Referat
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget onsdag den 18. januar 2023 kl. 19.00

Mødelokale Tårnbjerget, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

KL Beskæftigelsestræf 2023

KL arrangerer beskæftigelsestræf tirsdag den 28. februar i Odense. https://tilmeld.kl.dk/bt23

Der står således i indbydelsen:

Den nye regering vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen. Den enkelte ledige skal sættes i centrum, og kommunerne skal sættes fri af statslige proceskrav og have frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen. Reformering af indsatsen indbefatter, at udgifterne skal reduceres med 3 mia. kr. i 2030, og at jobcentrene nedlægges som obligatorisk organisationsform. Der er meget at mødes om.

Beskæftigelsestræf 23, sætter særligt fokus på:

  • Hvor er beskæftigelsespolitikken på vej hen?
  • Ledelse i svære forandringer
  • En mere digital beskæftigelsesindsats
  • Mangel på arbejdskraft
  • Unge, uddannelse og beskæftigelse

Beskæftigelsestræf henvender sig bredt til ledere og nøglemedarbejdere på beskæftigelsesområdet i kommunerne, repræsentanter fra ministerier, styrelser, organisationer og private aktører.


Hvis nogen ønsker at deltage, så giv besked til administrationen, der vil sørge for tilmelding.

Økonomi

Der er et deltagergebyr på 2.095,00 kr. ekskl. moms pr. person samt transportudgifter.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Til udvikling af Ishøjs erhvervsliv efterpørges fysiske arealer med mulighed for etablering af erhverv eller udvidelse af erhvervsområder. For at kunne få en kvalificeret drøftelse af dette, er der behov for viden om statslige planer (fingerplanen) og lokalplaner, der har betydning for mulighederne.

Teamleder Louise Ochmann og centerchef Berit Mathiesen fra Center for Byudvikling og Natur præsenterer de relevante planer, og lægger op til drøftelse af erhvervsmulighederne i kommunen. Udvalget får bl.a. indsigt i, hvilke områder der er udlagt til grønne kiler, transportkorridorer mv. og dermed er låst i forhold til erhvervsudvikling, og i hvilke områder der er muligheder for at lave erhvervsudvikling.

Det vil også være muligt at drøfte, hvilke erhvervsmuligheder der er i helhedsplanen for bymidten og i andre kommende byudviklingsprojekter.

Formålet er at få et samlet overblik over vores nuværende erhvervsområder, mulighederne for etablering af nye områder til erhvervsformål, samt få et overblik over hvilke typer af erhvervsdrivende, der vil kunne være mulighed for i de forskellige byudviklingsprojekter.

Lovgrundlag

Planloven

Økonomi

Ingen

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen fra Center for Byudvikling og Natur til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningstema

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har temadrøftelse om lokalplan og erhvervsområder på baggrund af oplæg fra Center for Byudvikling og Natur.

Sagsfremstilling

Den 17. januar 2023 blev det første møde i Ishøjs nye Erhvervsråd afholdt.

Mødet havde følgende punkter på dagsordenen:

  • Velkomst og præsentationsrunde
  • Erhvervsstrategien og tankerne bag, samt input fra Erhvervsrådet
  • Præsentation af Code of Care


Det er relevant at udvalget samler op på:

  • Hvad der gik godt på mødet?
  • Hvad kan vi gøre endnu bedre næste gang?


Det er ligeledes relevant, at udvalget drøfter, hvilke temaer der skal være omdrejningspunkt for næste møde i Erhvervsrådet.

Lovgrundlag

Lov om erhvervsfremme

Økonomi

Ingen

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samler op på erfaringerne fra Erhvervsrådsmødet,

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget kommer med forslag til temaer på næste møde i Erhvervsrådet og beder administrationen udarbejde forslag til dagsorden.

Beslutning

Udvalget samlede op på erfaringerne. Administrationen udarbejder forslag til mulige temaer bl.a. på baggrund af udmeldinger fra KL.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter udbyttet af Erhvervsrådsmødet og beslutter tema for næste møde i Erhvervsrådet.

Sagsfremstilling

Udkast til Erhvervsstrategien er forelagt Erhvervsrådet på deres møde den 17. januar 2023.

Erhvervsstrategien er vedlagt (bilag 1): De centrale temaer i strategien er:

  • Alle skal være en del af arbejdsfællesskabet
  • Gode vilkår for nuværende og fremtidige virksomheder
  • Kvalificeret arbejdskraft til kommunens virksomheder, og vedvarende beskæftigelse til kommunens borgere

Eventuelle kommentarer og input til strategien fra Erhvervsrådets møde kan indarbejdes i strategien, hvis udvalget ønsker dette.

