Referat
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget onsdag den 14. december 2022 kl. 19.00

Mødelokale Tårnbjerget, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

  • Jobcenteret har været i medierne i uge 49 med to artikler i NB Beskæftigelse (bilag 1, 2 og 3) samt et indslag i TV2 Lorry:

https://www.tv2lorry.dk/nyheder/06-12-2022/1930/1930-06-dec-2022?clip=f6bc14ab-aade-449f-9ee3-693559c01248


  • Jobcenteret er begyndt at invitere virksomhedsledere til samarbejdet med Code of Care. Af vedhæftede liste (bilag 4) fremgår de ledere, der kontaktes i første omgang. De har alle fået tilsendt et personligt brev fra borgmesteren (bilag 5). Code of Care er nu ved at ringe rundt til dem og følge op på brevet. Det første opstartmøde i netværket, som også kaldes "Den Involverende Strategiproces", finder sted onsdag den 8. februar kl. 16.00 - 20.00 i Byrådssalen.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede udkast til Beskæftigelsesplan på udvalgets møde i november. På baggrund af drøftelsen fremlægges her den endelige version af Beskæftigelsesplan. Se bilag 1.


I forhold til det tidligere udkast er en række grafer og indholdsfortegnelsen opdaterede, og der er indsat et forord fra formanden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Hvis udvalget godkender Beskæftigelsesplan for 2023 vil den blive sendt til Ishøj Byråd til endelig godkendelse.


Lovgrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Indstilling

at Beskæftigelsesplan 2023 godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Ishøj Byråd.

Beslutningstema

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender Beskæftigelsesplan for 2023.

Bilag

Sagsfremstilling

På baggrund af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets behandling af erhvervsstrategien på udvalgsmødet i november vil administrationen fremsende den til drøftelse i Erhvervsrådet i Ishøj Kommune. Se bilag 1. Siden mødet i november er Erhvervsstrategien sat op grafisk med billeder og layout, ligesom de utydelige grafer er gjort læsbare.


Strategien indeholder flg. tre temaer:


  • " Alle skal være en del af arbejdsfællesskabet".
  • " Gode vilkår for nuværende og fremtidige virksomheder".
  • " Kvalificeret arbejdskraft til kommunens virksomheder, og vedvarende beskæftigelse til kommunes borgere".


Hvert tema er udfoldet i strategien med eksempler på initiativer og samarbejdspartnere, der skal være med til at realisere erhvervsstrategien i praksis.


Erhvervsrådet har møde den 17. januar, og de kommentarer og input der kommer fra Erhvervsrådet, vil efterfølgende blive drøftet på udvalgsmødet den 18. januar, hvor Erhvervsstrategien kan godkendes eller justeres i henhold til de kommentarer der kommer fra Erhvervsrådet.

Lovgrundlag

Lov om Kommunernes Styrelse.

Økonomi

Intet direkte i forhold til selve erhvervsstrategien.

Indstilling

at Erhvervsstrategien for Ishøj Kommune sendes til drøftelse i Erhvervsrådet.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om, at administrationen fremsender udkast til erhvervsstrategi for Ishøj Kommune til drøftelse i Erhvervsrådet.

Bilag

Sagsfremstilling

Puljen til mikrofleksjob blev etableret i 2015, og der var 5 personer i mikrofleksjob. Ud af disse er de 3 personer stadig i samme fleksjob i dag godt 7 år senere. Der har således været meget begrænset udskiftning i puljen.

På den baggrund blev administrationen ved udvalgsmødet i november bedt om at udarbejde et konkret forslag til en mere dynamisk pulje til mikrofleksjob.

Da puljen blev etableret, blev mikrofleksjob defineret som fleksjob på mindre end 10 timer om ugen, og kriterierne var, at det skulle være udfordrede borgere med lavt timetal, og hvor etablering af fleksjob havde været forsøgt, eller hvor det slet ikke var lykkes. Det var således tænkt som en hjælp til at få de dårligste fleksjobbere i arbejde, da de har svært ved at finde en arbejdsgiver, der vil ansætte under 10 timer om ugen.

