormesterlære forankret i KUI, og som EBU og BUU kan indstille til byrådet i fællesskab.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Center for Beskæftigelse og Erhverv har modtaget et afslag fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) på vores ansøgning vedr. støtte til at hjælpe udsatte unge til at få et fritidsjob.

På baggrund af budgetaftalen besluttede Økonomi- og Planudvalget, at ”der udarbejdes en vejledning samt at brug af eksterne konsulenter drøftes i fagudvalgene”.

Vejledningen ”Checkliste ved anvendelse af eksterne konsulenter i Ishøj Kommune” er udarbejdet og forelægges til efterretning. (Bilag 1)

Checklisten giver en systematisk tilgang til, hvilke overvejelser man som leder skal have, før man eventuelt anvender eksterne konsulenter frem for interne medarbejdere til løsning af opgaven.

Vejledningen/checklisten er blevet drøftet i koncernledelsen og efterfølgende godkendt i Økonomi- og Planudvalget. Vejledningen/checklisten ønskes udbredt til fagområderne på baggrund af
drøftelserne i fagudvalgene.

Særligt for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde

Der anvendes kun i begrænset omfang eksterne konsulenter i Center for Beskæftigelse og Erhverv. I øjeblikket er der 4 områder, hvor der anvendes eksterne konsulenter:

1. Vi har en lægefaglig konsulent tilknyttet. Den lægefaglige konsulent bibringer med faglighed til at læse og forstå helbredsoplysninger (lægeattester, sundhedsjournaler, epikriser etc.). Dette har medført en besparelse på brugen af lægeattester. En besparelse der var en del af Budget 2024, og som ikke ville kunne gennemføres uden disse specialkompetencer fra lægekonsulenten. Samlet er det således en besparelse for kommunen at anvende en lægekonsulent fremfor at indhente langt flere lægeattester.
2. Vi har i få tilfælde behov for at tilkøbe en sagsbehandlervikar fra et eksternt konsulentfirma. Det handler primært om situationer, hvor vi grundet sygdom eller fratrædelse har akut personalemangel, og hvor vi ikke kan sikre rettidig udbetaling af ydelser til borgerne, hvis vi ikke hurtigt får hjælp til at sikre driften. Her er der tale om korte perioder og meget specifikke opgaver, der skal løses for at sikre driften og borgerservicen. Den løsning bringes kun i anvendelse, hvis det ikke er muligt internt at allokere ressourcer til opgaven.
3. Vi har i projektet "Unge med Kant" behov for at løse en undervisningsopgave i Ungekompasset inden for dansk og matematik. Dette er kompetencer, vi ikke selv besidder, og derfor anvendes en ekstern underviser. Her dækkes udgiften af den eksterne projektfinansiering.
4. Der er netop gennemført et udbud af beskæftigelsesindsatsen i Ishøj Kommune. Dette udbud er gennemført uden brug af ekstern udbudskonsulent, som mange andre kommuner ellers benytter ved udbud. Dog har vi i 2 specifikke tilfælde haft behov for at trække på kommunens eksterne juridiske rådgivning. Dette for at sikre, at udbuddet holder sig inden for udbudslovens regler, så vi ikke risikerer, at udbuddet skal gå om. Her har der været en udgift til juridisk bistand.

Som det fremgår af ovenstående punkter, så anvendes eksterne konsulenter i begrænset omfang og under overholdelse af vejledningen om anvendelse af eksterne konsulenter.

Udover ovenstående kan det diskuteres, om brugen af eksterne leverandører i beskæftigelsesindsatsen falder ind under definitionen af eksterne konsulenter.

I den vedhæftede checkliste står der således: "Udgangspunktet for opgavevaretagelsen i Ishøj Kommune er, at opgaven løses internt, og derfor skal der være klare argumenter for, at en opgave løses af eksterne konsulenter."

