Til efterretning.

Det er stadigvæk for tidligt at vurdere den økonomiske situation for 2024, da størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt ultimo juni 2023. Men vi er dog kommet tættere på i forhold til marts måned, hvor vi gik igang med at drøfte forslag til rådighedskataloget. Byrådets beslutning om, at der skal udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. med følgende fordeling på udvalgsniveau, gælder stadigvæk:

I den politiske tidsplan er det aftalt, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i marts - maj med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres.

På udvalgsmøderne i marts er der taget en indledende drøftelse af, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med forberedelsen af rådighedskataloget.

På udvalgsmøderne i april konkretiseredes retningen og dermed, hvilke områder fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder konkrete besparelsesforslag på.

På udvalgsmøderne i maj træffes endelig beslutning, om hvilke besparelsesforslag fagudvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger.

Om nødvendigt kan udvalgsmøderne i juni inddrages til arbejdet med rådighedsforslagene.

Proces- og tidsplan for det fremadrettede arbejde med rådighedskataloget for budget 2024:

• 15. juni: Deadline for aflevering af politiske drifts- og anlægsønsker og ikke udvalgsbehandlede besparelsesforslag vedr. service- og anlægsramme
• 23. juni: Deadline (administrativ) for indmeldelse af rådighedsforslag (overskrifter og beløb, så der kan dannes et samlet overblik)
• 26. juni: Temamøde for Byråd og HovedMED vedr. økonomiaftalen for 2024
• 28. juni: Administrativ frist for fremsendelse af udfyldte skemaer med rådighedsforslag til økonomiafdelingen er senest den 28. juni.
• 28. juni - 4. aug.: Hen over sommeren vil administrationen kvalitetssikre forslag og beregninger. De endelige skemaer til rådighedskataloget skal være færdige den 4. august.
• Uge 32: Direktionen gennemgår det samlede rådighedskatalog.
• 16. aug. - 5. sep.: Budgetmaterialet sendes i høring til den 5. september i råd, brugerbestyrelser og MED-udvalg.

Indkomne høringssvar udsendes til byrådet, når de er samlet i slutningen af uge 36.

at der træffes beslutning om, hvilke besparelsesforslag udvalget ønsker at sende videre til de politiske forhandlinger.

De 3 besparelsesforslag i bilag 1 oversendes til budgetforhandlingerne.

Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 27. februar 2023 besluttet, at der i forbindelse med budget 2024 udarbejdes et rådighedskatalog på 20,5 mio. kr. for at have prioriteringsmuligheder i 2024. Arbejdet blev igangsat på udvalgsmøderne i marts og fortsætter på udvalgsmøderne i april og maj. På udvalgsmøderne i marts og april er budget 2024 drøftet med henblik på, at administrationen kan udarbejde rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien. På maj møderne skal udvalgene beslutte hvilke forslag, der skal videre til de politiske forhandlinger.

Kommunens anlægsbudget for 2024 er samlet set 88,6 mio. kr., hvoraf de 21,0 mio. kr. er udbygning af Kærbo, som ligger udenfor anlægsrammen. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at Ishøj Kommunes anlægsbudget er ca. 8,5 mio. kr. over den tekniske anlægsramme, som forventes udmeldt fra Kommunernes Landsforening (KL) 1. juli 2023.

Anlægsbudget 2024 - 2027

* Udmeldes ca. 1. juli 2023

Overskridelse af den tekniske anlægsramme gør sig kun gældende for budget 2024, mens der for overslagsårene forventes at være rum for yderligere anlæg op til ca. 52 mio. kr. i 2027.

Som en del af budgetforberedelsen drøfter fagudvalgene den aktuelle budgetsituation, herunder prioritering af anlægsønsker. Drøftelsen tager udgangspunkt i det vedtagne anlægsbudget (bilag vedhæftet).

Det skal bemærkes, at såfremt et udvalg har nye anlægsønsker skal disse være politisk initieret, og det skal være afsøgt om disse nye ønsker kan imødekommes gennem omprioritering inden for udvalgets eksisterende anlægsprojekter. Hertil kommer, at såfremt udvalget har anlægsønsker, skal de være prioriteret, således at anlægsrammen i 2024 kan søges overholdt.