Økonomi

I 2022 er puljen til mikrofleksjob på 240.000 kr. I dag er der som nævnt 5 personer i mikrofleksjob.

Der er særlige refusionsregler (refusionstrappen) for ledighedsydelse, som betyder at kommunen får meget lav statsrefusion for ledige fleksjobvisiterede på ledighedsydelse. Reglerne er ret komplicerede. Grundlæggende er det dog sådan, at jo længere tid en ledig har været uden beskæftigelse des lavere refusion. De fleste på ledighedsydelse har været uden for beskæftigelse så længe, at der kun er 20% refusion. Selve ledighedsydelsen til borgeren udgør 89% af højeste dagpengesats.

Så snart en person starter i fleksjob, overgår vedkommende til at modtage løn fra arbejdsgiver og supplerende fleksløntilskud fra kommunen. Fleksløntilskud udgør op til 98% af højeste dagpengesats. For borgeren indtræder nogle særlige regler, som skal sikre en økonomisk gevinst, så hele lønnen ikke modregnes i fleksløntilskuddet. Der er også nogle særlige refusionsregler, der sikrer, at det er økonomisk rentabelt for kommunen at få borgere i fleksjob, selvom ydelsen er højere. Det vil derfor altid være økonomisk attraktivt for både borger og kommune at gå fra ledighedsydelse til fleksjob og fleksløntilskud.

Ved oprettelse af mikrofleksjob i Ishøj Kommune, påtager vi os som kommune også en lønudgift. Det betyder, at gevinsten for kommunen bliver til en merudgift. Dog vil en pulje på 240.000 kr. reelt kun koste kommunen ca. 102.000 kr. i merudgift. Her er der ikke taget højde for en øget skatteindtægt.

Udfordringen ved at oprette fleksjob i kommunen gennem puljen til mikrofleksjob er, at puljen ligger inden for servicerammen, hvorimod den refusion der kommer fra staten og den gevinst, der er ved lavere ydelsesudbetaling, er uden for servicerammen. Så selvom merudgiften kun er ca. 102.000 kr. for kommunen, så belaster puljen servicerammen med 240.000 kr.

Hvad kan der gøres fremover?

I Ishøj havde vi den 4. november 58 borgere på ledighedsydelse. Heraf er 48 borgere tilkendt fleksjob på under 10 timer og 10 borgere fleksjob på 10 timer eller derover.

Såfremt vi i Ishøj Kommune skal løfte et ansvar på området, så kan det være relevant at se på følgende muligheder:

1. Øge puljen til mikrofleksjob fra de nuværende 240.000 kr. årligt til et større beløb. Hvis beløbet øges til fx 500.000 kr. årligt fra 2024, vil det medføre, at der kan etableres ca. 10 fleksjob i modsætning til de nuværende 5. Problemet er, at hele beløbet skal findes inden for servicerammen. Dog vil den faktiske merudgift for kommunen kun udgøre yderligere godt 100.000 kr. grundet sparet ydelse og højere refusion uden for servicerammen.

2. Sikre en omsætning i puljen. Det kan ske ved at puljen finansierer fx de første 2 års lønudgift til fleksjobbet. Derefter overtager ansættelsesstedet lønudgiften. Eller det kan ske ved, at puljen finansierer 100% af lønudgiften det første år. 2/3 af lønudgiften det andet år og 1/3 af lønudgiften det tredje år. Dermed vil driftsstedet glidende overtage lønforpligtelsen og kan indarbejde den i budgettet. Dette vil sikre, at der løbende er mulighed for at oprette nye fleksjob i kommunen finansieret af puljen.

Hvis udvalget ønsker at ændre på puljens størrelse, skal det indgå i budgetprocessen for 2024 (hvis der skal tilføres yderligere serviceramme midler). Hvis udvalget ønsker at ændre på den måde puljen administreres på, ligger beslutningskompetencen i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Lovgrundlag

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB)

Økonomi

Den nuværende pulje har et budget på 240.000 kr. som ligger inden for servicerammen, og som anvendes til at dække lønudgiften med.