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har tidligere besluttet at hjemtage en række beskæftigelsesindsatser, og have egne kommunale tilbud. Det har dog ikke været muligt, og er nok heller ikke realistisk, at hjemtage alle beskæftigelsesindsatser. Derfor købes der fortsat beskæftigelsesindsatser hos eksterne leverandører i et ret stort omfang (ca. 20 mio. kr. årligt).

Den vedhæftede guide lægger op til, at der skal tages stilling til, om anvendelse af eksterne konsulenter er en omkostningseffektiv løsning for kommunen. Da beskæftigelsesindsatsen netop nu er i udbud, er det bl.a. for at sikre, at vi anvender de leverandører, som er bedst i forholdet mellem pris, effekt og kvalitet.

Det skal bemærkes, at udgifterne til beskæftigelsesindatserne ikke afholdes inden for servicerammen, men i stedet afholdes uden for servicerammen. Normalt vil udgifter til eksterne konsulenter være indenfor servicerammen.

Brugen af eksterne leverandører til borgerrettede beskæftigelsesindsatser vurderes derfor ikke at falde ind under definitionen af eksterne konsulenter i denne sammenhæng, og bør derfor ikke indgå i en evt. samlet opgørelse af kommunens samlende anvendelse af eksterne konsulenter.

Sagen har i sig selv ingen økonomisk betydning.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget:

• tager vejledningen til efterretning.
• drøfter tilgangen til anvendelse af eksterne konsulenter på eget fagområde, med udgangspunkt i vejledningen.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Kommunernes anvendelse af eksterne konsulenter indgik som en del af budgetaftalen for 2024, hvor Økonomi- og Planudvalget besluttede, at administrationen skal udarbejde en vejledning til organisationen i forbindelse med vurdering af eventuel anvendelse af eksterne konsulenter fremadrettet.

Undersøgelsen viser en stor tilfredshed med jobcentrene på trods af, at det er et svært myndighedsområde med krav og pligter, og på trods af at det er vanskeligt at tage højde for den enkeltes livssituation. Det er især sagsbehandlerne og den menneskelige kontakt, som roses i undersøgelsen. Utilfredsheden er i høj grad bundet op på systemet som helhed, og borgerne efterspørger mere individuelle forløb.

Carelink har foretaget undersøgelsen for KL i 35 kommuner, der er repræsentative på både geografi, kommunestørrelser samt rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen - heriblandt også Ishøj Kommune. Ca. 67.000 borgere er udvalgt til undersøgelsen og godt 24.000 borgere, der har været i forløb ved jobcentrene, har besvaret. De enkelte kommuner har hver især fået mulighed for at tilgå de overordnede data for egen kommune.

Spørgeskemaet er opdelt i 5 temaer, som afdækker borgernes oplevelse af:

• Mødet med jobcenteret
• Mål og aktiviteter i forløbet
• Seneste samtale med deres sagsbehandler
• Progression mod arbejde eller uddannelse
• Samlet tilfredshed med deres forløb

Resultaterne for Ishøj er meget positive. Generelt er der i Ishøj en større procentdel, der er tilfredse/meget tilfredse med jobcenteret end på landsbasis, og en mindre procentdel er utilfreds/meget utilfreds end på landsbasis. Se bilag 1.

Overordnet set er knap 70 % af borgerne i Ishøj Kommune meget tilfredse/tilfredse mod 59 % på landsbasis. Ishøj har forbedret sig knap 3 % siden undersøgelsen for et år siden, mens landsgennemsnittet er det samme. Det betyder, at Ishøjborgerne føler, at de bliver mødt med tillid i Jobcenteret, og at der bliver lyttet til deres idéer og forslag samt taget udgangspunkt i deres situation.