Nye anlæg har ofte afledte driftsudgifter, herunder vedligeholdelsesudgifter, som løfter kommunens serviceudgifter. Disse skal opgøres, således at de kan indgå i den samlede politiske prioritering i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Tilsvarende henledes opmærksomheden på, at anlægsplanen også kan indeholde projekter, der med udgangspunkt i en engangsinvestering kan erstatte andre anlæg, og dermed på sigt reducere kommunens drift- og serviceudgifter.

Vedhæftede bilag viser Ishøj Kommunes investeringsoversigt for 2024 - 2027. Hvert enkelt anlægsprojekts budget fremgår heraf.

Ishøj Kommunes budgetprocedure og Ishøj Kommunes økonomiske politik.

Ingen.

at nye anlægsønsker skal prioriteres, således at Ishøj Kommune kan overholde anlægsrammen i 2024.

Ingen anlægsønsker fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Som en del af budgetproceduren indgår, at fagudvalgene skal drøfte investeringsoversigten for budget 2024-2027, herunder prioritering af eventuelle anlægsønsker og omprioriteringsforslag med henblik på overholdelse af anlægsrammen.

Formålet med BO1 er at vurdere om forudsætningerne fra budgetvedtagelsen fortsat holder, eller om der er sket ændringer, som har væsentlige økonomiske konsekvenser - såvel i indeværende som i kommende budgetår.

Servicerammen

Resultatet af BO1/2023 er et forventet større udgiftspres i Center for Voksen og Velfærd (CVV) og Center for Børn og Forebyggelse (CBF) på hhv. 13,4 mio. kr. og 5,7 mio. kr. samt et forventet merforbrug i Center for Ejendomme og Arealer (CEA) på 3,6 mio. kr. og et merforbrug på 2,4 mio. kr. i Center for Byudvikling og Natur (CBN). Omvendt har Center for Beskæftigelse og Erhverv (CBE) et mindreforbrug indenfor servicerammen på 5,3 mio. kr. vedrørende STU (særlig tilrettelagt ungdomduddannelse).

Forventningen til et stigende udgiftspres i CVV relaterer sig primært til køb og salg af plejehjemspladser og hjemmehjælp, BPA-ordning samt stigende udgifter til flextrafik grundet flere ture til egne borgere (se bilag 1).

CBF forventer et merforbrug på specialundervisning på 4,5 mio. kr. i 2023, bl.a. baseret på børn med funktionsnedsættelser, som starter i skole i august 2023. Der forventes desuden merudgifter for 1,0 mio. kr. grundet en stigning i antallet af anbringelser. CBN og CEA forventer samlet set et merforbrug på 0,8 mio. kr. som vedrører manglende huslejeindtægter i forbindelse med tomgangsleje af rådhusets etage 4, et merforbrug på 3,2 mio. kr. til bl.a. renovation, hvor en del retteligt er skattefinansierede udgifter samt risiko for en merudgift på 2,0 mio. kr. til forsikringer. Det opgjorte merforbrug på i alt 5,8 mio. kr. i CEA og CBN er forbundet med stor usikkerhed, og administrationen forventer frem mod budgetopfølgning 2, at tallet kan reduceres, og det korrekte omfang afklares.

Ved den administrative budgetopfølgning, blev der identificeret udfordringer for 14,8 mio. kr., og det blev indstillet at Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget frem mod BO1 skulle udarbejde kompenserende besparelser. Byrådet har den 2. maj 2023 vedtaget fagudvalgenes indstillinger til 11,1 mio. kr. i besparelser i 2023. Samlet set var der et forventet øget udgiftspres indenfor servicerammen på 16,8 mio. kr. ved BO1/2023. De vedtagne besparelser reducerer resultatet af BO1 til et forventet merforbrug på servicerammen på 5,7 mio. kr. i 2023, jf. tabel 1. Administrationen vil frem mod Budgetopfølgning 2 arbejde med at håndtere merforbruget på de berørte områder.

Tabel 1. Forventet regnskabsresultat indenfor servicerammen.