Samtidig medvirker puljen til at flytte borgere fra ledighedsydelse til fleksløntilskud. Det betyder lavere ydelsesudbetaling, så den faktiske kommunale udgift udgør ca. 100.000 kr., når refusionen modregnes.

Der vil være forskellige økonomiske konsekvenser for kommunen afhængigt af, hvad udvalget beslutter at ændre ved den nuværende ordning.

Indstilling

at udvalget beslutter at lave puljen tidsbegrænset i 2 år, gældende for alle nye mikrofleksjob, der bevilges fra 1. januar 2023.

at eksisterende forløb varsles om, at Ishøj Kommune dækker udgiften til og med udgangen af 2024, hvorefter ansættelsesstedet selv skal finde lønmidlerne i eget lønbudget, såfremt ansættelsesforholdet videreføres i 2025.

Beslutning

Sidste at-punkt: at eksisterende forløb... slettes og erstattes af:

At administrationen afsøger muligheder for at indgå frivillige aftaler med de pågældende institutioner om at fortsætte ansættelsesforholdet efter 2024 herunder at afholde lønudgiften.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Udvalget bad på mødet i november om, at administrationen udarbejder et konkret forslag til en mere dynamisk pulje til mikrofleksjob. Et mikrofleksjob er defineret som fleksjob på under 10 timer om ugen. 3 af de mikrofleksjob, der finansieres af puljen, er personer der startede i 2015 og fortsat er i samme job. Der er således begrænset udskiftning og ikke meget luft til etablering af nye fleksjob.

Sagsfremstilling

Ishøj Byråd har besluttet at oprette et Erhvervsråd. Ishøj Erhvervsråd skal være et politisk og strategisk forum for drøftelse og udvikling af samarbejdet inden for bl.a. beskæftigelse, erhvervsfremme, sociale indsatser og grøn omstilling. Ishøj Erhvervsråd bliver et bredt sammensat organ af en række aktører med betydning for udviklingen af disse områder og tæller repræsentanter fra virksomheder, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner og Ishøj Byråd. Se bilag 1.


En række medlemmer til Ishøj Erhvervsråd er allerede udpeget, men Erhvervsrådet er endnu ikke fuldtalligt. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har mulighed for at udpege fem repræsentanter til Ishøj Erhvervsråd. Der blev sat navne på de 4 pladser på mødet i november, men udvalget valgte at udsætte beslutningen om den femte plads til mødet i december.


Udvalget ønsker at udpege et medlem, der sikrer den bredest mulige repræsentation i Erhvervsrådet. Det kan være en repræsentant fra de erhvervsdrivende på havnen, men det kan også være oplagt at kigge i retning af landbrug, jordbrug og gartneri, som også er erhvervsdrivende i kommunen, og som ikke er repræsenteret blandt de øvrige udpegede medlemmer.


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

Intet.

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter, hvilken virksomhedsrepræsentant de ønsker at invitere med i Ishøj Erhvervsråd som den femte udpeget af udvalget.

Beslutning

Administrationen udarbejder til næste udvalgsmøde forslag til repræsentation fra landbrug, jordbrug og gartneri.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har ved mødet i november besluttet at udpege fire medlemmer til Ishøj Erhvervsråd i overensstemmelse med den af Ishøj Byråd vedtagne sammensætning. Udvalget valgte at udsætte beslutning om udpegning af det femte medlem til mødet i december.

Bilag

Sagsfremstilling

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned.

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

Intet.