Borgerne føler, at aktiviteterne i forløbet giver mening i forhold til målet i Jobcenteret. 61 % af borgerne i Ishøj mener, at der er et klart mål med deres forløb i Jobcenteret mod knap 54 % på landsplan. I Ishøj udgør det et fald på knap 4 % i forhold til sidste år, mens det på landsplan udgør et fald på ca. 6 %. De aktivitetsparate borgere eller borgere i jobafklaringsforløb, som har været i kontakt med andre afdelinger i kommunen, er spurgt om, hvorvidt de forskellige afdelinger samarbejder godt. Det mener mere end 57 % af borgerne i Ishøj er tilfældet, mens det kun er 35 % på landsplan. Ishøj har forbedret sig knap 8 % siden undersøgelsen for et år siden, mens landsgennemsnittet er det samme.

I Ishøj synes borgerne, at deres sagsbehandler var velforberedt til samtalen, og at lovgivning blev formidlet på en letforståelig måde. 68 % af Ishøjborgerne mener endvidere, at formålet med samtalerne var klart mod 62 % på landsplan. Det svarer til en nedgang på hhv. 12 % og 11 % i forhold til sidste år. 75 % af Ishøjborgerne mener, at der var en konkret plan for den videre jobsøgning, mens 56 % mener, at det er tilfældet på landsplan. Disse tal udgør et fald på hhv. 6 % for Ishøj og 14 % på landsplan i forhold til for et år siden.

48 % af borgerne i Ishøj oplever løbende at blive præsenteret for konkrete jobmuligheder i Jobcenteret. På landsplan er det 31 %. I forhold til sidste år svarer det til samme niveau i Ishøj og et fald på 3 % i resten af landet. Borgerne mener, at forløbet i Jobcenteret har øget deres tro på at komme i arbejde eller uddannelse, og at forløbet har bragt dem tættere på job eller uddannelse.

Intet.

Intet.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

En ny runde af KL’s tværkommunale borgerundersøgelse på beskæftigelsesområdet er færdig. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om resultaterne.

Der er 2 fokusmål, der er vigtige at holde for øje:

- Rettidigheden på samtaler skal være mindst 80 %

- Mindst 70 % skal være i et beskæftigelsesrettet tilbud

I 2023 overholdt vi fokusmålet om beskæftigelsestilbud, men opfyldte ikke målet om samtaler. Det er derfor på samtaledelen, at vi er kommet under skærpet tilsyn.

Med hensyn til overholdelse af fokusmålet på 80 % for samtaler, ser det således ud i 2024:

januar 82,6 %

februar 81,0 %

marts 76,6 %

april 76,4 %

maj 80,0 %

juni 81,6 %

juli 81,8 %

august 82,1 %

september 82,4 %

oktober 81,3 %

Samlet 80,6 %

Det betyder, at vi i årets 10 første måneder samlet set ligger over de 80 % i rettidighed på samtaler. Det er forventningen, at vi også i november og december vil ligge over de 80 % og dermed samlet set kommer ud af året med en opfyldelse af fokusmålet. Dermed undgår vi at komme under fortsat skærpet tilsyn på dette fokusmål - eller under administration, hvis det var gået helt galt.

Udvalget er tidligere blevet holdt løbende orienteret om målopfyldelsen, hvor det ikke har set så positivt ud. Når en række tidligere måneder nu pludselig har bedre tal for målopfyldelsen, så skyldes det to forhold. Dels har der været afholdt en række samtaler, hvor journalnotatet endnu ikke var skrevet færdigt. Der lå således en lang række journal-kladder, som nu er blevet gjort færdige, og derfor tæller positivt med i opgørelsen. For det andet har en række samtaler været registreret med en forkert kode i systemet. De er således ikke registreret med en kode, der tæller med i opgørelsen. Denne fejl er blevet rettet, og de er nu registreret korrekt, så de tæller med i opgørelsen. Samlet må vi konstatere, at der har været afholdt de krævede samtaler hen over året, men at fejl i registreringerne har medført de lave tal. Vi må desværre formode, at det samme har været gældende i 2023, og dermed en medvirkende årsag til, at vi er kommet under skærpet tilsyn. Skift af fagsystem i 2023 og dermed ændret registreringsmetode kan være en bagvedliggende forklaring.