Tal er i 1.000 kr. (-) er mindreforbrug/merindtægt og (+) er merforbrug/mindreindtægt

Udenfor servicerammen

Udenfor servicerammen forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr.

I korte træk består det forventede merforbrug af et øget antal, der forventes at få tilkendt førtidspension (3,0 mio. kr.) og omplacering af en del af STU, hvor aktiviteten rettelig er på en funktion udenfor servicerammen (5,3 mio. kr.). Der forventes desuden øget refusionsindtægter vedrørende særligt dyre enkeltsager (-7,0 mio. kr.).

Likviditet

Den samlede påvirkning af kommunens likviditet er en forventet reduktion på 7,6 mio. kr. i 2023.

Inflationspulje

I budgetforlig 2023 blev der afsat en Inflationspulje på 12,0 mio. kr., hvoraf 1,1 mio. kr. blev anvendt til at nedsætte forældrebetaling til frokostordning for børnehavebørn i 2023. Derudover er der afsat 0,154 mio. kr. til drift af Strandparken 2023. Restbudgettet på puljen er dermed på 10,8 mio. kr.

De forventede afvigelser til budget 2023 kan ses i ”Bilag 1. Ændringsskema BO1 2023.”

Det indstilles at foretage budgetneutrale tillægsbevillinger (omplaceringer), med henblik på at opnå et retvisende budget. Budgetomplaceringerne vil afspejle de forventede merforbrug og de vedtagne kompenserende besparelser (jf. Byrådsmøde d. 2. maj 2023). I "Bilag 2. Budgetneutrale tillægsbevillinger" kan det ses, hvilke budgetområder der søges omplaceringer imellem.

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem revision samt Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Der foretages budgetneutrale omplaceringer indenfor fagudvalgenes budgetområder.

- at Budgetopfølgning 1/2023 tages til efterretning.

- at administrationen frem mod Budgetopfølgning 2 arbejder med at håndtere merforbruget på de berørte områder.

- at inflationspuljen fastholdes til evt. imødegåelse af høje energipriser med mere.

- at der gives budgetneutrale tillægsbevillinger i henhold til Bilag 2. Budgetneutrale tillægsbevillinger.

Tiltrådt.

Byråd.

Resultatet af budgetopfølgning 1 (BO1) pr. 31. marts 2023 er et forventet udgiftspres indenfor servicerammen på 16,8 mio. kr. samt en udfordring udenfor servicerammen på 1,8 mio. kr. Byrådet vedtog den 2. maj besparelser for 11,1 mio. kr. i 2023, hvilket reducerer presset på servicerammeudgifterne til 5,7 mio. kr., og den forventede reduktion af kommunens likviditet i 2023 er dermed 7,6 mio. kr.

Siden oprettelsen af Ishøj Jobcenter den 1. januar 2022 er ledigheden nedbragt betydeligt i Ishøj Kommune. Vi har dog på trods af det fortsat landets næsthøjeste ledighed.

Udvalgsformanden har bl.a. i forbindelse med åbningen af Ishøj Jobcenter og flere gange efterfølgende udtalt en ambition om, at ledigheden i Ishøj skal ned omkring landsgennemsnittet. Skal det lykkes, skal ambitionen understøttes af et vedvarende fokus på nedbringelse af ledigheden. Det kan omfatte fastholdelse af eksisterende tiltag og indsatser såvel som prioritering og igangsættelse af yderligere tiltag.

Udover at der i Jobcentret har været arbejdet hårdt med kerneopgaven: "At bistå borgeren i at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet, for derigennem at oppebære hel eller delvis selvforsørgelse", har der også været igangsat en række særlige indsatser. Fra opstarten og indtil nu, er der igangsat følgende indsatser med det formål at nedbringe ledigheden:

• Der er ansøgt en pulje fra STAR, hvorfra vi har fået støtte på 1.071.224 kr. til et projekt om styrket fokus på jobformidling i kommuner og A-kasser. Midlerne er primært anvendt til ansættelse af en virksomhedskonsulent, der er opsøgende overfor virksomhederne. Projektet udløber 31.12.2023, hvor virksomhedskonsulenten fratræder.
• Der er i Byrådet besluttet at igangsætte et tværgående investeringsprojekt mellem kultur, sundhed og beskæftigelse, hvor formålet er at understøtte de udsatte ledige i en personlig udvikling, der forbereder dem på en mere målrettet beskæftigelsesrettet indsats efterfølgende. Projektet udløber med udgangen af 2024.
• Der er såvel i 2022 som i 2023 søgt og bevilget uddannelsesmidler til kompetenceløft af ledige for derigennem at opnå kvalifikationer, der giver grundlag for bedre og mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Kompetenceløft anses som centralt for at nedbringe ledigheden, da uddannelsesniveauet i Ishøj Kommune er blandt det laveste på landsplan.
• Udvalget har besluttet at indgå samarbejde med Code of Care omkring etableringen af en virksomhedstaskforce, som har til formål at få flere udsatte ledige i beskæftigelse - herunder i småjob. Samarbejdet med Code of Care udløber sommeren 2024.
• Byrådet har på budgettet besluttet at afsætte 1 mio. kr. til en småjobpulje, med det formål at få flere unge på uddannelseshjælp i beskæftigelse eller uddannelse.

Ovenstående har været understøttet af etableringen af en LinkedIn profil og af hyppige nyheder fra Jobcentret på diverse medier: Dette for at øge opmærksomheden på vores nye lokale jobcenter, få virksomhederne til at opfatte jobcentret som en god samarbejdspartner, og for at give en anden fortælling om jobcentrene, end den mere negative fortælling, der ellers hyppigt bringes i diverse medier.

Nogle af ovenstående tiltag er som nævnt midlertidige, mens andre løber over flere år.

Udvalget skal tage stilling til:

1. Skal der søges etableret en mere ambitiøs indsats med kompetenceløft? Der er evidens for, at bedre uddannelsesniveau giver mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet, bedre sundhedsniveau og mere aktiv deltagelse i kultur og foreningslivet. En indsats med fokus på kompetenceløft kan dermed være en løftestang for en positiv udvikling for ledigheden i kommunen på den lange bane. Administrationen kan undersøge mulighederne for ekstern finansiering til en sådan indsats.
2. Skal der til budget 2024 ansøges om tilførsel af midler til 1-2 yderligere virksomhedskonsulenter. Som nævnt ovenfor udløber projektet fra STAR, som i øjeblikket finansierer en virksomhedskonsulent. Vi risikerer derfor, at den virksomhedsopsøgende indsats bliver forringet i 2023 og fremefter. En virksomhedskonsulent koster ca. 500.000 kr. om året, som er på konto 5 (altså uden for servicerammen). En ledig på kontanthjælp koster årligt ca. 150.000 kr. alene i ydelse, dertil kommer udgifter til aktiviteter og evt. andre udgifter som fx friplads i institution. Hvis en virksomhedskonsulent får 3 ledige flyttet til beskæftigelse og selvforsørgelse, vil udgiften til løn således være tjent ind - særligt hvis der også regnes med skatteindtægter fra de ledige, der kommer i job. I 2022 kunne EBU bidrage med 20 mio. kr. til kommunens likviditet, da udgifterne til ydelse var lavere end forventet (grundet den lavere ledighed). Såfremt det skal nå at komme med til forhandlingerne om Budget 2024, skal udvalget tage stilling allerede nu.
3. Skal administrationen forberede et temamøde eller en temadag med fokus på nedbringelse af ledighed? Det kan være med besøg og oplæg fra andre kommuner, oplæg fra KL, Arbejdsmarkedskontor Øst (AMK-Øst) eller andre relevante aktører. Formålet skal være at få inspiration til yderligere tiltag, der kan iværksættes for at nedbringe ledigheden yderligere.

Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB).

Såfremt forslag 2 tiltrædes af udvalget, vil det have konsekvenser for kommunens likviditet, idet der skal bevilges et beløb fra kassebeholdningen. Det må dog forventes, at der efterfølgende vil komme besparelser på ydelsesudbetalinger m.v. som mere end modsvarer udgiften.