Hvis Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ikke finder anledning til at ændre strategien, kan strategien godkendes.


Lovgrundlag

Lov om Kommunernes Styrelse

Økonomi

Ingen

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender strategien i den eksisterende ordlyd, eller

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter, at strategien skal tilrettes på baggrund af input fra Erhvervsrådet og indstilles til godkendelse på næste møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutning

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede, at strategien skal tilrettes på baggrund af input fra Erhvervsrådet og indstilles til godkendelse på næste møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelesudvalget.

Beslutningstema

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget træffer beslutning om godkendelse af Erhvervsstrategien.

Bilag

Sagsfremstilling

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned.

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

Intet.

Indstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager nøgletallene til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

1) Helhedsorienteret Indsats

Kort før sommerferien 2022 indgik 11 partier i Folketinget en aftale om en ny hovedlov, der skal hjælpe kommunerne med at arbejde mere helhedsorienteret med udsatte borgere. Det var forventningen, at loven skulle vedtages i løbet af foråret og træde i kraft 1. juli 2023.

https://www.kl.dk/forsidenyheder/2022/november/sammenhaeng-i-indsatserne-for-udsatte-borgere/

For at bistå kommunerne med implementeringen af loven er der etableret en fælles taskforce på tværs af Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet og KL. Center for Erhverv og Beskæftigelse har været i kontakt med dem for at høre, om de kunne bistå med en god opstart her i Ishøj, ved at holde et fælles oplæg for alle releavnte udvalgsmedlemmer og ledere i kommunen om den nye helhedslov. Herunder erfaringer fra andre kommuner og inspiration til en god proces hos os.

På grund af regeringsskiftet og det nye regeringsgrundlag, er fremsættelsen af hovedloven til vedtagelse i Folketinget imidlertid på standby. Derfor er taskforcen også på standby og afventer, om loven fremsættes til vedtagelse.

Center for Erhverv og Beskæftigelse afventer derfor, at arbejdet med hovedloven genoptages, inden der arbejdes videre i Ishøj Kommune med at implementere loven.


2) Indsatsen i Salling Group

Salling Group nedlægger Føtex Hjemmelevering i Ishøj pr. 18/1-2023. Det betyder, at ca. 500 medarbejdere mister deres arbejde.

De ansatte i virksomheden vedrører primært servicebude/chauffører, plukkere på lageret og en mindre administration. Ca. 300 af medarbejderne er ansat på deltid, og er typisk studerende som tjener lidt ved siden af studierne. De må forventes at søge videre til nye studiejobs. Salling Group vil forsøge at omplacere så mange som muligt, og det vil nok hovedsageligt ske blandt de 200 fuldtidsansatte.


Jobcenteret forventer, at en del af de opsagte medarbejdere ønsker hjælp fra Jobcenteret, men kan ikke sige præcist hvor mange. Jobcenteret tilbyder jobsøgningforløb, der omfatter skrivning af CV og ansøgninger samt jobvejledning. For unge under 30 år vil der tillige være uddannelsesvejledning. Derudover kan vi hjælpe med kompetenceløft, jobmatch til ledige stillinger og en række yderligere tilbud.


Forløbene igangsættes i uge 4 og i første omgang frem til uge 12 og kan forlænges om nødvendigt. Der planlægges med 15 deltagere på hvert undervisningshold.


Mandag den 16. januar blev gennemført første jobmesse i lokalerne hos Salling Group, hvor andre beslægtede virksomheder med rekrutteringsbehov stod klar til at rekruttere blandt de opsagte medarbejdere. Der gennemføres yderligere en jobmesse med endnu flere virksomheder i slutningen af februar.


Siden nyheden kom frem i medierne er vi blevet kontaktet af flere virksomheder med rekrutteringsbehov inden for de respektive stillingskatagorier. Disse stillingsopslag tilgår de relevante opsagte medarbejdere, og vi bistår med at sikre de gode match.

Økonomi

Der vil være udgifter forbundet med Jobcenterets personale som underviser samt til licenser til et IT-system til jobsøgning, PC´ere til brug i undervisningen m.v.. Jobcenteret vil søge en varslingspulje fra STAR, som kan godtgøre nogle af udgifterne. Det er dog ikke sikkert, at alle udgifter kan blive dækket, da man ikke kan søge om aktiviteter, der allerede er genenmført. Vi skal derfor søge, inden vi igangsætter, hvilket kan risikere at virke forsinkende på vores indsatser.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenspunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenspunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Beslutning

Godkendt.