Fokusmålet for beskæftigelsestilbud

Fokusmålet for beskæftigelsestilbud blev ændret i 2023 fra 80 % til 70 %. I 2024 er vores målopfyldelse:

januar 76,9 %

februar 74,9 %

marts 72,8 %

april 68,6 %

maj 62,7 %

juni 60,5 %

juli 59,6 %

august 59,3 %

september 59,3 %

oktober 60,7 %

Samlet 65,5 %

Det viser, at vi desværre ikke kommer til at opfylde fokusmålet i 2024. Det ville i givet fald kræve, at der i de resterende 2 måneder skulle opnås mindst 92,1 %, som kommer i beskæftigelsestilbud.

Center for Beskæftigelse og Erhverv (CBE) har iværksat en række initiativer for at komme i mål, herunder etablering af nytteindsats, holdbaseret jobfokus forløb, fokus på praktikker m.v. Desværre har tiltagene været igangsat for sent, og de har ikke medført den ønskede effekt i 2024.

Vi må derfor forvente, at vi kigger ind i et nyt skærpet tilsyn i 2025. Denne gang ikke på samtaler, men på de beskæftigelsesrettede tilbud (praktik, løntilskud, løntimer, ordinære uddannelser eller nytteindsats).

Udvalget vil fortsat blive holdt løbende orienteret om udviklingen i de to fokusmål.

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB).

-

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på skærpet tilsyn.

Jobfokus er en 4 ugers indsats, som alle nyledige på a-dagpenge eller jobparate på kontanthjælp tilmeldes fra første ledighedsdag. Forløbet er et 25 timers ret-og-pligt tilbud og er sammensat af en række elementer, der alt sammen har til formål at hjælpe den nyledige hurtigt tilbage i job eller uddannelse. Forløbet blev igangsat fra 2. september 2024 og består af:

• CV og Jobsøgningsværksted
• Jobklub/jobmatch arrangementer
• Coaching i forhold til ressourcer og kompetencer
• Udfyldelse af Jobnet og opdatering af Job-log
• Hjælp til brug af digitalt vejledningsværkstøj (Candeno)
• Virksomhedsbesøg
• Uddannelsesvejledning

Formålet er at give alt den hjælp, støtte og inspiration, der skal til for at komme hurtigt tilbage i arbejde eller uddannelse, eller som kan hjælpe med at finde en relevant praktik. At ”Jobfokus” samtidig er et 25 timers tilbud kan betyde, at nogen ikke ønsker at være en del af ”systemet”, og selv sørger for at komme i arbejde. Hvis man ikke er kommet i job efter 4 ugers forløb, og jobkonsulenten vurderer, at borgeren fortsat er jobparat, kan der visiteres til det 4 ugers ”Jobfokus” forløb igen eller til ”Nytteindsatsen”.

Udvalget fik på mødet i oktober 2024 (punkt 89) en status over Jobfokus i september 2024. Her følger en status for oktober og november 2024.

Opgørelsen viser, at der i oktober var 37,4 % der overgik til noget meningsfuldt efter forløbet, mens det var 28,6 % i november. I denne sammenhæng opfattes noget meningsfuldt som at være kommet i arbejde, ordinær uddannelse, afmeldt ydelse, løntilskud, virksomhedspraktik eller 6 ugers jobrettet uddannelse. I oktober var 50,9 % og i november 42,9 % forsat i jobcenteret eller sygemeldte.

Herunder er angivet resultaterne for jobfokus i henholdsvis september, oktober og november 2024.

Sammenfattende er det positivt, at det er muligt at hjælpe så mange nyledige tilbage til arbejde, løntilskud, praktik eller uddannelse så forholdsvis hurtigt. Det bidrager til at reducere ledighedsperioden.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på indsats med Jobfokus.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned. Se bilag 1.

Intet.

Intet.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om nøgletal for beskæftigelsesområdet.

at orienteringen tages til efterretning

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenspunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenspunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.