• at udvalget beder administrationen undersøge mulighederne for at arbejde mere ambitiøst og målrettet med kompetenceløft, herunder om der er mulighed for hel eller delvis ekstern finansiering.
• at udvalget indstiller til Budget 2024, at der afsættes midler til ansættelse af 1-2 virksomhedskonsulenter i CBE.
• at udvalget beder administrationen om at forberede et temamøde ud fra de input, der er kommet på udvalgsmødet.

Tiltrådt, idet 1 - 2 virksomhedskonsulenter i pind 2 ændres til 2 virksomhedskonsulenter. Byrådet inviteres til teammødet.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Udvalget skal drøfte og beslutte, hvilke yderligere tiltag der ønskes igangsat for at nedbringe ledigheden i Ishøj yderligere.

Officielt har 89 ukrainere opnået midlertidig opholdstilladelse med en boligplacering i Ishøj Kommune. Dog er der i øjeblikket kun 70 ukrainere som, vi har kendskab til, opholder sig i kommunen, heraf er 48 piger/kvinder og 22 drenge/mænd. Forskellen på tallene kan skyldes, at der er Ukrainere der er hjemrejst, selvom de har opnået midlertidig opholdstilladelse, og at de dermed kan komme tilbage til Ishøj, hvis de på et senere tidspunkt ønsker det.

Blandt de 70 ukrainere er der 8 børn, der går i skole her i Ishøj.

Af vedhæftede bilag kan ses en mere udførlig status på ukrainerne her i Ishøj Kommune.

L 145 - Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Intet.

at status tages til efterretning, og sagen videresendes til Byrådet.

Tiltrådt.

Byrådet.

Præsentation af status for de ukrainere der har opnået midlertidig opholdstilladelse med en boligplacering i Ishøj Kommune.

Ishøj Kommune har modtaget Ankestyrelsens ankestatistik for 2022 omhandlende alle sager på social- og beskæftigelsesområdet herunder børneområdet. Det er således primært afgørelser inden for serviceloven og aktivlovens område. Ankestyrelsen udsender ankestatistik to gange om året. Denne anden statistik dækker hele 2022.

Det er ikke muligt at sammenligne denne statistik for 2022 direkte med tidligere år, da statistikken tidligere også vedrørte borgere fra Vallensbæk Kommune på de områder, hvor Ishøj Kommune som følge af det forpligtende samarbejde varetog opgaver inden for det specialiserede socialområde for både børn og voksne. På samme måde har beskæftigelsesområdet været varetaget af Vallensbæk Kommune.

Ankestyrelsen har i 2022 modtaget 82 klagesager, hvoraf 35 sager vedrører Serviceloven, 33 sager vedrører Lov om aktiv socialpolitik, 2 sager vedrører Lov om social pension, 6 sager vedrører Lov om sygedagpenge, og 6 sager vedrører øvrige lovområder (Bilag 1, tabel 1). Der kan være flere klagesager, der er indgivet året forinden, men først blev afgjort i 2022, hvilket skal tages med i betragtning. På samme måde kan der være indgivet sager i 2022, som først bliver afgjort i 2023.

Serviceloven og Lov om aktiv socialpolitik er de to områder, der vejer tungest i klagestatistikken både i Ishøj Kommune og på landsplan (Bilag 1, tabel 1+ 2).

Ankestyrelsen har i perioden truffet afgørelse i 80 sager i Ishøj Kommune:

• Heraf er 50 sager stadfæstet
• I 18 sager er der truffet afgørelse om hjemvisning (fornyet behandling i kommunen)
• Syv sager er afgjort med afvisning/henvisning (hvilket betyder, at Ankestyrelsen ikke behandler sagen, enten fordi der er klaget for sent, eller fordi de ikke er rette rekursmyndighed)
• I fem sager er der sket ændring/ophævelse (Ankestyrelsen har ændret/ophævet kommunens afgørelse).

Fordelingen af disse tal stemmer overordnet set med fordelingen på landsplan.

Endelig fremgår det af Ankestyrelsens tal, at Ishøj Kommune ligger 2 % over landsgennemsnittet, hvad angår omgørelsessager. (Bilag 1 tabel 4). Grundet det forholdsmæssige lille sagsantal i Ishøj Kommune set i forhold til landstallet, kan det være et tilfældigt udsving.