Indstilling

at nøgletallene tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

Procedure for overgang fra Ung til Voksen


Når man som ung har udfordringer og særlige behov er overgangen fra ung til voksen ofte forbundet med utryghed i forhold til det, som kommer til at ske, når man fylder 18 år. Derfor har der løbende være fokus på, at vi som kommune har gode rammer for den trygge overgang fra ung til voksen. I 2021 blev der besluttet og implementeret en ny bestemmelse (§ 19a) i Serviceloven, hvor det tydeliggøres, at der skal påbegyndes forberedelsen af overgangen for unge med særlige behov til voksenlivet, når den unge fylder 16 år. Det fordres i bestemmelsen, at der skal pågå et tværfagligt samarbejde, og forberedelsen skal være helhedsorienteret med fokus på eventuelle behov for hjælp og støtte, uddannelse, beskæftigelse, forsørgelsesgrundlag, boligforhold, sociale forhold og øvrige forhold.


Ishøj Kommune har i mange år haft en fast procedure for den gode overgang, hvor der både er fokus på den gode overgang for de unge (og deres forældre), sikre administrativ viden om unge på vej, og at arbejdsgangen for overgang følger gældende lovgivning. I forbindelse med implementering af § 19a i Serviceloven er blevet proceduren blevet genbesøgt, opdateret og administrativt godkendt i oktober 2022 i Center for Børn og Forebyggelse, Center for Voksne og Velfærd og Center for Beskæftigelse og Erhverv. Godkendelsen er bl.a. sket ud fra konstateringen af, at den gældende procedure generelt fungerer både for de unge, deres forældre og for sagsansvarlige i sagerne.


Det er administrationens klare opfattelse, at der kun i meget få sager er en oplevelse af, at samarbejdet med Ishøj Kommune omkring overgangen har været svær.

Hovedloven - Helhedsorienteret Indsats (HOI)

Den nye hovedlov skaber forbedrede muligheder for, at kommunerne kan sikre en helhedsorienteret indsats for borgere, der har sager inden for flere myndighedsområder. Vi er i administrationen ved at se på, hvordan vi kan implementere de nye muligheder. Det er et arbejde der pågår på tværs af 3 centerområder (CBE, CVV og CBF), og som derfor også omfatter flere af vores politiske udvalg. Der vil snarest komme et forslag til implementeringsplan fra administrationen.

Risiko for skærpet tilsyn

Udvalget er tidligere gjort bekendt med, at vi løbende bliver målt på vores antal samtaler og indsatser, og at den monitorering kan medføre skærpet tilsyn, hvis man som jobcenter ikke kan leve op til kravene.

STAR har i den forbindelse rettet henvendelse til os den 29. august, fordi vi i en periode på tre sammenhængende måneder ikke har levet op til lovens minimumskrav om hhv. samtaler og tilbud. Det drejer sig om, at vi ikke opfylder kravene for sygedagpengemodtagere, der skal modtage 4 samtaler i de første 6 måneder af ydelsesforløbet, og for dagpengemodtagere, der skal modtage 1 tilbud inden for de første 6 måneder af ydelsesforløbet.

Efter denne henvendelse fra STAR har vi nu 6 måneder til at få sikret den lovpligtige indsats for samtaler og tilbud. Indsatsen anses for genoprettet, når det i én opgørelsesmåned ses, at andelen af borgere i de pågældende ydelsesgrupper, der har modtaget 4 samtaler eller 1 tilbud, ligger over 80 %.

STAR retter henvendelse igen i februar 2023.

Skulle vi mod forventning ikke have genoprettet indsatsen, vil vi blive bedt om en skriftlig redegørelse for årsagen til den manglende indsats og en genopretningsplan. På baggrund af redegørelsen og genopretningsplanen kan beskæftigelsesministeren anmode borgmesteren om et møde med henblik på at drøfte den manglende indsats.

Administrative ændringer i Center for Beskæftigelse og Erhverv

Efter en intern justering af opgavefordelingen i CBE blandt nogle medarbejdere, har der været udtrykt bekymring for, at svage og udsatte borgere ikke længere vil modtage samme hjælp, støtte og vejledning som hidtil. Der er ikke ændret på hjælpen og støtten til borgerne, der er alene ændret på, hvor borgeren skal henvende sig, og hvem der fremover fagligt påtager sig opgaveløsningen.


Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.


Beslutning

Godkendt.