På beskæftigelsesområdet har der i 2022 ikke været indsendt klagesager.

Retssikkerhedsloven §§76 - 79b

at Ankestyrelsens ankestatistik for 2022 tages til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om Ankestyrelsens ankestatistik for hele 2022.

Via småjobpuljen kan jobparate unge blive ordinært ansat i Ishøj Kommune i max 26 uger med et timetal, der gør, at de bliver selvforsørgede.

Formålet med ansættelsen er at hjælpe de unge i gang på arbejdsmarkedet. Der er afsat 1.000.000 kr. i småjobpuljen. For det beløb forventes det, at der kan etableres ca. 15-30 småjobforløb på 26 uger, afhængig af hvilken ydelse de unge er berettiget til.

Indsatsen blev igangsat den 21. marts 2023 med information til alle ledere i kommunen. I vedlagte bilag 1 ses en status på antal jobs og ansættelser pr. 4. maj 2023

Der er hidtil blevet udbudt ti jobs i ordningen, hvoraf to er besat, og to er i ansættelsesproces.

I Budget 2023 blev der afsat 1 mio. kr. til etablering af en småjobpulje målrettet uddannelsesparate ledige under 30 år.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget får her en status på småjobpuljen.

Udvalget blev på mødet den 22. marts orienteret om problemer med udbetalinger fra Kommunernes udbetalingssystem KY, der fejlagtigt har nedsat flere borgeres ydelse pga. 225-timersreglen.

Kommunernes udbetalingssystem KY har hidtil automatisk nedsat flere borgeres ydelse pga. borgernes manglende opfyldelse af 225-timersreglen. Det er sket, uden at der har været truffet konkrete afgørelser herom, hvilket er et krav i den slags sager. Der er tale om en landsdækkende fejl, som har ramt samtlige af landets kommuner.

Den 28. februar offentliggjorde KOMBIT (kommunernes it-fællesskab) en vejledning til kommunerne om en work-around, der skal sikre, at der fremover partshøres og træffes afgørelser omkring 225-timersreglen, inden ydelsen eventuelt nedsættes. KOMBIT har udarbejdet en rapport til alle landets kommuner, hvoraf det fremgår, hvilke borgere der har fået nedsat deres ydelse pga. fejlen. Denne rapport er brugt til sagsgennemgang af de sager, hvor der er sket nedsættelser/bortfald.

Administrationen har opgjort tilbagebetalinger af uberettiget nedsættelser. Den viser, at 23 borgere har fået nedsat ydelse i perioden 2021 til 2023. Nedsættelsen på i alt 182.578 kr. udbetales til borgerne i maj 2023. Udgiften til tilbagebetalinger af uberettiget nedsættelser dækkes indenfor budgettet for overførselsområdet. Tilbagebetalingerne er ikke refusionsberettigede, og kommunen hæfter således for den samlede merudgift.

Aktivloven

Samlet set skal der efterbetales 182.578 kr. Beløbet dækkes inden for EBU's budget til udbetaling af ydelser.

at udvalget tager sagen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Som opfølgning på punktet på udvalgsmødet den 22. marts om problemer med 225 timers reglen, er de konstaterede fejl nu berigtiget.

Klimatænketanken Concito har forhåndsgodkendt Ishøj Kommunes klimaplan, men for at planen kan blive endelig godkendt af Concito og C40, skal klimaplanen godkendes af Ishøj Byråd.

I klimaplanen beskrives det, hvordan Ishøj Kommune vil blive CO2-neutral inden 2050, og hvordan Ishøj vil arbejde på at blive en klimarobust kommune. Se bilag 5.

At være klimarobust betyder, at vi er forberedte på ændrede vejr- og klimaforhold.

Indholdsmæssigt er de væsentligste virkemidler i klimaplanen, som skal gøre Ishøj CO2-neutral, udfasning af olie- og naturgasfyr, udrulning af CO2-neutral fjernvarme og en gradvis elektrificering af person- og varebiler. Administrationen arbejder på en række understøttende virkemidler, se bilag 1 og 2, som også omfatter borgernes forbrug og adfærd. Der arbejdes med disse virkemidler, da forbrugsvarer (tøj, boliginventar, computere mv) er forbundet med væsentlige CO2-udledninger, og dermed kan mere klimavenlige forbrugsmønstre bidrage til, at Ishøj bliver CO2-neutral.

Realiseringen af Ishøj Klimaplan forudsætter en omfattende mobilisering af civilsamfundet og virksomheder. En foreløbig plan for dette er skitseret i klimaplanen.

I bilag 6 ses et notat over det forudgående arbejde med klimaplanen i Ishøj Kommune.

I følge beregningerne af klimaeffekterne af de tiltag, der beskrives i klimaplanen (se beregningerne i bilag 4), vil Ishøj have reduceret de samlede CO2-udledninger i 2030 med 66 % og med 92 % i 2050, hvis tiltagene realiseres. Reduktionen ligger meget tæt på det nationale mål for 2030 (70 %). Administrationen arbejder på at identificere tiltag, der kan gøre Ishøj Kommune 100 % CO2-neutral i 2050.

En meget stor andel af Ishøjs samlede CO2-udledning skyldes transit-biltrafik på motorvejene, hvilket gør det svært at reducere disse udledninger, men administrationen vil, blandt andet sammen med nabokommunerne, frem mod 2030 finde virkemidler, der kan reducere de store CO2-udledninger, som er forbundet med motorvejene.

Implementeringen af klimaplanen vil forventeligt skabe merværdi ved blandt andet at fremme demokratisk deltagelse og sundhed. I bilag 3 ses en oversigt over, hvordan indførelsen af klimaplanen konkret forventes at skabe merværdi i Ishøj Kommune.

Ingen.

Udarbejdelsen af klimaplanen afholdes indenfor det afsatte budget til udarbejdelse af DK2020-klimaplanen.

På sigt forventes finansieringsbehov til delelementer i klimaplanen. De vil blive fremlagt til pågældende års budgetforhandlinger. En skitse over forventet fremtidigt finansieringsbehov findes i bilag 1 og 2.

at Klimaplanen, virkemidlerne og merværdierne godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet.

Ishøj Klimaplan 2050, virkemidler og merværdi fremlægges til godkendelse. Såfremt klimaplanen godkendes i Byrådet i juni, sendes den til endelig godkendelse i Concito og C40, som henholdsvis er en klimatænketank, der er national projektleder på DK2020, og et klima-storbynetværk.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned. Se bilag 1.

Cevea har lavet en ny undersøgelse, hvor Ishøj ligger på en 23. plads på landsplan i forhold til Vækst og jobskabelse (https://cevea.dk/analyse/det-skaeve-danmark/). Se bilag 2.

Intet.

Intet.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager nøgletallene til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

1.

Ankestyrelsen har sendt et brev til alle kommuner. De har lavet en undersøgelse om udvalgte kommunernes afgørelser om skærpet rådighedssanktion efter § 40 a i lov om aktiv socialpolitik over for kontanthjælpsmodtagere.

Undersøgelsen viser, at:

• 85 pct. af sagerne ville blive ændret, hvis afgørelsen var blevet påklaget til Ankestyrelsen. I sager vedr. aktivitetsparate borgere ville Ankestyrelsen omgøre alle sager.
• Kommunerne forholder sig ofte ikke til, om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger og foretager dermed ikke de nødvendige vurderinger for at kunne sanktionere aktivitetsparate borgere.
• Kommunerne lever ikke op til de forvaltningsretlige regler såsom at give en fyldestgørende begrundelse for en afgørelse.

2.

Folketinget har udmøntet 2. delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen i 2 lovforslag. Det ene handler blandt andet om mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for digitale eller telefoniske samtaler og forenklinger af administrative krav. Lovforslaget trådte i kraft den 22. marts 2023. Det andet lovforslag indeholder forenkling af kontaktforløbet, mere ansvar til a-kasserne samt lempelse af uddannelsespålægget. Lovforslaget fremsættes formentlig i maj 2023 og forventes at træde i kraft d. 1. januar 2024. Se bilag 2.

3.

Status på projekt: Styrket jobformidling i kommuner og A-kasser. Se bilag 3.

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenspunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenspunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.